1 Den signed' Dag, o Frelser blid!
Da du stod op af Døde,
Da lysned der al Verden vid
En ny Dags Morgenrøde;
Den samme Dag du hilste Fred
Til dem, som sad i Sorgen,
Den Helligaand og sendte ned
Hen signed' Søndags Morgen.

2 Thi hør von Bøn: vær du vor Gjæst,
Frels os af vore Synder,
Giv Naade, Fred og Glæde bedst,
Fri os fra vore Fiender!
Løft og vor Hu til Himlen op,
Dit Lys lad paa os skinne,
At ei vor Sjæl og syndig Krop
I Mørke gaar og Blinde!

3 Dit hellig' Ord, din Helligaand
Lad være Grund og Fæste!
Forøg vor Tro, giv ret Forstand,
Og Huldskab mod vor Næste!
Al Verdens Svig kast under Fod,
Løs os af Djæv'lens Snare,
Og dæmp i os vort Kjød og Blod,
Lad os ei mer vildfare!

4 Retvisheds Sol og Verdens Lys,
Vi bede dig saa gjerne,
Lad skinne her, dit Navn til Pris,
Din klare Morgenstjerne,
I Hjertets Hus dit hellig' Ord,
At vi fra Ondt os skille
Og gjør det Gode her paa Jord,
Og leve i den Vilje.

5 Helbred vor syndige Natur,
Og giv os Sjælens Føde,
Tag bort den Udyd besk og sur,
Der dømte os til Døde!
Aands Ro og Legmes Hvil sød
Lad os i Verden hændes,
Ret Formaal, og en kristen Død,
Naar dette Levnet endes!

6 Giv os tilmed en stadig Tro,
At vi ret aldrig tvile
Ved dig at faa den evig' Ro
Og Himmeriges Hvile!
Den evig' Sol og Sabbatstid
Du os i Himlen tænde,
Og giv os Glæde saa og Fryd
Hos dig foruden Ende!