1 Naar giver du, o Frelser, os den Glæde,
At hilse i vor Faders Hus igjen
Vor Broder, som i Vantro vandrer hen,
Og i din Menighed ei vil indtræde?
Miskund dig du, som er paa Naade rig,
Giv Israel nu snart at kjende dig!

2 O Jakob, kom1 kom ind, dig med at fryde!
Du vredes, at din Broder Naade fik;
Du ude staar–din Fader til dig gik,
Og bad dig kjærlig Glæden med at nyde,
Fordi din tabte Broder fundet er;
O se, vor Fader har os begge kjær!

3 O Jesus Krist, vi til den Dag os glæde,
Da Jakobs Hus skal sørge bitterlig,
Og se tildig, hvis Blod de tog paa sig,
Og over dig, den Gjennemstungne, græde.
O Kristus, kom din egen Æt ihu!
Thi Israels Gjenløser kaldes du.

4 Man ser endnu til denne Dag, de Arme
Adspredte overalt paa Jorden gaa;
Dit Blod, som deres Fædre tog sig paa,
Forfølger dem, Naar vil du dig forbarme,
Saa det dem vorder til Velsignelse?
Min Herre og min Gud, naar skal det ske?