Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 56Results Per Page: 10 20 50

O Herre Gud! din Sol saa skjøn

Author: Landstad; N. Herman Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #493 (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 O Herre Gud! din Sol saa skjøn Den skinner over Menn'skens Kjøn, Og lyser i al Verdens Egn, Du vander Jorden og med Regn. 2 Det dugger over Berg og Dal, Da gror der Urter uden Tal, Du giver Korn og Kjerne god, At vi maa være ved godt Mod. 3 Thi bede vi dig, Fader kjær, Din Miskund være hos os her, Bevar al Grøden nu, som staar, Lad dette bliv' et frugtbart Aar! 4 Med tjenligt Veirlag til os kom, Fri os fra Uveir, Frost og Flom! Regn, Dugg og Blæst og Solens Skin Lad tyde Naade-Viljen din! 5 Lad Solen skinne nær og fjern Paa Eng og Ager, Skov og Tjern, At her maa blive Mad og Fo'r For alt det levend' Liv paa Jord! 6 O Fader, straf os ei saa hardt, At Græs og Grøde skjæmmes bort, Ulykke al paa Ager, Eng I Naade fra os udesteng! 7 Tænk, at vi ere dine Smaa, Du kostet har saa meget paa; Vi vogte paa din milde Haand, Og takke vil for hver en Mon. 8 O kjære Fader, vær os blid! Og giv os en god Høste-Tid! Send din Velsignelse herned, Kron Aaret med din Miskundhed! Languages: Norwegian

Forsøger eder selv

Hymnal: Kirkesalmebog #494 (1893) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesum bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjælen frydefuld, Opklaret, deilig, rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesu lig. 3 Den øser altid af Sin Jesu rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesu kan den faa Meer, end den har behov, Og Naaden lyser frem Til Herrens Pris og Lov. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i Ordet lover, Og derfor frisk sig ind I Kors og Modgang vover, Thi Troen føder Haab; Af det, den har og ser, Er den forsikret om, At finde altid meer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man sig paaminder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Hvad Gud os gjør, vi da Vil gjøre mod vor Næste, Naar nogen gjør os ondt, Vi søge deres Bedste, Og bøde Andres Trods, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og gjør dem altid Godt. 7 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve setter, Tro gjør Taalmodighed, Som alt det Tunge letter, Den dæmper Kjødets Knur Og tager bønnen fat, Og veed, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 8 Ransag, om Kristus sig Udi din Sjæl forklarer; Thi det er Kristi Liv, Som Troen aabenbarer, Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Og Kraft til Gjerning god, Er dette i dit Bryst? 9 O Jesu, styrk du mig I Troen alle Dage! Saa skal et helligt Liv Og Levnet og tiltage; Hvor Lyset er, der maa Og Glansen ytre sig; O lær mig, at jeg ret Og al Tid følger dig! Languages: Norwegian

Forsøger eder selv

Author: Brorson; J. J. Breithaupt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #494 (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesum bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjælen frydefuld, Opklaret, deilig rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesu lig. 3 Den øser altid af Sin Jesu rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesu kan den faa Meer, end den har behov, Og Naaden lyser frem Til Herrens Pris og Lov. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i Ordet lover, Og derfor frisk sig ind I Kors og Modgang vover, Thi Troen føder Haab; Af det, den har og ser, Er den forsikret om, At finde altid meer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man sig paaminder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Hvad Gud os gjør, vi da Vil gjøre mod vor Næste, Naar nogen gjør os ondt, Vi søge deres Bedste, Og bøde Andres Traads, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og gjør dem altid godt. 7 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve setter, Tro gjør Taalmodighed, Som alt det Tunge letter, Den dæmper Kjødets Knur Og tager bønnen fat, Og veed, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 8 Ransag, om Kristus sig Udi din Sjæl forklarer; Thi det er Kristi Liv, Som Troen aabenbarer, Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Og Kraft til Gjerning god, Er dette i dit Bryst? 9 O Jesu, styrk du mig I Troen alle Dage! Saa skal et helligt Liv Og Levnet og tiltage; Hvor Lyset er, der maa Og Glansen ytre sig; O lær mig, at jeg ret Og al Tid følger dig! Languages: Norwegian

Brødre! vender eders Blikke

Hymnal: Kirkesalmebog #504 (1893) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Brødre! vender eders Blikke Hen til Jøde-Folkets Brøst, Og forhærder Hjertet ikke, Naar I høre Herrens Røst! Der det hed til dem: idag, De foragtede Guds Sag,– Se! han lader sig ei spotte, Sjunkne ere Zions Slotte. 2 O hvor blind, og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! Dybt bedrøvet og forfærdet, Staar enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, saart at se Er vor Herres Jesu Ve, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han til Synd forsone. 3 Men der ere svundne Tider, Lange, tunge Tider hen, Maaske, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven! Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Aandens Magt, Skab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4 Blodig var den Vantros Brøde, Syndeskaalen meer end fuld, Var de end som Purpur røde, Kan du to dem hvid' som Uld. O, min Frelser og min Gud, Gak endnu i Ørken ud, Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage! Languages: Norwegian

Brødre! vender eders Blikke

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #504 (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Brødre! vender eders Blikke Hen til Jøde-Folkets Brøst, Og forhærder Hjertet ikke, Naar I høre Herrens Røst! Der det hed til dem: idag, De foragtede Guds Sag,– Se! han lader sig ei spotte, Sjunkne ere Zions Slotte. 2 O hvor blind, og hvor forhærdet, Arme Israel, du var! Dybt bedrøvet og forfærdet, Staar enhver, som Hjerte har; Tungt at tænke, saart at se Er vor Herres Jesu Ve, Blodig Kors og Tornekrone Der, hvor han til Synd forsone. 3 Men der ere svundne Tider, Lange, tunge Tider hen, Maaske, Herre, nu omsider De modtage dig som Ven! Kom ihu den gamle Pagt, Kom endnu i Aandens Magt, Skab af Salems haarde Stene En bodfærdig Magdalene! 4 Blodig var den Vantros Brøde, Syndeskaalen meer end fuld, Var de end som Purpur røde, Kan du to dem hvid' som Uld! O, min Frelser og min Gud, Gak endnu i Ørken ud, Bær det tabte Faar tilbage, Himlens Glæde dig ledsage! Languages: Norwegian

O vilde du betænke

Hymnal: Kirkesalmebog #522 (1893) Topics: Opholdelsen Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O, vilde du betænke

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #522 (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Kirkesalmebog #523 (1893) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og fegler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok. Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #523 (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524a (1897) Topics: Opholdelsen Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rekker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]