1 Din, o Jesus, din at være,
Er min Lyst og all min Ære,
Din i Liv og din i Død;
Derfor vil jeg gjennemstride,
I dit Fodspor vil jeg skride,
Finde Kampens Time sød.

2 Ja, jeg veed, kun den kan finde
Ærens Krans, hvor du er inde,
Ærens Krans og Livets Fred,
Som, trods alle Livets Farer,
Fiendens Svig og Mørkets Snarer,
Trolig gaar i dinne Fjed.

3 Under Korset vil jeg træde,
Være det med stille Glæde,
Korset, Frelser! som er dit;
Gaar min Vei i mørke Dale,
Dog mit Maal i Himlens Sale
Skuer Øiet fro og frit.

4 Før mig kun, hvor Døden truer,
Før mig gjennem Trængsels Luer,
Gjennem Storm paa vilden Hav,
Som du vil, o Jesus kjære,
Naar kun du, kun du vil være
Selv min stærke Støttestav!

5 Af din Naades Lys omstraalet,
Led mig selv paa Vei til Maalet,
Mens jeg vandrer her paa Jord!
Og, naar Korsets Tid er omme,
Til din Himmel lad mig komme,
Hvor i Herlighed du bor!