Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 163Results Per Page: 10 20 50

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Hymnal: Kirkesalmebog #455 (1893) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Muldens Mad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Trods? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik Een vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig. 9 Hvo Verden elsker meer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesu Kriste, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engler lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Author: J. Heermann; Aegidius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #455 (1897) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Muldens Mad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Traads? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik Een vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig! 9 Hvo Verden elsker meer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesu Kriste, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engle lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian

I denne Verdens sorger sænkt

Hymnal: Kirkesalmebog #456 (1893) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, sterk og viis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og beed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds Dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort Af Godt og Ædelt, Høit og Stort, Alt efter Verdens Maade, Men siig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Krist, o Jesu Krist, Beed du for mig om Naade! Languages: Norwegian

I denne Verdens Sorger sænkt

Author: Landstad; Wallin; Laur. Petri (Gothus) Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #456a (1897) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, sterk og viis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og beed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort Af Godt og Ædelt, Høit og Stort, Alt efter Verdens Maade, Men siig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Krist, o Jesu Krist, Bed du for mig om Naade! Languages: Norwegian Tune Title: [I denne Verdens Sorger sænkt]

I denne Verdens Sorger sænkt

Author: Landstad; Wallin; Laur. Petri (Gothus) Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #456b (1897) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, sterk og viis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og beed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort Af Godt og Ædelt, Høit og Stort, Alt efter Verdens Maade, Men siig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Krist, o Jesu Krist, Bed du for mig om Naade! Tune Title: [I denne Verdens Sorger sænkt]

Her ligger jeg nu kold og stiv

Hymnal: Kirkesalmebog #457 (1893) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Her ligger jeg nu kold og stiv I Lagen svøbt foruden Liv, Min Kind er bleg, min Mund er blaa, Ser jer i Speil, som om mig staa! 2 Her jordes al min Verdens Pris, Hver tænke derpaa, som er viis, Min Grav den er syv Fødder lang, Og dertil baade dyb og trang. 3 O Kvinde, Mand og Drot og Dreng, Drag dig til Minde den min Seng! Saa vorder Verdens Velde endt, Hvordan vi os har snud og vendt. 4 Thi Verdens Liv er ligervis Som den, der bygger paa en Is, Der kommer Veir, slaar Isen smaa, Det Hus kan der ei længer staa. 5 Jeg tænkte langt, men Tiden leed, Nu har mig Døden slaget ned, I Verdens Lyst jeg gjordes glad, Nu gives Mulden jeg til Mad. 6 Du Onde tænker ei derpaa, Mens du paa karsken Fod mon gaa, I Synd du lever al din Stund, Du grue maa af Hjertens Grund. 7 Tænk, dine Synder imod Gud! Mangfoldig har du brudt hans Bud; Det mon vel være Hjertens Nød, Du har ei Ven, naar du er død. 8 Fra al din Lyst og Liggend'fæ De skjule dig i Kiste-Træ, Og bær dig fort af Døren ud Fra Mammon din, den arme Gud. 9 Til Doms vi alle op skal staa, For Dommens Stol skal vi fremgaa; Basunen lyder: Døde, kom! Vi skulle staa for Herrens Dom. 10 Da maa det frem, hvad du har gjort, Hvad du har syndet, Lidt og Stort, Din Gjerning dømmer Gud med Skjel, Har intet glemt, det veed du vel. 11 Her hjælper Gaver ei og Bøn, Du fanger da din rette Løn; Dig skjuler da ei Taarn, ei Mur, Du arme, usle Kreatur! 12 De Onde døm's til Helveds Tvang, Der gjøres Tiden saare lang, I Ild og Kval de skulle staa, Vil gjerne dø, men leve maa. 13 De Gode times Ære stor, Til Himmels dømmer dem hans Ord, Thi Kristus, som for dem er død, Han frelser dem af Helveds Nød. 14 Se derfor dig i Tide om, Og lev i Troen og vær from, Til Jesum ene set din Lid, Og lev med ham til evig Tid! Languages: Norwegian

Her ligger jeg nu kold og stiv

Author: H. Thomissøn; Mikkel; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #457 (1897) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Her ligger jeg nu kold og stiv I Lagen svøbt foruden Liv, Min Kind er bleg, min Mund er blaa, Ser jer i Speil, som om mig staa! 2 Her jordes al min Verdens Pris, Hver tænke derpaa, som er viis, Min Grav den er syv Fødder lang, Og dertil baade dyb og trang. 3 O Kvinde, Mand og Drot og Dreng, Drag dig til Minde den min Seng! Saa vorder Verdens Velde endt, Hvordan vi os har snud og vendt. 4 Thi Verdens Liv er ligervis Som den, der bygger paa en Is, Der kommer Veir, slaar Isen smaa, Det Hus kan der ei længer staa. 5 Jeg tænkte langt, men Tiden leed, Nu har mig Døden slaget ned, I Verdens Lyst jeg gjordes glad, Nu gives Mulden jeg til Mad. 6 Du Onde tænker ei derpaa, Mens du paa karsken Fod mon gaa, I Synd du lever al din Stund, Du grue maa af Hjertens Grund. 7 Tænk, dine Synder imod Gud! Mangfoldig har du brudt hans Bud; Det mon vel være Hjertens Nød, Du har ei Ven, naar du er død. 8 Fra al din Lyst og Liggend'fæ De skjule dig i Kiste-Træ, Og bær dig fort af Døren ud Fra Mammon din, den arme Gud. 9 Til Doms vi alle op skal staa, For Dommens Stol skal vi fremgaa; Basunen lyder: Døde, kom! Vi skulle staa for Herrens Dom. 10 Da maa det frem, hvad du har gjort, Hvad du har syndet, Lidt og Stort, Din Gjerning dømmer Gud med Skjel, Har intet glemt, det veed du vel. 11 Her hjælper Gaver ei og Bøn, Du fanger da din rette Løn; Dig skjuler da ei Taarn, ei Mur, Du arme, usle Kreatur! 12 De Onde døm's til Helveds Tvang, Der gjøres Tiden saare lang, I Ild og Kval de skulle staa, Vil gjerne dø, men leve maa. 13 De Gode times Ære stor, Til Himmels dømmer dem hans Ord, Thi Kristus, som for dem er død, Han frelser dem af Helveds Nød. 14 Se derfor dig i Tide om, Og lev i Troen og vær from, Til Jesum ene set din Lid, Og lev med ham til evig Tid! Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Hymnal: Kirkesalmebog #458 (1893) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Vor Gud er idel Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #458 (1897) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste. Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Hymnal: Kirkesalmebog #459 (1893) Topics: Special Hymns The Grave Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian