1 Nu lader os fremtræde
Med Takkesang og Glæde
For Herren, som os Livet
Og meget Godt har givet.

2 Et Aar vi saa hensvinde,
Det kalder os til Minde
De mange gode Gaver,
Som Gud os givet haver.

3 Som Mødre til de Spæde
Henile, naar de græde,
Og dem i Nød og Fare
Med største Flid bevare,

4 Saaledes Gud beskjærmer
Sit Folk, naar Angst sig nærmer;
Tidt, før vi Faren kjende,
Hans Hænder den bortvende.

5 Du, som vort Liv bevarer,
Fra Aar til Aar os sparer,
Ak, lukte du dig Øie,
Forgjæves var vor Møie!

6 Du har din store Naade
Mod os saa overmaade
Hver Morgen villet vise,
Derfor vi dig nu prise.

7 Mens her endnu vi trænges,
Lad efter dig os længes
For alting du os give
Med Taal hos dig at blive!

8 Du paa din Vei os føre,
Velsigne, hvad vi gjøre,
Som Naadens Sol du glæde
De Gamle med de Spæde!

9 Men fremfor Alt, o Herre!
Din Aand lad hos os være,
Han her for dig os pryde,
Til vi os hjemme fryde!

10 Giv os til Nytaarsgave,
Hvad vi nu bedet have!
O du, vort Liv i Live,
Vi i din Haand os give!