Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 41 - 50 of 151Results Per Page: 10 20 50

Falder paa dig Modgangs Hede

Author: Brorson; J. Olearius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #427 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Falder paa dig Modgangs Hede, Nød og Jammer, Spe og Spot, O, da maa du flittig bede, Bønnem er for alting godt; Midt igjennem Korsets Ve Kan du da i Ordet se, Hvordan Jesu milde Hjerte Ser og føler al din Smerte. 2 Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud, Lad saa, hvad der vil, dig ramme, Beed og tro og hold kun ud! Synes det, han ser dig ei, O, han kjender al din Vei! Al din Brøst du ham skal klage, Og i ingen Nød forsage. 3 Lær vor Herres Vei og Maaden, Som ham fører Sine paa, Han vil styrke dem i Naaden, Naar han tager til at slaa. Lever ei vor Gud endnu? Tier han, saa tal kun du, Træng med Magt til Himlens Volde, Gud kan intet dig forholde. 4 Tro hvad du i Ordet hører, Bliv paa Sandheds visse Sti; Satan, som saa mange fører, Skal vel lade dig gaa fri; Al din Lid og Love set Paa Guds Sandheds Lys og Ret, Tro kun Gud, han kan i svige, Veed, saa skal din Jammer vige. 5 Gud ske Lov for al sin Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaa bedrøvet og forsagt! Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaa, Og i baade Sorg og Glæde Halleluja lystig kvæde. Languages: Norwegian

At sige Verden ret Farvel

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #547 (1919) Topics: Twenty First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skjalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Slangen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesus, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grant og kjender du, Og ved, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og sæt dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, trods Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian

Solen paa Himmelen lukked sit Øie

Author: Peter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #354 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Solen paa Himmelen lukked sit Øie Den Dag, at Solen paa Korset gik ned. Da stod Naturen i dobbelt Døds Møie, Dobbelt Formørkelse blev der da seet. Men paa vor Paaskedag saa man oprundne Begge de Sole, som syntes forsvundne. 2 Efter Fornedrelse skal vi ophøies, Solen skal skinne, naar Regnen er endt, Hæder og Ære dig, Kristus, tilføies, Til ved Opstandelsen blev du bekjendt, At du Guds evige Søn monne være, Som har mod Fienden vundet med Ære. 3 Tiden vil Herren ei længe forhale, Tredie Dag alt han af Graven opstaar, Hvad er om tre Dages Gravtid at tale? Hvad kan de regnes mod Evigheds Aar? Gladelig vil vi med Herren fornedres, At vi med Herren og evig kan hædres. 4 Aldrig er Kornet i Mulden saa længe, At sig Opveksten jo en Gang vil te, Blomstret om Sommer skal lokkes af Enge, Som all bedækket med Vinter og Sne, Saa skal og blomstre omsider de Lemmer, Som man forvisnet i Støvet bortgjemmer. 5 Fisken skjød Jonas af Bugen paa Stranden, Saa skal og Jorden te frem sine Lig; Er du, min Frelser, af Graven opstanden, Visselig skal jeg opreises med dig; Hvor der er Roden, der vokse vel Grene, Frugten og Salighed vil du forlene! Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesum favner

Hymnal: Kirkesalmebog #275 (1893) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er sterk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesum, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive sterke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian

Den Tro, som Jesum favner

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #275 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Den Tro, som Jesum favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er sterk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesum, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor sterk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive sterke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesum til! Languages: Norwegian

Jeg er rede til at bede

Author: J. Neander; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #277 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Jeg er rede til at bede, Hjertens søde Jesu hør! Jeg vil ligge her og tigge Ved din store Naades Dør! Lad dig finde, lad dig finde, Som du mig har lovet før! 2 Kast et Øie paa min Møie, At jeg dig kan komme nær, Du alene kan mig tjene, Dig jeg ene søger her! Lad dig finde, lad dig finde, Tag mig hen, o hav mig kjær! 3 Jeg ei mere vil begjære, End en liden Naades Drik, Som du giver den, som bliver Ved til sidste Øieblik; Lad dig finde, lad dig finde! Hvo dig faar, han alting fik. 4 O du søde Morgenrøde, Pardisets Glæde-Flod! Hjertet haster, raaber, kaster Sig i Støvet for din Fod: Lad dig finde, lad dig finde, Sterke Helt af Davids Rod! 5 Se, hvor saare Længsels Taare Rinder paa mig blege Kind, Hvor jeg trænges, hvor jeg længes Efter dig i Sjæl og Sind! Lad dig finde, lad dig finde, Lad mig slippe til dig ind! 6 Æresæde, Guld og Glæde, Og hvad Verden lystes ved, Er kun Smerte for mit Hjerte, Himlen er mit rette Sted, Lad dig finde, lad dig finde! Store Gud, jeg er bered! Languages: Norwegian Tune Title: [Jeg er rede til at bede]

Nu da til Lykke

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #552 (1897) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Nu da til Lykke Med Kampen, kristen Sjæl! Lad dig ei trykke, Her er Immanuel! Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig gaar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Kristi Kraft formaar! 2 Op, op og spender Guds Sandheds Belte fast Om eders Lænder Mod fiendens haarde Kast! Sank dine Sanser I Jesu blodig Sved, Tag til dit Pantser Guds Søns Retfærdighed! Og Satans Stanser Skal revne for dig ned. 3 Din Storme-Hue Skal være Skriftens Trøst, Dit Sværd og Bue Guds Ord og Aandens Røst, Idet du beder Og ikke bliver træt; Hvad Jesus heder, For al ting glem ei det! Og om du svæder, saa er det Krigens Ret. 4 Op kun at tage Guds fulde Harnisk paa! Kom kun, du Svage, Guds Søn vil med os gaa! Lær kun at føre Det stærke Troens Skjold, Det er at gjøre Sin Jesum til sin Vold; Hvo vil dig røre? Du er i godt Behold. 5 Gud lad os prøve Og gjøre Alvor af, Den Strid at øve Frimodig til vor Grav! Den lunkne Vane Kan ikke taale Stød, Guds Kjæmpers Bane Før os med Blodet flød, Op Korsets Fane, Og viis os Jesu Død! 6 Her skal du være I daglig Kamp og Strid Hist skal du bære Din Krans til evig Tid. Den Sag er vigtig; Og skal det have Klem, Faar mon forsigtig Og mandelig gaa frem, Saa gaar man rigtig Til Gud i Himlen hjem. Languages: Norwegian

O Jesu, hør mig for din Død

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #386 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesu, hør mig for din Død, O Jesu hjælp mig af min Nød, Du styre mig og raade! Du ved min Agt, hør nu min Røst, Giv mig af Himlens Høiehed Trøst, Jeg er nu stedt i Vaade! 2 O Jesu, frels mig for di Død, Løs mig af Synd og Sorg og Nød, Fra Livs og Sjælens Fare, Regjer mit Sind, mit Hjertes Grund! Det beder jeg i denne Stund Med al Guds Helgenskare. 3 Dig vil jeg tjene allen Tid, O Herre Christ, vend du dig hid, Und mig din Gunst og Gave, Frels dine Tjenære med din Bøn, Og skjænk saa dem en evig Løn, Som Hjælp af dig vil have. 4 Du en af dem nu her kan se, Jeg klager dig mit Hjertes Ve, O lad din Naade skinne, At jeg og sjunge maa derom, Hvad Hjælp med dig til Verden kom Mod Synd og Helveds Pine! 5 Paa Alting, som os er imod Og skabe kan, du raaber Bod, Det Mere med det Mindre; Vi ved, du under os saa vel, At hvert et Savn til Liv og Sjæl Du lette vil og lindre. 6 Du siger saa, o Frelser min: Dit Vand jeg vender om til Vin Og Paradisets Kilde; Jeg Alt kan gjøre med mit Ord, Al Magt i Himlen og paa Jord Mig given er med Vælde. 7 Om du var dømt til Helveds Grund, Og skulde ned i samme Stund,– Vil du til mig dig vende, Jeg kan dig redde fra denNød, Du skal ei dø den evig' Død, Jeg vil dig Naade sende. 8 Thi al den Ting, som Gud har skabt, Skal før forgaa og bli' fortabt, Før de, som ere mine, Som tor paa mig af Hjertens Grund, Fordømmens skal i nogen Stund For Brøst og Synder sine. 9 Men hvo, som ikke paa mig trot, Og ei det dyre Livsens Ord Vil Rum i Hjertet give, Han Bod ei kan for Sjælen faa, Gud Vrede over ham skal gaa, Han kan ei salig blive. 10 Gud giv os Alle, Store, Smaa, Dit Ord at høre, agte paa, Og udi Hjertet gjemme! Saa har vi Hjælp i al vor Nød, Saa faa vi TrOst i Liv og Død, gud lad os det ei glemme! Languages: Norwegian

O høie Herre Gud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #387 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O høie Herre Gud, Af dig vi hver en Gave Og hvad os nyttigt er Ved Toenes Bøn kan have; Jeg Synder klager dig, At jeg ei kan, desværr', Dig, som jeg gjerne vil, I Tro tilbede her. 2 Vel tror jeg, men her staar Min svage Tro i Prøve, Endog vil Satan mig Min Troes Gnist berøve, I saadan Nød, o Gud, Jeg søger ene dig, Og slaar min Lid dertil, Du trolig hjælper mig. 3 Ak ræk nu ud din Haand, Din Naade til mig vende, Hjælp du min Svaghed op Og Styrke mig tilsende! Skjønt Troen liden er, Kun Sennepskornet lig, Saa lad den stedse dog Faa Fremvæxt udi mig! 4 Vel er jeg svag, dog er Min Tro endnu i Live, Lad da din Kraft udi Mig Svage mægtig blive, Ak, drag mig hen til dig, O Herre, min Tillid, At Troens Lys i mig Ma voxe Tid fra Tid! 5 O fromme Gud, du som Min Troes Gnist optænder, Den ved din Aand opblæs, Naar Døden mig omspænder, At jeg bevæbnet vel Maa staa ret mandelig, Og ved min Troes Lys Maa blive seierrig! 6 O Jesu, se til mig Med Naadens milde Øie, Som du saa Kvinden an Af Kana, der med Møie og Modgang var beklemt, O, bed for mig hos Gud, At min den svage Tro Til Enden holder ud! 7 Ak, kjære Herre, som For Peder bad saa saare, At hans Tro skulde ei Aflade med hans Taare, O, bed nu og for mig, du er min Talsmand god, Din Ære gjælder det, Styrk dog mit bange Mod! 8 Bønhøre mig, min Gud! Min Gud, mig dog bønhøre! Du mærke paa til Raab, Og samme fyldestgjøre; Lad Troens Ende, som Er Sjælens Salighed, Mig hisset engang naa I evig Fryd og Fred! Languages: Norwegian

Nu da til Lykke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #388 (1890) Topics: Twenty-first Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christensjæl! Lad dig ei trykke, Her er Immanuel! Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig gaar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar! 2 Hvad han har vundet I Adams svare Fald, Det er forsvundet Ved Jesu Naades Kald, Det maa han vide: De Folk, det Støv og Jord, Som her itide Omvender sig og tror, Slaar ham til Side, Var han end nok saa stor. 3 Vel er han listig At fOre ud sit Væfk, For voven, dristig, Forfærdelig og stærk, Hvo ei vil fægte Og gaa ham stræk imod, Sig selv fornegte, Og staa som Træ ved Rod, den maa forsmægte Og daane for hans Fod. 4 Men de, som hedde Og ere Christne, de, Som allerede Gud her i Troen se, den Flok har andet I deres Hu og Agt, End saa forbandet At svige Naadens Pagt, Den gaar opmandet Mod alle Djævles Magt. 5 Er du vansmægtig, Saa Hjertet i dig slaar? Se, han er mægtig, Som for i Spidsen gaar, Følg ham kun efter, Saa har det ingen Nød! Naar Sjælen hefter Sig fast ved Jesu Død, Saa faar hun kræfter Mod alle Satans Stød. 6 Op, op, og spænder Guds Sandheds Vælte fast Om eders Lænder Mod Fiendens Haarde Kast! Sank dine Sandser I Jesu blodig Sved, Tag til dit Pantser, Guds Søns Retfærdighed Og Satans Skandser Skal styrte for dig ned! 7 Din Stormehue Skal være Haabets Trøst, Dit Sværd og Bue Skal være Ordets Røst, Og mens du beder Og ikke bliver træt, Hvad Jesus hedder For alting ei fogjæt! Og om du sveder, Da er det Krigens Ret. 8 Op, kun at tage Guds fulde Harnisk paa! Gaa kun du Svage, Guds Søn vil med os gaa! Lær kun at føre Det stærke Troens Skjold Det er at gjøre Sin Jesum til sin Vold; Hvem vil dig røre? Du er i god Behold. 9 Gud lad os prøve Og gjøre Alvor af, Den Strid at øve Frimodig til vor Grav! Den lunkne Vane Kan ikke taale Stød, Guds Kjæmpesr Vane Før as med Blodet flød; Op, blodig Fane, Og vis os Jesu Død! 10 Her skal du være I daglig Kamp ogStrid, Der skal du bære Din Krands til evig Tid; Den Sag er rigtig, Og skal det have Klem, Faar man forsigtig Og mandig at gaa frem, Saa gaar man rigtig Til Gud i Himlen hjem. 11 Nu da til Lykke, Mandhaftig Christenshæl! Lad dig ei trykke, Her er Immaneul, Gak fri i Sinde, Din Jesus med dig aar, Fat Mod at vinde, Det alt paa Troen staar, Lad Satan finde, Hvad Christi Kraft formaar! Languages: Norwegian