1 Her falder megen Trætte,
Det volder Manges Meen.
Vi har Guds Bud og Rette
Til Skjel og Delesten.
Se til, du ikke glemmer,
Vi er hverandres Lemmer
I Kristus hver og een.

2 Ei Haanden skjelde Foden:
Du fører mig ikuld!
Ei Blommen skamme Roden,
Som gror i sorten Muld.
Vi alle hænge sammen,
Det være største Gammen,
At een er anden huld.

3 Hvi skulde vi og kives
Og komme tungvidt frem?
De Dage faa, som gives,
Til Udyd bruge dem?
De Dage faa, som gives,
Til Udyd bruge dem?
Den Tid, vor Herre sender,
O lad os række Hænder
Og hjælpes trolig hjem!

4 Hvo ilde saa at stride,
Og tviste bort vor Stund,
Saa vore Hjerter lide,
Og spilde Guds Miskund!
Een gjør' en anden Ære,
Hverandres Byrder bære
Med Godt af Hjertens Grund!

5 O Kristus, du vort Hoved
Og Herre, send din Aand
At knytte, som du loved,
Fuldkommenhedens Baand,
Hin Kjærlighed, som lider,
Som gjennem Verden skrider
Med himmeløftet Haand!