Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 142Results Per Page: 10 20 50

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #472 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid ler, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesus med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af vek Natur, Langt mere, end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bævrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skræmme, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klemme Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Ben skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesus, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Færd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glimret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Staa op, du Døde, kom herud! Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #236 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I, Verdens Lyster, viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Del af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesus, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennemblødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Nat udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

My hope is built on nothing less

Author: Ed. Mote Hymnal: The Lutheran Hymnary #236 (1913) Topics: The Church Year Third Sunday after Epiphany; The Church Year Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 My hope is built on nothing less Than Jesus' blood and righteousness; I dare not trust the sweetest frame, But wholly lean on Jesus' name. On Christ, the solid rock, I stand: All other ground is sinking sand. 2 When clouds and darkness veil His face, I rest on His unchanging grace, In every high and stormy gale My anchor holds within the veil; On Christ, the solid rock, I stand: All other ground is sinking sand. 3 His oath, His covenant, and blood Support me in the whelming flood; When all around my soul gives way, He then is all my hope and stay. On Christ, the solid rock, I stand: All other ground is sinking sand. 4 When He shall come, with trumpet sound, O may I then in Him be found! Clothed in His righteousness alone, Faultless to stand before the throne. On Christ, the solid rock, I stand: All other ground is sinking sand. Tune Title: [My hope is built on nothing less]

Why art thou cast down, my soul?

Author: B. Schmolck; H. A. Brorson Hymnal: The Lutheran Hymnary #237 (1913) Meter: 7.8.7.8.7.7 Topics: The Church Year Third Sunday after Epiphany; The Church Year Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Why art thou cast down, my soul? O what mean thy sighs and sadness? Trust in Him who makes thee whole, And thy griefs can turn to gladness,-- Often in the darkest hour He reveals His love and power. 2 On this ground thy anchor cast; Safe thou art, in Christ confiding; All the griefs which here thou hast Are but shadows unabiding. Soon thy cross shall pass away, Joy shall come that lasts for aye. 3 Christ's own way is always good, Christians find this consolation: He who bought thee with His blood, Now stands pledged for thy salvation. Rest upon His sacred word-- That assurance doth afford! 4 Jesus gives us joy and tears, Blesséd be His name forever! When thy way most dark appears, Trust in Him, despond thou never; Weary soul, when sore distressed, Call on Him and be at rest. 5 Surely, narrow is the way To the land of gladness yonder; While on this sad earth we stay, We must here as pilgrims wander, Through the desert we must roam, Till we Canaan reach, our home. 6 Upward, then, my weary soul, Where the crown of life is given! Pressing onward to the goal, I shall win the bliss of heaven; For, O Jesus, I am Thine, Blest am I, for Thou art mine! Tune Title: [Why art thou cast down, my soul?]

Thy will be done

Author: Charlotte Elliott Hymnal: The Lutheran Hymnary #238 (1913) Meter: 8.8.8.4 Topics: The Church Year Third Sunday after Epiphany; The Church Year Third Sunday after Epiphany First Line: My God and Father, while I stray Lyrics: 1 My God and Father, while I stray Far from my home in life's rough way, O teach me from my heart to say, "Thy will be done!" 2 Though dark my path, and sad my lot, Let me be still and murmur not, Or breathe the prayer divinely taught, "Thy will be done!" 3 What though in lonely grief I sigh For friends beloved, no longer nigh, Submissive still would I reply, "Thy will be done!" 4 If Thou hast called me to resign What most I prize, it ne'er was mine: I only yield Thee what is Thine: "Thy will be done!" 5 Let but my fainting heart be blest With Thy sweet Spirit for its guest, My God, to Thee I leave the rest,-- "Thy will be done!" 6 Renew my will from day to day, Blend it with Thine, and take away All that now makes it hard to say, "Thy will be done!" 7 Then, when on earth I breathe no more The prayer oft mixed with tears before, I'll sing upon a happier shore, "Thy will be done!" Tune Title: [My God and Father, while I stray]

Guds Engle, de sig glæde

Author: Hans Neilsen Hauge Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #660 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Guds Engle, de sig glæde I Himlens Herlighed, Naar Syndere aftræde Fra Uretfærdighed, Sin Frelser stadig tjene, Lovsyngende hans Navn, Sig med Guds Børn forene, Hvem Jesus tar i Favn. 2 Det kosted Jesus Møie at vri vor Sjæl fra Ve; Betænke vi det nøie, Hvor svar hans Lidelse, Da maa vi alle sige, Det vist paa tide er Fra Syndens Vei at vige Og faa ham hjertens kjær. 3 Det er den dyre Gave, Vor Frelsere og Gud Vil af os alle have: Vor sjæl til Kirkebrud, Som dagligen vil stræve I Naadens Pagt at staa, For Jesus Kristus leve Og gjerne til ham gaa. 4 Naar Hjertet Glæden smager Ved Syn paa Evighed, I Hjertet da inddrager Sand Næsterkjærlighed, Som ei vil være lunken For Frelsens dyre Sag, Naar næsten er nedsunken I Synden Nat og Dag. 5 Den Kjærlighed tilraaber: Arbeid, arbeid med Flid, Den venligen os raader At nytte Nadens tid til Næsten at udrive Fra Syndens haarde Baand, Saahan kan lydig blive Det Livets Ord og Aand. 6 O, hvor denSjæl vil blive Af dybest Grund dog fro, Naar den vil ærlig give Sin Frelser Hjertets Tro! Da glædes vi tilhobe I Jesu Kjærlighed, Og glad vi begge raabe: Vær hilset, dyre Fred! 7 O, give Gud, at mange Maa lægges til det Tal, Hvis Ord og Daad og Sange Bekjende Kristi Kald, Hvor Kjærligheden findes Med ydmygt Sind i Pagt, Og Sjælen altid mindes At have Gud i Agt. 8 Vor Gud at give Ære Og tjene Næsten her, Lad det vort Livsmaal være Med hvad, vi har og er, Da midt i Døden have Vi Liv i Troens Fred Og Troens Naadegave: En evig Salighed! Languages: Norwegian

I alle mine Sager

Author: Paul Flemming; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #651 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 I alle mine Sager Til Gud jeg Tilflugt tager, Som mægtig raade kan; Til Alt, hvad jeg skal gjøre, Skal Herren mig tilføre Raad, Lykke og sin Hjælpehaand. 2 Hvad kan jeg mig tilføie Med al min Flid og Møie? Min Sorg forgjæves er. Det, som mig hør at gjøre, Skal Herren selv udføre, Det staar alt til min Fader kjær. 3 Alt, hvad Guds Forsyn giver, Mig ene sikkert bliver; Og hvad mig saligt er, Af Guds Haand jeg det tager, Alt, hvad ham vel behager, Kun det jeg ønsker og begjær'. 4 Jeg tror paa Herrens Naade, Som mig fra alskens Vaade Og Nød beskjærme vil! Og naar jeg ham adlyder, Alt Ondt han vige byder, Og hvad mig fattes, sender til. 5 Han vilde mig af Naade Al Syndens Skyld forlade Og ei mig være vred, Han over mine Synder Ei Dommen straks forkynder, Men haver god Taalmodighed. 6 Naar Dagens Lys forsvinder, Naar Morgenstund oprinder. Naar mig paa denne Jord Angst, Svaghed, Nød tilsendes, Og hvad der mig kan hændes, Da trøste mig hans hellig' Ord. 7 Vil Gud det saa beskikke, Min Kalk vil jeg da drikke, Og villig dertil gaa; Ei denne Tids Ulykke Mig altfor haardt skal trykke, Jeg vil det Alt med Gud udstaa. 8 Gud har jeg mig hengivet I Døden og i Livet; Saasnart han kalder mig, Nu eller om i Morgen, Han selv maa bære Sorgen,– Og han den bærer visselig. 9 O Sjæl, din Gud du tjene, Og trøst du dig alene Ved ham, som skabte dig! Det gaar, som det vil føie Din Fader i det Høie, Og saa gaar det vist lykkelig. Languages: Norwegian

Jeg løfter høit til Herrens Borg

Author: H. Thomissøn; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #215 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Jeg løfter høit til Herrens Borg Mit Syn, naar jeg er stedt i Sorg, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud am Hjælp er min Begjær; Jeg tror paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. 2 Paa megen Styrke, Magt og Mod, Paa Rigdom, Venner, Visdom god Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Han haver Himmel skabt og Jord, Han hjælper mig efter sit Ord. 3 Frygt Gud, saa skal du stadig staa, Din Fod skal dig ei glide fra, Dit Kors dig Meen ei gjøre skal Og føre dig i Syndefald; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vander frisk og fri. 4 Den Gud, som vogter dig saa vel, Han, som bevarer Israel, Han sover ikke nogen Tid. Han slumrer ei, men med stor Flid Hans Øine altid aabne staar, Ser til, at du ei Skade faar. 5 Gud Herren er din Frelser sand, Og hvad din Haand udrette kan I Embed dit udi Guds Navn, Det skikker han til Nytte, Gavn, Hans Skygge, Skjul og Hjælp og Fred Er hos dig hver en Stund og Sted. 6 Du skal ei føle Solens Brand, Og Natten dig ei skabe kan, Hvad ondt, som end kan komme paa, Vil Herren selv dig frelse fra; Og skal du græde Kinden vaad, Til Glæde vender Gud din Graad. 7 Skal du end lide Sorg og Nød, Og det saa varer til din Død, Da tænk, det salig Ende faar, Naar du til Gud fra Verden gaar, Din Sjæl ta'r han i godt Forvar, Da er den glemt den Sorg, du bar. 8 Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du gjør efter hans Bud, Hvad Tid det er, og paa hvad Sted, Sin Trygge Gud dig giver med, At han er din Beskjermer blid, Og hjælper dig til evig Tid. Scripture: Psalm 121 Languages: Norwegian

Den Vei, du gik i Kors og Trang

Author: Bogislaus v. Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #424 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Den Vei, du gik i Kors og Trang, I Bøn og Strid og Møie, Mine Jesus, Livets snevre Gang, Lad mig den kjende nøie! Om ogsaa Kjød og Blod Vil sætte sig imod, Jeg dog frimodig haster frem, Og stræver kun til Himlen hjem. 2 O, lad mig, som din Naades Kar, Af Naade overflyde! Den arme Verden intet har, Som Sjælen ret kan fryde. Mit Liv, mit Himmerig, O, drag mig efter dig, At jeg dig trolig følge maa, Og ei i Verden stille staa! 3 Dit Lys bestraale Korsets Dal, Og altid for mig brænde, Paa det at jeg fra Dines Tal Mig aldrig lader vende, Men følger op og ned Med stor Frimodighed, Og, tænker paa, hvor hardt det var For dig, da du min Pine bar! 4 Hvor vil jeg glædes da engang, Naar jeg dig tro er blevet, At ingen Møie, Spot og Trang Har mig tilbage drevet, At jeg dit Ord og Røst Har ene fulgt med Lyst, Og frem for al Ting sat mig for At træde kun i dine Spor. 5 Nu vel, jeg vover paa dit Ord, Og vælger Torner dine! Jeg veed, de roser, derpaa gror, Forsøder al min Pine, At trængsel gjør mig godt, Er Vei til Ærens Slot. O, hvor er den dog himmelklog, Som favner Jesu søde Aag! Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #458 (1919) Topics: Third Sunday after Epiphany Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og bed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optænd Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian