1 Det er forvist paa Tiden snart,
At Christ, Guds Søn, vil komme
I Skyerne med Engle-Fart
Til Frelsning for de Fromme;
Stor Skræk skal være da forsand,
Naar Alting smeltes bort i Brand,
Som Peter om formelder.

2 Basunen skal man Høre gaa
Med Engles Skrig og Stemme,
De Døde skulle da opstaa
med Legem' og med Lemmer,
Som hver har havt i Verden her;
Men hvo enddaa i live er,
Skal i en Hast forvandles.

3 Dernæst de Bøger lades op,
Hvor inden staar beskrevet,
Hvad som Enhver med Sjæl og Krop
Paa Jorden har bedrevet;
Der kan da Ingen sige Nei,
Samvittigheden gjør dem feig
Og hver hans Synd beviser.

4 O ve da den, i syndig Id
Sit Levnet har fortæret
Og ikke her i Naadens Tid
Guds Ord og Lemmer æret!
Den meget ilde da bestaar,
I Helvede med Satan gaar
fra Gud til evig Plage.

5 O Jesu, hjælp i samme Stund
Alt for din Død og Pine,
Drag her mig ud af Syndens Dynd
Og sæt mig der blandt dine!
Derom slet ingen Tvil jeg bær;
Thi du selv, min Gjenløser kjær,
Har al min Skyld betalet.

6 Vær derfor du min Talsmand god,
Min Synd mig ei tilregne
Og rens mig ved dit dyre blod,
Din Værdskyld mig tilegne,
At jeg samt alle Christne maa
I Himmelen med dig indgaa
Til Gud i evig Glæde!

7 O Jesu, for din bitre Død
Og for din Angst og Smerte,
Hjælp mig udi min sidste Nød,
Giv Troen i mit Hjerte,
At jeg herfra maa skilles saa,
Jeg Salighed maa hisset faa
Hos dig i Himmelbolig!

8 Hvi tøver du, Herre jesu kjær,
At komme hid til Dommen?
De sande Christne plages her,
De vente paa din kommen.
Kom dog, kom dog, o Dommer blid,
Gjør Ende paa al syndig Id
Og paa al Jammer! Amen.