1 Saa skal dog Satans Rige
Aldeles kastes om,
Gud vil det selv bekrige
Ved Jesu Magt og Dom;
Han skal evindelig
Med al sin Magt beskjæmmes,
Ja ved Guds Finger tæmmes,
Og haaanlig pakke sig.

2 Om han end Mund og Mæle
Med sine Helvedbaand
Bestrikke kan og kvæle,
Dog kan vor Jesu Haand
Hans Knuder løse snart,
At og den Stummes Tunge
Skal tale og udsjunge
Guds Lov med Himmel-Art.

3 Sin Fæstning maa han rømme
Og skamfuld vige bort,
Gud holder ham i Tømme
Og gjør ham Stien kort;
Hans Helvedvaaden maa
Ei Sjælen Skade gjøre,
Gud kan ham dem afføre,
Han agter dem som Straa.

4 O Jesu, o du kjender,
Hvor ofte Satan dag
Min Fæstning hart berender,
At bringe mig i Aag,
Hvert Lem og Ledemod
Han trædskelig bestrider,
Sig ind ved Synden glider
I Sandser Kjød og Blod.

5 Nu vil han Tungen binde,
Den Gud ei prise skal;
Nu vil han Øiet blinde,
At jeg i Mørkheds Dal
Ei Naadens Lys skal se;
Nu døver han mit Øre,
Jeg ei Guds Ord skal høre,
At lindre Sjælens Ve.

6 Jeg dagligdags vil gjøre
Et Hjertens Fodefald,
At han min Bøn vil høre
Og Sukke uden Tal,
At han med Jesu Blod
Mig daglig vil bestænke,
Og Satans Magt forkrænke,
Og rykke den af Rod.

7 Gud, lad ei Vellyst feie
Gudsfrygt udaf mit Sind,
At Satan ei skal eie
Og tage Hjertet ind,
Gud lad dit søde Ris
Mig heller daglig snerte,
Dig plante i mit Hjerte
Til evig Lov og Pris.

8 Du bør og ene have
Mit Hjertes hele Bo,
Kom, Jesu, tag den Gave,
Og styrk mig i min Tro!
O Gud, mig selv bered,
Og aabne saa mit Øre,
At jeg dit Ord kan høre
Min Sjæl til Salighed!