1 Hører til, I høie Himle,
Hører til, I Englechor!
Hører, o I folk, som vrimle,
Og som Jordens Krebs behor!
Hører hver, som høre kan,
Hver, kom Sands har og Forstand,
Alt det, som har Aand og Øre,
Lave sig nu til at høre!

2 Jesus, o vor Jesus sjunger!
O, en mer end Englesang!
Tier, alle Engletunger,
Jesu Røst maa have Gang!
Himlens hele Harmoni
Sættes nu i Melodi
Ved vor Jesu Mund og Hjerte,
Før ham Døden skulde smerte.

3 O I Guds Apostel-Skare,
O, hvad eders Hjertegrund
Maatte sig i Lys opklare,
Der I efter Jesu Mund
Sang et skort Halleluja,
Priste Gud for Frelse fra
De ægyptist' Aag og Plage,
Og for Kanaans Frydedage!

4 Men, o Søde Himmelsanger,
Du har vel opladt din Røst
For al Verdens Folk og Fanger,
Takket Gud for denne Trøst:
At de skulle Frihed faa,
Og udi Guds Rige gaa
Ved dit Fængsel, Død og Smerte
Og ved Blodet af dit Hjerte.

5 O, hvad søde Himmel-Toner
Dog oppaa din Tunge laa!
Du, som Verdens Synd forsoner,
Sang ret, som du Døden saa!
Adam gik af Paradis,
Græd for Herrens Vredes Ris,
Du igjen med Sang oplukker
Himlens Dør, og Slangen sukker.

6 Men at du med Sang begynder,
Og du er i Sjælen fro,
Søde Jesu, det forkynder
Lise for min svage Tro,
At naar jeg min Død og Ve
Skal for mine Øine se,
Jeg i dig skal trøstig blive,
Og i Sang min Død fordrive.

7 Stem da op, min svage Hjerte,
Stem min Tunge, Sjæl og Aand,
At jeg synger om din Smerte,
Stem mig med din egen Haand,
At din Død den blive maa
Alt, hvad Sjælen nynner paa,
Saa jeg drive kan og dræbe
Døden med din Død paa Læbe!

8 Sjung, min Sjæl, og lad dig hore,
Om din Sang er fuld af Graad!
Jesu Aand, den dig skal røre,
Sjung om Ædlet, Adam aad,
Sjung saa om det, Jesus led,
Om hans Kors, hans Blod og Sved,
Sjung op tro, saa skal du stige
Sjungende til Himmerige!