1 Jesus er mit Haab og Trøst,
Han, min Frelser, er i Live,
Derfor jeg med Fryd og Lyst
Al Tid mig tilfreds vil give,
Hvad endog mig dødens Stund
Gi'r for Tanker mangelund.

2 Jesus Krist, min Frelsermand,
Lever vist, og jeg ksla skue
Ham i det forjætted' Land,
Hvorfor skulde jeg da grue?
Han er Hoved, jeg et Lem,
Han med sig mig fører hjem.

3 Jeg til ham med Haabets Baand
Uopløselig er bunden,
Saa skal og minTroes Haand
Fæstet i ham blive funden,
Saa mig aldrig Døden kan
Skille fra min Frelsermand.

4 Jeg er Kjød og ganske vist
Maa til Støv og Aske vorde,
Men min Frelser, Jesus Krist,
Skal opvække mig af Jorde,
At jeg maa i Evighed
Se ham i hans Herlighed.

5 Da skal atter denne Hud
Disse Lemmer omkringgive,
Ja i dette Legem Gud
Skal af mig tilbedet blive,
Og i dette Kjød jeg skal
Jesus se i Himlens Sal.

6 Disse mine Øine og
Ham, min Frelser, skulle kjende,
Jeg, jeg selv–forklaret dog–
Af hans Kjærlighed skal brænde,
Saa at ingen Del hos mig
Være skal forkrænkelig.

7 Hvad her findes sygt og svagt,
Friskt og herligt der skal møde,
Jordisk vorder jeg nedlagt,
Himmelsk staar jeg op af Døde,
Her jeg bort naturlig gaar,
Der et evigt Liv jeg faar.

8 Mine Lemmer, værer fro!
Kristus bærer eder alle;
Skal I end i Graven bo,
Han herud vil eder kalde,
Naar Basunens stærke Lyd
Høres til de Frommes Fryd.

9 I kan le ad Satans List
Og ad Dødens Garn og Snare,
Thi igjennem Luften vist
I til Jesus skulle fare,
Da skal sorg og alt Mismod
Ligge under eders Fod.

10 Kun at eders Aand sig maa
Ud fra Verdens Lyster rive,
sjælens himmelske Attraa
I maa eder overgive!
Helliger da eder til
Himlen, hvor I være vil!