Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 321Results Per Page: 10 20 50

Vor Jesus over os nu staar

Author: Brorson; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #470 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vor Jesus over os nu staar, Og Fred og Frelse lyser, Os rører Satan ei et Haar, Hvor heftig han end snyser; Thi Jesus ned har lagt Hans hele Vold og Magt. Prøv al den Kunst, du veed, Vor Jesus slaar dig ned Med al di List og Velde. 2 Du bruger baade Magt og Svig, Snart viser dine Tænder, Snart er du Lysets Engel lig For den, dig ikke kjender; Du skræmmer os med Nød. Synd, Helvede og Død, Snart er du fag'r og fin, Og skjænker sødest Vin Af Verdens syndig' Glæde. 3 Er nogen tryg paa Syndens Vei, Har kan du overvinde, Har gjøre ham ræd og lad og leid, Ham tage fast og binde; Hvo Verden kun har kjær, Maa falde for dit Sværd; Den dovne Kristenflok, Som ei vil stride nok, Den kan du let besnære. 4 Men den, som følger frisk og fri, Som Ordet ham ledsager, Og altid ad den snævre Sti Fra Verdens Lyster drager, I Troen festet staar, Den falske Fred forsmaar, Og al sin Agt har sat Til Himlen Dag og Nat, Ham skal du ei forføre. 5 Thi Gud ved Ordets klare Glans Oplyser os herinde, At du vor arme Sind og Sans Ei mere skal forblinde. Guds Ord og Aandens Ild Vi har, og følge vil, At lyses til det Sted, Hvor du os vel i Fred Til evig Tid skal lade. 6 Tag med dig al din Helved-Magt, Og slaa til begge Sider, Med os er Herrens sterke Vagt, Vor Jesus for os strider; Han vender helt vort Sind, Og tager Hjertet ind; Den Deel, du stoler paa, Vort Hjertes mørke Vraa, Oplyser han med Naade. 7 O Jesu, som er kommen at Forstyrre Satans Rige, Hjælp, at vi aldrig Dag og Nat Fra Ordets Veie vige! Og gjør os alle fri Fra Satans Tyranni, Vær hos os, hvor vi gaa, Staa med os, nar vi slaa, Og lad os altid vinde! Languages: Norwegian

Naar Verden med sin Glæde sviger

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #472 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Naar Verden med sin Glæde sviger, Naar Lykken ikke altid leer, Naar Kors af alle Hjørner kiger, Og stirrende ind til mig ser, Da veed jeg ingen bedre Naad, End fly til Jesum med min Graad. 2 Han skjønner bedst min ringe Evne, Og ser, jeg er af veeg Natur, Langt mere end jeg selv tør nævne, Jeg skrøbelige Kreatur; Jeg er dog kun som bare Støv, Og bevrer ofte som et Løv. 3 Sit Løfte vil han aldrig rygge, Om han iblandt end bøier mig, Des krummer' Træ, des bedre Krykke, Des mere han saa faderlig Vil kue Kjøbets syndig Kvist, Des bedre naar jeg Himlen hist. 4 Thi vil jeg mine Tanker svinge Til dig, som i det Høie bor, At mine Sukke lydt skal klinge Hen op i Helligdommens Kor; Til Paradis jeg længse bær, Og jeg er træt af Livet her. 5 Men Verdens Pile mig ei skrække, Hvor hart den Buen spænde vil, Hvad kan al Verdens Pine klække Mod Glæden, som er oventil? Een Dag hos dig er bedre Kaar, End snæve her i tusind Aar. 6 Der skal min Tro med glæde lønnes, Og alle Taarer tørres af, Og mine døde Been skal grønnes Som Arons Kjep og Mandel-Stav; Da kan jeg Herrens Aasyn se, Og veed af ingen Verdens Ve. 7 Mit Hjerte du, o Jesu, lede Til dig, som jeg begjærer helst! For Jakob var din Trøst tilrede, Han saa dig, og hans Sjæl blev frelst; Hvo dig maa se et Øieblik, Forglemmer snart al Verdens Skik. 8 Paa Berget skued ikkun Peder Et Glimt af denne Fryde-Ferd, Straks ønsker han og trolig beder At maatte gjøre Bolig der, Hvad mon han synes nu derved, Hvis Sjæl er i den Herlighed? 9 Hvor ypperlig har Moses glindret, Saa snart han dig i syne fik? Stor Klarhed af hans Aasyn tindred, Da du hos ham paa Berget gik, Thi af din glans blev han opfyldt Som Aftensky af Solen gyldt. 10 O, kunde Moses da saa skinne, Som saa dig kun den korte Tid, Langt mere jeg, naar jeg skal trine I Himlen for dit Aasyn blid, Og se dig, Livsens klare Sol, At sidde paa din Ærestol! 11 Mod alle Sorger kan det trøste, At du er mig en naadig Gud, Om da mit Hjerte vilde briste, Om Livets Lys ret nu gik ud, Saa er dog Sjælen fuld af Fryd, Og venter paa Basunens Lyd. 12 Hvor sødt skal mine Øine blunde I Graven med god Ro og Mag Fra alle Verdens Kvide-Stunde, Og hvil indtil Dommedag, Til Røsten sører mig det Bud: Stat op, du Døde, kom herud! Languages: Norwegian

Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer

Hymnal: Kirkesalmebog #473 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer, Tænk, at dig til Bedste dog alle ting sker! Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, Saa kommer dog Solen omsider igjen, Kun derfor frimodig og Sorgen kast hen! 2 Man vinder dog intet med Suk og med Sorg, Tilfreds sig at give, er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Hvad Herren behager, det tjener os vel. 3 Vor Troes Frimodighed deri bestaar, At man er fornøiet, hvorledes det gaar, I Medgang og Glæde Tør mangen fremtræde Og tale om: Altid frimodig i Gud! Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaar ud. 4 Frimodigheds Rigdom er bedre end Guld Og Krone af Perler og Demanter fuld. En Himmel den finder Paa Jorden som vinder, Og mandig i Striden og Prøven bestaar, Frimodighed vinder og alting formaar. 5 Gud lade os finde Frimodigheds Borg, At vi kan paa herren ret kaste vor Sorg! Den Sukken og Klagen Gjør intet til Sagen, Man svækker sin Sundhed og plager sin Sjæl, Vær glad iv or Herre og tro ham kun vel! 6 Ja, jeg er i Jesu fornøiet og fro, I Trængsel og Glæde han bliver min Ro; Hvad Herren behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, havd mig tjener, han søger min Fred, Thi er jeg frimodig, og bliver derved. Languages: Norwegian

Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer

Author: Brorson; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #473 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei mer, Tænk, at dig til Bedste dog alle ting sker! Vil Gud det forordne, Lad lyne og tordne, Saa kommer dog Solen omsider igjen, Kun derfor frimodig og Sorgen kast hen! 2 Man vinder dog intet med Suk og med Sorg, Tilfreds sig at give, er tryggeste Borg; At lade sig nøie, Som Gud det vil føie, Det kalder man Himlen paa Jorden med Skjel, Hvad Herren behager, det tjener os vel. 3 Vor Troes Frimodighed deri bestaar, At man er fornøiet, hvorledes det gaar, I Medgang og Glæde Tør mangen fremtræde Og tale om: Altid frimodig i Gud! Vær ogsaa fornøiet, naar Glæden gaar ud. 4 Frimodigheds Rigdom er bedre end Guld Og Krone af Perler og Demanter fuld. En Himmel den finder Paa Jorden som vinder, Og mandig i Striden og Prøven bestaar, Frimodighed vinder og alting formaar. 5 Gud lade os finde Frimodigheds Borg, At vi kan paa herren ret kaste vor Sorg! Den Sukken og Klagen Gjør intet til Sagen, Man svækker sin Sundhed og plager sin Sjæl, Vær glad iv or Herre og tro ham kun vel! 6 Ja, jeg er i Jesu fornøiet og fro, I Trængsel og Glæde han bliver min Ro; Hvad Herren behager, Jeg gjerne modtager, Han veed, havd mig tjener, han søger min Fred, Thi er jeg frimodig, og bliver derved. Languages: Norwegian Tune Title: [Vær trøstig, mit Hjerte, bedrøv dig ei meer]

At sige Verden ret Farvel

Hymnal: Kirkesalmebog #547 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian

At sige Verden ret Farvel

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #547 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian

Herre Jesus Krist, sand Gud og Mand

Author: Paul Eber; Rasmus Kalholm; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #548 (1919) Topics: Twenty First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre Jesus Krist, sand Gud og Mand, Som al den Pine, tænkes kan, Har taalt for mig til Korsets Dod Og frelst mig fra den evig' Nød! 2 Jeg beder for din Pines Skyld, Du vær' mig arme Synder huld, Naar jeg er stedt i Dødsens Nød, Og strider med den bitre Død! 3 Naar Øiet brister, Syn forgaar, Naar Øret høre ei formaar, Naar Tungen ei kan tale mer, Og Hjertet knust af Angest er; 4 Naar fra mig gaar al min Forstand, Og ingen Mand mig hjælpe kan, Din Hjælp, o Jesus Krist, mig und, Staa hos mig i min sidste Stund! 5 Før mig af denne Jammerdal, Forkort mig ogsaa Dødsens Kval, De onde Aander fra mig driv, Og med din Aand selv hos mig bliv! 6 Indtil af Legem gaar min Aand, Annam den da udi din Haand! Lad Kroppen sove med god Mag I Jorden til den sidste Dag! 7 En glad Opstandelse mig giv, Paa Dommedag min Talsmand bliv, Og paa min Synd ei mere tænk, Det evig' Liv mig naadig skjænk! 8 Du siger saa: Hvo paa mig tror, Og hvo som holder mine Ord, Til Doms ei kommer sig til Nød, Og smager ei den evig' Død. 9 Dertil hjælp mig miskundelig, O Jesus Krist, jeg beder dig, Forlad, forlad mig al min Brøst, Og styrk mig vel med Skriftens Trøst! 10 At jeg med god Taalmodighed Med Tro og Haab og Hjertens Fred Dit Ord beholder stadelig, Til jeg bortsover sødelig! Languages: Norwegian

Herre Jesu Krist, sand Gud og Mand

Author: Rasmus Katholm; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #548 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Herre Jesu Krist, sand Gud og Mand, Som al den Pine, tænkes kan, Har taalt for mig til Korsets Dod Og frelst mig fra den evig' Nød! 2 Jeg beder for din Pines Skyld, Du vær' mig arme Synder huld, Naar jeg er stedt i Dødsens Nød, Og strider med den bitre Død! 3 Naar Øienen' briste, Syn forgaar, Naar Øren' høre ei formaar, Naar Tungen ei kan tale meer, Og Hjertet knust af Angest er; 4 Naar fra mig gaar al min Forstand, Og ingen Mand mig hjælpe kan, Din Hjælp, o Jesu Krist, mig und, Staa hos mig i min sidste Stund! 5 Før mig af denne Jammerdal, Forkort mig ogsaa Dødsens Kval, De onde Aander fra mig driv, Og med din Aand selv hos mig bliv! 6 Indtil af Legem gaar min Aand, Annam den da udi din Haand! Lad Kroppen sove med god Mag I Jorden til den yderst' Dag! 7 En glad Opstandelse mig giv, Paa Dommedag min Talsmand bliv, Og paa min Synd ei mere tænk, Det evig' Liv mig naadig skjænk! 8 Du siger saa: Hvo paa mig tror, Og hvo som holder mine Ord, Til Doms ei kommer sig til Nød, Og smager ei den evig' Død. 9 Dertil hjælp mig miskundelig, O Jesu Krist, jeg beder dig, Forlad, forlad mig al min Brøst, Og styrk mig vel med Skriftens Trøst! 10 At jeg med god Taalmodighed Med Tro og Haab og Hjertens Fred Dit Ord beholder stadelig, Til jeg bortsover sødelig! Languages: Norwegian Tune Title: [Herre Jesu Krist, sand Gud og Mand]

Al Ting tjener dem til Gode

Author: J. J. Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #550 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Al Ting tjener dem til Gode, Som i Sandhed elske Gud, O, det gjør meg vel til Mode, Alt han fører herligt ud! Er hans Raad end underligt, Fatter Kjød og Blod ei sligt, Gavn han dog af alt udleder, Og til Himlen mig bereder. 2 Skinner Velstand i min Bolig, Eller Sorgens forte Nat Gjør i Sjælen mig urolig, Var jeg for Guds Pil udsat Som et dagligt Maal og Meed, Kasted Gud i Støvet ned, Eller hjalp han mig paa Fode, Al Ting tjene skal til Gode. 3 Tog du af Hans Haand de Gaver, Hvortil mangen Mammons Træl Liv og Hjerte ofret haver, Derved søgte Gud din Sjæl, Drog med Kjærlighedens Snor, Bad dig, at se op fra Jord, Se, at han Algodheds Fader, Ei forandres, ei aflader. 4 Ære, Sundhed, Fred og Leide, Sygdom, Fare, Armod, Spot, Al Ting skal paa mig arbeide, Til Gud har gjort al Ting godt, Og sin bygning snart fuldbragt, Jesus er som Grundsteen lagt. Han, paa hvem min Tro sig hviler, Ham mit Haab og efteriler. 5 Skal jeg end i Kjødet lide, Det til Gode tjener mig, Driver mig fra Synd i Tide, Skynder mig, o Gud! til dig. O, saa vorder jeg beredt, Modnes til en Evighed, Ei ved Regn og Solskin ene, Tørke med og Storm kan tjene. 6 Ja, naar end min sidste Fiende Kræver, jeg skal give tabt, Skal jeg ham dog overvinde Ved min Frelsers Jesu Kraft, Han er Dør skal aabne mig Ind til Gud i Himmerig; Døden tjene skal til Gode, Derfor er jeg vel til Mode. Languages: Norwegian

Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #560 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom, Hjerte, tag dit Regnebræt, Skriv op dit Lives Dage, Se til, at du kan sanse ret Og tænke lidt tilbage! Hvad har du gjort de mange Aar, Du har i Verden levet? Tænk, sikre Sjæl, at al Ting staar I Herrens Bog opskrevet! 2 Vel løber Tiden hastig hen, Og bliver evig borte; Men det vil komme vist igjen, Hvad du i Tiden gjorde, Naar Gud engang til Dommen vil Den ganske Verden sanke, Og der skal nøie svares til Hver Gjerning, Ord og Tanke. 3 Hvor mangt et slemt og daarligt Ord I lystig Samling vanker, Der siden bliver Spyd og Mord I de Fordømtes Tanker! Hvo gruer ei at tænke paa De mange blodig' Bander, Hvormed de Store og de Smaa Hvert andet Ord indblander! 4 Hvor skjules mangen Svig og List I Hjertets fule Gjemme, Og arge Lysters onde Gnist, Som ingen kan fornemme! Da tænker du, det er forglemt, Den Sag har ingen Fare; Men Gud har vist sin Dag bestemt, Som sligt skal aabenbare. 5 Det blev for langt at melde om Den synlig' Syndens Mængde, Som man, uagtet Vredens Dom Og Evighedens Længde, Til Guds Fortørnelse begaar, Og ei een Gang vil vide, At alle Uomvendte faar Til evig Tid at lide. 6 Betænk, betænk, hvor hastig gik De andre Naade-Dage! Hvad, om der ei var Øieblik Nu mer for dig tilbage! Men er der og en liden Stund For dig endnu i Vente, Saa tænk, du har saa stort et Pund, Og end slet ingen Rente. 7 Fald ned med ydmyg Hjertens Bod For Naadens Stol og Throne, Og bed, at Gud for Jesu Blod Vil lade sig forsone, At du Herefter bedre maa Din Naade-Tid anvende, Og ved dit Lives Aften faa En sød og salig Ende! Languages: Norwegian