Text Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 62Results Per Page: 10 20 50

Skulde jeg min Gud ei prise

Appears in 7 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted' Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle rekke mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig.

Som tørstige Hjort monne skrige

Appears in 5 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Som tørstige Hjort monne skrige Alt efter det rindende Væld, Saa monne og efter dig hige, O Herre, min tørstige Sjæl; Thi du er den levende Kilde, Og drikke saa gjerne jeg vilde For aldrig at tørste igjen. 2 De Dage og Nætter henskride, Og Sjælen kun lædskes med Graad, Af Sorgen jeg Hænder maa vride, Jeg veed ingen Frelse og Raad, Ak, naar vil dog Gud sig forbarme? Ak, naar maa jeg Ussle og Arme Indgange for Herren at staa? 3 Jeg er udi Hjertet saa bange, De Afgrunde ligge saa nær, Og paa deres Rand maa jeg gange, Det er kun en jammerlig Ferd; Jeg svimler, mig Rædsel nedknuger, Mig Afgrunden visselig sluger– O Herre, o hør mine Skrig! 4 Du er jo min Saligheds-Klippe, Paa dig har jeg bygget mit Hus; Ak, vilde du glemme og glippe, Da synker det straks udi Grus; At bryde de skummende Vover, Og, medens du tøvrer og sover, De lukke sig over min Sjæl. 5 Naar andre til Kirke mon gange, Da sidder jeg her udi Vraa, De kvæde saa liflige Sange, Men jeg maa ei høre derpaa, Min Sang er at sukke og klage; Saa skride de hellige Dage For mig, som de virke, – i Kval. 6 Dog, hvi vil, min Sjæl, du forsage, Hvi bøies, hvi bruser du saa? Lad skride de Nætter og Dage, Og bi paa din Gud, som du maa! Engang skal den Morgen oprinde, Da frelst du, saa glad udi Sinde, Skal takke og love din Gud. 7 Hans Lys og hans Sandhed skal føre Mig op til hans Tempel i Fred, Der Ordet mit Hjerte skal røre. Og glemme jeg skal, hvad jeg leed; Ja selv skal jeg røre min Tunge, Til Salmer for herren at sjunge Til Lov og til Pris for min Gud. Scripture: Psalm 42

Staa fast, min Sjæl, staa fast

Appears in 6 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Staa fast, min Sjæl, staa fast I Herrens Krige! Tænk, hvilken Skam og Last Sin Gud at svige! Tænk, hvilken skamfuld Ting, Først Gud at tjende, Og siden sig omkring, Og siden sig omkring, Til Verden vende! 2 Begyndt er ikke endt, Det maa du vide, Som har din Jesum kjendt; Bliv ved at stride! Alt, hvad dit Hjerte vil Fra Himlen vende, Skal overvindes til, Skal overvindes til, Din sidste Ende. 3 At staa med Magt imod Paa alle Sider, Den Sag er ret og god For den, der strider; Men der vil mere til Sin Krans at finde, Bestandigheden vil, Bestandigheden vil, Alene vinde. 4 Hvad hjælper mange Saar Og blodig Skramme, Naar du dog siden staar Til Spot og Skamme? Vær tro til Døden! saa Og ellers ikke Kan Kronen vel sig paa, Kan Kronen vel sig paa, Dit Hoved skikke. 5 Se op, og tænk engang Paa Livets Krone, Paa din bestemte Rang For Lammets Throne! I Sandhed, hvad du her Skal gaa og taale, Af Kronen ei er værd, Af Kronen ei er værd, Den mindste Straale. 6 Ja tænk, min kjære Sjæl, Paa vores Hoved Hvad vor Immanuel For os har vovet; For os han flyde lod Sit Blod tilhobe, Sit Blod–sit dyre Blod, Sit Blod-sit dyre Blod, Til sidste Draabe. 7 Naar Jesu Kjærlighed Kun ret betragtes, Og Verdens Herlighed For intet agtes, Naar Himlen et os kjær Og sød og yndig, Da bliver Herrens Hær, Da bliver Herrens Hær, I Striden myndig. 8 Gud være Lov og Pris, Ja ham alene, Som lod es Paradis Saa dyrt forstjene! Vor Jesu Kamp og Strid Til Æreminde, Vi vil vor korte Tid, Vi vil vor korte Tid, Staa fast og vinde.

Vi kaster atter Garnet

Appears in 6 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Vi kaste atter Garnet, O Herre, paa dit Bud, Vi ville fange Sjæle, Og drage dem til Gud. Men mangen ærlig Peder Har sine Garn udsat, Og har dog intet fanget Den hele ganske Nat. 2 Ja, Natten ligger over Det dybe Folke-Hav, Og i de kolde Baarer Er mørkt som i en Grav; Frimodigheden brister, Og Tvilen tager til– Hvor længe, ak, hvor længe, Før du os hjælpe vil! 3 Drag ud, drag ud paa Dybet, Og kaster til en Dræt! Saa lyder din Befaling Til ham, som sidder træt; Han sidder træt ved Stranden Af frugtesløs Besvær, Men se! nu træder Herren, Den sterke Gud, ham nær. 4 Da reiser sig den Svage, Og gaar i Jesu Navn: Ja vel! paa dit Ord vende Paa Dybet vi vor Stavn! O se, hvor nu det lykkes, Hvor Fansten den er stor! Det var imod Forhaabning, Det var paa Herrens Ord. 5 O ja, paa dit Ord, Herre! Saa skal det atter ske Om vi ei leve Dagen, At vi kan Fangsten se. Der kommer bedre Tider, Da Baaden bliver fuld, Guds Fangst vi haabes vorde, Og han vor Herre huld!

Vor Gud er idel Kjærlighed

Appears in 6 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Vor Gud er idel Kjærlighed; I hannem vil jeg blive, Jeg og i hannem bliver ved, I mig vil han og give Fuld Tro og Trøst, Basunens Røst Den gjør mig ei forstrækket Paa Dommedag, Fordi min Sag Er alt med Naade dækket. 2 Jeg vil Gud elske inderlig, Og vil for intet frygte, Og ei med Sorgen pine mig, Om mig al Verden trykte. Op, Sjæl, og beed, At Kjærlighed Til Gud i dig kan brænde, Og at du saa Din Næste maa Al Gunst og Godt tilvende! 3 Thi hvo, som siger dette, at Han elsker Gud af Hjerte, Og har sin Broder dog forladt I Armod, Rød og Smerte, Han lyver slemt, Og har forglemt, At Gud han elskes ikke, Hvor Arme maa Utrøsted' gaa Sin' Øines Graad at drikke. 4 O Gud, din Kjærlighed optend Og lad din Aand det gjøre, Og kraftig Naade til mig send, Jeg saa mit Liv kan føre, At naar jeg maa Til Graven gaa, Jeg dør da til mit Bedste I Hjertens Fred Og Kjærlighed Til dig og til min Næste.

Vor Sjæl er dertil fød og baaren

Appears in 4 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Vor Sjæl er dertil fød og baaren, I Gud at vorde skjøn og rig, Just dertil af ham selv udkaaren, At vorde ham, sin Skaber, lig; Hvo kan den Ære noksom prise, Som Gud har villet os bevise! 2 Her var et Adelskab at finde, Som Englens, der Guds Aasyn saa, Ei mindste Lyde var derinde I Sjælens tilstand og Attraa; Her kunde nogen Meen ei være, Thi Gud var Sjælens Lys og Ære. 3 Den drak, af samme Kildes Floder, Hvoraf den selv var kommen frem, Og Visdom var dens Selskabsbroder, Og Pardiset var dens Hjem; Den havde meer end Rigdom fundet, Thi den var ret med Gud forbundet. 4 Hvo kan den Liflighed beskrive, Som Sjælen i sin Gud fornam? O, at den lod sig fra ham rive, Sig til ubørlig Last og Skam, Thi Fienden nu dens Høitidsdage Har vendt til Skjemsel, Ve og Plage. 5 Nu er den ganske jordisk bleven, Og intet mere ret forstaar, Veed ei hvorhen den er fordreben, Og vild i denne Verden gaar; Den kan sig ei til Gud opsvinge, Men elsker det, som er saa ringe. 6 O Gud, som har en Frelser givet, At bedre den fortviled' Stand, Væk Sjælen og igjen til Livet, Som du og ingen anden kan, At den igjen kan Visdom finde, Og ikke mere gaa i Blinde! 7 De Sukke, jeg saa dybt maa drage, Ak, lad dem dig til Hjertet gaa! Din søde Kjærlighed at smage Er al den Deel, jeg stunder paa; Thi kan jeg elske dig af Hjerte, Da kan mig intet mere smerte. 8 O, store Gud, hvor skal jeg finde Den Lue, Hjertet ønsker sig? O, lad dig, lad dig overvinde, Og drag mig selv igjen til dig! Thi bliver du med mig forbunden, Jeg da min Sjæl igjen har funden.

Gud, efter dig mig længes

Author: Hans C. Sthen Appears in 5 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Gud, efter dig mig længes, Af Sorgen Hjertet trænges, Til dig staar al min Lid; Alt paa dit Ord og Naade Jeg trøster i min Vaade, O Herre, vær mig mild og blid! 2 Mit Hjerte gjøres bange For mine Synder mange, Jesus er dog min Trøst; Jeg tror ham vel for alle, Han vil ei fra mig falde, Han har mig med sit Blod forløst. 3 Stor Fristelse jeg finder, Min Synd saa hart mig binder, O Gud, hjælp mig derfra! Lad mig fortabt ei blive I Døden eller Live, Jeg evig dig vil prise da! 4 O Jesu, Lifsens Herre, Vil du min Jesus være! Jesus, hvor sødt et Navn! Jesus, min Frelser milde, Vil sig fra mig ei skille, Jesus, han er min trygge Havn. 5 Gud Fader, dig miskunde, Lad mig ei gaa til Grunde, Mit Haab er sat til dig! Guds Søn, som mig forløste, Du hjælpe mig og trøste, Styrk det, du har begyndt i mig! 6 Guds Aand i lige Maade Mig give Visdom Naade, Giv lykke, gode Raad, Til flittig Tjener være, Mit Kors taalmodig bære, Og faa i Himlen Deel og Lod!

O Krist, du sande Lys og Vei

Author: J. Heermann; Landstad Appears in 6 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 O Krist, du sande Lys og Vei, Oplys enhver, dig kjender ei, Dit Ord udsend, din Hjord formeer, At der maa frelses mange fleer! 2 Med Sandheds Magt til Fange tag De, som fornægter dig idag, Og kom til dem med Trøst og Raad, Som gaa med lønlig Hjerte-Graad! 3 Den som er veget fra dig hen, O søg ham Herre, op igjen, Oplad hans Syn, forbind hans Saar, At salig Styrke-Stund han faar! 4 Den Døve, gjør hansHhørsel let, Den Stumme lær at take ret, Den, som ei frit bekjende tør Sin Tro, i Gud frimodig gjør! 5 Gjør Aanden sterk og Hjertet stilt, Før hid, hvo sig fra os har skilt, Sank sammen dem, som spredte gaa, Stadfæst dem, som i Tvilen staa! 6 At de med os go vi med dem Kan følge dig og finde hjem, Og der tilsidst med trøstet Sjæl Faa hvile født og vorde sæl!

Din, o Jesu, din at være

Appears in 7 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 Din, o Jesu, din at være, Er min Lyst og all min Ære, Din i Liv og din i Død; Derfor vil jeg gjennemstride, I dit Fodspor vil jeg skride, Finde Kampens Time sød. 2 Ja, jeg veed, kun den kan finde Ærens Krans, hvor du er inde, Ærens Krans og Livets Fred, Som, traads alle Livets Farer, Fiendens Svig og Mørkets Snarer, Trolig gaar i dinne Fjed. 3 Under Korset vil jeg træde, Være det med stille Glæde, Korset, Frelser! som er dit; Gaar min Vei i mørke Dale, Dog mit Maal i Himlens Sale Skuer Øiet fro og frit. 4 Før mig kun, hvor Døden truer, Før mig gjennem Trængsels Luer, Gjennem Storm paa vilden Hav, Som du vil, o Jesu kjære, Naar kun du, kun du vil være Selv min sterke Støttestav! 5 Af din Naades Lys omstraalet, Leed mig selv paa Vei til Maalet, Mens jeg vandrer her paa Jord! Og, naar Korsets Tid er omme, Til din Himmel lad mig komme, Hvor i Herlighed du bor!

O hvilken Ære

Author: Brorson Appears in 4 hymnals Topics: Love to and Longing for God Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesu ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed!