Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 31 - 40 of 213Results Per Page: 10 20 50

Psalm 119:33-40 (A Responsorial Setting)

Author: Glenn Burleigh Hymnal: Psalms for All Seasons #119J (2012) Topics: The Fall First Line: Order my steps in your word Scripture: Psalm 119:33-40 Languages: English Tune Title: IN YOUR WORD (fragment)

Psalm 119:137-144 (A Responsorial Setting)

Hymnal: Psalms for All Seasons #119M (2012) Topics: The Fall First Line: Grant me understanding, that I may live Scripture: Psalm 119 Tune Title: [Grant me understanding, that I may live]

O Jesus, se

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #213 (1919) Topics: The Fall Lyrics: 1 O Jesus, se Min Skam o Ve! Guds Villede er borte, Sjælen er spedalsk som Sne, Store Synder gjorte! 2 Hvor himmelklar Og yndig var Guds Skabning før at skue! Ligner nu det sure Kar, Og den vilde Drue. 3 I Dødens Nat Blev Sjælen sat, Og var dog vel til Mode, Skjønt den havde tvert forladt Gud, sit største Gode. 4 Da sank den ned I Daarlighed, Og Syndens Herredømme, Alt, hvad den om Himlen veed, Er kun dunkle Drømme. 5 De Mørkets Baand Fik Overhaand I alle Sjælens Kræfter, At den hin urene Aand Følger gjerne efter. 6 O Jesus, som Til Verden kom For os at vorde givet Til en Skat og Helligdom Og en Vei til Livet,– 7 Miskunde dig Dog over mig, Og lad dit Lys oprinde, At mit Hjerte skynder sig Gud igjen at finde! 8 Lad Straaler paa Mit Hjerte slaa Af Naadens Morgenrøde, At min arme Sjæl kan staa Op igjen af Døde! 9 O Syndres Ven, Som gav dig hen I Døden tornekronet, Hjælp, jeg blir paany igjen Med min Gud fosonet! Languages: Norwegian

Den Ædelsten saa rosenrød

Author: Mikkel Nilssøn; Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #303 (1919) Topics: The Fall Lyrics: 1 Den Ædelsten saa rosenrød I Troens Krone, Kristi Død, Med Pine svar og Plage, Sæt du den høit af Hjertens Grund, Og se dertil i allen Stund, Vil du hans Sødhed smage! 2 Stor Harm det var og Ynk at se, De slog ham fast med Nagler tre, De Ænsed ei hans Pine; Da mægtig han stod op af Grav, Han bar enddu de Naglegab, Og tede dem for Sine. 3 Fuldkommet blev til Mande-Bod Bogstavelig, hvad skrevet stod, Og spaaet var forleden; Han led al Syndens Straf og Tvang, Ham Pinen gjorde Fredag lang, Til os saa vandt han Freden. 4 Da han sit Hoved bøied ned, Al Verden gav sig svart derved, Gav Suk for Synder sine; Mens Jorden skalv, ved Middags-Tid Blev mørk som Nat al Verden vid, For Jesu Død og Pine. 5 Han sagde: Fader, i din Haand Befaler jeg min Manddoms Aand, Hos dig den tør vel blive, Hvad du mig bød, det har jeg gjort, Fuldført dit Værk og holdt dit Ord Den Stund, jeg var i Live. 6 I Paradis den Mand af Jord, Os avled, brød vor Herres Ord, Os alle til stor Kvide; Betænk, hver Sjæl, da Jesu Død! Den frelser dig af evig Nød, Som var din Dom at lide. 7 Saa hav da Tak til evig Tid, Min Jesus for du tog saa blid Fra mig de Kaar saa tunge! Helbred mig nu med dine Saar, Giv Glæden mig, som ei forgaar! Saa vil jeg dig lovsjunge. Languages: Norwegian

Af Adams Fald er plat fordærv'd

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #367 (1890) Topics: The Fall Lyrics: 1 Af Adams Fald er plat fordærv'd Al der Natur og Sinde, Den Synds Forgift er paa os arv't, At vi maa plat forsvinde Uden Christi Trøst, Der os forløst Har fra den store Skabe, Der i Adam Paa Alle kom, Guds Vrede paa os lagde. 2 Thi Ormen Eva har forradt, At hun er slet affalden Fra guds Ord og har dit forsmaa't Og dermed paa os alle Kom evig Død, Saa stor en Nød, At Gud os vilde give sin kjære Søn Den Naadens Thron;, At vi i ham maatte leve. 3 Som os nu har den gamle Adam Med sin Synd alle fordærvet, Saa har Christus, vor Frelsemand, Guds Venskab os forhvervet, Og som vi alle af Adams Fald Den evige Død har arvet Saa haver gud Med Christi Død Det alt fornyet og færdet. 4 Thi os nu Gud sin Søn har skjænkt, Da vi hans Fiender vare, Han blev for os paa Korset hængt, Mon' saa til Himmels fare, Dermed han fried' Fra Dødens Kvid' Os alle, om vor Tro stedes Paa ham alen', Gud sOrd det ren', Hvo vi for Døden ræddes? 5 Han er den rette Vei, Lys og Port, Han er Sandhed og livet, Gud Faders Raad og evige Ord, Som han os haver givet, Derpaa vi os Altid med Trods Maa visselig forlade, At Ingen kan Os af hans Haand Med Vold eller Magt udtage. 6 Fra Gud vel langt det Menneske er, Fra Salighed og Glæde, Der Søger Trøst hos Mennesker Og ei hos Gud vor Herre: Hvo anden Trøst end Jesum Christ Vil i sit Hjerte sætte, Han er paa Stand I Djævelens Haand Og lader sig snart forskrække. 7 Men hvo, som haaber og tror paa Gud, Han bliver tryg i sande; Thi paa fast Klippe han har bygt, Endog paa ham mon komme Modgang og Nød, Dog er ei set Det Menneske at falde, der har sin TrOst Til Jesum Christ, Han hjælper jo den alle. 8 Saa beder jeg nu af Hjertens Grund, Du ei fra mig borttager Dit hellige Ord udaf min Mund, At mig min synd ei skader, Der i mig bor; Jeg dig vel tror, Du haver saa godt et Nygte, At hvo til dig Kan give sig, Han tør ei Døden frygte. 9 Dit hellige Ord det viser os ret, Saa vi kunne ei vildfare, Hvor det kan faa i Hjertet Sted, Det skinner strax aabenbare. Med al Godhed Beviser sig Den ædele Guds Gave, Den Helligaand Regjerer dem, Der Haab til Gud ene have. Languages: Norwegian

O søde Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #441 (1919) Topics: The Fall Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke ud at sige! Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsket Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden led i alles Sted, For alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til alles Frelse række; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord og ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Som kan fordærve al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor Byrd og Stamme, Den var elendig, som du veed, Vi kunde intet bramme Af Rigdom; thi vi arme var Ved Synd og Satan blevne, Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskrevne. 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget Sligt vi aatte,) Det gjaldt aldeles Intet her, Og Intet de formaa'de; Vor Vilje og vor Kraft var død Og til alt Godt udu'lig, At frelse os fra evig Nød Det kunde de umulig. 7 Men, kjære Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde led I vor fortviled' Smerte, Din blotte Naade forekom Vor Død og evig Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, Mig Jesu Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa led Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 9 Jeg græder, og jeg griber til Med Angrers salte Taare, Og finder, hvor Gud kjærlig vil Se til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 10 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast, Ei Satan skal formene Paa Gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæle-Ro, Og sukker til mit Bedste. 11 O fromme Jesus, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne, En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone Languages: Norwegian