Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 154Results Per Page: 10 20 50

Hvi vil du dig saa klage

Author: Joh. Heermann; Joh. Brunsmand Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #567 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl, Dig saa med Sorgen plage? Tro dog din Frelser vel, Og vær i hannem fro! Han veed din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saa tør du ikke grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du i er stedt, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesken' er vred; Kun ti, og lid og bi! Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig sætter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre mange I denne Usselhed; Langt bedre det dog er Med Guds Folk her at lide, End finde hisset Kvide Og evig Døds Ufærd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil! Hvad Harm der er for Haande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Vil mig og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid! Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg veed, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Languages: Norwegian

Jeg veed at evigt Himmerig

Author: Hans Sthen Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #105 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg veed et evigt Himmerig, Som ei med Guld det røde Er smykket ud saa prydelig, Men med Guds Ord bet søde. 2 Der bor min Herre Jesus Krist, Som er Guds Søn den fromme, Min Brudgom kjær mig venter vist, Og beder til sig komme. 3 En Pilegrim er jeg forsand, Og snart hat Reisen Ende, Da gaar jeg til mit Fædreland, Mig kan ei bedre hænde. 4 Jeg fattig hid til Verden kom, Saa ringe var min Stamme, Gaar herfra ud med Haanden tom, Mig følger Død hin gramme. 5 Dog er jeg vis, at denne Krop I Døden ei skal blive, Men skal ved Guds Søns Kraft staa op, Han vil mig Glæden give. 6 Da opnaar jeg, det er min Tro, Som her led megen Plage, For Sorg og Strid Guds Fred og Ro I Evighedens Dage. 7 Jeg skilles fra al Usseldom Paa denne Jordens Tue, Min Herre Jesus raaber: Kom! Du tør slet ikke grue. 8 Jeg dig forløste med mit Blod, Og elskte dig af Hjerte, Vær derfor du kun ved godt Mod, Jeg døve vil din Smerte! 9 Har du mig kjær, min Hjertens Skat, Hvi vil du dig saa krænke? Thi paa din Synd, som er forladt, Jeg aldrig mer vil tænke. 10 Naar Verden al som Flyvesand Med Guld og Glæde viger, Da staar jeg hos din høire Haand, Den Ven, dig aldrig sviger. 11 Thi lader os i Evighed Gud takke allesammen For hans den store Miskundhed Ved Jesus Kristus! Amen. Languages: Norwegian

Dear Christians, one and all rejoice

Author: Richard Massie; Dr. Martin Luther Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #250 (1908) Topics: Twenty Fourth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Dear Christians, one and all rejoice, With exultation springing, And, with united heart and voice And holy rapture singing, Proclaim the wonders God has done, How His right arm the vict'ry won; Right dearly it hath cost Him. 2 Fast bound in Satan's chains I lay; Death brooded darkly o'er me. Sin was my torment night and day; In sin my mother bore me; Deeper and deeper still I fell; My life became a living hell, So firmly sin possessed me. 3 My good works so imperfect were, They had no power to aid me; My will God's judgments could not bear, Yea, prone to evil made me: Grief drove me to despair, and I Had nothing left me but to die; To hell I fast was sinking. 4 Then God beheld my wretched state With deep commiseration; He thought upon His mercy great, And willed my soul's salvation; He turned to me a Father's heart; Not small the cost! to heal my heart; Not small the cost! to heal my smart, He gave His best and dearest. 5 He spoke to His beloved Son: 'Tis time to have compassion: Then go, bright Jewel of my crown, And bring to man salvation; From sin and sorrow set him free; Slay bitter death for him, that he May live with Thee forever. 6 The Son obeyed right cheerfully, And, born of virgin mother, Came down upon the earth to me, That He might be my brother: His mighty power doth work unseen, He came in fashion poor and mean, And took the devil captive. 7 He sweetly said: Hold fast by Me, I am thy Rock and Castle. Thy Ransom I myself will be; For thee I strive and wrestle:' For I am with thee, I am thine And evermore thou shalt be mine, The foe shall not divide us. 8 The foe shall shed my precious blood, Me of my life bereaving; All this I suffer for thy good, Be steadfast and believing: Life shall from death the vict'ry win, My innocence shall bear thy sin, So art thou blest forever. 9 Now to My Father I depart, From earth to heaven ascending, Thence heavenly wisdom to impart, The Holy Spirit sending: He shall in trouble comfort thee, Teach thee to know and follow me, And to the truth conduct thee. 10 What I have done and taught, teach thou, My ways forsake thou never, So shall my kingdom flourish now, And God be praised, forever: Take heed lest men with base alloy The heavenly treasure should destroy; This counsel I bequeath thee. Languages: English Tune Title: LUTHER'S HYMN

Op Sjæl, bryd Søvnen af

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #347 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Op Sjæl, bryd Søvnen af, Og se til Jesu Grav! Han lagdes ned med Jammer I Dødsens Sovekammer, Og stod dog op med Ære, Hans Navn velsignet være! 2 O prægtig Morgenglans, Som overgaar al Sans! Guds Søn, vor Sol, er oppe, Og gjennem Dødsens Troppe Har fegtet sig med Ære, Hans Navn velsignet være! 3 O salig Paaskedag! Nu har vi vunden Sag, Langfredags bitre Minde Maa nu saa sødt hensvinde; Thi Jesus vandt med Ære, Hans Navn velsignet være! 4 Med Kvinderne vi vil Vor Salve lave til, Al Kjærlighed ham yde, Som skal af Hjertet flyde, Med Tro og Tak og Ære, Hans Nav velsignet være! 5 Bort du besegled' Sten, Som gjente Jesu Ben! Du kan ham ei indlukke, Guds Søn ei saa vil bukke, Du og hans Kraft maa lære, Hans Navn velsignet være! 6 Hver Hjerte-Sten og Stød Skal saa ved Jesu Død Og Troens Seier vige; Thi Død og Satans Rige Er ødelagt med Ære, Hans Navn velsignet være! 7 Her er et Englebud, Som siger os, vor Gud Og Broder, Jesus, ikke Er mer i Dødsens Strikke; Men han stod op med Ære, Hans Navn velsignet være! 8 O kjære Sjæl, stig op Mod Himlens Stjerne-Top, Triumf og Lov at sjunge Med Hjerte, Mund og Tunge: Dig Jesus, dig ske Ære, Dit navn velsignet være! 9 Trods dig, du Dødsens Braad! Nu har du mist' din Odd; Trods Helvede, din Grube! Trods Satans Gab og Strube! I tabte med Vanære, Hans Navn velsignet være! 10 Thi frygter jeg ei Død, Ei Jordens Grav og Skjød, Mit Støv vil Jesus vække Og herligen bedække Med Himmel-Skik og Ære, Hans Navn velsignet være! 11 O Jesus, lad mig saa Af Synden daglig staa, Jeg op kan staa til Glæde, Og for dit Æresæde Dig evig Lov frembære Med Engle-Tak og Ære! Languages: Norwegian

Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod

Author: Anna Borreby; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #356 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mit Hjerte sig fryder, at Jesus opstod, Min Grav skal nu blive Et Fristed, og give En Hvileseng god. 2 Min Hvile i Graven skal prise din Død; Thi naar jeg fra Møie Skal lukke mit Øie, Er Hvilen mig sød. 3 Den Dag, jeg faar høre din Røst i min Karm, Den første i Ugen, Jeg kaster Sveddugen, Og flyr til din Barm. 4 Den Dag, jeg faar træde af Graven herfrem I Saligheds Klæde, O Glæde, o Glæde! Og følge dig hjem. 4 5 Naar Englene synge ved Sjælenes Fest, Basunerne tone, Da gaar med sin krone Den Brud, du har fæst. 6 De, som du forløste, da følge dig glad I Rækker saa lange Med tonende Sange Til Himmelens Stad. 7 O seierrig Herre, min Saligheds Gud, Du vandt det med Ære, At jeg skuld være Din himmelske Brud! Languages: Norwegian

Jeg beder dig, min Herre Gud

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #113 (1919) Topics: Twenty fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg beder dig, min Herre Gud, Lad op dit Miskunds Øre, Og hør mig nu, din syndig' Brud, Lad Satan mig ei røre! Send mig, o Gud, din Helligaand, Som min Forstand oplyser, Som kaldes en sand Trøstermand, Og Synden sønderknuser. 2 Jeg vaage eller sove maa, Din hellig' Død og Pine Lad aldrig mig af Minde gaa, Ei heller Vunder dine! Hjælp, jeg ei taler eller gjør Og udi Hjertet tænker Foruden det, dig ære bør, Og ei din Lov forkrænker. 3 Hidtil jeg ilde levet har; Det kan jeg daglig kjende, At Synden ligger paa mig svar, Og Døden er paa Hænde; Thi beder jeg, for din Miskund Lad mig dit Venskab fange, Og saa dertil en salig Stund Af Verden ud at gange! 4 Naar mine Lemmer tæres bort, Da kan mig intet trøste Foruden det, som du har gjort, Din Pine mig forløste; Thi und mig, at jeg maatte dig Mig ofre hen og give Med Sjæl og Krop, som du gav mig Udi min Moders Live! 5 Dertil hjælp mig, min Frelsermand, Du derfor Jesus kaldes, Du er den enest', frelse kan, Af dig det Ord og tales, Som gjør, at mine brustne Ben Igjen af Jorden vækkes; Min Sjæel i Guds Haand, uden Meen, Skal ei for Pinen skrækkes. 6 Da skal jeg se dit Aasyn klar, O Krist, min Glædes Krone, Naar du staar from med Engleskar Og store Guds Basune, Der skulle vi da glad fremgaa Til evig Ro og Lise Fuldkommelig Forløsning faa, Og dig saa evig prie. Languages: Norwegian

Herre Jesu Christ, al Verdens Trøst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #398 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre, Jesu Christ, al Verdens Trøst, Som er min Gud og Herre Og har mig med dit Blod forløst, At din jeg skulde være, Giv mig, at jeg min korte Tid Betænke maa og med al Flid Til Himmerig kun tragte! 2 Hjælp, at jeg kan fra Verde dø, Mit Kjød og Blod korsfæste Og kvæle Syndens giftig' Frø Og stunde til det Bedste, Indtil jeg kommer til mit Maal Og drikke skal tilsidst den Skaal, Som du for mig vil skjænke! 3 Naar Synden volder Banghed stor, Samvittigheden minder Om alt det Onde, jeg har gjort, Og ingen Ro jeg finder, Da trøst mig med dig salig' Ord Og lædsk mig ved dit Naadebord, Lad din Aands Kraft mig styrke! 4 Naar Sot og Sygdom slaar mig ned Dig Sind og Sands betager, Og for min Synds Elendighed Mig Satan ilde plager, At jeg skal falde af fra dig; O Herre, stat dog fast hos mig, At jeg dig ei forsager! 5 Naar Døden klemmer Hjertet hart, Vil mig fra Verden skille, Da lad dit Navn mig trøste snart, At alt til dig jeg stiller, Befaler dig min Sjæl i Haand, Som løser alle haarde Baand Og gi'r al Sorg god Ende! 6 Giv stadig Tro og trøstigt Mod, En naadig Gud at finde, Giv Helsot blid og Afsked god, Mig Himmerig lad vinde! Saa bliver alting klart og godt, Om end jeg lider Angst og Spot Med Sorg i al min Tide. 7 O Herre Gud, ved din Almagt Mit Liv og Sjæl er vorden, Saa tag dem begge i din Agt, Til du igjen af Jorden Opreiser her og samler der Guds Børn alt baade fjern og nær Til Himmeriges Glæde! 8 Lad mig og høre da den Røst: I Guds Udvalgte, kommer Og nyder evig Glæde og Trøst Med mig og alle Fromme! Saa skal i helligt Englechor Dit navn i Gjerning og i Ord Evindelig jeg prise. 9 Med Saligheds og Livets Krands Du ville da mig pryde, At i din Himmelthrones Glands Jeg evig Fryd kan nyde, Dit Ansigts Lys og klare Skin Lad lyse mig i Himlen ind Og mig til Livet føre! 10 Det er mit Hjertens Suk og Bøn, Som frem jeg vilde fOre, Det du Gud Fader og Guds Søn Og Helligaand bønhøre! Det er min Tro og faste Haab, Min Attraa og mit Hjertes Raab; Kom, Herre Jesu! Amen. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #399 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Christ, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, havd jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Guds Forsyn vil erstatte,– Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glimme, Det Haab kan ei beskjæmme. Languages: Norwegian

Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #400 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg ved mig en Søvn i Jesu Navn, Den kvæger de trætte Lemmer, Der redes en Seng i Jordens Favn, Saa moderlig hun mig gjemmer, Min Sjæl er hos Gud i Himmerig, Og Sorgerne sine glemmer. 2 Jeg ved mig en Aften-Time god, Og længes vel somme Tider, Naar jeg er af Reisen træt og mod, Og Dagen saa tungsom skrider: Jeg vilde til Sengs saa gjerne gaa, Og sovne ind sødt omsider. 3 Jeg ved mig en Morgen lys og skjøn, Der synges i Livsens Lunde, Da kommer han, Guds velsigned' Søn, Med lystelig' Ord i Munde, Da vækker han os af Søvne op Alt udi saa sæle Stunde. 4 Jeg haver den Morgen mig saa kjær, Og drager den tidt til Minde, Da synge jeg maa, og se den nær, Den Sol, som strør guld paa Tinde, Som Smaafuglen ud mod Morgenstund Op under d høie Linde. 5 Da træder Guds Søn til Gravens Hus, Hans Røst i al Verden høres, Da brydes alt Stængsel ned i Grus, De dybe Havsgrunde røres, Han raaber: Du Døde, kom herud! Og frem vi forklaret føres. 6 Da aabnes den Dør til Himlens Stad, Der nævnes de Kaarnes Navne. Gud lade os alle mødes glad, Og ingen af Vore savne! Det unde os gud for Christi Blod, Vi maatte i Himlen havne! 7 O Jesu, træd du min Dødsseng til, Ræk Haanden med Miskund over Og sig: Denne Dreng, den Pigelil Hun er ikke død men sover! Og slip mig ei, før at op jeg staar, I Levendes lLand dig lover! Languages: Norwegian

Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #401 (1890) Topics: Twenty-fourth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Fra Mennesken' haver jeg vendt min Hu, Til dig min Sjæl opløfter, O Herre Gud, bevar mig nu, At Intet mig mistrøster! Al min Tillid har jeg til dig, Fra Skam og Skjændsel vogte mig, At mine Uvenner ei glædes. 2 O herre Gud, til dig altid Jeg mine Øine opløfter, Frels mig af Snaren, jeg er udi, Til Helved' mig Synden forpligter, Forbarm du dig, o Herre Christ; Thi jeg er arm og ussel vist, Dertil af mange foragtet! 3 Min Ungdoms Brøst og Ufornuft, O Herre, vil du forgjette, Forlad mig al min store Utugt Og mine Synder udslette For Jesu Christi Rosensblad, Som nøgen for mig paa Korset stod, O Herre, ihukom dette! 4 For dit Navns Skyld, o herre Gud, Udslet al' mine Synder! Saa meget er det onde Ukrud Og voxer alle Stunder; Derfor, o Herre, lær du mig Di Lov at følge rettelig, Aldeles efter din Villie! 5 Herre er sød, retvis og god Mod Alle, som ham paakalde, Om de end noget af Veien gaa, Han vil dem dog ei undfalde; Han lærer dem sin Villie god, Befæster den i Hjertets Rod Alt efter sin egen Villie. 6 Guds Veie er' Sandhed visselig, Godhed, Miskund og Naade, Sit Løfte holder han tryggelig, Opfylder det til Baade For dem, hans Ord samtykke nu Og elske ham af Hjerte og Hu, Det Skriften os kundgjører. 7 Vis mig, o Herre, din Vei at gaa, At jeg din Sti maa lære, I Sandhed lær mig ret at staa, thi du est Gud min Herre, Min Hjælp og Trøst og al Tillid, Dertil forlader jeg mig altid, Trods dem, som mig forfølge! 8 Bevar min Sjæl, og hjælp nu mig, At jeg nu ikke beskjæmmes, Mit stadig Haab hat jeg til dig, Din Villie lad hos mig fremmes, Og hjælp nu Herre, af Sorrig og Ve Israel dine Tjener, Som dig alene tilhører! Languages: Norwegian