Instance Results

Topics:sixteenth+sunday+after+trinity+sunday
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 11 - 20 of 102Results Per Page: 102050
Text

Salig' er de Døde, hine

Author: Landstad; F. G. Klopstock Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #632 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Salig' er de Døde, hine Som dø i Herren, ingen Pine Skal nodensinde røre dem; Aanden siger, at de hvile, Og brudte ere Dødens Pile, De fundet har et Fredens Hjem! Og deres Gjerning al Dem hisset følge skal. Lover Herren! som vel har gjort; Dem, som gik bort, Han favner inden Himlens Port. 2 Tak, Tilbedelse og Ære, Magt, Visdom, Herlighed skal være Guds Lam, som Verdens Synder bar! Skare, som har overvundet, Som har din Seiers-Krone fundet, Pris Lammet, som opofret var! Han gik for os i Grav, Vi staa med ham deraf, Synge Seier-og Glaædeskvad I Englerad, I Herrens Lys og Himlens Stad! 3 Ikke Maanen, ikke Solen, Et bedre Lys fra Naadestolen Er Krist, Guds Søn, vor Herre bold; Dagen, hvortil vi har stundet, Nu, Gud ske Lov, er den oprundet, Vor Herre self er Sol og Skjold! Nu græde vi ei meer, Det Gamle ude er, Halleluja! Her er det Ny! Bort Gravnats-Sky! Rind op, Guds store Morgengry! Languages: Norwegian
TextPage scan

Med Sorgen og Klagen hold Maade

Author: Aurel. Prudentius; Peder Hegelund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #528 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen hold Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian
TextPage scan

Naar jeg betænker Tid og Stund

Author: Niels Pedersen Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #530 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag', Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Ben Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Slangens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist sin Braad, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Trods-Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesus Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Staa du med mig, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian
Text

Drag, Jesu, mig

Author: F. Fabricius; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #414 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Drag, Jesu, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare!
Text

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #531 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian
TextPage scan

Jesu, din søde Forening at smage

Hymnal: Kirkesalmebog #310 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Viis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Viis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Leed mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg herefter min Vandring maa føre Ret som en Kristen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog det Aasyn ei evig for mig! Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe, Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe, Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt! Fordum du sagde: De maatte vansmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa,– Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu, nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, saa faa I og finde! Saa har de sanddrue Læber jo sagt. Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian
TextPage scan

At sige Verden ret Farvel

Hymnal: Kirkesalmebog #547 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian
Text

At sige Verden ret Farvel

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #547 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian
TextPage scan

Med Bøn jeg Støv og Muld

Hymnal: Kirkesalmebog #407 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med Bøn jeg Støv og Muld For Gud fremtræder, Jeg beder ei om Guld Og Verdens Glæder, Men jeg har større Ting min Gud, at sige, Ei mindre end som saa: Jeg beder om at faa Alt Himmerige! 2 Jeg kommer her til dig, Min kjære Fader, Thi Jesus sender mig, Og hilse lader, At du for hans Skyld mig vil naadig høre, Jeg kommer i hans Navn, Det vil udi din Favn Som Barn mig føre. 3 Jeg kysser paa din Haand, Om Naade beder, At du ved Sandheds Aand Ret Vei mig leder! Mit Hjertes Mulm og Mørke meer opkalrer, Og sender Lyset ind, Som alle mine Trin Fra Fald bevarer! 4 Mit Hjerte vides ud Af Tak og Bønner, Du selv, o kjære Gud, Dem ser og skjønner; Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde, Der er jeg glad og stil, Gjør med mig hvad dit vil, Al Naadens Kilde! 5 Naar du et Reisebud Til mig vil sende, Naar Lyset slukkes ud, Mit Liv har Ende, Da lad din Aand den søde Trøst mig give, At jeg i Himmerig, Som Jesus kjøbte mig, Skal evig blive! 6 Da kan med Ro og Fred Jeg gaa til Hvile, I Dødens kolde Sved Forklæret smile, Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde, Og gaa med vunden Sag En evig Sabbatsdag At helligholde! Languages: Norwegian
TextPage scan

Jesus! the very thought of Thee

Author: Bernard of Clairvaux; Edward Caswell Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #284a (1908) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus! the very thought of Thee With sweetness fills my breast; But sweeter far Thy face to see, And in Thy presence rest. 2 Nor voice can sing, nor heart can frame, Nor can the mem'ry find A sweeter sound than Thy blest Name, O Savior of mankind! 3 O hope of ev'ry contrite heart, O Joy of all the meek! To those who fall, how kind Thou art, How good to those who seek! 4 But what to those who find? ah, this Nor tongue nor pen can show. The Love of Jesus, what it is, None but His loved ones know. 5 Jesus, our only Joy be Thou! As Thou our Prize wilt be: Jesus, be Thou our Glory now, And through eternity! Languages: English Tune Title: EVAN

Pages


Export as CSV