Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 117Results Per Page: 10 20 50

Med Straale-Krans om tinde

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #237 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig, Herre kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Braad, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely! Languages: Norwegian

Et er nødigt; dette Ene

Author: Joh. Schrøder; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #534 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesus efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den træske Slange ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesus, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte; Der har jeg de Klæder, der smykker mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesus, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesus, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesus i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jegmig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde–han ene er nok Languages: Norwegian

O Helligaand kom til os ned

Hymnal: Kirkesalmebog #19 (1893) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Helligaand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered Ved Ordets Lys og Stjerne! Du Himmel-Lys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Ved dig maa følge gjerne! Dit Skin Hvert Trin Os ledsage, Og forjage Mørkheds Tanker, Som i vore Hjerter vanker! 2 Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned til Jord, Lad det som Luset brænde, At vi Gud Fader og Guds Søn Og Aanden, vores Del saa skjøn, I hellig Enhed kjende! Giv Tro, Giv Ro! Lær at haabe, Hjælp at raabe, Giv vi alle Kunde Jesum Herre kalde! 3 Du Visdoms rige Kildervæld, Som fylder hver gudfrygtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi ved Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maa godt Eksempel give! Bøi du Vor Hu Til din Lære, Dig til Ære Hjælp at prise Gud, og hver Mand godt bevise! 4 Stat du os paa vor Vandring bi, Før os selv paa den rette Sti, Lad Foden ikke glide! Giv i vort Løb Bestandighed, Lær os dit Kors med Taalighed I Troens Kraft at lide! Trøst selv Vor Sjæl! I al Sorgen Vær du Borgen, Hvor vi trygge Kan i Nødens Tider bygge! 5 O byre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjerte-Styrkning give, Naar vore Fienders Pileskud Bil os i Striden fordre ud, At vi mag stærke blive! Vor Sjæl Fuld vel, At de Plager, Som den nager, Kan forsvinde, Og vi Lægedom maa finde! 6 Du yndig Dug, fald til os ned, Velsigne os med Frugtbarhed, Lad Kjærlighed tiltage, At hver en Sjæl forbunden maa I Pagten med sin Næste staa I alle Livets Dage! Men Strid Og Splid, Som bedrøver Og berøver Dig din Ære, Lad din Ild som Straa fortære! 7 Lad os i Troens Hellighed Opnaa vort Lives Maal og Med, Og giv os denne Naade, At vi herefter kjende maa, Hvor vi umulig kan bestaa, Om Kjødet selv maa raade. Drag du Vor Hu, Sjæl og Grunde, At vi stunde Til det Høie, Og vort Hjerte til dig føie! Languages: Norwegian

Holy Jesus, Saviour blest

Author: Richard Mant Hymnal: Church Book #229 (1890) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Holy Jesus, Saviour blest, When by passion strong possest Through this world of sin we stray, Thou to guide us art the Way. 2 Holy Lord, when error's night Dims and blinds our clouded sight, Through the mists of sin to shine, Thou dost rise, the Truth divine. 3 Holy Jesus, when our power Fails us in temptation's hour, All unequal to the strife, Thou to aid us art the Life. 4 Who would reach the heavenly home, Who would to the Father come, Who the Father's presence see, Jesus, he must come by Thee. 5 Channel of the Father's grace, Image of the Father's face, Saviour blest, incarnate Son, With the Father thou art One. 6 Glory to the Father be, Glory, only Son, to Thee; And, of equal power confest, Glory to the Spirit blest. Languages: English Tune Title: CULBACH

Lad andre hen i Trældom gaa

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #292 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Lad andre hen i Trældom gaa, Med Loven sig bemøde, Som ei har fanget Smag oppaa Den Friheds Himmel-Grøde, Som vi ved Jesu dyre Død Og Pine nød, Hvorfor han maatte bløde. 2 Lad Hagar med sin Børne-Flok I villig Trældom være, Vi aldrig kan fuldtakke nok Og give Herren Ære. Som ved sin Søn bort fra os tog Det Lovens Aag, Som vi ei kunde bære. 3 Din Kirke og Jerusalem, Din fande Flok paa Jorden, Som har i Himmelen sit Hjem, Hvor den er tegnet vorden, Den følger Jesus i hans Ord Og derved gror, Befri't fra Lovens Torden. 4 Den Tid skal komme, naar den skal Med Friheds Krone gange, Og udi Himlens Glædesal Istemme Seier-Sange, Haar, med Vantroens Ismael, Hver Lovens Træl Skal blive Dødsens Fange. Languages: Norwegian

Min Sjæl for Herren kvæder

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #299 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Min Sjæl for Herren kvæder, Min Aand i Gud sig glæder, I Gud, min Frelsermand, Thi han har havt i Minde Sin ringe Tjenerinde I hendes stille Sørgestand. 2 Herefter skal mig alle Den Lykkelige kalde, Min Sorg er svunden bort, For store Ting i Naade Han gjorde mig til Vaade, Som mægtig er, hvis Navn er stort. 3 Hans Miskund evig bliver Mod dem, sin Tro ham giver, Fra Slægt til Slægt hans Pagt; Dem, som i Hjertets Tanker Paa Hovmods Høide vanker, Han adspredt har med vældig Magt. 4 Gud haver ladet merke, Han støder ned de Stærke, Men sætter Svage høit; De Hungrige han haver Opfyldt med gode Gaver, Og gjort dem glad og vel fornøid. 5 Men de, sig tykkes rige, Tomhændet maatte vige; Sin Tjener Israel, Som paa det Ord har vovet, Som Abraham var lovet, Han hjalp og gjorde evig sæl! 6 Gud hid sit Øie vende, Og os sin Hilsen sende Med Naade, Liv og Fred! Gud give os at gange Med glade Takkesange For ham i Tid og Evighed! Languages: Norwegian

O søde Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #441 (1897) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke ud at sige! Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsket Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden leed i alles Sted, For alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til alles Frelse rakke; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord og ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Som kan fordærve al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor Byrd og Stamme, Den var elendig, som du veed, Vi kunde intet bramme Af Rigdom, thi vi arme var Ved Synd og Satan blevne, Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskrevne. 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget sligt vi aatte,) Det galt aldeles intet her, Og intet de formaa'de; Vor Vilje og vor Kraft var død Og til alt Gode Svækket, At frelse os fra evig Nød Det kunde de klækked 7 Men, hjerte Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde leed I vor fortviled' Smerte, Din blotte Naade forekom Vor Død og evig' Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, Mig Jesu Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa leed Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 9 Jeg græder, og jeg griber til Med Angrers salte Taare, Og finder, hvor Gud kjærlig vil Se til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 10 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast, Ei Satan skal formene Paa Gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæle-Ro, Og sukker til mit Bedste. 11 O fromme Jesu, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne, En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone Languages: Norwegian

Der staar en Mand og takker Gud

Author: Birgitte Boye; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #509 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Der staar en Mand og takker Gud, At han er ei som andre, At han i alle Lovens Bud Kan ret og rigtig vandre, Han drister paa sin egen Dyd; Den Daarskab, Herre Jesus, bryd! At vi for dig i Bønne-Stund De skyldig' Pund Maa mindes ret af Hjertens Grund! 2 Men Tolderen, som knapt sin Fod Tør i Guds Temple sætte, Han for sig selv langt borte stod, Gik med sig selv i Rette, Og brast med Sorg i sukke ud: O, vær mig Synder naadig, Gud! Hans Bod var sand, hans Længsel stor, Han Naaden tror, Og Gud til Hjerte gik hans Ord. 3 Thi Kristus siger, denne Mand, Som syntes saa uværdig, Hso Gud i Himlen Naade fandt, Og han gik hjem refærdig. O Gud, lær os at bede saa, At vi og kan din Naade faa, Og saa gaa hjem med Synd forladt, Og Dag og Nat Velsigne dig, vort Hjertes Skat! Languages: Norwegian

Som tørstige Hjort monne skrige

Hymnal: Kirkesalmebog #518 (1893) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Som tørstige Hjort monne skrige Alt efter det rindende Væld, Saa monne og efter dig hige, O Herre, min tørstige Sjæl; Thi du er den levende Kilde, Og drikke saa gjerne jeg vilde For aldrig at tørste igjen. 2 De Dage og Nætter henskride, Og Sjælen kun lædskes med Graad, Af Sorgen jeg Hænder maa vride, Jeg veed ingen Frelse og Raad, Ak, naar vil dog Gud sig forbarme? Ak, naar maa jeg Ussle og Arme Indgange for Herren at staa? 3 Jeg er udi Hjertet saa bange, De Afgrunde ligge saa nær, Og paa deres Rand maa jeg gange, Det er kun en jammerlig Ferd; Jeg svimler, mig Rædsel nedknuger, Mig Afgrunden visselig sluger– O Herre, o hør mine Skrig! 4 Du er jo min Saligheds-Klippe, Paa dig har jeg bygget mit Hus; Ak, vilde du glemme og glippe, Da synker det straks udi Grus; At bryde de skummende Vover, Og, medens du tøvrer og sover, De lukke sig over min Sjæl. 5 Naar andre til Kirke mon gange, Da sidder jeg her udi Vraa, De kvæde saa liflige Sange, Men jeg maa ei høre derpaa, Min Sang er at sukke og klage; Saa skride de hellige Dage For mig, som de virke, – i Kval. 6 Dog, hvi vil, min Sjæl, du forsage, Hvi bøies, hvi bruser du saa? Lad skride de Nætter og Dage, Og bi paa din Gud, som du maa! Engang skal den Morgen oprinde, Da frelst du, saa glad udi Sinde, Skal takke og love din Gud. 7 Hans Lys og hans Sandhed skal føre Mig op til hans Tempel i Fred, Der Ordet mit Hjerte skal røre. Og glemme jeg skal, hvad jeg leed; Ja selv skal jeg røre min Tunge, Til Salmer for herren at sjunge Til Lov og til Pris for min Gud. Scripture: Psalm 42 Languages: Norwegian

Et er nødigt, dette Ene

Author: Brorson; J. H. Schröder Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #534 (1897) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen ved af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok Languages: Norwegian Tune Title: [Et er nødigt, dette Ene]