Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 84Results Per Page: 10 20 50

Mægtigste Kriste, Menighedens Herre

Author: M. A. v. Lövenstern; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #393 (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Mægtigste Kriste, Menighedens Herre, Den du har tegnet med dit Kors til Ære, Skynd dig at hjælpe os af Fiendens Snare, Dit Folk bevare! 2 For du selv Striden for de Børn saa svage, Dæmp du vor Fiende, driv hans Magt tilbage, Hvad sig mod dine Lemmer vil ophøie, Du selv nedbøie! 3 Fred udi Kirken vi af dig begjære! Fred udi Landet, Herre Gud, lad være! Fred udi Hjertet du for alting give Hos os at blive! 4 Gjennem af Tiden skal din Godhed prises, Og hisset evig endnu meer udvises, Himmel og Jord din Miskund skal bekjende, Til de faa Ende! Languages: Norwegian

Far, Verden, far vel!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #396 (1890) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Far, Verden, far vel! Jeg kjedes nu længer at være din Træl, De byrder, som du mig har byltet oppaa, Dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmaa, Jeg river mig løs, og jeg kjedes nu ved Forfængelighed, Forfængelighed. 2 Hvad er det dog Alt, Som Verden opsminker med fager Gestalt? Det er jo kun Skygger og skinnende Glar, Det er jo kun Bobler og skrattende Kar, Det er jo kun Skrov-Is og Skarn og Fortræd Forfængelighed, Forfængelighed! 3 Hvad er mine Aar, Som smygende svinder og snigende gaar? Hvad er min Bekymring, mit tankefuld' Sind, Min Sorrig, min Glæde, mit Hovedes Spind? Hvad er mit Arbeide, min Møie, min Sved? Forfængelighed, Forfængelighed! 4 O Rigdom og Guld, Du Joderigs Afgud i skinnende Muld, Du est dog af Verdens bedragelig' Ting, Som voxer, aftager og vexles omkring, Du est dog i høieste Mærke og Med Forfængelighed, Forfængelighed! 5 Ak, Ære, hvad er, Hvad er dine Kroner og Krandse, du bær? Misundelse sidder dig altid paa Ryg, Du hemmelig stødes, og sjelden est tryg. Du ofte der snubler, hvor Andre de gled– Forfængelighed, Forfængelighed! 6 Ak, Yndest og Gunst, Du hastig opkomne og faldende Dunst, Du kunstig' Opblæsere, vistende Vind. Som tusind' har Øine og dog løber blind! Hvad est du, naar man dig ved Solen har set? Forfængelighed, Forfængelighed! 7 Ak, Venskab og Tro, Som alt efter Lykken vedst Fløiet at sno, Du smukke Vedragere, heldige Skalk, Som skuffer saa ofte i Drøvelsens Kalk! du est, som og jeg af forfatenhed ved, Forfængelighed, Forfængelighed! 8 Ak, kjødelig Lyst, Som Mangen med dødelig Læbe har kyst, Dit fængende Tønder, din flyvende Gnist Har Mangen i evige Luer henvist, Din Skaal synes Honning, men Drikken er led, Forfængelighed, Forfængelighed! _________________ 9 Saa far da, far vel! Du skal nu ei længer bedrage min Sjæl, Bedragelig' Verden, jeg takker dig af, Og sænker dig ned i Forglemmelsens Grav, Jeg længes at bøde min Sorrig og Nød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 10 Der skal mine Aar Begyndes i Evigheds deilige Vaar, Der skal ikke Dagen ved Solen opgry, Ei Maanen tilmaale migRæ eller Ry; Men Jesus er Solen, hvis Straaler er stro'd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 11 Min Rigdom og Guld Skal være af idet Bestandighed fuld, Den skal ikke Tyven bestjæle mig da, Den skal er Spidsfindighed skakre mig fra; Min Rigdom er fri for al Jorderigs Stød I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 12 Jeg Ære skal faa Fra Thronen, min Jesus han sidder oppaa, Mig Kronen skal gives med Herlighed fyldt. Med Blodet af lammet alt over forgyldt, Den faar jeg, om Satan end selv det fortrOd, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 13 Med Yndest jeg skal Fremskinne blandt Englenes hellige Tal Misundeligt Øie mig ikke skal se, Guds Ansigt mig altid i Øine skal le, Der skal jeg bespotte den avindsyg' Død I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 14 Der har jeg en Ven, Min Jesus, som elsker og elskes igjen, Mit Øie der ser ham, saadan som han er, Han Kjærligheds Himmelblus stedse frembær, Ved Aanden staar Kjærlighed evig i Glæd I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød. 15 Min Lyst og min Fryd Forfriskes ved Engle-Basuner og Lyd, Men Gud er al Lysten for mig og for dem, Far op da, min Sjæl, og al Verden forglem! Men glem ei, at Lysten er evig og sød, I Abrahams Skjød, I Abrahams Skjød! Languages: Norwegian

Slaar sammen alle Hænder

Hymnal: Kirkesalmebog #413 (1893) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Slaar sammen alle Hænder, Og løfter Sjæl og Hjerte op! Fra alle Verdens Ender Slaar sammen høit med Glædes-Raab! Vor Herre Jesus stiger Mod Himlens høie Slot, Ser op, og synger, siger: Han gjorde al Ting godt! Synd, Død og Satans Rige Har ganske tabt sit Slag, Slaar sammen høit tillige, Guds Folk paa denne Dag! 2 Hvor har han maattet lide, Han, den velsignede Guds Son! Hvor maatte han ei stride, Før han vor Frlese fik til Løn! Han svedte Blod i Haven, Leed Angest, Spot og Spe, Korsfæstet, død, begraven, Saa det var Ynk at se; Nu er det anderledes, Den, før var hver Mands Spot, Af Englene tilbedes I Himlens Herreslot. 3 Naar jeg i Verdens Møie Maa mangen Gang bedrøvet gaa, Saa ser jeg i det Høie Guds Himle aabne for mig staa: Den Trængsel, jeg maa lide, Slet intet sige vil, Saalænge jeg kan vide, At Gud mig hører til; Thi hvad er Verdens Plage Mod Kronen, vi engang Af Jesu Haand skal tage I Engle-Kor og Rang! 4 Halleluja! vort Hoved Sig hos Guds høire Haand har sat Tilbedet og høilovet Af alle Himle Dag og Nat! I saadant Herresæde Vort Kjød og Blod vi ser, Thi maa vi vel os glæde, Og aldrig sørge meer, Da alle Rigers Rige Vor Broder forestaar, Og vi engang tillige Med vore Kroner gaar. 5 Saa priser alle Skarer Den store Herres høie Magt, Som op til Himmels farer, Sin Hjord at tage der i Agt! Nedfalder og tilbeder Hans Godhed, hvad I kan, Som os et Sted bereder I Himlens Frydeland! Ja, lad os did henrykkes, O Jesu, dig at se, O Herre, lad dit lykkes! Af, naar mon det skal ske? Languages: Norwegian

Slaar sammen alle Hænder

Author: Brorson; J. Rist Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #413 (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Slaar sammen alle Hænder, Og løfter Sjæl og Hjerte op! Fra alle Verdens Ender Slaar sammen høit med Glædes-Raab! Vor Herre Jesus stiger Mod Himlens høie Slot, Ser op, og synger, siger: Han gjorde al Ting godt! Synd, Død og Satans Rige Har ganske tabt sit Slag, Slaar sammen høit tillige, Guds Folk paa denne Dag! 2 Hvor har han maattet lide, Han, den velsignede Guds Son! Hvor maatte han ei stride, Før han vor Frlese fik til Løn! Han svedte Blod i Haven, Leed Angest, Spot og Spe, Korsfæstet, død, begraven, Saa det var Ynk at se; Nu er det anderledes, Den, før var hver Mands Spot, Af Englene tilbedes I Himlens Herreslot. 3 Naar jeg i Verdens Møie Maa mangen Gang bedrøvet gaa, Saa ser jeg i det Høie Guds Himle aabne for mig staa: Den Trængsel, jeg maa lide, Slet intet sige vil, Saalænge jeg kan vide, At Gud mig hører til; Thi hvad er Verdens Plage Mod Kronen, vi engang Af Jesu Haand skal tage I Engle-Kor og Rang! 4 Halleluja! vort Hoved Sig hos Guds høire Haand har sat Tilbedet og høilovet Af alle Himle Dag og Nat! I saadant Herresæde Vort Kjød og Blod vi ser, Thi maa vi vel os glæde, Og aldrig sørge meer, Da alle Rigers Rige Vor Broder forestaar, Og vi engang tillige Med vore Kroner gaar. 5 Saa priser alle Skarer Den store Herres høie Magt, Som op til Himmels farer, Sin Hjord at tage der i Agt! Nedfalder og tilbeder Hans Godhed, hvad I kan, Som os et Sted bereder I Himlens Frydeland! Ja, lad os did henrykkes, O Jesu, dig at se, O Herre, lad dit lykkes! Af, naar mon det skal ske? Languages: Norwegian

Bort, Verden, af mit Sind og Øie

Author: Brorson; J. Scheffler Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #415 (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Bort, Verden, af mit Sind og Øie, Din Lyst du selv beholde maa, Som mig ei mere kan fornøie End Støvet, som jeg træder paa! Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 2 Han er min Rigdom og min Ære, Min Hjertens Lyst og Tidsfordriv, I ham jeg ret kan salig være, Thi Jesus han er selv mit Liv. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 3 Naar Munden Smag og Mæle mister, Og mumler mod den mørke Grav, Naar Øinene i Døden brister, Hvor bliver Verdens Lyst da af? Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 4 I Svaghed bliver han min Styrke, Og gjør mig al min Trængsel sød, Han er mit Lys i Dødens Mørke, Han sviger ei i Liv og Død. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 5 Han hersker over alle Himle, Hans Throne i det Høie staar, Saa vidt som Skabninger de vrimle, Hans Herredom og Rige naar, Hver elske, hvad hans hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 6 Hans Slot kan ingen Magt bestride, Det staar paa Evighedens Grund, Hans Fiender maa i Græsset bide, Naar han kun taler med sin Mund. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 7 Hans Liflighed er uden Lige, Som Verden dog ei kjende vil, Hans Rigdom ingen kan udsige, Og, hvad han har, mig hører til. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 8 Lad mig kun her foragtet være, Og leve i en ringe Stand, Jeg skal i Himlen Kronen bære, Og herske med min Frelsermand. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. Languages: Norwegian

Min Sjæl og Aand, opmuntre dig

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #416a (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Min Sjæl og Aand, opmuntre dig, At se hen ind i Himmerig. Hvor Jesus han opstiger! Viis hannem hvad du mest attraar, Og se, du Troens Vinger faar, Hvormed du efter higer Og i den Glæde kiger! 2 Den Sky, som ham fra Øine tog, Den følger jeg, og tænker dog, Den skal ham ei bedække, Jeg jo maa trænge til ham ind I Tro, i Haab, i Sjæl og Sind, Han skal mig Haanden rekke, Min Andagt at opvække. 3 I hvideklædte Vidner, som Stod hos, der til sin Herredom Min Jesus mon opfare, I minde mig, jeg op skal staa, Og frem i hvide Klæder gaa, Naar han mig vil forklare Blandt Himlens Engleskare. 4 Til Himlen for mit Hoved hjem, Og jeg, som er hans Legems Lem, Vil glad i Aanden være, At jeg og engang komme kan Til det forjætted' Himlens Land, Min Kron' og Krans at bære, I evig Fryd og Ære. 5 Jeg veed og i mig Hjerte tror, At som han op til Himmels for, Han saa igjen skal komme. O kom da, søde Jesu, kom Og aabne Himlens Helligdom For alle dine Fromme! O, gid den Tid var omme! 6 O Verden, hav da gode Nat! I Himlen er min Sjæle-Skat Jeg vil fra Jorden hige; Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei Skal hindre mig oppaa min Vei; Farvel vil jeg dig sige, Kom, søde Himmerige! Languages: Norwegian Tune Title: [Min Sjæl og Aand, opmuntre dig]

Min Sjæl og Aand, opmuntre dig

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #416b (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Min Sjæl og Aand, opmuntre dig, At se hen ind i Himmerig. Hvor Jesus han opstiger! Viis hannem hvad du mest attraar, Og se, du Troens Vinger faar, Hvormed du efter higer Og i den Glæde kiger! 2 Den Sky, som ham fra Øine tog, Den følger jeg, og tænker dog, Den skal ham ei bedække, Jeg jo maa trænge til ham ind I Tro, i Haab, i Sjæl og Sind, Han skal mig Haanden rekke, Min Andagt at opvække. 3 I hvideklædte Vidner, som Stod hos, der til sin Herredom Min Jesus mon opfare, I minde mig, jeg op skal staa, Og frem i hvide Klæder gaa, Naar han mig vil forklare Blandt Himlens Engleskare. 4 Til Himlen for mit Hoved hjem, Og jeg, som er hans Legems Lem, Vil glad i Aanden være, At jeg og engang komme kan Til det forjætted' Himlens Land, Min Kron' og Krans at bære, I evig Fryd og Ære. 5 Jeg veed og i mig Hjerte tror, At som han op til Himmels for, Han saa igjen skal komme. O kom da, søde Jesu, kom Og aabne Himlens Helligdom For alle dine Fromme! O, gid den Tid var omme! 6 O Verden, hav da gode Nat! I Himlen er min Sjæle-Skat Jeg vil fra Jorden hige; Din Lyst, dit Guld, din Høihed ei Skal hindre mig oppaa min Vei; Farvel vil jeg dig sige, Kom, søde Himmerige! Tune Title: [Min Sjæl og Aand, opmuntre dig]

Helligaand, du største Gave

Hymnal: Kirkesalmebog #437 (1893) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Helligaand, du største Gave, Som i Verden nævnes kan, Verden, naar jeg dig maa have, Jeg ei agter for et Grand, Overgive dig, kom til mig, Kom til Hjertet, som du dig Til dit Temple før udvalte, Da man først ved Navn mig kaldte! 2 Fra Guds Thrones høie Sæde Som en Regn du øses ned; Faderens og Sønnens Glæde Regner paa Guds Menighed, Kom du, som saa gjerne est Alle Frommes daglig' Gjest! Kom, og lad mit Hjerte finde Naadens Flod deri at rinde! 3 Du er hellig, bliver funden, Hvor man elsker Synden ei; Du er ei med den forbunden, Som vil gaa den brede Vei. Lad mig være Dag og Nat Fuld af Naadens rige Skat, Lad ei vindes det, du hader, Mig i Tanker, Ord og Lader! 4 Hug mig ikke op fra Rode Før det Onde, jeg har gjort! O, hvor er jeg vel til Mode, Naar du mig ei kaster bort. Gjør mig til din egen Skat! Og, hvad jeg har efterladt, Ved din Naade skal herefter Rettes op af alle Kræfter. 5 Kun alene, at din Naade Gjør mig ret fra Synden fri, Hjælper mig min Gang at raade Paa den trange Livets Sti! Bryd det onde Kjødets Sind, Kast det bort i Veir og Vind, Lad ei Satan mig forblinde, Gjør mig ny i Hjertet inde! 6 Vær i Nøden den, mig hegner, Naar jeg synker, vær min Stav, Favn mig, naar jeg dør og blegner, Naar jeg ligger i min Grav! Og naar jeg igjen opstaar, O, saa hjælp mig, at jeg gaar Ind i Himlens høie Sale, Evig der med dig at tale! Languages: Norwegian

Helligaand, du største Gave

Author: P. Gerhardt; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #437 (1897) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Helligaand, du største Gave, Som i Verden nævnes kan, Verden, naar jeg dig maa have, Jeg ei agter for et Grand, Overgive dig, kom til mig, Kom til Hjertet, som du dig Til dit Temple før udvalte, Da man først ved Navn mig kaldte! 2 Fra Guds Thrones høie Sæde Som en Regn du øses ned; Faderens og Sønnens Glæde Regner paa Guds Menighed, Kom du, som saa gjerne est Alle Frommes daglig' Gjest! Kom, og lad mit Hjerte finde Naadens Flod deri at rinde! 3 Du er hellig, bliver funden, Hvor man elsker Synden ei; Du er ei med den forbunden, Som vil gaa den brede Vei. Lad mig være Dag og Nat Fuld af Naadens rige Skat, Lad ei vindes det, du hader, Mig i Tanker, Ord og Lader! 4 Hug mig ikke op fra Rode Før det Onde, jeg har gjort! O, hvor er jeg vel til Mode, Naar du mig ei kaster bort. Gjør mig til din egen Skat! Og, hvad jeg har efterladt, Ved din Naade skal herefter Rettes op af alle Kræfter. 5 Kun alene, at din Naade Gjør mig ret fra Synden fri, Hjælper mig min Gang at raade Paa den trange Livets Sti! Bryd det onde Kjødets Sind, Kast det bort i Veir og Vind, Lad ei Satan mig forblinde, Gjør mig ny i Hjertet inde! 6 Vær i Nøden den, mig hegner, Naar jeg synker, vær min Stav, Favn mig, naar jeg dør og blegner, Naar jeg ligger i min Grav! Og naar jeg igjen opstaar, O, saa hjælp mig, at jeg gaar Ind i Himlens høie Sale, Evig der med dig at tale! Languages: Norwegian

Her vil ties, her vil bies

Hymnal: Kirkesalmebog #476 (1893) Topics: Hope and Longing for the Heavenly Lyrics: 1 Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, o svage Sind! Vist skal du hente, kun ved at vente, Kun ved at vente, vor Sommer ind, Her vil ties, her vil bies, Her vil bies, o svage Sind! 2 Trange Tider langsom skrider, Langsom skrider! Det har den Art. Dagene længes, Vinteren strenges, Vinteren strenges – og det er svart! Trange Tider langsom skrider, Langsom skrider! Det har den Art. 3 Turteldue, kom at skue, Kom at skue bag Gjerdet hist! Der skal du finde Forsommers Minde, Forsommers Minde at grøn paa Kvist. Turteldue, kom at skue, Kom at skue bag Gjerdet hist! 4 Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Vaar! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, Lad mig nu gyse! Det snart forgaar. Eia, søde Førstegrøde, Førstegrøde af bliden Vaar! 5 Due, kunde du udgrunde, Du udgrunde, hvad der nu sker! Kulden den svækkes, Blomsterne dækkes, Blomsterne dækkes, des meer det sner. Due, kunde du udgrunde, Du udgrunde, hvad dernu sker! 6 Kom, min Due, lad dig skue, Lad dig skue med Oljeblad! Se, nu er Stunden næsten oprunden, Næesten oprunden, som gjør dig glad! Kom, min Due, lad dig skue, Lad dig skue med Oljeblad! Languages: Norwegian