1 Fra Himlen høit komme vi nu her;
Nu Tidend' baade gaa og kjær,
Glad Budskab føre vi eder til,
Derom vi sige og sjunge vil.

2 Et Barn er født af Menneskens Kjøn,
Udaf en Jomfru ren og skjøn,
En liden Søn baade fager og fin;
Han vil være Lyst og Glæde din.

3 Christus for Gud og Herre er fød,
Han vil eder fri udaf al Nød,
Han selv vil v"re eders Frelsermand
Og løse eder af Syndens Baand.

4 Han vil eder give Salighed,
Som eder Gud Fader har bered,
at I allesammen i Himmerig
Skal leve med os evindelig.

5 Saa giver nu vel Agt derpaa,
Alt I strax hen til Bethlehem gaa,
Der finde I Barnet i Krybben lagt,
Som Verden opholder med sin Magt.
____________

6 Saa lader os glædes i Hjerte og Sind
Og gaa med de Hyrder til Barnet ind
Og se, hvad Himmelgave skjøn,
Gud har os givet i sin Søn.

7 Mit Hjerte, vær glad og se dig om,
Hvad ligger vel der i Krybberum?
Hvis Barn er dit? Hvad hedder han?
Det Christus er, baade Gud og Mand.

8 O vær velkommen, du ædle Gjest!
For Synderes Skyld du kommen est
I dette Elende herned til mig,
Aldrig kan jeg fuldrakke dig.

9 O Herre, al Verdens Skaber god!
Hvad est du kommen i stor Armod,
Paa Græs og Hø ligger du herned
Hos Oxe og Asen i Usselhed.

10 Var Verden end dobbelt saa fid og lang,
Da var den dig en Seng vel trang
Og dig ikke værd, var den end fuld
Af Ædelstene, Perler og Guld.

11 Dit Fløil og Silke, du liger paa,
Er arme Klude og Hø og Straa,
Derpaa du, Konge saa stor og rig,
Ret pranger, som var det dit Himmerig.

12 Saalunde det har behaget dig
Den Sandhed at forkynde mig,
At Verdens Ære og Magt og Guld
For dig kun gjælder som StOv og Muld.

13 O hjertenskjære Jesu Christ!
Gjør dig en ren Seng i mit Bryst,
Og hvil dig i mit Hjertes Skrin,
At jeg ei glemmer Velgjerning din.

14 Derfor jeg altid kan være glad
Og hjertelig frydes med Sang og Kvad
Og synge dig ret en Julesang
Med Hjertens Lyst og liflig Klang.

15 Gud være lovet i høieste Thron',
Som os har skjænkt sin eneste Søn,
Derved sig glæder all' Engelskar'
Og synge os et saligt Nytaar.