1 Nu nærmer sig vor Pinsefest,
Gud Helligaand, vær du vor Gjest!
Du, som, en evig, mægtig Gud,
Fra Faderen og Søn gaar ud.

2 O helligste Treenighed,
Mit arme Hjerte du bered,
At det dit Tempel være maa,
Der for dig kunde aabent staa!

3 Kom Helligaand og Vidne giv
I mig, at Jesus er mit Liv,
Og at jeg intet andet veed
End hannem mig til Salighed!

4 Kom Sandheds Aand, og lede mig
Paa Sandheds Veie rettelig,
At aldrig jeg fra Troens Grund
Et Haarsbred viger nogen Stund!

5 Om jeg i Tryghed slumrer hen,
O, væk mig snarlig op igjen,
Din kraftig' Naade staa mig bi,
Og lede mig paa Sandheds Sti!

6 Jeg uden dig ei kjende kan
Min Gud og søde Frelsermand,
Lad derfor dine Straaler mig
I Hjertet falde idelig!

7 I Kors og Kummer, Trang og Nød,
I Fare, Fængsel og i Dod
Du mig en Trøster given est,
Min Tarv du kjender ogsaa bedst.

8 Om derfor jeg med Korset paa
Skal gjennem Verdens Torner gaa
Til Himmelen og Livsens Land,
Dog er du med, min Trøstermand!

9 Du viser og, hvor Kronen mig
Opbier udi Himmerig,
Hvor evig Glæde jeg skal faa,
Og stedse for Guds Aasyn staa.

10 O Helligaand, o søde Gud,
Styrk mig, at jeg kan holde ud,
Opvarm mig med din Naades Glød,
Og gjør mig trøstig i min Død!