Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search
Topics:second+sunday+in+advent✖
In:instances✖

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 1 - 20 of 196Results Per Page: 102050
TextPage scan

I Jomfruer, I kloge

Author: Laur. Laurenti; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #641 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 I Jomfruer, I kloge, O tænder Lamper, ser, Hvor det i Verdens Kroge Nu mørknes mer og mer! Vor Brudgom op er standen Og kommer med en Fart, Op, vaager med hinanden, Nu erdet Midnat snart! 2 Hver gjøre Lampen færdig, At I kan rede staa Og vorde agtet værdig, Med Brudgommen at gaa; Thi Zions Vægtre raabe: Vor Brudgom nu er nær, O, møder ham tilhobe I Troens Frydefærd! 3 I Jomfruer, saa mange, Som ere ved Forstand, O kommer, ud at gange Imod vor Frelsermand! Ser Himlens aabne Porte Og Brylluppet bered! Han ikke langt er borte, Som hedder Zions Fred! 4 Ser op, gaar ham imøde, Han er, nu er han her! Ser Træets Topper gløde, Saa er vor sommer nær! Ser, hvor saa klart frembryder Den røde Aftensky, Som os den Dag betyder, Naar al vor Nat maa fly! 5 Bort derfor, Søvnens Taage! Hvo vaager, han er vis. Enhver, som ei vil vaage, Skal føle Vredens Ris, Fordærvelse og Plage; Thi alle Vredens kar For evig da skal smage Den Helvedpine svar. 6 Men møder ham, I Fromme, Med Fryd og Glædes Lyd! Vor Sorrigs Tid er omme, Til Klagen Afsked byd! O, ser dog Frydestunden, Som bærer Kronen from, Nu er den snart oprunden, Nu hentes Bruden hjem! 7 I, som med Jesus lider I denne Grædedal, Skal efter Sorgens Tider Faa Fryd i Himlens Sal, Med ham I skal regjere,– Hvo kan vel det forstaa?– Og evig triumfere Med Ærens Krone paa. 8 O Jesus, lad det komme Dog snart dertil engang, At alle dine Fromme Maa mode dig med Sang! Gjør, Jesus, snart en Ende Paa dines haarde Strid, Og lad min Lampe brænde Til min Forløsningstid! Languages: Norwegian
I Jomfruer, I kloge
TextPage scan

Løft Hoved op, al Kristendom

Author: Grundtvig; Søren Palludan Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #104 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Løft Hoved op, al Kristendom, Vaag flittig nu, og tænk dig om, Og hør Guds Ord og Lære! Skik deg derefter af al Magt, Staa op af Søvne og giv Agt, Om du vil salig være! 2 I Himlen er dit Hjertes Skat, Derfra med Ære kommer brat Den Ven, du ei kan glemme. O vær ham tro! saa er du glad Og venter snart og stunder ad, At være hos ham hjemme. 3 Du gruer ei for Domme-Dag, Du veed, han selv har ført din Sag, Og den med Ære vundet; Thi længes du hvert Morgengry, Til Herren kommen selv i Sty, Naar Natten er udrundet. 4 Naar under hver en Himmel-Egn Du skuer da din Konges Tegn, Ja Tegn i Sol og Maane, Da lyser salig Øiet dit; Da reiser du dit Hoved frit, Mens stjerner dø og daane. 5 Men, skjønt du længes, Kristenhed, Saa glem dog ei, at godt du veed, Hvad Herren bier efter, Og bed ham ei, før Timen kom, Til Jordens Gru og Verdens Dom At røre Himlens Kræfter! 6 Du veed, du har en Herre mild, Som nødig kun med Himlens Ild Hjemsøger Jordens Lyder, Som "Vennen" hist fra Sodom bad, Saa bed du for den store Stad, Til selv han Staven bryder! 7 Ja bed for Babel, til du ser, At Bøn og Suk ei gavner mer Mod Undergangens Bølger. Da raaber han: Jeg kommer snart! Og Bruden svarer: Kom! med Fart Jeg dig i Skyen følger. Languages: Norwegian
Løft Hoved op, al Kristendom
TextPage scan

O Menneske, som tro og ved

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #109 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 O Menneske, som tror og ved, At Verden snart skal brænde, Skal Syndesøvn og Sikkerhed Dog ei engang faa Ende! 2 Giv Agt, og merk, hvad Sandheds Mund, Som ingen kan bedrage, Har talt om Verdens sidste Stund Og dens Forventnings Dage! 3 Naar Dommeren vil træde frem, Enhver sin Løn at give, Naar alle Jordens Flok skal hjem, Hvor de skal evig blive; 4 Da, naar de store Tegn skal ske I Stjerner, Sol og Maane, Naturen som i Fødsels Ve Er færdig til at daane; 5 Naar for den store Herrens Dag De stærke Storme høres, Og Havet gaar med Bølge-Brag, Og Himlens Kræfter røres; 6 Da just udi den samme Stund Vil Kristus aabenbares, Da skal til hvert betroet Pund Og alle Renter svares. 7 Da skal de alle, ogsaa de, Som vilde være blinde, Da skal de Livets Fyrste se, Og mange Øine rinde. 8 Den vantro Hob er trindt omkring, Med Frygt og Rædsel slagen For baade de fremfarne Ting, Og dem, som staar for Dagen. 9 Men glade vil de Gode staa Ved deres Frelsers Komme, O hvilken Lyst, at kaldes paa Og findes blandt de Fromme! 10 De glædes, før de faar ham set, Hvad, naar de se hans Rige, Hans underfulde Herlighed, Hvad vil de da vel sige? 11 Giv Agt, I Fromme, Tiden sig Alt mer og mere nærmer, Og Dagen kommer hastelig, Naar Verden vildest sværmer. 12 O tager eder vel i Agt For Verdens Sorg og Glæde, Ei nogen Stund fra Bønnens Vagt Og Troens Kamp I træde! Languages: Norwegian
O Menneske, som tro og ved
TextPage scan

Hellig' Jesus, Renheds Kilde

Author: Bath. Crasselius; Jodokus von Lodenstein; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #661 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hellig' Jesus, Renheds Kilde, Du Salighedens Giver milde, Du mer end Solen ren og skjær! Al den Glans hos Kerubimer Og Herlighed i Serafimer Mod din som Mørkheds Taage er! Et Mønster er du mig, Ak, dan mig efter dig, Min Jehovah, o Jesus kjær! Gjør mig dog her Og hellig, som du hellig er! 2 Stille Jesus, som din Vilje For Faders Vilje bøied stille Og indtil Døden adlød ham! Lad mig vorde ogsaa dydig, Som et umyndigt Barn dig lydig Og sindet efter dig, Guds Lam! Tag Hjertet ganske ind, Gjør Attraa, Sjæl og Sind Taus og stille, o, Jesus kjær! Hjælp, at jeg her I sønlig Aand dig lyder er! 3 Ømme Jesus, uden Slummer, Med megen Uro, Strid og Kummer Dit Øie for os Omhu bar, Hver Dag bar du Livets Møie, Hver Nat saa dig dit Knæ at bøie, Den Bøn til Gud din Hvile var! Meg og, aarvaagen gjør, Og at jeg, som jeg bør Flittig bede, o Jesus kjær! Giv, at jeg her Dit Villed stedse hos mig bær! 4 Milde Jesus, ak hvor herlig Er dog din Naade, og hvor kjærlig Er du mod Uven og mod Ven! Klare Lys for Hjerters Mørke Og frugtbar Regn for Sjæles Tørke, Hvor liden Tak du saar igjen! Min Jesus, lær du mig, At jeg i Godhed dig Maa paaslægte, o Jesus kjær! Giv, at jeg her Som du mod alle kjærlig er! 5 Fromme Jesus, du forhaanet Og ei for Had og Spot blev skaanet, Lod dog ei Hevn, ei Vrede se! Stille Mod, hvo saa dets Lige, Som ikkun for din Faders Rige Og Hus sig nidkjær vilde te! Min Jesus, prent mig ind Et saget, nidkjært Sind For din Ære, o Jesus kjær! Gid, at jeg her From og sagtmodig stedse er! 6 Sæle Jesus, hvad for Smerte, Stod du ei ud med roligt Hjerte Udi din dybe Ydmyghed! Pint du blev og plaget ilde, Men, dyre Lam, du taug dog stille, Holdt dig i Faders Lydighed! Bind, Jesus, ved din Aand Mig og med sige Baand, Naar jeg lider, o Jesus kjær! Hjælp, at jeg her Altid som du taalmdoig er! 7 Ærens Konge, du hernede Ei selv dig Ære vil berede, Nei, du fornedred dig i Alt! Hovmods Aand ei dig ophøied, Men dybt i Ydmyghed nedbøied, Du tog en ringe Træls Gestalt! O, slaa min Hovmod ned Og giv mig Ydmyghed Ved din Naade, o Jesus kjær! Giv, at jeg her, Som du, af Hjertet ydmyg er! 8 Rene Jesus, Kydskheds Kilde, Som os et Mønster give vilde End fremfor Adams Renhdes Stand! Lemmer, Sjæl og Sind og Sæder, Ja Øiesyn og Gang og Klæder Regjerte Hellighedens Aand! O, min Immanuel! Gjør og mit Liv, min Sjæl Kydsk og hellig! o Jesus kjær, Mig stedse lær At ligne dig i Kydskhed her! 9 Rige Jesus, du med Ringe Din Tørst og Hunger kunde tvinge, Men af din Haand blev Andre mæt! Lysten, som dig kunde røre, Var Faders Vilje at fuldføre; Det var din Mod, din bedste Ret! Vend, søde Sjæleven, Min Hunger til dig hen! Sjælens Manna, o Jesus kjær! Lær mig især, Naar jeg dig har, at nøies her! 10 Dyre Jesus, kom, velsigne Mit Hjerte, lad i Alt mig ligne Din Hellighed, dit Billede! Aandens Kraft mig saa regjere, At Troens Frugt dig maatte hædre, Og jeg dit rige værd mig te! O, Jesus, drag du mig Alt mer og mer til dig! Sjælens Konge, kom i mig bo, Og lad min Tro I dig kun finde evig Ro! Languages: Norwegian
Hellig' Jesus, Renheds Kilde
TextPage scan

Op, vaag og bed

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #268 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Op, vaag og bed, Min Sjæl! du veed Dig ellers ikke sikker, At du kunde drages ned I den Ondes Strikker. 2 Brug Ordets Magt, Giv nøie Agt Paa Hjertet, hvor det vanker, Lær at holde hellig Vagt Over dine Tanker! 3 At følge smukt Guds Naades Tugt, Naar Aanden dig vil minde, Holder Verden udelukt, Hjerte-Freden inde. 4 Et lidet Gran Af Surdeig kan Al Deigen gjemmensyre, Kommer Gnisten først i Brand, Er den ond at styre. 5 En Tanke, som I Hjertet kom, Og som man lidt lod raade, Har saa tidt gjort Sjælen tom Paa Guds søde Naade. 6 De Sjælesaar, Som Satan slaar, Gaar ind ad skjulte Gange, Hvo, som ei paa Vagten staar, Vorder snart hans Fange. 7 Vor onde Art Optændes snart Af det, vi se og høre, Blir en syndig Tanke spart, Er han inden Døre. 8 Et syndigt Ord I Adam for, Det lagde Verden øde, Det haar voldt det Sjælemord, Hvorved alle døde. 9 Alt dette veed Forfarenhed Hos alle Guds Udvalgte; Jesus raaber: Vaag og bed, Om du ei vil falde! 10 Op, op paa Vagt Af ganske Magt, Og vaag med alle Fromme! Vaager, som Guds Søn har sagt, Til I se ham komme! Languages: Norwegian
Op, vaag og bed
TextPage scan

Kom, Brødre, lad os haste

Author: Gerh. Terstegen; Schwarzkopf Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #252 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Kom Brødre! lad os haste, Vor Aften kommer nær, Vi Verden fra os kaste, Og alt, som hefter her; Kom, lad os fatte Mod I Aandens Kraft at vandre Til Himlen med hverandre, Saa blir vor Ende god! 2 Det skal os ei fortryde, Den trange Vei at gaa, Gud vil sig selv tilbyde, Og trofast med os staa; Hann giver Liv og Lyst, Han lokker, vederkvæger, Han styrker, føder, læger Vor Sjal med Ordets Trøst. 3 Kom, lad os kjærlig vandre Og lægge Haand i Haand, Og holde af hverandre I dette Trængsels Land! Som Børn vi være maa, Paa Veien ikke stride, Guds Engle ved vor Side Som vore Brødre gaa. 4 De Stærkere de Svage Skal hjælpe frem, vi saa Hverandre bære, drage I kjærligt Samlag maa. Fremad da fort, enhver Sig selv for intet agte, Men kun derefter tragte, At Gud ham alting er! 5 Nu frisk dertil, I Fromme! Vor Vei den knapper af, Den Dag saa snart kan komme, Man bær os til vor Grav; Endnu lidt mere tro, Endnu lidt mere vakker, Det ud ad Aften lakker, Saa faar, saa faar vi Ro! 6 Det kan ei længe vare, Hold kun et Lidet ud, Saa skal vi hjemad fare Til Himlen, til vor Gud. Vær glad og vel bered! Naar vi med alle Fromme Hjem til vor Fader komme, Tænk, hvilken Salighed! 7 O Ven, o du Udkaarne, Vor Sjæles Himmerig, Du evige Enbaarne! Vi længes efter dig, Vi rose os i dig, Vor Lyst, vor sol, vor Ære, Vi ønske kun at være Hos dig evindelig! Languages: Norwegian
Kom, Brødre, lad os haste
TextPage scan

Vor Brudgom ei længe nu borte vil blive

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #419 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Vor Brudgom ei længe nu borte vil blive. O, kjøber dog Olje, og træder paa Vagt, Ei mere vor Kristendom lunken at drive, Men altid at vaage, som Jesus har sagt! Staar bundne om Lænder, Med Stave i Hænder, Som de, der fa Verden hver Time vil træde, Og haste at finde den evige Glæde! 2 I Trætte og Svage af Trængselens Tørke, Ak, trænker paa Himmelmens Liggendefæ, Og beder alvorlig, at jesus vil styrke De rystende Hænder og bævende Knæ! At ingen skal slippe Den evige Klippe, At ingen tilbage til Sodoma vender, Og Løbet med Skamme paa Halvveien ender. 3 Hvo Haanden begyndte at lægge paaPloven, Og, ser sig tilbage, gaa frem dog igjen! Frimodig, ei bange, ei heller forvoven, Thi begge er ikke Bestandigheds Ven. Hver stride saa længe, At Sjælen kan trænge Sig ind i den evige, himmelske Bolig, Som Jesus de Stridende lov saa trolig! 4 Op, op dog, I Salved! Kommer tillige, Thi Kongen gaar eder med Kronen imod1 med ham skal I prange i Himmelens Rige, Og Glæden skal være en Evigheds Flod. Hvo her kun faar vundet, Hans Krans er alt bundet, En Krone, der funkler med klarere Strimer, End solen om Middags og Midsommers timer! 5 Hid! lader mig Taarerne eder afviske! Saa kommer den mildeste Jesus til Ords: Her skal I nu sidde og eder forfriske Med Abraham, Isak og Jakob til Bords!– O, giv mig da Kræfter, Min Jesus, herefter Mig altid kun til dig at holde og vende, Og finde en salig og glædelig Ende! Languages: Norwegian
Vor Brudgom ei længe nu borte vil blive
TextPage scan

Dristig nu, mit bange Hjerte

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #568 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesus ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og stærke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Sættes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesus! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smert Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Sig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor, hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesus, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Stærke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge. Languages: Norwegian
Dristig nu, mit bange Hjerte
TextPage scan

O vaagner op af Verdens Drømme

Author: Ludvig Gotter; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #110 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 O vaagner op af Verdens Drømme, I lunkne Kristne, op med Magt! Vor Jesus, som skal Verden dømme, Han raaber høit: herud paa Vagt! Herud af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! 2 O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Lysets Komme viger bort, Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Kristen-Navn. 3 O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Kristne billig Sig tage desto mer i Agt. O bruger hellig Varsomhed, Og følger ham, som Veien veed! 4 O vaagner! Thi den gamle Slange Os ellers er for stærk og snild, Han agter mig og dig at sange Og slæbe hen i Helveds Ild; Hvo her vil ikke mandig staa, Han maa i Sandhed med ham gaa. 5 O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Se, snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, sterk og sund; Sin tid og time ingen veed, Vel den, som altid er bered! 6 O vaagner! Vi skal hen at svare For Herrens store, strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, For Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 7 O vaagner! Det er Jesu Stemme. Herop af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i evig Klemme, Da er det altfor sent dig sagt. Nu kan vi søge Sjælens Gavn– Saa vaagner da i Jesu Navn! Languages: Norwegian
O vaagner op af Verdens Drømme
Text

O vaagner op af Verdens Drømme

Author: L. A. Gotter; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #110 (1897) Topics: Second Sunday in Advent High Mass; Second Sunday in Advent High Mass Lyrics: 1 O vaagner op af Verdens Drømme, I lunkne Kristne, op med Magt! Vor Jesus, som skal Verden dømme, Han raaber høit: herud paa Vagt! Herud af Syndens Søvn og Slum, Mens der endnu er Tid og Rum! 2 O vaagner op, at Nattens Vaade Ved Lysets Komme viger bort, Og skatter høit Guds store Naade, Som han mod Adams Kjøn har gjort! Thi ellers har vi ingen Gavn Og Glæde af vort Kristen-Navn. 3 O vaagner! Er end Aanden villig, Saa er dog Kjødet alt for svagt, Derfor skal sande Kristne billig Sig tage desto meer i Agt. O bruger hellig Varsomhed, Og følger ham, som Veien veed! 4 O vaagner, førend Døden kalder Os i en ubeleilig Stund, Se, snart den Gamle for ham falder, Og snart den Unge, sterk og sund; Sin tid og time ingen veed, Vel den, som altid er bered! 5 O vaagner! Vi skal hen at svare For Herrens store, strenge Dom, Ret længe vil det ikke vare, For Gud vil gjøre Verden tom; Indretter saadan eders Sag, Som hver Dag var den sidste Dag! 6 O vaagner! Det er Jesu Stemme. Herop af Søvne, ud paa Vagt! Naar Sjælen er i evig Klemme, Da er det altfor seent dig sagt. Nu kan vi søge Sjælens Gavn– Saa vaagner da i Jesu Navn! Languages: Norwegian
O vaagner op af Verdens Drømme
TextPage scan

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #558 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Om al Ting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad, hvad der vil, kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og, mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stride-Kirken her paa Jesu Død og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Hvor hart den mod mig haster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Det skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seier-Kirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Engle-Maal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid; Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seiers-Palme, som er sat til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seiers-Tegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er, Og længes, mens jeg lever her, O Jesus, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig: O, naar vil du tilstede Mig did henop at træde! 11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Fra denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian
O kjære Sjæl, frygt aldrig mer
TextPage scan

Det snart forvist paa Tiden er

Author: Thomas of Celano; Bart. Ringwald; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #573 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Det snart forvist paa Tiden er, At Krist Guds Søn, skal komme I Skyerne med Engle-Færd Til Frelse for de Fromme; Stor Skræk skal være du forsand, Naar al Ting smeltes bort i Brand, Som Peder derom melder. 2 Basunen skal man høre gaa Med Engles Raab og Stemmer, De Døde skulle da opstaa Med Legem og med Lemmer, Som hver har havt i Verden her; Men hvo enda i Live er, Skal i en Hast forandres. 3 Dernæst de Bøger lades op, Hvorinden staar beskrevet, Hvad som enhver med Sjæl og Krop Paa Jorden har bedrevet; Der ingen da sin Skyld fragaar, Samvittigheden alle slaar Og hver sin Synd beviser. 4 O Ve da den, i syndig Id Sit Levnet har forkæret, Og ikke her i Naadens Tid Guds Ord og Lemmer æret! Den meget ilde da bestaar, Til Helvede med Satan gaar Fra Gud til evig Plage, 5 O Jesus, hjælp i samme Stund Alt for din Død og Pine, Drag mig herud af Syndens Bund, Og sæt mig der blandt Dine! Derpaa jeg tror og Tvil er bær, Thi du selv, min Gjenløser kjær, Har al min Skyld betalet. 6 Bær derfor du min Talsmand god, Min Synd mig ei tilregne, Og rens mig med dit dyre Blod, Din Værdskyld mig tilegne, At jeg samt alle Kristne maa I Himmelen med dig indgaa Til Gud i evig Glæde! 7 O Jesus, for din bitre Død Og for din Angst og Smerte, Hjælp mig udi min sidste Nød, Giv Troen i mit Hjerte, At jeg herfra maa skilles saa, Jeg Salighed maa hisset faa Hos dig i Himmerige! 8 Hvi tøver du, Herre Jesus kjær, At komme hid til Dommen, De sande Kristne plages her Og vente paa din Kommen! Kom dog, kom dog, o Dommer blid, Gjær Ende paa al syndig Id Og paa al Jammer! Amen. Languages: Norwegian
Det snart forvist paa Tiden er
Text

Løft Hoved op al Kristendom

Author: Søren Palludan; Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #104 (1897) Topics: Second Sunday in Advent High Mass; Second Sunday in Advent For Evening Lyrics: 1 Løft Hoved op, al Kristendom, Vaag flittig nu, og tænk dig om, Og hør Guds Ord og Lære! Skik deg derefter af al Magt, Staa op af Søvne og giv Agt, Om du vil salig være! 2 I Himlen er dit Hjertes Skat, Derfra med Ære kommer bradt Den Ven, du ei kan glemme. O vær ham tro! saa er du glad Og venter snart og stunder ad, At være hos ham hjemme. 3 Du gruer ei for Domme-Dag, Du veed, han selv har ført din Sag, Og den med Ære vundet; Thi længes du hvert Morgengry, Til Herren kommen selv i Sky, Naar Natten er udrundet. 4 Naar under hver en Himmel-Egn Du skuer da din Konges Tegn, Ja Tegn i Sol og Maane, Da lyser salig Øiet dit; Da reiser du dit Hoved frit, Mens stjerner dø og daane. 5 Men, skjønt du længes, Kristenhed, Saa glem dog ei, at godt du veed, Hvad Herren bier efter, Og bed ham ei, før Timen kom, Til Jordens Gru og Verdens Dom At røre Himlens Kræfter! 6 Du veed, du har en Herre mild, Som nødig kun med Himlens Ild Hjemsøger Jordens Lyder, Som "Vennen" hist fra Sodom bad, Saa bed du for den store Stad, Til selv han Staven bryder! 7 Ja bed for Babel, til du ser, At Bøn og Suk ei baade meer Mod Undergangens Bølger. Da raaber han: Jeg kommer snart! Og Bruden svarer: Kom! Med Fart Jeg dig i Skyen følger. Languages: Norwegian
Løft Hoved op al Kristendom
TextPage scan

Den Tro, som Jesus favner

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #275 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Den Tro, som Jesus favner, Og Hjertet rense kan, Den Tro, hvormed man havner I Himlens Frydeland, Den Tro er stærk, og maa Al Verden undertræde, I Sorger og i Glæde Sin Prøve kumme staa. 2 En Kristen bærer Sværdet, Og ud i Striden gaar, Mod Satan uforfærdet I Herrens Rustning staar. Det gjælder Liv og Død, Han stride maa og vinde, Saa sandt han og vil finde Sin Fred i Jesu Skjød. 3 Den Tro, som vil med Lempe Og uden Møie frem, Dem Tro, som ei vil kjæmpe Sig gjennem Verden hjem, Den Tro er død og kold, Ei værd en Tro at nævne, Har ingen Kraft og Evne Mod Satans Pil og Skjold. 4 Den Tro, som ham har funden, Der heder Sjælens Skat, Er den end skjult i Grunden Og synes ganske mat, Saa sandt den er kun der, Saa har den Kraft at kjæmpe, At drive og at dæmpe Den hele Satans Hær. 5 Den kan vel ogsaa slukkes I Hjertet ganske ud, Naar Viljen den forrykkes, Og viger fra sin Gud, Men vil den kun sin Stav, Sin Jesus, ikke slippe, Saa staar den som en Klippe I det oprørte Hav. 6 Vor Tro, er den end liden, Saa er den dog af Gud, Og derfor stærk i Striden Mod alle Satans Skud; Vor Tro er dog den Seir, Som Verden overvinder, Som alle Lyster binder, Og spotter Satans Leir. 7 Frisk op, I svage Hjerter, Og fatter freidigt Mod! Lad det kun koste Smerter, Ja Ære, Liv og Blod! O holder eder nær Til Jesu Blod og Vunder, Saa ligger Satan under Med al sin Helved-Hær. 8 Det er en Sag at merke Til Trøst i Kampens Tid, De Svage blive stærke I allerstørste Strid, Jo værre det gaar til, Des vissere du vinder, Des større Kraft du finder, Naar du kun stride vil. 9 O du min Lyst og Ære, Min Gud og Frelser sød, Din vil jeg evig være, Det gjælde Liv og Død! Lad komme, hvad der vil, Jeg vil det overstride Og intet andet vide, End høre Jesus til! Languages: Norwegian
Den Tro, som Jesus favner
TextPage scan

Med Sorg hver Dag vi ser

Author: Kingo; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #281 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Med Sorg hver Dag vi ser, Her vokser mer og mer Af Laster og af Lyder, Udsmykkede som Dyder, De sagte sig indsniger, Og høit i Veiret stiger. 2 Hvor er vor Kristendom, Naar vi os tænker om? Vi har kun Stilk og Blade, Dog frit af Troen sprade, Tør og med Blomster prale, Om Frugt er ikke Tale. 3 Hvor er nu Ret og Skjel, Som fordum vokste vel? Hvor Kjærlighed og Dyder, Som Kristendommen pryder? Hvor er og nu Guds Ære, O hvor mon den dog være? 4 O Gud, vor Fader, du Arbeider indtil nu, Og Jesus med stor Naade Arbeider lige Maade, Men vi Guds Miskund ilde Og store Møie spilde. 5 Det er kan høie Tid, O gjører eder Flid, Og kommer, Kristne, stræver Med Frygt, saa Hjertet bæver, Ved Aandens Hjælp at føres Til Gud, at helliggjøres! 6 Og viser overalt Hans Dyder, som har kaldt Os ud af Mørkets Fare Til Lyset sit det klare, Paa det vi ham til Ære Skal Lysets Børn sa være! 7 O give Gud, det sker Med mig og mange fler, Ja rundt i Verden vide I disse Naadens Tide, Nyt Liv i os maa tændes Og klarlig hos os kjendes. Languages: Norwegian
Med Sorg hver Dag vi ser
TextPage scan

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #474 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesus til; At man sin Fiende sætte skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fødd, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesus har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalgte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Ed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesus, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian
Hvor ser det ud i Verdens Ørk
TextPage scan

Taalmodighed behøves

Author: Paul Gerhardt; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #211 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haab de skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Kristen være, Men i sin gode Mag. Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Taalmodigheden gives Af Gud den Helligaand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmel-Gjæst Formilder al vor Plage, Og vender Kjødets Klage Til Aandens Fryde-Fest. 4 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, Saa Hjertet al sin Sorg Ham trøstig overlader, Og raaber: Abba Fader, Du er vor faste Borg! 5 Taalmodigheden helder Sig op til Korsets Fod, Naar Fristeren sig melder, Hun mister ei sit Mod, Ei, tænker hun, hvad vil Den knuste Slange gjøre, Trods, oh han mig kan røre, Jeg hører Jesus til. 6 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker Herrens Vilje Dog aldrig ilde sker; Hun siger: lad det gaa! Hvem kan ham Veien spærre, Er han dog Husets Herre, Hans Vilje gjælde maa. 7 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud! Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal mit Bedste ramme, Jeg slaar min Lid dertil. 8 Taalmodgihed kan bie, Og bliver Tiden lang, Hun lindrer Sjælens Svie Og trøstes ved en Gang I Ordets Urtegaard, Der sagtner hendes Sukke, Der kan hun Urter plukke For alle sine Saar. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Om Nøden daglig stiger, Og alting bliver fort, Vær stærk! hun raaber blot, Med Gud jeg al Ting vover, Og ham i Korset lover, Saa smager det dog godt. 10 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand, Hun Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 11 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud. Gud, giv Taalmodighed Mig følger til det Sidste, Til mine Øine briste, Og jeg gaar bort i Fred! Languages: Norwegian
Taalmodighed behøves
TextPage scan

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #283 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helved-Brand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skanse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide, Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker. Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar; De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmel-Skare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar! Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride, Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod; Trods al den Del, mig ilde spaar, Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt, Til Himlen staar min Agt! Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian
Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar
TextPage scan

Dage komme, tider skride

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #572 (1919) Topics: Second Sunday in Advent; Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Dage komme, Tider skride, Ingen kjender Herrens Stund, Maaske Verden end skal lide Nød og Trængsel mangelund; Maaske snart det nu er nok? Agt paa Tiden, Kristi Flok! Se, de Tordenskyer drage Over Kirkens Taarn og Tage! 2 Giv, o Gud, naar Trængslen stiger, Og du fører Domme frem Over Verdens Land og Riger, At vi være maa blandt dem, Som du har et Øie paa! Jesus, bed, at vi maa gaa Fri fra Synde-Straffens Vaade, Handle du med os i Naade! 3 Der, hvor Aadslet er, desværre, Samles graadig Ulv og Ørn; Hav Langmodighed, o Herre, Med os arme Syndens Børn! Giv os tid og far med Taal, Før du tænder Vredens Baal, Og, naar hele Verden brænder, Ræk imod os begge Hænder! Languages: Norwegian
Dage komme, tider skride
TextPage scan

Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted

Author: Casper Boye Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #670 (1919) Topics: Second Sunday in Advent Lyrics: 1 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted At bygge paa, naar Broderfred Var overalt at finde; Naar Tvedragt maatte mødig gaa Fra Hus til Hus, og danke paa, Og fik ei Ly derinde! 2 Der klages vel med Suk og Sorg, At Lykken ei sin gyldne Borg Paa Jorden ret vil bygge; Men hor der Fred i Hyttens Vraa, Da slumrer Armod sødt paa Straa, Guds Engle den betrygge. 3 Se, alle Nattens Stjerner smaa Sandrægtelig paa Himlen staa Og til hverandre smile; O, vandred' Alle saa i Fred, Naar Sorgens Skygger falde ned, Da fandt vel Hjertet Hvile! 4 Bøi selv mit Hjerte, du min Gud, At Fristeren jeg viser ud, Naar Vredens Tanker stige; Paamind mig om din Kjærlighed, Paamind mig, kristens, om din Fred, At jeg maa se Guds Rige! Languages: Norwegian
Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted

Pages


Export as CSV