Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 83Results Per Page: 10 20 50

I prægtige Himle og Jorden tillige

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #201 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I prægtige Himle og Jorden tillige Skal samstemme med mig og vidne og sige, At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne, Er Jesus at eie og elske og favne. 2 Lad Verden kun true og Tænderne vise, Jeg vil min livsaligste Jesus dog prise, Lad buldre og lyne og tordne tillige, Jeg tænker fra Jesus dog aldrig at vige. 3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer, Og Jorden og Havet staa begge i Luer, Saa skal dog min Jesus mig altid behage, Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage. 4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter, Forsøder med Glæde de bitreste Smerter, Det veed jeg, thi vil jeg ham aldrig forsage, Men steste hans Liflighed søge og smage. 5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter, Til ham jeg mig ganske og evig forpligter Ham har jeg udvalgt mig for alle at have, Den sødeste Rose og yndigste Gave. 6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne, At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være, Ham ene og evigt at elske og ære. Languages: Norwegian

I prægtige Himle og Jorden tillige

Author: Ukj.; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #201 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 I prægtige Himle og Jorden tillige Skal samstemme med mig og vidne og sige, At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne, Er Jesum at eie og elske og favne. 2 Lad Verden kun true og Vaande mig vise, Jeg vil min livsaligste Jesum dog prise, Lad buldre og lyne og tordne tillige, Jeg tænker fra Jesu dog aldrig at vige. 3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer, Og Jorden og Havet staa begge i Luer, Saa skal dog min Jesus mig altid behage, Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage. 4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter, Forsøder med Glæde de bitreste Smerter, Det veed jeg; thi vil jeg ham aldrig forsage, Men stedse hans Liflighed søge og smage. 5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter, Til ham jeg mig ganske og evig forpligter Ham har jeg udvalt mig for alle at have, Den sødeste Rose og yndigste Gave. 6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne, At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være, Ham ene og evigt at elske og ære. Languages: Norwegian Tune Title: [I prægtige Himle og Jorden tillige]

Her lignes Trængsels-tiden

Author: Henrik Vemmeløv Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #381 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Her lignes Trængsels-Tiden Kun ved en stakket Stund, Saa følger Trøsten siden, Saa taler Sandheds Mund. O Sjæl, bliv derfor ved! Bliv ved at kjæmpe, raabe, Bliv ved at tro og haabe I al Taalmodighed! 2 Se, Stunden snart skal komme, Da Jesus vil sin Brud Til de udvalgte Fromme Af Trængsel føre ud, Og hente til det Sted, Hvor Synd og Død ei mere, Ei Graad og Skrig skal være, Men evig, evig Fred. 3 Min Sjæl, vær du kun stille, Og bliv i Troen ved, Lad ingen Nød dig skille Fra Kristi Kjærlighed! Du veed jo til din Trøst, Guds Børn som saa med Taare, Dem visselig staar fore En salig Glædes Høst. 4 Saa trøst dig da, mit Hjerte, Med disse dyre Ord, Og vid, at al den Smerte, Du lider her paa Jord, Ei værd at lignes er Med al den Glæde hisset, Dig Jesus har forvisset, Vort Borgerskab er der. Languages: Norwegian

Her lignes Trængsels-Tiden

Author: H. K. Vemmeløv Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #381 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Her lignes Trængsels-Tiden Kun ved en stakket Stund, Saa følger Trøsten siden, Saa taler Sandheds Mund. O Sjæl, bliv derfor ved! Bliv ved at kjæmpe, raabe, Bliv ved at tro og haabe I al Taalmodighed! 2 Se, Stunden snart skal komme, Da Jesus vil sin Brud Til de udvalte Fromme Af Trængsel føre ud, Og hente til det Sted, Hvor Synd og Død ei mere, Ei Graad og Skrig skal være, Men evig, evig Fred. 3 Min Sjæl, vær du kun stille, Og bliv i Troen ved, Lad ingen Nød dig skille Fra Kristi Kjærlighed! Du veed jo til din Trøst, Guds Børn som saa med Taare, Dem visselig staar fore En salig Glædes Høst. 4 Saa trøst dig da, mit Hjerte, Med disse dyre Ord, Og viid, at al den Smerte, Du lider her paa Jord, Ei værd at lignes er Med al den Glæde hisset, Dig Jesus har forvisset, Vort Borgerskab er der. Languages: Norwegian

O Gud, du fromme Gud

Author: Birg. Kaas; J. Heermann Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #526 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, Du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, Af dig vi al ting have. Mit Legem Helbred giv, Og giv mig dertil med En ubesmittet Sjæl, Og god Samvittighed! 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg findes tro, Gjør altid Ret og Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, At det maa lykkes vel! 3 Hjælp, at jeg taler saa, At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Mig ud af Munden fare; Lad mig min Fiende Godt Af ganske Hjerte te, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at se! 4 Lad mig og med enhver I Fred og Venskab blive, Og unde alle vel; Vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At intet blandes maa Med Uretfærdighed! 5 Skal jeg i Verden her Maaske end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn Jeg lægges i min Grav! 6 Lad mig paa Kristi Død I Naade herfra skilles, Tag Sjælen op til dig, I Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum Hos fromme Kristne und, At det maa hvile stilt Hos dem til sidste Stund! 7 Naar du de Døde skal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrekke, Din Røst mig hore lad, Opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort Til de Udvaltes Sted! Languages: Norwegian Tune Title: [O Gud, du fromme Gud]

O Gud, du fromme Gud

Author: Joh. Heermaan; Birg. Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #526 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, Du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, Af dig vi al ting have. Mit Legem Helbred giv, Og giv mig dertil med En ubesmittet Sjæl, Og god Samvittighed! 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg findes tro, Gjør altid Ret og Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, At det maa lykkes vel! 3 Hjælp, at jeg taler saa, At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Mig ud af Munden fare; Lad mig min Fiende Godt Af ganske Hjerte te, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at se! 4 Lad mig og med enhver I Fred og Venskab blive, Og unde alle vel; Vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At intet blandes maa Med Uretfærdighed! 5 Skal jeg i Verden her Maaske end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn Jeg lægges i min Grav! 6 Lad mig paa Kristi Død I Naade herfra skilles, Tag Sjælen op til dig, I Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum Hos fromme Kristne und, At det maa hvile stilt Hos dem til sidste Stund! 7 Naar du de Døde skal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrække, Din Røst mig hore lad, Opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort Til de Udvalgtes Sted! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #352 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan; Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo vil mig klæde mer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa maa oplyste Sjæle Dog bedre det forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Helvedslaver kjøbe Med Jesu eget Blod! Skal vi os give i Den haarde Verdens Plage, Og ofre vore Dage Til evigt Slaveri? 4 Vil man ei Andet have End Verden til sin Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er der Lidet vunden, Med Frygt er Sjælen bunden, At det igjen skal gaa. 5 Det værste er, at Slige Af Verdens egen Art I Søde Himmerige Har ingen Del og Part; De gaa den brede Vei Og vil i Himlen havne, Naar de skal Verden savne; Men Jesus siger Nei. 6 Nei, aldrig tOr du tænke, Som Jesus har forladt, At Gud dig der vil skjænke Den store Himmelskat. Er Verden dig saa skjøn Og Himlen dig saa liden, Saa tag tiltakke siden Med Helvede til Løn! 7 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar; Hver Hykler dette kan: Af Mammon Alting haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar vel dette an? 8 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa er han, han alene Dig over Alting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 9 Nei! Fred og Ro I vinde, Som Jesum har udvalgt, Som kjende, søge, finde I eders Jesu Alt; I bygge ei paa Sand, Thi Verdens Gods og Evne Er ikke værd at nævne Mod eders Herrestand. 10 Naar I har den til Fader, Som er at lide paa, Og eders Kald ei lader Som Dovne ledig staa: Hvad da unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saalænge Gud vil sørge Og være eders Borg? 11 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette Meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om vel vort Lives Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 12 Kom dao, I fromme Hjerter, Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalgte Flok, Stræb kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

O Menneske, vil du betænke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #353 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Menneske, vil du betænke Min bitre Pine og Død, Jeg vil dig igjen skjænke Liv for den evig' Død; Til mig skal du dig holde, Jeg haver Alt at volde, Jeg er den, dig har frelst. 2 Jeg har dig ikke betalet Med Sølv eller Guld saa rød, Men dig fra Djævelen taget Alt med min Pine og Død; Hvi est du da saa blinder, Og ei min Godhed kjender? Du selv forkaster dig. 3 Du attraar Verdens Ære, For den gjør du dig Flid, Man mine Bud at lære, Dertil har du ei Tid; Thi Verden, som dig skal daare, Den har du kjær saa saare, Mig har du slet forgjet. 4 Hvo Rigdom elsker mere End min Naade og Godhed, Hans Anslag skal ham besnære, Og blive ham evig led; Den Rigdom, som ei kan svige, Den findes i Himmerige, Os alle til Salighed. 5 Derfor lad dig nu nøie, O Menneske, hvo du est! Jeg skal dig vel tilføie Alt det dig tjener bedst; Din Salighed ei forsømme! Jeg skal dig ei forglemme Hos mig til evig Tid. 6 Se Liljerne i Enge, Hvor deilig' de mon staa! De har ei kjøbt for Penge Den Herlighed, de har paa: Selv Salomon var ikke Udi sit Kongesmykke Klædt saa som en af dem. 7 Se og til Himlens Fugle, Hvor Gud forsyner dem, De Dyr i deres Hule Har deres Føde af ham, Navnunger i deres Rede Han gier nok at æde, At ei de sulte ihjel. 8 Thi sørger ei og græder, I, mine Tjener kjær, For Føde og for Klæder! Jeg eders Sorrig b"r; Jeg vil eder vel forsyne, Agt I kun Ordene mine, Og hav eders Tro til mig. 9 Er Himmel og Jord da mine, Al Herlighed dertil, Hvi skulde jeg ei forsyne Dem, paa mig lide vil? Jeg Israel har bespiset, Og rette Vei dem viset Til det forjætted' Land. 10 Lad eder da paaminde, Og agt det ei for Skjemt! I skal det aldrig befinde, At jeg mit Folk har glemt; Forgjævers har Ingen raabet, Som paa mig haver haabet: Thi blive kun fast hos mig! 11 Tak, Lov, Pris, Hæder og Ære Ske Gud i Evighed For sin guddommelig' Lære, Som han har os beted! Han unde os, at vi kunde Hans Godhed ret begrunde Os alle til Salighed! Languages: Norwegian

Hvor godt er det i Jesu Arme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #354 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor godt er det i Jesu Arme Som Skjødebara at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene b"re, Hans Trofasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forbleven Og har sig med sit Blod forskreven At fOre dig den rette Vei. 2 Hvo vilde som en Hedning fare I alle Kummers Torne ind? Du kunde jo den Møie spare Og favne Jesum i dit Sind, Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme At se, hvad han fra Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jon nu indnu er ubeskaaret Og evig, evig bliver ved. 3 Hvad vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det Første givet, Dig og det Andet give vil; Den, Sjælen Himmelspise rækker Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Skal ogsaa legemet betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Naar du dig dem kun stiller for, Da ser du i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor; Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjær Mark og Skov til Paradiser Og mer end vi vor Herre priser. O, skam dig dog, bekymret Sjæl! 5 Se Lilien i grønne Dale, Hvo har vel smykket denne Brud? Den skulde, om den kunde tale, Dig skjelde for en Tidsel ud; Blandt torne ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomstres fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende Og vise dig til Gud hen op. 6 Der ser man dem i deres Smykke Til alle tider mildt at le, Saa Salomon i al sin Lykke Mod dem kun ringe var at se; KanGud et græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her ilive, Er ikke megen Kummer værd, En Ting er nødig ret at drive Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, nar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalgte Og alle dine Taarer talte, Har maalet al din Gang og Vei. O, lad dig det dog engang sige: Din Gud, han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei! Languages: Norwegian

Forsøger eder selv

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #355 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesus bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjelen frydefuld, Anselig, deilig rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesu lig. 3 Den øser altid af Sin Jesu rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesu kan den faa Alt hvad den ønsker sig, Hans Gunst opholder den Og gjør den seierrig. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i ordet lover, Og derfor, naar Gud vil, Sig ind i Modgang vover, Thi Troen føder Haab Af det, den har og ser, Gjør sig forsikret om, At finde altid mer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man ret befinder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Guds Fiender vare vi, Dog vilde han os skjænke Sin egen kjære Søn; Hvor Faa, som det betænke! Naar denne Kjærlighed I Hjertet bliver tændt, I Øieblikket er alt Had og Nid bortbrændt. 7 Hvad Gud gjør os, det bOr Vi gjøre mod vor Næste; Naar Nogen gjør os Ondt, Vi søge deres Bedste, At bøde Andres Trods, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og altid gjøre Godt. 8 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve sætter, Tro gjør Taalmodighed, Som alt det Tunge letter; Den dæmper Kjødets Knur Og tager Bønnen fat, Og ved, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 9 Man lærer derudi Sin egen Magt at kjende, I Bønnen Nat og dag Til Jesum sig at vende, Foragter da sig selv, Forbander Verdens Lyst Og søger Trøst og Kraft Af Jesu milde Bryst. 10 Man holder sig til det, Som Jesus os fortjente, Faar derved Kraft sit Pund Og Gaver at forrente, Staar af fra Verdens Skik Og Kjødets frækkesind, Og ser kun alt paa Gud, Hvor man gaar ud og ind. 11 Prøv, om til saadant Liv Du haver Troens Kræfter, Thi det er christi Liv, Som Troen str"ber efter; Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Til Godt: er dette nu At finde i dit Bryst? 12 O lad mig, Jesu, mig I Troen daglig øve, Saa skal mig ingen Ting Et helligt Liv berOve; Hvor Lyset er, der maa Jo Glandsen ytre sig. O, lær mig, at jeg ret Og altid følger dig! Languages: Norwegian