Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 102Results Per Page: 10 20 50

Naar jeg betænker Tid og Stund

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #357 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar jeg betænker den Tid og Stund, Som jeg af Verden skal fare, Mit Hjerte fryder saa mangelund Som Fuglen ved Dagen den klare. Det er den Dag, Da al min Klag', Min Sorrig og Jammer faar Ende, Til Glæden sød I Abrahams Skjød Kommer jeg fra dette Elende. 2 Jeg ved, men Frelser Jesus Christ I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde opvækker vist, Med denne min Hud omgiver, Mit Kjød og Ven Uden Bræk og Men Skal skinne som Solen den klare, Guds Ansigt blid Skal jeg altid Beskue aabenbare. 3 Er jeg end fuld af Synd og Last, Som jeg haver her bedrevet, Dermed det evige Liv forkast, Og Dødens Fange er blevet; Det er min Trøst, At Jesus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Han traadde for mig Mod Døden i Krig, Min Frelser er han vorden. 3 Ligesom vi alle af Adams Fald Ere Dødens Skyldnere vorden, Saa haver Christus vor Synd betalt Alt med si Død eden haarde; Min Synd og Last Er paa ham kast, For dennem han Fyldest gjorde; Jeg ved hans Død Og blod saa rød Med Gud forligt er vorden. 5 Slangens Hoved er søndertraadt Af Kvindens Sæd den rene, Den grumme Død haver mist sin Braad, Den borttog Christus alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Over mig skal den ei raade. Trods Satan og Død Og Helvedes Glød, De kunne mig Intet skade. 6 Paa Korset døde Christus for mig Og lad sit Legem begrave, At jeg skal leve evindelig, Med hannem Himmerige have; Til min Retfærdighed, jeg ved, Er han igjen opstanden, Min Jammer og Nød, Min Synd og Død tog han alene til Fange. 7 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Christo din Herre! Thi Døden, som før var Syndens Sold, Til Gode skal dig nu være; Straf var din før, Nu er den en Dør, En Gang til Himmerigs Rige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorrig med den bortviger. 8 Du tø ei frygte, hvor du kommen hen, Naar du af Verden vige, Dig favner en tryg og fuldtro Ven, Som dig vil aldrig svige, Christus, Guds Søn, Gjorde for dig Bøn, At du skulde hos hannem blive, I Glæden og Ro Han altid bor, Den vil han dig og give. 9 Et Sovekammer skal være min Grav, Mit Legem sig der skal hvile, Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler; Gak ind min Sjæl, Og hvil dig vel, Det Onde lad overfare, Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 10 Retfærdig Gud og Fader blid, Din Visdom kunde det raade, At Nade og Retfærdighed Ved Magt kunde blive haade; Hvo Synden gjør, Han rettelig bør, det kan ei andet være; Vor Død og Grav Er Syndens Straf, Retfærdighed det begjærer. 11 Saa vilde og Guds Barmhjertighed, Vi skulle igjen opstande Til evigt Liv og Salighed Alt i de levendes Lande; Lide vi her Nød Og blive død, Vi maa dog ei fordærves, Vi skulle opstaa, I Himmerig gaa, Det haver os Christus forhvervet. 12 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter foringen Vaade; Christus mit Liv er visselig, Og Døden er mig en Baade, Dør jeg end her, Jeg lever dog der, Mit Liv der først der begyndes Med Glæde stor I Englechor, Som aldrig skal forsvinde. 13 Naar du vil kalde, o Herre sød, Tilrede vil jeg da være, Min Sjæl med Fryd i Abrahams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesu Christ, Som Døden vist For mig paa Korset taalte, I Dødens Krig Du stat mig bi, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #358 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud, Som Banghed, Pine og sorrigfuldt Mod For mig led indtil Korsets Død Og frelste mig fra den evige Død: 2 Jeg beder for din Pines Skyld, Vær mig arme Synder naadig og huld, Naar jeg er stedt i Dødens Nød, Og strider med den bitre Død; 3 Naar Øinene briste og Synet forgaar, Naar Ørene ei længer at høre formaar, Naar Tungen kan ei tale mer, Og Hjertet af Angest forknuset er; 4 Naar mig forgaar al min Forstand, Og intet Mennesk' mig hjælpe kan, Din Hjælp, o Jesu Christ, mig send, Stat mig bi i min sidste End'! 5 Og før mig af denne Jammerdal, Forkort mig ogsaa Dødens Kval; De onde Aander fra mig driv, Og med din Aand steds' hos mig bliv! 6 Indtil af Legemet gaar min Aand, Herre annam den da i din Haand; Lad Legemet sove sove uden al Plag' I Jorden til den yderste Dag! 7 En glædelig Opstandelse mig giv, Min Talsmand du paa Dommedag bliv, Og paa min Synd ikke mere tænk, Det evige Liv mig naadig skjænk! 8 Som du og haver tilsagt mig I dit Ord, derfor tror jeg dig: Jeg eder siger sandelig: Hvo mit Ord holder og tror paa mig. 9 Til Dom ei kommer sig til Nød, Og skal ei smage den evige Død, Om han endskjønt dør timelig, Dog er det ham ei skadelig; 10 Men jeg vil selv med kraftig Haand UdfOre hannem af Dødens Baand, Og til mig tage i met Rog' Der skal han da med mig tillig' 11 I Glæde leve evindelig, Dertil hjælp os, Herre, naadelig! O Herre, forlad os al vor BrOst, Og styrk os vel med Skriftens Trøst, 12 At vi med god Taalmodighed Med Tro, med Haab, med Flittighed Dit Ord beholde stadige, Til vi hensove salige! Languages: Norwegian

Kom, Menneske, betragte mig!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #359 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom, Menneske, betragte mig! Du er, jeg var ilive, Paa Jorden har jeg lignet dig, Hvad jeg er, skal du blive; Jeg gik foran, mig følger du, Tænk derfor ei i Sid og Hu, At du kan Død undvige! 2 Bered dig, gak fra Verden ud, Betænk dit Lives Ende! Naar man foragter Dødens Bud, Har man den tidt ihænde! I Dag er det tilfaldet mig, I Morgen kan det gjælde dig, Ja mulig denne Aften. 3 Sig ei: jeg er af Ungdoms Flok, Jeg kan her længe blive; Ak nei, du snart er gammel nok Den Aand fra dig at give; Det meget snart med dig er gjort, Ei Døden agter Alder stort; Hvi vil du Andet tænke? 4 Ak, ak, det er at klage værd, Og maa vel Sindet krænke, At Mangen ei sin Sjæl har kjær, Ja vel iblandt tør tænke, Han ei i Ungdoms Blomster dør, Da dog vi tidt Exemple hør, At Døden Unge gjæster. 5 Hver Gang du aander, du en Part Af Livet fra dig giver; Naar mindst du venter Dødens Fart, Dens Følgesvend du bliver; Du Regning gjør paa tusind' Fjed, Fra Graven knap en Fingers Bred, Du Døden bær i Barmen. 6 Sig ei: jeg er ret frisk og fund, Mig smager det, jeg spiste; Ak, det kan ske, at denne Stund Afpasses din Ligkiste; Hvo ved, lm du i Dag ei nød Den sidste Mad, det sidste BrOd, Bered dig da til Døden! 7 Du levnet er en Røg, en Svamp, Et Glas, en Sne, en Skygge, En Drøm, en Gnist, et Løv en Damp, Hvorpaa man ei kan bygge; Naar man sin Tanke midst har sat Til Døden, heder det god Nat, Jeg engang her har været. 8 Idet du lever, lev da saa, At du kan salig blive1 Du ved ei, naar og hvor du maa Dig Døden overgive; Ak, tænk dig om, dit Hus beskik, Tænk dog, du om et Oieblik Kan staa i Evigheden! 9 Du er da færdig eller ei, Du ligevel maa vandre, Naar du skal gaa al Kjødets Vei, Det gaar dig som de Andre; Lad derfor det erindre dig: Opstandelsen vil vorde lig Din Død og Livets Ende. 10 Ak, tænk ei, det har ingen Nød, Jeg Pønitens' vil gjøre, Naar Sygdom varsler om min Død, Gud skal mig ve bønhøre; Hvo ved, om du en Sygdom faar, Om du ei brat fra Tiden gaar, Hvor gaar det da dig Arme! 11 Tilmed, hvo som i Sikkerhed Frit synder paa Guds Naade, Han paa det Sidste stødes ned I Helved-Ve og Vaade; Dø derfor daglig, før du dør, At du kan undgaa Stans Klør, Naar Gud vil Verden dømme! 12 I hvad du gjør, gjør hvert et Fjed I Dødens søde Tanker, O tænk: mon jeg og er bered, Om han paa Døren banker? Kan jeg og glad i Graven gaa? Kan jeg og for min Gud bestaa? Saa er din Død til Livet. 13 Saa bliver du fra Døden fri, Naar Gud til Doms vil komme, Til Fred og Fryd lodtagen i Guds rige hos de Fromme; Vær færdig da, at Døden kan Afslutte al din Jammerstand; Tænk Menneske, paa Enden! Languages: Norwegian

Jesu, din søde Forening at smage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #360 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Vis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Vis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar; Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er, desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg Vandrig herefter maa føre Ret som en Christen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due! Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Lutre mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig Din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog dit Ansigt ei evig for mig, Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømmede Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe! Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe! Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt; Fordum du sagde: De maatte forsmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa; Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu! nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt! Beder og leder, saa faa I og finde; Saa har de sanddrue Læber jo sagt; Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian

Troen, Haabet, Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #361 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Troen, Haabet, Kjærlighed Ere gode Dyder, Og det Ærezir, hvormed Christne bedst sig pryder; Der kanIntet lignes ved Af det, Verden haver; Troen, Haabet, Kjærlighed Ere stor Gaver. 2 Troen en en fast Tillid, At man ikke tviler, Men i Christ vor Frelser blid Roligen sig hviler; Troen er den stærke Haand Og det trygge Anker, Som fra Jesum, Gud og Mand, Ingenlunde vanker. 3 Troen sønderbryde kan Djæv'lens gloend' Pile, Troen lader ingen Mand I sin Synd fortvile, Troen ved sin Frelsers Blod Stiller Herrens Vrede, At en Synder i sit Mod Finder Trøst og Glæde. 4 Troen til den Herre Christ Verdenovervinder, Og forsager Kjødets Lyst, Hvilken snart forsvinder; Troen udi Angst og Nød Fast ved Jesum hænger Og til Gud i Liv og Død Sig igjennemtrænger. 5 O min Jesu, mig forlen Troen i mit Hjerte, Naar den svære Syndens Sten Gjør mig Angst og Smerte; Lad ei Lyst, Frygt og Fortræd Mig fra Troen vende, Giv mig god Bestandighed Til min sidste Ende! 6 Haabet ved den sande Tro Altid sig befinder, Og til Hjertefryd og Ro Al Nød overvinder; Haabet udi Angst og Brøst Sig ved det opretter, Som Gud os til Sjæletrøst I sit Ord forjætter. 7 Haabet, hvad som man ei ser, Venter af Guds Naade, At han vil, som ogsaa sker, Hjælpe udaf Vaade; Det er sandt, et stadigt Haab Lader ei beskjæmme, Hvo derved gjør Bønnes Raab, Han tOr sig ei græmme. 8 Haabet udi Nød og Strid, Naar vi bittert gr"de, Bier efter Herrens Tid, Naar han selv vil redde; Varer det end Dag og Nat, Haabet dog saa siger: Jeg er ei af Gud forladt, Han fra mig ei viger. 9 O min Jesu, Tro paa dig Ingen gjør til Taabe; Giv, at jeg kan inderlig Paa din Godhed haabe, Lad mig med Tallmodighed Din Hjælp altid vente, Indtil du mig vil i Fred Op til Himlen hente! 10 Kjærlighed af Troens Kraft Ind i Hjertet flyder Og som gode Træers Saft Ud i Frugter bryder; Kjærlighed gaar ind til Gud Og er altid rede Til at vandre i hans Bud Med stor Lyst og Glæde. 11 Kjærlighed og vender sig Til sin arme Næste, Tjener hannem uden Svig Paa det Allerbedste; Kjærlighed er ikke lad Dennem Godt at gjøre, Som imod os Strid og Had Uden Aarsag føre. 12 O min Jesu, du jo kan, Ville du mig lære, Til min Gud og til hver Mand Kjærlighed at bære; Du, som for mig Døden led, Elsk mig her ilive, Lad mig udi Kjærlighed Evig hos dig blive! Languages: Norwegian

Med Bøn jeg Støv og Muld

Author: Landstad; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #407 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med Bøn jeg Støv og Muld For Gud fremtræder, Jeg beder ei om Guld Og Verdens Glæder, Men jeg har større Ting min Gud at sige, Ei mindre end som saa: Jeg beder om at faa Alt Himmerige! 2 Jeg kommer her til dig, Min kjære Fader, Thi Jesus sender mig, Og hilse lader, At du for hans Skyld mig vil naadig høre, Jeg kommer i hans Navn, Det vil udi din Favn Som Barn mig føre. 3 Jeg kysser paa din Haand, Om Naade beder, At du ved Sandheds Aand, Ret Vei mig leder! Mit Hjertes Mulm og Mørke meer opkalrer, Og sender Lyset ind, Som alle mine Trin Fra Fald bevarer! 4 Mit Hjerte vides ud Af Tak og Bønner, Du selv, o kjære Gud, Dem ser og skjønner; Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde, Der er jeg glad og stil, Gjør med mig hvad dit vil, Al Naadens Kilde! 5 Naar du et Reisebud Til mig vil sende, Naar Lyset slukkes ud, Mit Liv har Ende, Da lad din Aand den søde Trøst mig give, At jeg i Himmerig, Som Jesus kjøbte mig, Skal evig blive! 6 Da kan med Ro og Fred Jeg gaa til Hvile, I Dødens kolde Sved Forklæret smile, Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde, Og gaa med vunden Sag En evig Sabbatsdag At helligholde! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Emilie Juliane; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #527 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hænde, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesus intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesus jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: F. Rostgaard Hymnal: Kirkesalmebog #527 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi, medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Fr. Rostgaard; Aemilie Juliane Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #527 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskedstime god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! Languages: Norwegian Tune Title: [Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?]

Med Sorgen og Klagen holde Maade

Hymnal: Kirkesalmebog #528 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen holde Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det Guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian