Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 103Results Per Page: 10 20 50

Hvor salig er den lille Flok

Hymnal: Kirkesalmebog #82 (1893) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvor salig er den lille Flok, Som Jesus kjendes ved! I ham, sin Frelser, har den nok Nu og i Evighed. I Kjærlighed, i Haab og Tro Den vandrer her og hist skal bo Med ham, naar Haab og Tro forgaar, Men Kjærlighed bestaar. 2 Min Jesus, er jeg en af dem? Vil du mig kalde din? Staar jeg for dig som hine Fem Med Lys i Lampen min? O lad mig ei til Hvile gaa, Før jeg herom kan Vished faa, Før du kan faa det Svar af mig: Du ved, jeg elsker dig. 3 Og maatte det med Graad end ske, At saadant Svar jeg gav, Saa vil du naadig til mig se, Og tørre Taaren af! Ja, naar kun du, som al Ting veed, Hos mig kan finde Kjærlighed, Og kjende mig iblandt din Flok Som din, saa har jeg nok. Languages: Norwegian

Om Salighed og Glæde

Author: A. K. Arrebo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #365 (1897) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Om Salighed og Glæde Der nu skal synges fridt I de Forløstes Sæde Og Guds Pauluner vidt; Thi ved Guds høire Haand Er Kristus høit ophøiet, Ham Seier stor tilføiet, Han Døden overvandt. 2 Mens han er saa i Live, Da Dø vi ingenlund, Men skulle frelste blive, Fortælle Guds Miskund; Om vi end refses saa, Vi lægges lukt i Grave, Dog skal vi Livet have, Udødelig opstaa. 3 Den Kirkesteen grundfaste, Den Herre Jesus Krist, De Bygningsmænd forkaste, Men han er bleven vist Til Hoved-Hjørnesteen For Kirken Guds paa Jorde, Den Gjerning Herren gjorde, Des undres hver og een! 4 Dig, Jesus Krist, ske Ære, Som kom i Herrens Navn! Guds Folk velsignet være Af Herrens Hus og Stavn! Vi takke hver for sig Den Herre overmaade, Thi hans Miskund og Naade Staar fast evindelig. Languages: Norwegian

O søde Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #441 (1919) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke ud at sige! Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsket Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden led i alles Sted, For alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til alles Frelse række; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord og ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Som kan fordærve al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor Byrd og Stamme, Den var elendig, som du veed, Vi kunde intet bramme Af Rigdom; thi vi arme var Ved Synd og Satan blevne, Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskrevne. 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget Sligt vi aatte,) Det gjaldt aldeles Intet her, Og Intet de formaa'de; Vor Vilje og vor Kraft var død Og til alt Godt udu'lig, At frelse os fra evig Nød Det kunde de umulig. 7 Men, kjære Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde led I vor fortviled' Smerte, Din blotte Naade forekom Vor Død og evig Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, Mig Jesu Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa led Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 9 Jeg græder, og jeg griber til Med Angrers salte Taare, Og finder, hvor Gud kjærlig vil Se til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 10 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast, Ei Satan skal formene Paa Gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæle-Ro, Og sukker til mit Bedste. 11 O fromme Jesus, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne, En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone Languages: Norwegian

Guds salige Godhed og Naade

Hymnal: Kirkesalmebog #475 (1893) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Guds salige Godhed og Naade, Som haver ei Maal eller Maade, Sig alle tilkjende har givet, Indbyder os alle til Livet. 2 Den driver os alle og tugter, At bære Omvendelsens Frugter, Og Synden at sky og forlade, Som Helvede selv den at hade; 3 Al verdslig Begjæring forsage, Paa det vi maa Herren behage, Og lever vort høie Kald værdig, Gudfrygtig og tugtig, retfærdig. 4 Og efter hans salig Vilje Og Velbehag stedse os stille, Samt altid med inderlig Længsel At løses og løftes af Fængsel; 5 Den store Guds Komme forvente, Naar han de Udvalte vil hente Med Aander og Englernes Skare, Sin Helligheds Kraft aabenbare; 6 Som leed for os Pine og Smerte, At rense vort syndige Hjerte, Al Ondskab fra os at bortskjære, At vi maa hans Eiendom være; 7 Og stedse i Sind og Aand rene Af Hjertet ham troligen tjene, Den Helligaand ikke bedrøve, I alt Godt os idelig øve. 8 Det giv os, o naadige Fader, Som, ei dine Venner forlader, Paa det vi saa evig dig kunde Lovsynge med Hjerter og Munde! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #523 (1919) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde mer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umuligt an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalgte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesus efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #523 (1897) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

Den Vei, der ind til Jesus gaar

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #116 (1919) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Der Vei, der ind til Jesus gaar, Er salig at betræde; Man der al Trøstens Kundskab faar, Og Sjælen fuld af Glæde. Hans Ord og store Gjerninger De vise, han Messias er I Adams Kjød og Klæde. 2 De blinde se, de Halte gaa, Spedalske blive rene, De Døve høre, Død' opstaa Ved Jesu Ord alene; Det liflig' Evangelium Hos Fattige faar Sjæle-Rum, Det Ingen kan formene. 3 O søde Jesus, hvo der kan Forarge sig og støde Paa dig i din Fornedrings Stand, Hans Dom skal hannem møde. Jeg favner dig med Hjertens Tro, Mit Liv, min Lyst, mig Haab, min Ro, Du al min Sorg skal døde! Languages: Norwegian

Livets Krone at erlange

Author: Nils Holm Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #696 (1919) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Livets Krone at erlange, det jeg ofte tænker paa; Ofte er jeg, ak! saa bange, At jeg den skal ikke naa, thi jeg kjæmper ikke ret, bliver tidt af ikke naa, Thi jeg kjæmper ikke ret, Bliver tidt af Kampen træt; Ak, et fremmed Baand mig binder! Det jeg tidt med Sorg besinder. 2 Evigt Liv her eftertragte Burde jeg med al min flid; Han, som Døden for mig smagte, Var vel værd en stadig Id; Men her ser det ilde ud, O, forbarm du dig, min Gud1 Hvi skal jeg dig saa vanære, Saa ustadig altid være. 3 Et end fattes mig, o Herre; Et, som saa fornødent er, Dig forsfæstet, ak desværre! Har jeg ei endnu ret kjær. Skab det Hjerte udi mig, Som ei kan undvære dig, At mig Intet maa behage, Naar jeg ei din Fred kan smage. 4 Havde du, o Sjæl ret nøie, Siden du til Live kom, Stedse set til hine Høie, Hvor din Frelser har din Dom, Hvor en blodig Angestsved Faldt for dig til Jorden ned, Hvor han hængte i Vanære– Da du kunde salig være. 5 Nu, min jesus1 tag mit Hjerte, Dan du det til Stadighed; Læg du Mindet om din Smerte Dybt i dette Hjerte ned; Lad mig stedse skue dig, Som du blegned hen for mig; Dette Syn skal mægtigt blive Fremmed Baand at sønderrive. 6 Dig hver Aften at beskue Og hver Morgen hilse dig, Som af Kjærlighedens Lue, Ak, fortæret blev for mig, Hver en Stund i Aanden se golgata Getsemane: Dette her min Kamp skal være, At jeg Kronen hist ma bære! Languages: Norwegian

I Jesu søger jeg min Fred

Hymnal: Kirkesalmebog #298 (1893) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 I Jesu søger jeg min Fred, Al Verden har kun Smerte, Hans Vunder er mig Blivested, Der hviler sig mit Hjerte; Der kan jeg bo I stille Ro, Der findes alt det, som min Tro Saa længselsfuld begjærte. 2 Indtil jeg fandt det Kildespring, Gik jeg paa tørre Veie. Jeg søgte Trøst i mange Ting, Som kunde ei fornøie Den Sjæls Attraa, Som i mig laa, Og endda ei jeg tænkte paa, At søge til det Høie. 3 Saa blind, saa tung, saa jordisk var Min Sjæl, at den ei kunde Opsøge dig, skjønt jeg blev var, At andre Trøstegrunde Gav liden Trøst Udi mit Bryst, Om de end alle var udøst, Ei heller var de sunde. 4 Da ynkedes du over mig, Og drog mig usle Daare Ved Naadens Kald: Kom hid til mig, Her skal du bedre fare! Immanuel Alene vel Husvale kan din arem Sjæl Og frelse af al Fare! 5 Ja Jesu, jeg maa give Magt, At Verden har kun Møie Og Angest, som du selv har sagt, Du ene kan tilføie Den sande Fred Og Rolighed, Dit skjød er ret mit Hvilested, Hvor jeg mig vil fornøie. 6 Dit Korses daarlig' Prædiken Er mig en Visdoms Kilde, Din Død gi'r mig mit Liv igjen, Og hvad, som vil forspilde Mit Sjælegavn, Skal i dit Navn, Som er min trygge Tilflugts Havn, Forsvinde, Jesu milde! 7 Ak, maatte jeg kun idelig Ved dig, min Jesu hænge! Ak, maatte kun min Sjæl i dig Sig daglig dybt indtrænge! Saa fik jeg Fred, Saa fandt jeg Sted For Duens trætte Fode-Fjed, Endog det vared længe! Languages: Norwegian

Bliv, hos mig, kjære Herre Krist!

Author: H. A. Timm Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #376 (1897) Topics: Eighteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Bliv hos mig, kjære Herre Krist! Jeg ellers gaar i Blinde, Ser ei den Vei, hvorpaa jeg hist Skal Fredens Hjemstavn finde. Bliv hos mig du, al Verdens Lys, Driv Syndens Mulm og Dødens Gys I Naade fra mit Hjerte! 2 Bliv hos mig, kjære Herre Krist! Jeg mættes ingenlunde, Naar ikke du, som mætted hist I Ørken mange Munde, Mig rekke vil det Livsens Brød, Som er dig selv, du Frelser sød, Fra Himlen til os kommen. 3 Bliv hos mig, kjære Herre Krist, At jeg kan Frugter bære! Du er min Rod, jeg er din Kvist, Og kan dig ei undvære; Du Vintræ i Guds Urtegaard, Fra dig jeg Saft og Styrke faar, Kan uden dig ei trives. 4 Bliv hos mig, kjære Herre Krist, Blandt Verdens tusind Farer, Jeg faar ei Ro for Satans List, Om du mig ei bevarer, Om du ei med din Hyrdestav, O gode Hyrde, til min Grav Mig værge vil og lede! 5 Bliv hos mig, kjære Herre Krist, Naar det mod Natten stunder! Er du hos mig, da veed jeg vist, At sødelig jeg blunder. Bliv hos mig til min sidste Stund, Og siig til mig i Dødens Blund: Jeg dig til Himlen fører! Languages: Norwegian