1 O store Konge, Davids Søn,
Min Brudgom skjøn,
Kom, lad dig her indbede!
For dig mit Hjertes Hus og Dør
Nu meer end før
Staar aaden og tilrede.
Ved Komme din
Dør Sorgen min,
Vor Sjæle-Nød,
Ja Synd og Død
Du ene kan adsprede.

2 Af, træd til mig! jeg mod dig gaar,
Se Viljen staar
Beredt, dig Aag at bære!
Dit Aag er sødt, din Byrde let,
Gjør aldrig træt,
Jeg kan dig ei undvære!
Hvad jeg formaar,
Til Rede staar,
Min Sjæl og Aand,
Min Mund og Haand
Dig lyster høit at ære.

3 O Morgenstjerne, inderlig
Nu længes mig,
At du dog vil oprinde,
Og dig med mig i Syndens Nat,
Min ene Skat,
Af Kjærlighed forbinde!
Til Armodsdom,
O Jesu, kom!
Til mig indrid,
Du min Tillid,
Og lad dig hos mig finde!

4 Jeg mine Kviste for dig strør,
Dig bedre bør,
Dig sømmer Oljegrene,
For Seir og Fred dit Budstab er,
Dermed du her
Mig ogsaa vil forlene,
Din Kjærlighed
Dog dig herned,
At du min Sjæl
Af Hjertet vel
Evindelig vil mene.

5 Nu Hosianna, Davids Søn!
Min Deel og Løn,
For dig sig Jorden bøie!
Høilovet udi Evighed
Den, som med Fred
Sig hid til os vil føie!
Som i vor Nød
Fra Faders Skjød
Kom os til Gavn
I Herrens Navn,
Hosianna i det Høie!