Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 24Results Per Page: 10 20 50

Sove I? Hvor kan I sove

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #423 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Sove I? Hvor kan I sove, O I Sjælevægtere? Hvor er eders Tro og Love? Sove I dog aller tre? Er det Tid at sove nu, Da Guds Søn i Sjæl og Hu Hart beængstet er og bange Som en ussel Dødsens Fange? 2 Kan I ei en Time vaage? Siger Jesus, er det ret, At den Trygheds Søvne-Taage Blinder Sjæl og Øiet stet? Lukke I da Hjertet til, Og med Søvnet slukke vil Al den Angest, Nød og Møie, Som jeg maa ufkyldig døie? 3 Ene maa jeg Byrden bære, Ene gaar jeg og forladt, Ene maa jeg Hjertet tære Udi denne grumme Nat! Se, min Fader kan i Verden vide Al den Angest, jeg ma lide! 4 Peter, løfterige Peter, Hvor er nu dit Ord og Haand? Sover du, imens jeg sveder, Ængstet udi Sjæl og Aand? Satan vilde sigtet dig, Da jeg bad saa inderlig; Der du var i Havets Fare, Holdt jeg Pagt, dit Liv at vare. 5 Vidste I den store Fare, Vidste I den store Nød, Saa I kun Ulykkens Snare, Som er lagt til eders Død, O, hvor fik I op at se, Vaage, raabe alle tre, Bede, at I ikke alle Udi Fristelse henfalde! 6 O, min Jesu, o jeg klager Og bejamrer hjertelig, At mig Sikkerhed indtager Og saa tidt forblinder mig, At, om jeg end en Gang faar Tanker om dit Blod og Saar, Saa kan dog den Helved-Drage Mig med syndig Lyst indtage. 7 Trende Gange du kun minder, At Disciplerne skal se, Jeg titusind Gange finder Din Advarsel mer end de, Ligger dog saa lad og blind, Sover hart i Lyster ind, Vil ei vaage, se og høre, Naar den Anand vil Hjertet røre. 7 Væk mig dog, og lad mig ikke Slet i Døden sove hen. Løs du op min Trygheds Strikke, Søde Jesu, Sjæleven! Lad mit Øie stedse se Paa din Pine, Nød og Ve, Lad mig midt i Dødens Taage Paa dig tænke, tro og vaage! Languages: Norwegian

Mørket skjuler Korderige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #424 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu forhaand, Mørket Solen vil bekrige, Lægge Jesum hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Med den vædned' Skare drager, Som vil Jesum fangen faa; Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesum denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Ene kan hans ord og Tale, Kaste Fiendeskaren om, Døden i hvert Ansigt male, Binde dem i Bangheds Bom; Fri skal hans Disciple gaa, Jesus han vil ene staa, Byde frem sit Bryst og Hjerte Mod den største Dødens Smerte. 4 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens Braad Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Snarer blev til Jesum spundne, Og hans rene Hænder bundne. 5 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malchi Øre Blodigt den paa Jorden faldt, Men Guds Engle tusindfold Skulde, hævne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 6 Hjerte Jesu, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lastens Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Nattens grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørk' at bringe? 7 O min Jesu, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Du med Naadens søde Læder Haver mig med Sandhed kyst, Skamme mig da, om jeg str"ber Dig at jage af mit Bryst! Skamme ma min Tunge sig, Naar den taler skuffelig; Stryg den Falskhed af mit Hjerte Med dit Blod og bitre Smerte! 9 Est du da en Fange bleven? Vel! jeg og en Fange var, Dog ved dine Baand er reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Salighed i dig erlange! Languages: Norwegian

Længe haver Satan spundet

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #425 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Længe haver Satan spundet Snæregarn til Jesu Haand, Synden kraftelig har tvundet Paa de stærke Helved-Baand, Himlen er i Baand og Bast, Ja Guds egen Søn er fast, Han en Fange nu er bleven, Og omkring i Skjændsel dreven. 2 Se, hvodan de hannem slæber, Om han end frivillig gaar, Grumme Hænder, slemme Læber Driver, drager, skjænder, slaar, Hver er fuld af Hevn og Harm, Frygter dog for stor Allarm, Som et Lam i Ulvetænder Maa han følge, hvor de render. 3 Annas ei er end i Senge, Vaagen er den gamle Skalk, I hans Hus de Jesus trænge Som en Due til en Falk, Og derfra til Caifam, Hvor ham møder Spot og Skam, Vold og Uret paa ham falde, Oprørt af al Ondskabs Galde. 4 Solen er akt under Lide, Men Retfærdighedens Sol, Jesus, staar hos deres Side Og for deres Spottestol; Lyset kommer til den ind, Dog er hver i Sjælen blind; Klerke spørge om hans Lære, Den de tro'de Løgn at være. 5 Vil han for sin Lærdom tale Med en sær Sagtmodighed, Løgn tør strax mod Sandhed prale, Knytte Næven, blive vred, Og en Kindhest give ham Uden Blussel, uden Skam, Gud maa tage Munde-Daske Af en Skalk, der er kun Aske. 6 Falske Vidner nu opsøges, Og hvo Løgn kan digte bedst, Onde Folkes Tal forøges Og skal sidde Retten næst; Jesu Ansigt spyttes paa, Skjules, slaaes blodigt blaa, Og saa skal han spaa og gjette, Hvo ham saa tør formette. 7 Retten haver ingen Gjænge, Al Bevisnings Lys er slukt, Medynk er in Søvn og Senge, Laas for Kjærlighed er lukt, Jesu skal faa Dødens Løn, For han kalder sig Guds Søn, Det han er, maa han ei være, Alle Mand tør Gud vanære. 8 Lær mig, søde Gud, at gjøre Baand til Vellyst af de Baand, Som de onde Jøder føre Paa din rene Himmelhaand! Og naar Satan rækker mig Vellyst-Snarer svigelig, Ræk mig da i Sind og Hjerte Tanken paa dit Baand og Smerte! 9 Skal jeg og for Sandhed lide, Skal jeg haanlig spyttes paa, Vil man mig paa tunger slide, Skal jeg Slag paa Munden faa, Lad mig da i Troen se Al den Haan og Spot og Spe, Som du vilde for mig bære Til min Fryd og evig Ære! 9 Vil man og med Døden true, Lægge mig al Skjændsel paa, Gid min Sjæl maa da beskue, Hvor taalmodig man dig saa, Der du vidste, Dødens Dom Kunde ei gaa's uden om! Saa skal al din Meen og Møde Dødsens Tanker mig forsøde. Languages: Norwegian

Ingen Høiihed, ingen Ære

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #426 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Ingen Høihed, ingen Ære, Ingen slig Fuldkommenhed Kan der under Solen være, At den sig forsikret ved For at gjøre Syndefald; Intet Embed', intet Kald Er saa helligt, at det ikke Snæres kan i Syndens Strikke. 2 Ingen gjøre sig de Tanker, At han ikke snuble kan, Af sit eget Hjertes Anker Skuffes man i Syndens Vand; Ingen sig formaste maa, Om han end i Dag kan staa; Thi han kan i Morgen falde Og sig ulyksalig kalde. 3 Store Helgen' ogsaa haver Adams Kjød og Klæder paa, Deres høie Himmelgaver De i Lerkar bære maa. Kom og se, hvor Peder faldt! Der det om hans Troskab gjaldt, Jesus da hans Løfter savner, De fløi bort som Røg og Avner. 4 Jesus staar i stor Vanære, Vunden, slagen, overkjændt, Skam og Skjændsel maa han bære, Vold og Magt er mod ham vendt; Peder glemmer dog hans Nød, Frygter for at gaa i Død Og med Livets Fyrste vove Livet, som han nys mon love. 5 Han ved Ilden, naar han gyser, Ved sig vel at gjøre varm, Men Guds Kjærlighed dog fryser I hans Hjerte, Bryst og Barm. Naar en Pige spørger ham, Om han kjender det Guds Lam, Han tre Gange Jesus nægter, Ja med Mened sig forfegter. 6 Hanen galer og forkynder Nattens Gang, men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede Vei, Han forbander sig og svær, At ham Jesus fremmed er, Og, just i hans Synd og Laster Jesus Øie paa ham kaster. 7 Peder, est du da en Klippe, Som Guds Kirke bygges paa? Hvor kan du da saadant glippe, Og i Storm ei bedre staa? Nei, vor Jesus Klippen er, Og hans Ord, som al Ting bær, Han staar fast og aldrig rygges, Paa hans Ord Guds Kirke bygges. 8 Ingen Sorrig og Elende Dig, o Jesu, hindre kan Du jo Øiet hen skal vende Paa den usle, faldne Mand; Han og mærked, at du saa Alt, hvad i hans Hjerte laa, Og hvad Skyld der i ham findes,– Saa dit sande Ord han mindes. 9 O, min Jesu, naar jeg leder Paa mit Hjertes skjulte Sti, Og Samvittigheden støder Paa de Torne derudi, Da mit Hjerte siger mig, At jeg tusind Gange dig Haver skjendelig fonægtet Og langt over Peter slægtet. 10 Han dig nægted' trende Gange, Og forsvor sin Hjerte Gud, Mine Fald de er saa mange Mod hvert Lovens Ord og Bud, At de overløbe kan Stjerners Tal og Havets Sand; Mund og Tunge, Hjerte, Øie Sig fra dig til Verden bøie. 11 Vel kan jeg i Synden rende Som en modig Hest i Strid, Men at jeg mig om kan vende, Det formaar ei al min Flid; Vend dig derfor til mig saa Med din Naade, at jeg maa Af dit Guddoms Øie skue Kraften af din Naade-Lue! 12 Peter faldt og blev oprettet Ved din Naades tore Arm, O min Jesu, det har lettet Syndestenen af min Barm. Du vil mig og ei forsmaa, I hvor høit min Synd mon gaa; Vær med Trøstens Aand tilstede, Lær mig kun som han at græde! __________ 13 Jesu, dig det Falds Exemple Og Opreisning blive mig Paa mit Hjerte som et Stempel, Der indtrykkes kjendelig, At jeg ei fortvivle skal Over mine Synders Tal, Men mig ved Guds Naade trøster, Som kan læge alle Brøster! 14 Om jeg er saa slem en Synder, Som ie Solen førre saa, Og om Satan end begynder Syndens Rulle op at slaa Fuld af Fald som Solegran, Jeg til Jesum, Gud og Mand, Vil i Bedringsgraad henløbe Og mit i hans Naade svøbe. 15 Jesu, giv mig Graad og Sukke, Giv mig Sorg for mine Feil! Lad den Aand mit Hjert' oplukke, Sæt deri din Naades Speil! Giv mig TrOst i sidste Nød Ved din Naade, blod og Død, Lad min sidste Graad og Klage Mit til Himlens Glæde drage! Languages: Norwegian

Søde Synd, du Vellyst-Engel

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #427 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Søde Synd, du Vellyst-Engel, Ak, hvad dog dit Spire-Frø Skyder først en yndig Stengel, Lover Blomster til at strø; Men din Frugt er Skam og Nød, Pine, Kummer, evig Død, Helved-Ild og bitter Hede Fra Guds strenge Dom og Vrede. 2 Judas han et Speil skal være For hver syndig Øiesten, Hvori Synderen skal lære At undfly hans Reb og Gren. Synd og Satan i ham gik Og sit Herredømme fik, Ak sin Frelsere han solgte, Mens han gik i Satans Bolte. 3 Siden, da det Sølv han skuer, Hvorfor han sin Gud har folgt, Da hver Blode-Draabe gruer, Hjertet klapper, og er koldt. Mynt og Penge intet kan Hannem hjælpe for et Gran, Dødens Stempel paa hans Hjerte Trykker sig med Helved-Smerte. 4 Jesus endnu for hans Øie Stod med Verdens Syndebaand, Fuld af men, af Spot og Møie,– Havde Judas kyst hans Haand Og med Pønitentses Vand Vædet Jesu Fod paa Stand, Raabt om Frelse i sin Vaade, Judas havde sanget Naade. 5 Men han, mere end en Forræder, Jesu Naade agter ei, Paa hans Blod og Vunder træder, Løber hen ad Dødens Vei, Glemmer slet hans Pines Kraft Og hans Blods den dyre Saft, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at drikke. 6 O, Gud lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand! Om end mine Feil de ere Fler i Tal end Havets Sand, Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødens Dynd, Og er skudt af Satans Pile, Gud, lad mig dog ei fortvivle! 7 Om din Himmel og din Throne Jeg med Synd har stormet paa, Om guds store Æres Krone Ei for mig mon urørt staa, Om jeg al den Synd, som kan Sætte Folk i Baand og Ban, Havde end i Verden drevet, Dog er Gud min Frelse blevet. 8 Thi om nogen Synd var stOrre, End at Jesu dyre Blod Mægtig var den ud at tørre, Hvortil tjente da den Flod, Som udaf hans Hjerte brOd, der han tag Guds Vredes Stød? Da var den forgjæves rundet, Og da havde Satan vundet. 9 Nei, o nei, min Jesu Naade Alle Synder overgaar, Alle Synders Ve og Vaade Læges ved hans Purpursaar; Og hans Værdskylds dybe Hav Er min Ondskabs Tvætte-Grav; Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd go Satans Lænke. Languages: Norwegian

Pengene, som Judas slængte

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #428 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Pengene, som Judas slængte I de onde Præsters Skjød, Og den Løn, hvorfor han hængte Som hans fule Indvold brød, Vil ei deres Hyklesind I Guds Kiste lægge ind; Kirke-Blokken vil de spare, Men ei Hjerterne forvare. 2 Derfor deres Naad behager, At de Penge gives skal for en Pottemagers Ager, Somfor denne Pris er fal, At og Pilegrime kan Faa et ringe Hvileland; Slige vil de der begrave, Som blandt Guds Folk Lod ei have. 3 O min Jesu, o mig fattes Sands i disse dybe Ting! Himlen kan mod dig ei skattes, Og ei hele Verdens Ring Fuld af Perler, Sølv og Guld, Dog kan nogle Fødders Muld Mod dit Kjøb, o Jesus sættes– Aldrig af min Hu dit slettes! 4 Men jeg vil begynd' at lære Hos den Pottemagers Grav, At mit Ler, som jeg mon bære, Og den Krop, som Gud mig gav, Aldrig skal hovmode sig, Om den kunde endelig Udaf Guld og Perler braske, Thi den er dog Ler og Aske. 5 Jeg var fremmed (Gud det bedre!) Som jeg daglig mindes vel, Jeg saavelsom mine Fædre Fremmed var for Israel; Men nu har vi Del og Part Blandt Guds egen Børne-Art, Nu har vi et Gravsted fundet, Som ved Jesu Blod er vundet. 6 Fremmed er vi alle Dage, Pillegrime i vor Færd; Naar vi engang skal afdrage Vanderklædet, som vi bær, Og i Graven lægge ned Al vor Pragt og Herlighed, Tak, o Jesus, vi maa eie Ved dit Blod et roligt Leie! 7 Det er nu mit Hjertes Glæde, Mens jeg bor i dette Ler, Ved hvert Fjed, som jeg mon træde, At jeg stunder mer og mer Til det Sted, hvor jeg en Vraa Skal udi Guds Ager faa, Hvor jeg mig til Ro kan give Som en Sæd, der saaes til Live. 8 Jesu, gjør det for din Pine, At hvor jeg i Verden gaar, Jeg varsommelig kan trine, Tænke, Graven aaben staar! Gid jeg dør i salig Tro, Naar jeg skal blandt Døde bo, Og naar dommens Dag skal være, Sank mit Ler til evig Ære. Languages: Norwegian

Jesu som skal Verden dømme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #429 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Jesus, som skal Verden dømme, Til Pilati Domhus maa Under Jøde-Baand og Tømme Fuld af Spat og Skjændsel gaa; For en Hedning, som ei ved Om Guds Lov og Hellighed, Maa han lade sig anklage, Ja mod Vold og Uret tage. 2 Du, for hvem al Verden ryster, Fra hvis Ansigt Lynet gaar, Jordens Fyrster slaar og kryster, Knuser som et Potteskaar, Du, som ein Misgjerningsmand, Den man agter ei et Gran, Maa un staa for onde Munde Som et Lam blandt Ulv' og Hunde. 3 End vil ei Pilatus være Saa forhærdet i sin Sjæl, Han jo til sin Domstols Ære Spørge vil om Ret og Skjel, Om hvad Klagemaal og Sag De kan føre for en Dag Om den arme Fanges Brøde, Og hvorpaa de sig mon støde. 4 Løgn og Last og alle Lyder, Som om Nogen siges kan, Udaf deres Munde flyder Paa den rene Gud og Mand, At han Folk afvende plat Folket fra at give Skat, Og sig selv en Konge kalder, Saa alt Land i Ufred falder. 5 Om sit Rige og sin Krone Jesus da et Spørgsmaal faar, Men han svarer, at hans Throne Udaf Evighed bestaar: Sandhed, som ei taales mer Og i Verden nedtraadt er, Den vil han dog rundt udsige, Trods al Løgn og Satans Rige. 6 Selv Pilatus maa bekjende, Jesus han uskyldig er, Hvad de end vil forevende, Og hvad Last de paa ham bær; Deres Løgn saa skamløs er, Kjendelig for en og Hver; Derfor Jesus helft vil tie, Og Guds egen Dom opbie. 7 Taug du end, o Fromheds Kilde, For Pilati Dom og Ret, Da var det, fordi du vilde Med din Taushed dølge slet Al vor slemme Synd og Last, Som paa dig var ene kast, Og fordi du vilde lide, Satte du din Ret til Side. 8 Men, naar Døden mig vil stede For Guds Dom, jeg da vel ved, At du vil for mig fremtræde Med al din Uskyldighed, Tale for mig, at jeg faar Salighed ved dine Saar, Saa jeg efter min Elende Skal min Gud i Glæde kjende. Languages: Norwegian

Vil dog Himlen intet tale

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #430 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Vil dog Himlen intet tale Udi Jesu rene Sag? Skal da Løgn og Avind prale, Mørkne Sandheds Sol og Dag? Han, som her i Retten sad, Ved saa vel, det var kun Had, Der gjør Jesum denne Møie, Dog vil Folkets Lyst han føie. 2 Ris og seige Pidste-Remmer Flettes nu til Jesu Hud, Dermed slaa's hans pinte Lemmer, Til at Blodet strømmer ud; Hvert et Slag gjør dybe Saar, Som til Ven og Marven gaar, Saa han sig som Ormen vrider Under Smerten, som han lider. 3 Efter disse blodig' Flænger, Som er gjort ham overalt, De hans Legem overhænger Med en Purpur-Kaabepjalt, At de med en Æredragt Kan iføre ham Foragt, Og udi et Konge Klæde Ærens Gud i Støvet træde. 4 Kronen de af Torne slette, Første Frugt af Jordens Ban, Og med Haanhed de den sætte Paa den dyre Smertens Mand. Skarp som Naal og Sværdets Od River den en Krands af Blod, Somi tunge Draaber rinder Ned ad Jesu blege Kinder. 5 Til et Kongespir de give Ham et Rør med stor Foragt, Atter de det fra ham rive, Og slaa Tornen ind med Magt, Saa hans Hoved rundt omkring Staar i tusind Blodespring, Fuld af mere Men og Kvale, End min Tunge kan udtale. 6 O min Jesu, o jeg finder, At mit Hjerte bløde maa, Min Samvittighed mig minder, Jeg dig hae hudflettet saa, Og min Synd saa stor og slem Hængte ved hvert Ris og Rem, Hvormed du blev slidt og slagen Og af megen Ve betagen. 7 Derfor vil jeg hudeslette Alle Lyster i mit Blod, Og min Sjæl i Taarer sætte Ved din Naades Purpur-Flod; Jeg om Naade bede vil, Hjælp, o Jesu, hjælp dog til, Jeg i Troen frem kan finde Did, hvor dine Saar de rinde! 8 Tornekronen, som dig stinger, Op udi min Lystgaard randt, Og min egen Udyds Finger Disse tornekviste bandt, Jeg dem vældig trykte ind Med et ondt, halsstarrigt Sind, Saa du maatte strax udtømme For mig dine Blodestrømme. 9 Derfor vil jeg daglig hugge Syndens Torn og Tidsel op. Lad dit Blod mig dog bedugge Som slød af din hellig' Krop! Af den Torn, som saared dig, Lad den Trøst fremgaa for mig, At min Synd og Slangen stødte Af sin Braad, den Gang du blødte! 10 Jeg har med al Magt og Vælde Trykt dig Spottens Nør i Haand, Hjælp mig det igjen at fælde, Hjælp mig ved din kraftig' Aand! Selv er jeg et usselt Rør, Men, o søde Jesu, hor, Slog jeg dig end uden Maade, Revs igjen men dog i Naade! Languages: Norwegian

Hvordan end Pilatus hinked'

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #431 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Hvordan end Pilatus hinked' Og fra Ret til Uret skred, Syntes det dog, at han vinked' Efter lidt Barmhjertighed; Thi han ledte Jesum ud Med en blodig-strimet Hud, Tornekronet, ilde faren For at røre Jødeskaren. 2 Ser dog nu, I stolte Jøder, Ser dog, hvilket menneske Nu for eders Øine møder, Ser dog paa den Verk og Ve, Som hans Hjerte ilde maa, Nu der fra hans Top til Taa Er ei Helt paa ham at skue! Hvo kan for sligt Syn ei grue? 3 Ser, om nogen Orm kan være Mer' elendig, end som han! Ser, om Jorden dog kan bære Nogen slig Vidundersmand! Ser dog an, om ei en Sten Maa bevæges ved hans Men! Ser og siger, om hans Jammer Eder ei i Hjertet rammer! 4 Ingen vil sig dog forbarme, Ingen ret er Jesu Ven, Folket tager til at larme, Raaber høit paa Keiseren, Skriger, at Pilatus maa Stor Unaade vente paa, Om han slipper denne Fange, Som til Kronen turde lange. 5 Agt, min Sjæl, og agt, mit Øie, Om du nogen Tid vil se, Se da paa din Jesu Møie, Se dog an hans Verk og Ve! Se, hvor haarde Ting han led! Se, hvor ingen Deilighed Var hos hannem at fornemme, Der han stod i Dødens Klemme! 6 Alt det, som jeg ser og skuer, Skyder af min Ondskabs Rod, Det er mine Synde-Druer, Hvis forgifted' Edderblod Stænkes paa min Jesu Krop Fra hans Taa og til hans top, Som hans Lives Kraft opæder, Mens han Persekarret træder. 7 O, jeg ser dig fuld af Jammer, Fuld af Verdens Synd og Skam Under Herrens Vredes Hammer, O du Guds uskyldig' Lam, Fuld af Pine, fuld af Stød, Fuld af alskensSoft og Rød, Fuld af al den Helved-Smerte, Som var lavet til mit Hjerte! 8 Men fordi du vilde blive Stillet slig til Skue her, Derfor skal min Gud mig give Dig at se i Glæden der; Her beser jeg dine Saar, Der i Evighedens Aar Jeg i Aandens Lyst og Lue Skal i salig Fryd dig skue. Languages: Norwegian

Rettens Spir nu alt er brækket

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #432 (1890) Topics: Passionspsalmer Lyrics: 1 Rettens Spir nu alt er brækket, Kjærlighed er bleven kold, Al Retfærdighed er svækket, Uskyld lider Last og Vold, Løgn er ført i Sandheds Dragt, Sandhed er i Støvet lagt, Uret klæder Dommens Sæde, Stenen maa derover græde. 2 Aldrig under Himlens Bue Og det hvalte Stjernetag Var der slig en Dom at skue Udi slig en retvis Sag; Uden Skyld og alt Bevis Dommens Sæde han til Livs Forlis, Folkets arge Raab indrømmes, Jesus, hen til Korset dømmes. 3 Strax Pilatus sine Hænder Tvætter udi Hyklervand, Skylden han mod Folket vender, Selv han er den rene Mand. Nei, den Dom paa Jesu Blod Toes ei bort i nogen Flod, Hænderne maa tvættet være, Smitten skal dog Hjertet bære. 4 At min Gud, jeg bør ei dølge, At min Synd foruden Tal, jo var med, dig hen at følge Ind i Dommens Hus og Sal; Mine Synder Dommen skrev, Og dig bort til Døden rev; Hvor jeg ser din Dom og Vunder, Ser jeg alt mit Segl derunder. 5 Ikke vil jeg Haanden vaske, Jeg vil ei undskylde mig, Men nedsætte mig i Aske, Græde, bede hjertelig, At, o Jesu, du ei vil Mig min Ondskab regne til, Men oppaa din Dom afskrive Al min Skyld, og naadig blive. 6 Du foruden Skyld og Brøde Gav dig under Dødens Dom, Ja frivillig for mig døde, Derfor est du og saa from, At jeg for Guds Domstol maa Al min Tilflugt hos dig faa, Saa din Dom er mig en Baade, Og jeg bliver dømt i Naade. Languages: Norwegian