1 Her, uden Sky og Skygge
I synlig Salighed,
Her vilde Peder bygge,
Og aldrig stige ned,
Her var det godt at bo!
Hvor gjerne, Jesu kjære,
Vi vilde ogfaa være
Med dig udi din Ro!

2 Nei Peder, nei, din Kroning
Den kræver Guds Søns Blod,
Din Frelse og Forsoning
Gror op fra Korsets Fod.
Du stige atter ned!
Først naar du med ham lider,
Saa kommer vel de Tider,
Du ser Guds Herlighed.

3 Nu kan du Verden svare:
Vi ingen har forført,
Vi, som paa Berget vare,
Vi saa, og vi har hørt;
Ved digtet Fabel blev
Ei vor Forstand bedraget,
Os Gud har selv behaget
At syne, hvad vi skrev.

4 Og dirrer for dit Øre
Gud Korsets Hammerslag,
Du kan fra Himlen høre
Guds Røst i al din Dag;
Selv Dødens sorte Nat
Guds Klarhed gjennenbryder,
Hans Raab saa sterke lyder,
At Jesus er din Skat.

5 O Talsmand, min Husvaler,
Som i vor Rat og Nød
Om Jesu Klarhed taler,
Og om hons Kors og Død,
Mit Hjerte gjennemtreng,
Tal, naar mit døve Øre
Kan intet mere høre
I min iskolde Seng!