Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 51 - 60 of 148Results Per Page: 10 20 50

Herre, tal, din Tjener hører

Author: Anna Sofia; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #23 (1919) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, tal, din Tjener hører, Paa dit ord jeg giver Agt, Aand og Liv det i sig fører, Sandt er alt, hvad du har sagt. Dødens Magt hos mig er stor, Jesus, lad dit Livsens Ord Alt mit Hjerte gjennem trænge, At jeg hart ved dig maa hænge! 2 Hvo vil ikke gjerne høre Dig, som veed og kjender alt, For vort Hjerte, Aand og Øre Ingen slige Ord har talt. Mangen Synder Modet brast, Naar dit ord ham slog med Hast, Men den, Sorg for Synden bøier, Sødt det trøster og ophøier. 3 Dine Ord er klare Bække, Hvor min, Tørst jeg slukke kan, Og mod Hungers-Nød de dække Mig et Bord i øde Land; Dine Ord mig lyse skal Gjennem Dødens Dyb og Dal, Er det Sverd, hvormed jeg strider, Trøstens Bæger, naar jeg lider. 4 Herre Jesus, lad mig have Dine Ord i Hjertet lukt, Og lad denne Himlens Gave Bære en velsignet Frugt! Tag dem aldrig bort fra mig! Indtil op i Himmerig Du den Ære mig vil gjøre, Jeg dig selv faar se og høre. 5 Verden er saa fuld af Plage, Søde Jesus, hør du mig! Lad mig hos dig alle Dage Stande fast urokkelig Paa dit Ords den rette Grund, Saa vil jeg til sidste Stund Og i Døden trøstig være, Synge dit Navn Lov og Ære. Languages: Norwegian

Hvad kan os komme til for Nød

Author: A. Knøpken; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #287 (1897) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvad kan os komme til for Nød Mens Herren selv os føder, Bespiser os med Himmel-Brød, Og til god Føde leder? Vor Tørst og vederkvæger han, Og lædsker med det søde Vand, Som er den Helligaands Naade. 2 For dit Navns Skyld den Helligaand Paa Sandheds Vei os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorg os glæder; Thi have vi saa frit et Mod, Om Døden end for Øine stod, Thi du er med os, Herre! 3 Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist Den trøster og den tvinger, Naar Korset dæmper Kjødets Lyst, At det ei Skade bringer, Men Aanden over Kjødet maa I Striden Seiervinding faa, Guds barn til Fred og Glæde. 4 Naar Sorg og Modgang er for Haand, Og Ulven os vil rive, Din Hyrdestav os trøste kan, At vi bestandig blive, Hos dig vi have Hjertens Ro, Og værges vel udi vor Tro, Traads dem, det vil forhindre. 5 Du haver os beredt et Bord, Som os maa vel behage, Dit hellige og sande Ord, Som vi i Hjertet smage; Naar hart os ængster Djævlens List, Da er dit Ord vor Sjæles Trøst Alt med din Aand og Naade. 6 Du salver os med Olje sand Vort Hoved mangelunde, Den Glædens Olje er din Aand, Som læger vore Synder; Du skjænker sødt udi vort Bryst Fuld Hjertens Trøst og Aandens Lyst, Dermed vi Døden tvinge. 7 Din Godhed og din Miskund blid Os følger her i Live, Fra nu og indtil evig Tid I Herrens Hus vi blive, Her i den kristne Menighed, Og efter Dødens Usselhed I Himmerig med Ære. 8 Dertil hjælp, Herre Jesu Krist, Du op Hjertet tende Din Kjærlighed og Troens Gnist, At vi Gud Fader kjende Med dig og med den Helligaand, Det ønske vi baad' Kvind' og Mand, Og sige af Hjertet Amen! Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad kan os komme til for Nød]

Kor kann oss møta nokor Naud

Author: Cnophius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #688 (1897) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Kor kann oss møta nokor Naud, Naar herren vil oss føda? Han mettar oss med Himmel raud Og giv oss Livsens Grøda. Han svaler og vaar Hjartegrunn Med Vatnet søtt av Livsens Brunn, Med Andens Naadekjelda. 2 Din Ande Veg oss visa kann, Ditt Namn til Lov og heider. Han er i Sorg vaar Trøystarmann Og til all Sanning leider. Di hava me so hugheilt Mod, Um Dauden so fyr Auga stod, For du er med oss, Herre! 3 Din Hyrdingstav med Trøyst og Tugt Oss styrer alle Stader, So Krossen sær med kjøtet Bugt, At det oss ikkje skader, MenAnden her i Striden maa Mot Kjøtet alltid Siger faa, so tidt det vil seg syna. 4 Du heve reidt til oss eit Bord, der me din Mat kann taka: Det er ditt sanne, sæle Ord, Som me i Hjartat smaka. Naar Djevelen oss trenjer illt, Daa kann ditt Ord oss trøysta mildt Med Anden din og Naaden. 5 Din Naade mild og Miskunn blid Skal alltid møt oss smila; Fraa no og alt til evig Tid Me i ditt Hus skal kvila: Her i ditt kristne Kyrkjelag Og etter Daudens myrke Dag I Riket ditt med Æra. 6 Aa Herre Jesus, hjelp oss du! Lat i vaart Hjarta brenna Den Kjærleik, som er fødd va Tru, So me Gud Fader kjenna Med det i Andens Samnads-Band, Det bed me alle, Viv og Mann, Og syng av Hjartat: Amen! Languages: Nynorsk

Vi takke Gud, vor Fader

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #55 (1919) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vi takke Gud, vor Fader, Som er os Arme huld, Og Synderne forlader For Jesu Kristi Skyld, Husvaler den, som sørger, Og om Guds Rige spørger I Aanden angerfuld! 2 Vi takke Guds Søn kjære, Vor Herre Jesus sød, Guds Lam, som vilde bære Vor Synd og lide Død, Som med sit Blod os løste; Krist, lad dit Ord os trøste I vore Synders Nød! 3 Vi takke Guds Aand milde, Som os har draget hid, Som udaf Naadens Kilde Os skjænker Trøsten blid! Gud hjælpe os at være Og vandre dig til Ære, Og leve evig Tid! Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Hymnal: Kirkesalmebog #236 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennemblødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #236 (1897) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennem-blødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Med Straale-Krans om Tinde

Hymnal: Kirkesalmebog #237 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig Drot, du kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Brod, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely! Languages: Norwegian Tune Title: [Med Straale-Krans om Tinde]

Med Straale-Krans om Tinde

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #237 (1897) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig Drot, du kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Brod, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely! Languages: Norwegian

Dybe, stille, Sterke, milde

Hymnal: Kirkesalmebog #238 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Dybe, stille, Sterke, milde Guddomsord fra Himmel-Havn Naade, kalde Hjerter alle Til den gode Hyrdes Favn, Vidne om, hvad os er givet: Jesus er vor Vei til Livet. 2 Frelser kjære, Tak dig være For din Naade mod vor Jord! Tiden rinder, Verden svinder, Evig dog bestaar dit Ord; Med dit Ord din Naade varer, Er vort Værn mod alle Farer. 3 Drag de mange Sjæle bange Til dig ved din Helligaand! Allevegne Døden segne For din stærke Frelserhaand! Før os frem paa Livets Veje, Før os ind til Livets Eje! Languages: Norwegian

Verdens Ørken mørk og taaget

Hymnal: Kirkesalmebog #239 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte brrste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke meer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære Folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet trodsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsetter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vej vil man nødig vandre. 5 Trang er Vejen, Porten snæver, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og Tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesu, Jesu, kjære Mester! Languages: Norwegian