Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 134Results Per Page: 10 20 50

Gud, jeg tror og det bekjender

Author: Petter Dass Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #248 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Til Høimesse Lyrics: 1 Gud, jeg tror og det bekjender, At du fra al Verdens Ender Har en Kirke samlet dig, Hellig og almindelig. 2 Med den kristne Kirke menes Folk, som i een Tro forenes, Som ihvor de monne bo, Har een Daab, een Gud, een Tro. 3 Kristus rensed den for Lyde, Lod sit Blod for hende flyde, Forsted, frelste, valgte ud, Og tog hende til sin Brud. 4 Dog der findes mangelunde Blandt de Gode ogsaa onde, Verdens Sind og Vantro nok Blandt den synlig' Kirkeflok. 5 Ondt og Godt sig sammenblander, Alt saa længe Verden stander, Klinten gror blandt Hvede-Sæd Vokser indtil Høsten med. 6 Kirkens rette sande Lemmer Du af Lære, Liv fornemmer, Som bekjender sandt og tror, Har rent Sakrament og Ord. 7 Du, som Kristi Faar vil være, Kristi Røst du bør at lære, Er du døbt i Herrens Navn, Da gjør Herrens Værk og Gavn! 8 Ellers hjælper det dig ikke, At du Herrens Kalk vil drikke; Den er dømt, som ikke tror, Det er Guds sandfærdig' Ord. Languages: Norwegian

Halleluja, jeg har Min Jesus fundet!

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #251 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Halleluja, jeg har Min Jesus fundet! Hans Naades Glans er klar I mig oprundet; Nu ser jeg Veien til Guds Fryde-Bolig Nu kan, nu skal, nu vil, Nu kan, nu skal, nu vil, Jeg vandre trolig. 2 Fremad! min Tid er knap, Jeg faar at rende, Hvor løbe de omkap, Som Kronen kjende! Al Verden vil jeg først Bort fra mig kaste, Og som,en Hjort i Tørst, Og som er Hjort i Tørst, Til Himlen haste. 3 Kun fort paa Livets Vei, Oplyste Sjæle! I maa i Sandhed ei Ved Verden dvæle; Enhver for Gud sig til Den Sag forpligte, At vi til Himlen vil, At vi til Himlen vil, Alene sigte. 4 Kun fort, og strider mod De ande Tanker, Som sig i Kjød og Blod Om Sjælen sanker! Endog den mindste Lyst Ret at bekrige, Det løfter Haabets Trøst, Det løfter Haabets Trøst, Til Himmerige. 5 Det er en liden Tid, Saa har jeg vundet, Saa er den ganske Strid Med Et forsvundet, Saa kan jeg hvile mig I Rosendale, Og uafladelig Og uafladelig, Med Jesus tale. 6 Mig tykkes, at jeg ser, Hvor Gud sig fryder, Naar Jesu Stridsmænd mer Igjennem bryder, At det kan Ende faa Med deres Plage Og hver sin Krone maa, Og hver sin Krone maa, Af Jesus tage. 7 Jeg ser dig nok, min Krans I Himmerige! For dine Perlers Glans Maa Solen vige, Og naar jeg tænker paa, Hvo dig fortjente, Saa veed jeg, at jeg maa, Saa veed jeg, at jeg maa, Dit vist forvente. Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #283 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helved-Brand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skanse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide, Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker. Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar; De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmel-Skare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar! Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride, Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod; Trods al den Del, mig ilde spaar, Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt, Til Himlen staar min Agt! Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Som den gyldne Sol frembryder

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #346 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Som den gyldne Sol frembryder Gjennem den kulsorte Sky, Og sin Straaleglans udskyder, Saa at Mørk og Mulm maa fly, Saa ming Jesus af sin Grav Og det dybe Dødsens Hav Opstod ærefuld af Døde Imod Paaske Morgenrøde. 2 Tak, o store Seierherre, Tak, o Livsens Himmel-Helt, Som ei Døden kunde spærre I det helvedmørke Telt! Tak, fordi at du opstod, Og fik Døden under Fod! Ingen Tunge kan den Glæde Med tilbørlig Lov udkvæde. 3 Jeg kan finde i mit Hjerte, At min Sjæl har Trøst deraf, Som kan lindre al min Smerte, Naar jeg mindes kun din Grav, Og betænker, hvor du laa Udi Dødsens mørke Vraa, Og stod op med Kraft og Ære, Hvad kan større Glæde være? 4 Ligger jeg i Syndens Veie, Ligger jeg i Armod ned, Ligger jeg paa Sygdoms Leie, Ligger jeg i Usselhed, Ligger jeg fortrængt, forhadt Og af Verden slet forladt, Skal jeg Hus i Graven tage, O, her er dog Haab tilbage! 5 Du for Synden een Gang døde, Dermed er min Synd betalt, Armod, Usselhed og Møde, Ja min Sygdom bar du alt. Jeg ved dig opreises skal, Og af Dødsens dybe Dal Skal jeg Hovedet oprette, Al min Nød kan det forlette. 6 Synd og Død og alle Pile, Som af Satan skydes kan, Ligge brudte ved din Hvile Udi Gravens mørke Land. Der begrov du dem og gav Mig en sikker Trøstestav, At ved din Opreisnings Ære Jeg skal Seiers Palmer bære. 7 Som Guds Søn jeg dig nu kjender Og ser din Almægtighed, Din Opstandelse omspender, Hvad jeg tror og hvad jeg veed Mig til Salighed og Haab; Ja min Kristendommens Daab I din Død er, som et Billed, Og Opstandelse fremstillet. 8 Du til Livet mig skal vække, Det er din Opreisnings Kraft, Lad kun Jorden mig bedække, Orme tære al min Saft, Ild og Vand opsluge mig, Jeg dør i den Tro til dig, At jeg skal til Liv opstande Udaf Dødsens grumme Lande. 9 Søde Jesus, giv mig Naade Ved din gode Helligaand, At jeg saa min Gang kan raade, Og veiledes ved din Haand, At jeg ei skal falde hen Udi Dødsens Svelg igjen, Hvoraf du mig engang rykke, Der du Døden undertrykte! 10 Tak for al din Fødsels Glæde, Tak for dit det Guddoms Ord, Tak for Daabens hellig' Væde, Tak for Naaden paa dit Bord, Tak for Dødsens bitre Ve, Tak for din Opstandelse, Tak for Himlen du har inde, Der skal jeg dig se og finde! Languages: Norwegian

Lover den Herre, hvis reddende Kjærlighed sender

Author: Karl Døring; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #364 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Lover den Herre, hvis reddende Kjærlighed sender, Efter Fortabte sit Budskab til Jorderigs Ender, Kalder saa mild Hver, som i Ørken for vild, Bær ham paa Hærder og Hænder. 2 Lover den Herre, hvis lysende Kjærlighed gyder Straaler af Lys i det Mulm, som fra Helved indbryder! O, at dog hver Menneske-Sjæl, du har kjær, Frem i dit Dagskjær sig fryder! 3 Lover den Herre, hvis pleiende Kjærlighed dyrker Haven han planted, og Grenene renser og styrker, Sanker ind fler Folk, som han ledige ser, Aandelig Glæde udvirker! 4 Lover den Herre, hvis værnende Kjærlighed breder Skjul over Sæden, som vokser, og Spirerne freder! Ak, hør vor Røst! Giv os en glædilig Host, Om den, som Sæden bær, græder! 5 Lover den Herre, hvis evige Kjærlighed fremmer Det, han begyndte, og sine Udvalgte ei gjemmer, Mange fra Trang Staar alt i Himlen med Sang; Herrens Pauluner dem glemmer. 6 Lover den Herre Gud Fader, hans evige Naade! Lover den Herre Guds Søn, som os frelste af Vaade! Lover Guds Aand Kysser hans ledende Haand! Amen. Vor Herre det raade! Languages: Norwegian

Min Jesus, du min Sjæletrøst

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #379 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Min Jesus, du min Sjæletrøst, Mit Liv, min Sol min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ensom lade gaa I Verdens Sorg og Møie, At dit Øie Jeg ikke skue maa, Hvor kan jeg dette døie? 2 Skal for min Modgangs Vintervei Mai-Maaned aldrig dages? Skal og ved Himlens Straaler ei Min Grædesky bortjages? Skal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som skjænkes idelig For alle Guds Udvalgte? 3 O kjære Sjæl, dit Korsets Pund Saa tungt du ei bør tegne, Du har et Ord af Jesu Mund, Derefter kan du regne: "En liden Stund" det vare skal, Saa haver din Elende En god Ende, Og skal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende. 4 Lad da kun Verden glæde sig, Og sine Børn opamme I deres korte Himmerig, Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som mer Dem Lykken her kan skjænke. Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig ser, Kan Resten mig ei krænke. 5 Lad Verdens Børn i Hjertet le, Naar mine Klager lyde, Og for min Sjæles Sorg og Ve De falte Taarer flyde, Lad Verden trykke mig idag Med al sin Magt og Evne Gud skal hvene, Thi han vil selv min Sag For sig i Rette stevne. 6 Kom Kors og Kummer, kom da, hvad Den onde Verden giver, Vi gladelig skal skilles ad; Thi Jesus han indliver Udi min Sjæl saa kraftig Trøst, At med hver Øie-Draabe Jeg kan raabe: Gud høre skal min Røst, Det kan jeg tro og haabe! Languages: Norwegian

Din, o Jesus, din at være

Author: Theo. Oldenburg Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #483 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Din, o Jesus, din at være, Er min Lyst og all min Ære, Din i Liv og din i Død; Derfor vil jeg gjennemstride, I dit Fodspor vil jeg skride, Finde Kampens Time sød. 2 Ja, jeg veed, kun den kan finde Ærens Krans, hvor du er inde, Ærens Krans og Livets Fred, Som, trods alle Livets Farer, Fiendens Svig og Mørkets Snarer, Trolig gaar i dinne Fjed. 3 Under Korset vil jeg træde, Være det med stille Glæde, Korset, Frelser! som er dit; Gaar min Vei i mørke Dale, Dog mit Maal i Himlens Sale Skuer Øiet fro og frit. 4 Før mig kun, hvor Døden truer, Før mig gjennem Trængsels Luer, Gjennem Storm paa vilden Hav, Som du vil, o Jesus kjære, Naar kun du, kun du vil være Selv min stærke Støttestav! 5 Af din Naades Lys omstraalet, Led mig selv paa Vei til Maalet, Mens jeg vandrer her paa Jord! Og, naar Korsets Tid er omme, Til din Himmel lad mig komme, Hvor i Herlighed du bor! Languages: Norwegian

Det koster mer, end man fra først betænker

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #503 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Det koster mer, end man fra først betænker, At være tro i det, som Gud os skjænker, I Kjærlighedens først Kraft at staa, Til man os ser fra Kampens Plads at gaa. 2 Hvor ofte maa man sig for Himlen skamme, Naar man ei mer kan se den første Flamme, Og overtydes grant ved Aandens Tugt, At meget af den første Brand er flukt! 3 Saa gaar det, naar man fra sin Vagt vil træde, Og vender Sind og Hu til Verdens Glæde, Da bliver snart forfalsket mer og mer Det rene Sind, hvorefter Jesus ser. 4 Man strider ei, den rene Drift forsvinder, Man virker vel, naar man at virke finder, Men uformærket gaar den Friheds Aand, Saa hvad vi gjør, det sker i Trældoms Vaand. 5 Snart Lunkenhed sig søger ind at snige, Den trætte Fod vil ud af Veien vige, Den synes haard; en anden Vei man sig Da vælger til at vandre mangelig. 6 Man for sig har endnu saa mange Dage Og den med dem forbundne Strid og Plage; Det Aag er tungt, og Heden slaar sig til, Da veed man tidt ei, hvor man være vil. 7 O Jesus, du som stedse tro er blevet, Hvem Kjærlighed til Død og Grav har drevet, Giv mig den Kraft, at jeg til Gravens Muld Maa være dig af Hjertet tro og huld! 8 Naar jeg er svag, og mig saa meget hindrer, Saa lad mig se, hvor Kronen hisset tindrer, Den mig engang din egen Haand skal fly, Saa faar jeg Kraft og Mod og Lyst paany. Languages: Norwegian

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Author: Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #531 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalgt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesus, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian

Kom hid til mig enhver især

Author: Georg Grüenwald; Hans Thomissøn; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #576 (1919) Topics: Septuagesima Sunday Lyrics: 1 Kom hid til mig enhver især, Som træt og tungt besværet er, Jeg giver eder Hvile! Saa siger os Guds kjære Søn, Det er hans Bud til dem og Bøn, Som føle Sorgens Pile. 2 Mit Aag er godt, min Byrde let, Hver den, det bær, og følger ret, Skal bort fra Vaanden vige, Jeg selv vil bære med ham saa, At han ved min Hjælp vist skal naa Til Gud i Himmerige. 3 Det Aag, jeg bar, den Vei, jeg for Den Stund, jeg vandred her paa Jord, Den følger aarle, silde! Om I da leve, lide, dør, Det bliver godt, som det sig bør, Naar Gud var den, det vilde. 4 Men hvo, sit Kors ei tager paa, Og ei i mine Fodspor gaa, Kan ei min Tjener være, Jeg refser den, som jeg har kjær, Og trang er Veien, den, som bær Til Liv og evig Ære. 5 Fik Kjødet, hvad det lyster ad, Og gjorde sig i Verden glad, Til Dyd I bleve kolde; Thi kommer der tidt Modgang paa, Som Kjødets Lyster tugte maa, I Gudsfrygt eder holde. 6 Ned rinder Timeglassets Sand, Og Boblen paa det klare Vand Den brister samme Stunde; Se, alle er i Dødsens Tvang, Vor Levetid er ikke lang, Vi falder sammelunde. 7 Idag er mangen karsk og sund, Imorgen syg saa mangelund, Snart Døden hannem kryster, Som Blomstret i en grønne Eng Saa visner han udi sin Seng, Ham Verden intet trøster. 8 Thi merkelig er Modgang god, Og gjør, at I med sorgfuld Mod Gud eders Synd bekjende, Og bede om hans Naade blid, At I saa i en salig Tid Kan eders Løb fuldende. 9 I Himmerig er Skatten gjemt, Som mine Venner er bestemt, Derhen I skulle tænke, Den Lyst og Glæde ingen Mand Fortælle eller tænke kan, Gud der vil eder skjænke. 10 Alt hvad den evig gode Gud Tilsiger i sit Ord og Bud, Det faa vi og altsammen; Han føre os af al vor Trang, Han føre os i Englesang Ved Jesus Kristus! Amen. Languages: Norwegian