Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 65Results Per Page: 10 20 50

O hvilken Ære

Hymnal: Kirkesalmebog #166 (1893) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesu ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed! Languages: Norwegian

O hvilken Ære

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #166 (1897) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesu ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed! Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #173 (1890) Topics: Frimodighed Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helvedbrand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skandse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide; Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs-Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker: Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar, De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmelskare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar; Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride; Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod, Trods al den Del, mig ilde spaar; Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da, mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt! Til Himlen staar min Agt; Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Jeg raaber fast, o Herre

Hymnal: Kirkesalmebog #191 (1893) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 Jeg raaber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vilde naadig være, Og gjerne høre mig! Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær. Merk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er! 2 Ak, vil du Agt paa give Den Synd, som vi begaa, Mens vi er her i Live, Hvo kan for dig bestaa? Men den, som det begjærer, Den har du Naade ted, Thi frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig, længes inderlige Ad dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød; Min Sjæl og Hjerte trænges Til dig med stor Attraa, Ja meer end Vægt'ren længes, At Dagen komme maa. 4 Sig Israel forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeleed Sit Folk udover øfer, Den fromme Herre Gud, Idet at han dem løser Af Synd op Sorger ud. Languages: Norwegian

Jeg raaber fast, o Herre

Author: Clement Marot; Ambr. Lobwasser; Steen Bilde Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #191 (1897) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 Jeg raaber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vilde naadig være, Og gjerne høre mig! Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær. Merk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er! 2 Ak, vil du Agt paa give Den Synd, som vi begaa, Mens vi er her i Live, Hvo kan for dig bestaa? Men den, som det begjærer, Den har du Naade ted, Thi frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig, længes inderlige Ad dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød; Min Sjæl og Hjerte trænges Til dig med stor Attraa, Ja meer end Vægt'ren længes, At Dagen komme maa. 4 Sig Israel forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeleed Sit Folk udover øfer, Den fromme Herre Gud, Idet at han dem løser Af Synd op Sorger ud. Languages: Norwegian Tune Title: [Jeg raaber fast, o Herre]

Halleluja, jeg har Min Jesus fundet!

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #251 (1919) Topics: Frimodighed Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesus tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd mer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesus tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente. Languages: Norwegian

Halleluja, jeg har

Hymnal: Kirkesalmebog #251 (1893) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesu tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd meer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesu tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente. Languages: Norwegian

Halleluja, jeg har

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #251 (1897) Topics: Frimodighed og Glæde Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesu tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd meer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesu tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente. Languages: Norwegian

Guds Naade jeg altid prise vil

Author: Hans Sthen Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #271 (1919) Topics: Frimodighed Lyrics: 1 Guds Naade jeg altid prise vil, Thi han mit Hjerte on glæde, Han siger mig og sit Venskab til, Alt Godt mig haver tilrede, Om jeg hans salige Ord vil tro, Som Skriften monne os sige: Hos ham i Himmerig vil jeg bo, Og aldrig fra hannem vige. 2 Jeg vil og altid ham vær nær, Og altid om hannem tale, Hans salige Ord er mig saa kjær, De kunne mig bedst husvale. Naar Gud det skikker, og det saa sker, At jeg til hannem skal fare, Mit Sind sig glæder, mit Hjerte ler, Min Sjæl den vil han bevare. 3 O Herre min Gud, jeg finde kan, Det volder Angest og Kvide Hos Fattig og Rig, hos Kvind' og Mand, Sit Kors taalmodig at lide, Thi Kjød og blod ere skrøbelig, Det kunne vi alle finde, Gud unde os stride mandelig, Vor' Fiender over at vinde! 4 Naar Fristeren til vort Hjerte gaar, Vil til Fortvilelse føre, Ved Guds Magt jeg uforfærdet staar, Jeg vil hannem intet høre, Saa maa han vige, den fule Aand, Med sine gloende Pile, Min Sjæl befaler jeg Gud i Haand, For evig hos ham at hvile. Languages: Norwegian

Aldrig er jeg uden Vaade

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #272 (1919) Topics: Frimodighed Lyrics: 1 Aldrig er jeg uden Vaade, Aldrig dog foruden Naade. Altid har jeg Suk og Ve, Altid kan jeg Jesus se. 2 Altid trykker mine Synder, Altid Jesus Hjælp tilskynder, Altid er jeg udi Tvang, Altid er jeg fuld af Sang. 3 Nu i Sorg og nu i Glæde, Nu i Fald og nu i Sæde, Ofte fuld af stor Uro, Altid fuld af Jesu Tro. 4 Saa er Sorg og Glæde lænket, Sødt og Surt for mig iskjænket I mit Levnets Omgangs-Skaal, Saadan er it Levnets Maal. 5 Men, O Jesus, jeg vil græde, Hjælp du til, at Troens Glæde Fremfor Synd og Sorger maa Altid Overvegten faa. Languages: Norwegian