1 De hellig tre Konger saa hjertensglad
Fra Hjemmet de droge til Bethlehems Stad,
De tage sig for den Reise saa lang,
At finde jesum i Krybben trang.

2 En Stjerne dem viste til Jødeland
og til al Verdens Frelsermand,
de funde den Herre, deilig og bold,
Hos Oxe og Asen udi en Stald.

3 Og ned da faldt de paa deres Knæ,
Da de sik der det Barn at se;
De Røgelse, Myrrha og røden Guld
Der offred den Herre saa frydefuld'.

4 Saa drage de hjem til deres land
Og prisede Gud, deres Skabermand;
Saa bør det os Christne og ligesaa
Hans Ord adlyde og agte paa.

5 Lad os og falde den Herre til Fod
Og ofre angerfuldt Hjerte og Mod,
Det Offer, det vil han ikke forsmaa,
Det maa du visselig lide paa.

6 Kom derfor, Sjæl, med Kongerne frem,
Din Jesum med Tro i Hjertet gjem,
Han er din Jesus, din Saligheds Trøst,
Annan hans Sødhed i Hjerte og Bryst.

7 Han er den Jakobs Stjerne klar,
En Kvist af Israel aabenbar,
En Kilde, som springer af Naade stor,
En Herre over alle Englechor.

8 Han er det Saligheds klare Lys,
Som lyser op vore Hjerters Hus,
Saa skulle vi alle paa Jorden her
Ham elske for Alle og have kjær.

9 Vi Gud maa takke, Store og Smaa,
At han os vilde elske saa
Og sende sin Søn af Himmerig
Hid ned til os paa Jorderig.

10 Thi sjunge vi med de Konger glad
En Frydesang nu i allen Stad,
Indtil vi engang hos Herren blid
Kan sjunge vor Sang til evig Tid.