Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 24 of 24Results Per Page: 10 20 50

Kommer, I som vil ledsage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #433 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Kommer, I som vil ledsage Jesum til sit Rettersted! Hvo der vil hans Kors paatage, Kommer nu, og følger med! Se, med eders Synd og Saar Fuld af Dødens Angst han gaar; Bort han føres som Misdæder, Og til Korset villig træder! 2 Se, hvordan de ham udstøder, Kaster hannem Korset paa! Simon of Cyrene møder, Dem, der de hen med ham gaa; Om han end ungjerne vil, Nøder de dog hannem til, At han Korset maa paatage, Efter Jesum det hendrage. 3 Kvinderne, som Jesum følge, Vride Hænder jamre sig, Ei sin Medynks Taare dølge, Ham begræde hjertelig; Jesu, fuld af Dødens Ve, Vil dog vende sig og se Hen til deres Graad og Kvaler, Merk dog, hvad han til dem taler: 4 Græder ei, I arme Kvinder, Græder ei saa saart for mig! Jeg min Sorrig snart forvinder I mit søde Himmerig; Zions Døtre, græder ei Over mig paa Korsets Vei, Men for eders Børn og eder Er det bedre, at i græder! 5 Thi den tid vil snarlig komme, Da med Gru og Sjæle-Ve I Retfærdighedens Domme Skulle klart for Øine se: Stor Elendighed og Nød, Sverd og Ild og Jammer-Død; Tør med grønt Træ sligt man gjøre, Hvordan vil det gaa det tørre? 6 Søde Jesu, gid jeg kunde Følge dig og nøie se, Hvordan dine Saar de runde, Hvordan du var fuld af Ve, Da man rev dit Purpur af, Og hvad Pine det dig gav, Der man dine Saar oprykte Og med Korsets Træ dig trykte! 7 Gjerne vil jeg mig nedbøie, Villig tage Korset paa, Det dog lindrer ei din Møie, Hjælp deraf du ei kan faa; Om mit Øie var en Flod, Og jeg lunde græde Blod, Maa du dog paa Korset lide Og mod Døden for mig stride. 8 Giv mig kun, naar jeg skal bære Korsets Byrde, at jeg da Kan i dig taalmodig være Og dig aldrig flade fra! Vil du mig fra Top til Taa Med dit Korses Ris end slaa, Hjælp og trøst da, naar mig rammer Armod, Fængsel, Nød og Jammer. Languages: Norwegian

O Verden! se din Skaber

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #434 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O Verden! se din Skaber Sit Liv paa Korset laber, I Døden synker ned; Al Himlens Fryd og Ære For dig sig lod besvære Med Hug og al Elendighed. 2 Trin hid, og merk dog nøie, Hvor Ansigt Mund og Øie Er fuld af Sved og Blod, Hvor Suk og Ve og Smerte Af hans forpinte Hjerte Udbryder som en stridig Flod. 3 Hvo har dig dog saa slaget, Min Gud, saa pint og plaget, Din Skikkelse forvendt? Du gjorde aldrig tide, Dig Syndens onde Kilde, Som i os er, var ubekjendt. 4 Jeg, jeg har foraarsaget, At du er bleven slaget, Jeg voldte denne Straf Med mine synders Mængde, Hvorfore man dig træng'de Ind i det store Pinsels Hav. 5 Jeg, jeg er skyldig fundet Og burde være bundet Og kast i Pølen ned; De Slag, den haarde Kvide, Som du har villet lide, Det var min Straf og Rettighed. 6 Den Straf, mig burde myrde, Du lader dig paabyrde Saa tung som Sten og Bly, Forbandelsen dig rammer, Velsignelsen annammer Min Sjæl i deine vunders Ly. 7 Du lover for vor BrOde, Dig lader slaa og Døde, Du føler Vredens Ris, Du bærer Tornekrone For vores Synd at sone Og sætte os i Paradis. 8 Du sprang i Dødens Grube, At du af Satans Strube Mig kunde rive ud; Min grumme Død du døder Og i din Grav nedstOder Af Iver for din arme Brud. 9 Den Frelse, jeg har funden, Har gjort mig dig forbunden At være ofret op, Kun det at stræbe efter Af alle mine Kræfter At være din med Sjæl op Krop. 10 Mer' kan jeg ei optænke Din Kjærlighed at skjænke, Hvad kan jeg her formaa? Men dine Piners Minde Du skal til Døden finde I Sjælen luerød at staa. 11 Den sætter jet for Øie, Mig derved at fornøie Hvert Øieblik og Stund, Det som et Spiel skal lære Mig Nat og Dag at være Dig tro af ganske Hjertens Grund. 12 Hvor vore Synder skjende Guds Ære og antænde Hans Nidkjærhed som Blaar, Hvor sund om Straffen skriger, Hvor høit den Lue stiger, Det vil jeg se i Jesu Saar. 13 Jeg deraf og vil lære, At jeg skal prydet være Med saadan stille Aand, Et kjærlight Sind at øve Mod dem, som mig bedrOve, Naar Vreden tager Overhaand. 14 Naar onde Tunger stænke Forgift, mit Navn at krænke, Jeg stille være vil, Den Sky kun lade drive, Min Næstes Feil tilgive, Mig Jesus hjælper selv dertil. 15 Jeg vil i alle Dage Korsfæste og forsage Mit Hjertes onde Lyst, Hvad dine Øine hade, Det vil jeg aldrig lade Faa Rum og Ro udi mit Bryst. 16 Dit blod, der randt saa saare, Dit Skrig og tusend' Taare, Din Dødens Kamp og Sved Min arme Sjæl skal tage Omsider og ledsage Til evig Fryd og Salighed. Languages: Norwegian

O Hjertens Ve og Sorg at se

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #435 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 O Hjertens Ve og Sorg at se, Som maa et Hjerte skjære, At de Guds enbaarne Søn Død til Graven bære! 2 O store Nød! Christus er Død, Paa Korset ihjelslagen! Lægges nu i Graven ned I sit Jordelagen! 3 O Menneske, din Adfærd se! Du voldte ham den Vaande; Thi for dine Synders Skyld Opgav Christ sin Aande. 4 Se det Guds Lam, med Spot go Skam Her ligger blodbestænket! Se, din Løser har sit Liv For din Frelse skjænket! 5 O søde Mund, vor Troes Grund, Hvi er du blodig slagen? Alt, hvad lever her paa Jord, Maa istemme Klagen! 6 O venlig' Blik, og Aasyns Skik, Du Sol af Himmerige! Hver den Sjæl, som slig dig ser, Maa af Rædsel skrige. 7 O salig hver, som skjønner her, Hvad Offer stort er skjænket; Herlighedens Herre selv Er i Graven sænket! 8 O Jesus Sød, min Trøst i Nød, Jeg beder dig med Taare: Hjælp, at jeg indtil min Død Længes ad dig saare! 9 O Jesus sød, min Trøst i Nød, Jeg beder dig med Smerte: Hjælp, at jeg indtil min Død giver dig mit Hjerte! Languages: Norwegian

Ak, hvorledes skal jeg skue

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #436 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Ak, hvorledes skal jeg skue Alles Liv at bære død! Livsens søde Himmeldrue At behøve Jordens Skjød! Guds og alle Engles Lyst, Alle arme Syndres Trøst Udi Graven at nedsættes! Aldrig det af mig forgjettes. 2 Denne Sag, den burde tegnes Ind i Hjertets dybe Rod, Og af Alle bør at regnes, Som vi nu ved Graven stod Og besaa hans Jordefærd; Alle tage sig det nær, Hvorfor skal den mørke Hule Dog saa kjær en Frelser skjule. 3 Jeg og du er Aarsag bleven, At Guds egen elskte Søn Blev fra Livets Land bortreven, Til at være Sonings Løn; For vor Sund og Skiddenhed, Og for Gud, han var saa vred, Kom Guds Søn herned at lide, For vor Salighed at stride. 4 Denne Sag er uden Lige, Og Fornuft ei fatte kan, Hvordan gud af Himmerige Vilde blive Dødens Mand; Kjærlighed sig gjorde haard, Agted' intet blodigt Saar, Ingen Marter, ingen Smerte Kunde skrække Jesu Hjerte. 5 Ser den milde Sjælehyrde Brænde udaf Kjærlighed, Han sig lader gjerne myrde Og i Graven lægge ned; Kan han kun for Frelse faa, Ja saa vil han gjerne gaa Gjennem Helvedve og Svie Og dog blive ved at tie. 6 Døden selv ham ei fortryder, O, hvad har han Verden kjær, Kjærlighed hans Hjerte bryder, Det er nok Forundring værd; O, hvor blev han spændt og strakt Og paa Pinebænken lagt, Hvor det dyre Blod er runde, Førend han fik overvunden! 7 O, hvor høit man skulde agte Jesu Marter, Død og Blod, Hvor vemodelig betragte Den med Graad, med Bøn og Bod. Men der findes dog saa faa, Som vil i hans Fodspor gaa, Faa vil følge Jesu Lære, Og dog sande Christne være. 8 Hører! lader eder raade Under Saligheds Forlis, Regner ikke Jesu Naade Mere for saa liden Pris; Slipper Verdens arge Lyst, Følger Jesu søde Røst, Beder, han vil sig forbarme, Favner ham i Troens Arme! 9 O, for Troende hvor yndig Er vor Jesu dyre Død! O, hvor liflig kraftig, syndig, Naar man er i Sjælenød, Og da fuld Forløsning faar Ved vor Jesu Blod og Saar, Det er ret et Himmerige, Som har aldrig havt sin Lige. 10 Gid mit Hjerte var en Kilde, Fuld af Længsel, Fryd og Graad, At jeg kunde aarle, silde Have Troens Øie vaad; Og ihvor jeg gaar og staar Holde mig til dine Saar, Til min korte Tid er omme, Og jeg siden hjem kan komme. 11 Nu er Graven mig en Glæde; Hvor jeg ret skal dække mig; Saa jeg vil ei mere græde, For at man begraver dig; Thi du blev dog ikke død, Men de Dødsens Porte brød, Og fordrev alt Gravens Mørke Ved din Guddoms Kraft og Styrke. Languages: Norwegian