Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 31 of 31Results Per Page: 10 20 50

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #114 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesus af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Men Bethlehem er ei den Plet, hvor han kan bo og bygge; Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Ler, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesus kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne! I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #117 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad, Han, ikke jeg, skal raade, Jeg kalder alletider, hvad Min Gud mig skikker Naade; Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaar jeg altid trøstig frem, Og paa hans Hjerte drister. 2 Hvor Gud mig fører, gaar jeg med, Hans egen Haand mig fører, Skjønt Kjødet lider sin Fortræd, Og Sindet tidt oprører; Hvor Gud mig fører her og hist, Det kalder jeg ustridig vist Min allerstørste Vaade. 3 Hvor Gud mig fører, vil jeg fri Hans Trofasthed bekjende, Og kysse paa den trange Sti, Som har saa fød en Ende; Hans allerbedste Villie ske! Paa den vil jeg alene se I Livet og i Døden. 4 Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganske overgive, Og synes Sagen underlig, Han ved dog nok at drive, Hvad han med mig nu foretag, Før han af Moders Liv mig drog, Jeg er jo ei min egen. 5 Hvor Gud mig fører, ei i Tro Og Haab mit Hjerte stille; I mig hans egen Kraft vil bo, Hvad kan mig fra ham skille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. 6 Hvor Gud mig fører, vil jeg gaa, Om Foden skulde brænde, Kan jeg det forud ei forstaa, Tilsidst jeg dag skal kjende, At det er ene Trofasthed, Hvor han mig fører og op ned: Det er min Trøstens Anker.

Sørger du endnu, min Sjæl!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #131 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Christi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Som sig haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpelykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi jo den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Canaan at faa. 6 Derop da, mit bange Sind, Hvor man Seierskrandse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din, Saa er du og Himlen min. Languages: Norwegian

Sorrig og Glæde de vandrer tilhobe

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #133 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, Lykke, Ulykke de gange paa Rad, Medgang og Modgang hinanden anraabe, Solskin og Skyer de følges og ad; Jorderigs Guld Er prægtigt Muld, Himlen er ene af Salighed fuld. 2 Kroner og Scepter i Demant-Spil lege, Leg er dog ikke den kongelig' Dragt' Tusinde Byrder i Kronerne hvege, Tusindfold Omhu i Scepterets Magt; Kongernes Bo Er skjøn Uro, Himlen alene gjør salig og fro. 3 Alle Ting har sin foranderlig' Lykke, Alle kan finde sin Sorrig i Barm, Tidt ere Bryst under dyrebart Smykke Fulde af Sorrig og hemmelig Harm; Alle har Sit, Stort eller Lidt, Himlen alene for Sorgen er kvit. 4 Vælde og Visdom og timelig Ære, Styrke og Ungdom i blomstrende Aar Høit over Andre kan Hovedet bære, Falder dog af og i Tiden forgaar; Alle Ting maa Enden opnaa, Himmelens Salighed ene skal staa. 5 Deiligste Roser paa Tornebusk gløde, Skjønneste Blomster har tærende Gift, Under en Rosen-Kind Hjertet kan bløde, For dog at Skjæbnen saa sælsom er skift; I Vaadevand Flyder vort Land, Himlen har ene Lyksaligheds Stand. 6 Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøie, Om ikke Verden gaar efter min Agt; Ingen Bekymring skal kunne mig bøie, Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt; Sorrig skal dø, Og Glædens Frø Blomstre paa Himmellyksaligheds Ø. 7 Angest skal avle en varende Glæde, Kvide skal vinde sin Tot udaf Ten, Armod skal prydes i rigeste Klπde, Svaghed skal reises paa sundeste Ven, Avind skal staa Fængslet i Braa, Himlen kan ene alt dette formaa. 8 Lad da min Lod og min Lykke kun falde, Hvordan min End og min Herre han vil, Lad ikkun Avind udøse sin Golde, Lad kun og Verden fulddrive sit Spil! Tidernes Bom Bliver dog tom, Himlen skal vende det Altsammen om. Languages: Norwegian

Hvad er det for en Snekka

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #140 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirkesmakke Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning ved; Hvor Jesus synes, som Han ofte hart mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'er tumle om. 3 Den Flok, som Jesun haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Drømmeri Og egen Visdoms Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Saa lad Afgrunden øse Al Helved-Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin Tyranne-Trop, Lad Kirkeskibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Languages: Norwegian

Midt i Livet ere vi

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #142 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Midt i Livet ere vi Udi Dødsens Vaade, Hvo er den, som os kan fri, Give Liv og Naade? Du, Herre Christ, alene. Saa bitterlig vi angre maa Al den Synd, os ligger paa, Hellige Herre Gud, hellige stærke Gud, Hellige, barmhjertige Frelsermand, evige Gud! Lad os ei omkomme i den haarde Dødsens Nød! Gud miskunde dig! 2 Midt udi den haarde Død Gaber Helveds Grunde, Hvo er den, af saadan Nød Frir os samme Stunde? Du, Herre Christ, alene. Saa hjertelig du ynkes ved Al vor Synd og Usælhed. Hellige Herre Gud, hellige stærke Gud, Hellig, barmhjertige Frelsermand, evige Gud! Lad os ei fortvile for den hede Helveds Ild! Gud miskunde dig! 3 Midt i denne Rædsels-Port Synderne os jager, Hvo er den, som Frygten bort Fra vort Hjerte tager? Du, Herre Christ, alene. Dit dyre Bod det Bud os bær, At vor Synd udslettet er, Hellige Herre Gud, hellige stærke Gud, Hellige barmhjertige Frelsermand, evige Gud! Lad os ikke falde fra den rette Troens Trøst! Gud miskunde dig! Languages: Norwegian

Udi min Angest og Nød

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #143 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Udi min Angest og Nød Søger jeg dig, Herre sød! Du kan mig bedst undsætte I al min Sorrig og Trætte, Min Ulykke kan du vend, Det staar i dine Hænder. 2 Om mig bedrøver min Synd, Som er saa ful som Dynd, Jeg vil dog ei forsage, I alle mine Dage; Paa Christum vil jeg haabe, Og altid hannem anraabe. 3 Og kommer end snart min Død, En Vinding er det i Nød, Christus mit Liv monne være, Jeg vil mig hannem forære; Jeg dør i Dag eller Morgen, Mig frelser dog Gud af Sorgen. 4 O min Herre Jesu Christ! Saa taalig du alting ledst Paa Korset, der du døde For mig med største Møde, Du mig mon al Salighed hente, Jeg maa vist Himmerig vente. 5 Amen i allenstund Siger jeg af Hjertens Grund; Den Hellig-Aand os føre, Og selv vore Hjerter røre, At vi nu allesammen Maa prise dig altid! Amen! Languages: Norwegian

Behold os, Herre, ved dit Ord!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #148 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Behold os, Herre, ved dit Ord! Styr Pavens Løgn og Tyrkens Mord, Som Jesus Christ, vor Frelsermand, Vil styrte fra din høire Haand! 2 Bevis din magt, o Jesu Christ! Du alle Herrers Herre est, Beskjærm din arme Christenhed, At den dig prise maa i Fred! 3 Gud Helligaand, sand TrOstermand, Giv alt dit Folk en ret Forstand! Staa med os i vor sidste Nød, Led os til Livet ind fra Død! 4 Kuldkast du dine Fienders Raab! Dem ramme selv den onde Daab! Og styrt dem selv i Graven ned, De grave til din Christenhed! 5 Saa faa de komme det ihu, Du, Herre, lever dog endnu, Og hjælper Dine vældelig, Som sig forlade vil paa dig. Languages: Norwegian

Vort Kors gjør sure Miner

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #164 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Vort Kors gjør sure Miner, Naar det os sendis til, Man ved da tidt for Piner Ei, hvor man være vil; Men lærer man at kjende, Hvad Korset gjør for Gavn, Og ser den Sag til Ende, Da tages det i Favn. 2 Det fører os ved Smerte Fra Verdens Daarlighed, Og slaar det stolte Hjerte I Støv og Aske ned; I Ydmyghed er Hvile Og meget godt at bo, Saa jage Korsets Pile Med Magt os ind til Ro. 3 Det kommer fra Guds Hjerte Og drager os derhen, Da bliver Korsets Smerte Til idel Fryd igjen; Hvor Mangen aldrig kjendte Den rette Ro i Gud, Om Gud ham ei lad hente Ved Korsets visse Bud! 4 Det giver Lyst at grunde Paa Ordet Dag og Nat, Saa man kan ingenlunde Undvære denne Skat; Og naar guds Ord indtrykkes Ved Korset i vor Sind, Kan tidt or Sjæl henrykkes Ret som i Himlen ind. 5 Det trykker os saa længe, Til vi nødvendig faar Fra Verden os at trænge Hen ind i Jesu Saar; Naar Sjælen der er hjemme Og i saa trug en Havn, Da kan den ret fornemme Sit Korses tore Gavn. 6 Det lærer os at klage I Bønnen Dag og Nat, Beklemte Sukke tage Gud ret om Hjertet fat, da vil vi have Naade Og gaa ei før derfra Indtil vor tro maa raade, Og Jesus sige Ja. 7 Det puster op i Luer Den lille Troens Gnist, At man ei mere gruer For Satans Magt og List, Men ved sin Trængsel hærdet Som Staal i Ild og Vand, Derefter uforfærdet Mod Alting tage kan. 8 Det gjør vort Hjertes Have Fra Verdens Klinte ren, Og holder under Ave De vilde Lysters Gren, At vi i nær Forening Med Jesu komme maa, Og det er just hans Mening, Naar Korset os skal slaa. 9 Ja det er, kort at sige, Alt Korses Maal og Med, At det til Himmerige Skal jage os afsted, At vi med mere Iver I Jesu Spor maa gaa, Des stOrre Lønnen bliver, Som vi af Naade faa. 10 Af Jesu Torne dryde De smukke Roser ud, Som skal i Himlen pryde Og krone Jesu Brud; Kun Jesu Kors fortjente Os denne Skat at faa, Men vil vi Kronen vente, Da skal vi med ham gaa. 11 Jo mer vi da maa stride At komme Jesum nær, Jo mere vi ma lide, Fordi vi har ham kjær, Jo mere Kors vi taale, Jo større Demantglands Og Perler skal der straale Af Sjælens Brudekrands. Languages: Norwegian

Guds Naade jeg altid prise vil

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #165 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Guds Naade jeg altid prise vil, Thi han mit Hjerte on glæde, Han siger mig sit Venskab til, Alt Godt mig haver tilrede, Om jeg hans salige Ord vil tro, Som Skriften monne os sige. Hos ham i Himmerig vil jeg bo, Og aldrig fra hannem vige. 2 Jeg vil og altid være ham nær, Og altid om ham tale, Hans salige Ord er mig saa kjær, De kunne mig bedst husvale; Naar Gud det skikker, og det saa sker, At jeg til hannem skal fare, Mit Sind sig glæder, mit Hjerte ler, Min Sjæl den vil han bevare. 3 O Gud, jeg vel befinde kan, at der er Angst og Kvide Hos Fattig og Rig, hos Kvinde og Mand, Sit Kors taalmodig at lide; Thi Kjød og blod ere skrøbelig, Det saa vi Alle finde, Gud unde os stride mandeligt, Vore Fiender at overvinde. 4 Naar Fristeren til min Samvittighed gaar Mig til Fortvilelse at føre, Ved Guds Magt jeg uforfærdet staar, Jeg vil hannem intet høre! Saa maa han vige, den fule Aand, Med sine gloende Pile, Min Sjæl befaler jeg Gud i Haand, For evig hos ham at hvile. Languages: Norwegian

Jesu, du min glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #175 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jesu, du min Glæde, Du, min Sjæles Føde, Jesu, alt mit Haab! Ak, hvor længe, længe Skal mig daglig trænge Længsel, Suk og Raab? Guds Lam kom, kom min Brudgom! Uden dig skal her i Live Intet kjært mig blive. 2 I din Skjul og Skygge Jeg mod Vold kan bygge Trøstig, tryg og fri, Vil meg Satan knuse Vil al Verden bruse, Jesus staar mig bi, Om idag et Tordenslag, Om mig Helved forstrækker, Han mig Haanden rækker. 3 Trods den gamle Drage, Trods a Dødsens Plage, Trods al Rædsel med! Raser Verdens Vrede, Jeg vil staa og kvæde Udi Jesu Fred. Jesu Magt har mig i Agt, Jord og Afgrund maa forstumme, Naar de mest vil brumme. 4 Bort med Guld og Penge, Jeg vil Hjertet hænge, Jesu, fast ved dig! Bort, du verdslig Ære, Jeg vil dig undvære, Bliv kun langt fra mig! Jammer, Nød, Kors, Spot og Død Skal ei, hvad jeg end skal lide, Mig fra Jesu slide. 5 Bort, du Verdens Væsen, Med din Vellyst kræsen, Dig jeg nu vil sky; Farer vel, I Synder, Eder jeg forkynder Nu en Krig paany; Farvel Pragt med Hofmods Dragt! Jeg aftakker aller Laster, Og til Jesum haster. 6 Tungsinds Aander, viger, Thi til mig indstiger Jesus glæderig; Dem, som Gud paakalde, Bliver Modgangs Galde Sød og glædelig. Møder mig end Spot og Svig, Jeg dog midt i Sorg vil kv"de: Jesus er min Glæde. Languages: Norwegian

Falder paa dig Modgangs Hede

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #176 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Falder paa dig Modgangs Hede, Nød og Jammer, Spe og Spot, O, da maa du flittig bede, Bønnem er for Alting godt; Midt igjennem Korsets Ve Kan du da i Ordet se, Hvordan Jesu milde Hjerte Ser og føler al din Smerte. 2 Ingen bliver dog til Skamme, Som forlader sig paa Gud; Lad der, hvad der vil, dig ramme, Bed og tro og hold kun ud! Synes det, han ser dig ei, O, han kjender al din Vei; Al din Brøst du ham skal klage, Og i ingen Nød forsage. 3 Bede, banke, raabe, græde Er de Cristnes største Kunst; Trøstig frem for Gud at tr"de Finder Frelse, TrOst og Gunst; Hvo kun tror vor Herre vel, Er den allerbedste Sjæl, Han skal altid Redning finde, Intet kan ham overvinde. 4 Lær vor Herres Vei og Maaden, Som ham fører sine paa, Han vil styrke dem i Naaden, Naar han fanger til at slaa; Lever ei vor Gud endnu? Tier han, saa tal kun du, Storm med Magt til Himlens Volde, Gud kan Intet dig forholde. 5 Tro, hvad du i Ordet hører, Bliv paa Sandheds visse Sti, Satan, som saa mange fører, Skal vel lade dig gaa fri; Al din Lid og Love sæt Paa Guds Sandheds Lys og Ret, Tro kun Gud, han kan i svige, Ved, saa skal din Kummer vige. 6 Gud ske Lov for al sin Naade, Som mig giver saadan Magt, At jeg tør i ingen Vaade Gaa bedrøvet og forsagt! Derfor vil jeg daglig paa Herrens Lovsangs Harpe slaa, Og i baade Sorg og Glæde Halleluja lystig kvæde. Languages: Norwegian

O Gud, Fornuften fatter ei

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #177 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Gud, Foruften fatter ei Dit forsyns skulte Naade, Din ubegribelige Vei Og underlige Maade At fOre dine Helgen' paa, Dem bære og ledsage Alle Dage Og altid med dem staa, Helft naar de findes svage. 2 Naar du os vil ophøie, maa Vi fOrst til Jorden segne; Naar vi dit Naadeskin skal faa, Saa lader du det regne; Du tager os vor Fordel hen, Naar du os rig' vil gjøre, For at føre Vor Sjæl til dig igjen Og dine Bud at høre. 3 Du lader os med Helvedfrygt I vore Synder plage, At Naaden ret kan blive søgt Og desto bedre smage; Du truer os med Nød og Død, Naar du vil os oplive, Trøsten give, Der er langtmere sød, End Nogen kan beskrive. 4 Og naar vi da din Kjærlighed Og milde Hjerte finde, Saa mange Glædestaarer ned Af vore Øine rinde, Naar den afvendte Sjæl igjen I Jesu Skjød kan havne, Ham at favne Saa svinger Verden hen Som DrOmme, Røg og Avne. 5 Du fører os i Kamp og Strid Mod Satans hele Skare, Vi synes tidt i saadan Tid I alt for stor en Fare; Da lære vi, hvor lidt vor Leir Formaar mod Satans Pile, Til dig ile, Og efter vunden Seir I dig alene hvile. 6 I saadan Kamp vi føres ind Til vores egen Nytte, I Gud et uforandret Sind At faa til Del og Bytte; Naar vi vor Jammer, Synd og Nød Ved Aanden saa bekrige, At de vige, Det bringer Kjødet Død, Men Aanden Kraft og Rige. 7 Du gjør til idel Daarlighed De Vises høie Sinde, Og den, for Verden intet ved, Kun dine Veie finde; De arme Synd're Vaade faa, Men de, sig selv behage, Maa tilbage Med Skam og Blusel gaa, Som Verden ei forsage. 8 Det, som er for Fornuften stort, Det agter du ei meget, Men det, som Verden kaster bort, Det kalder du dit eget; Din Gjerning fører ingen Pragt; Hvad Ros og Gunst vil vinde Maa forsvinde; Hvad som er slet og svagt, Det kan din Naade finde. 9 Og dette er din Godheds Vis Med dem, som dig behage, Der maa saa ofte Tugtens Ris Og megen Trængsel smage; Du fOrer os is Mulm og Mørk, Hvor ingen Vei og Ende Er at kjende, Før vi fra Verdens Ørk Mod Himlen Hjem os vende. 10 Naar Sjælen sidder kold og svag I stor Anfægtnings Mørke, Da just i Hendes Ve og Ak Du selv er hendes Styrke; Vi tænke ofte i vor Ve, At du os slet forstøder, Knuser, døder, Ved Enden kan vi se, Dit Hjerte mod os bløder. 11 Hvo mærker, søde Gud, din Daad Og vise Forsyns Veie? Hvo overgiver sig dit Raad Og faderlige Pleie? Vi tro dit milde Hjerte ei Og kan vor onde Vilje Ikke stille, Naar du fra Glædens Vei I Korset os vil skille. 12 O Fader, vær taalmodig mod Os Arme her i Live, Og lad vort Hjertes onde Rod Din Naade ei fordrive! Du kjender jo vort onde Sind, Hvor let vi slev os plage, Og forsage Naar Korset trænger ind I vore Glædesdage. 13 Saa brug din gode Faderret Og vise Tugtemaade, Det vilde gaa os alt for slet, Om Kjødet skulde raade; Grib Hjertet an, og lad os ei I Verden nogen Hvile, Før vi ile Til dig paa Troens Vei Fro Korsets Jammerpile. 14 Lær os det falske Hykletrin Fra Christi Gang at skille, Og ikke med det bare Skin Os selv og Andre drille, Ei følge vore egne Spor, Thi vor Fornuft de rette Ei kan gjette, Men dine Veie for Vort Øie altid sætte. 15 Saa før os ved din egen Haand, Som du det bedst kan finde, Og lad din gode Hellig-Aand Os alletider minde, At hvordan du os føre vil, Saa er din Vei og Maade Os at raade, Hvor haardt det end gaar til, Dog idel Naade, Naade! Languages: Norwegian

Naar vi i største Nøden staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #238 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Naar vi i største Nøden staa, Og vide ei, hvor vi skulle gaa, Og finde hverken Hjælp eller Raad, Det vi end græde Hjertens Graad. 2 Saa er vort Haab og Trøst alen', At vi tilsammen komme hver en, Dig at paakalde, o Herre Gud, Om Hjælp efter dit Ord og Bud. 3 Vore Øine og Hjerter sorrigfuld' Løfte vi til dig, o Herre huld! Og søge Syndsforladelse Og alle Straffes Mildelse. 4 Som du forjætter naadelig Alle dem, som derom bede dig I din Søns Navn, Herre Jesu Christ, Vor Frelsers og vor Talsmands vist. 5 Thi komme vi, o Herre sød, Og klage for dig vor store Nød, Mens vi nu ere ganske forladt Med Sorrig og Fare omkring besatt'. 6 Sku ikke vor Synd med Øie dit, Sig os fra den af Naade kvit, Stat os i vor Elendighed bi, Gjør os fra alle Plager fri! 7 Paa det vi kunde af Hjertens Grund Dig takke med Glæde i allenstund, Lydagtig' være med største Flid Dig love og prise til evig Tid! Languages: Norwegian

Min Jesu, du min Sjæles Trøst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #239 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Min Jesu, du min Sjæles Trøst, Mit Liv, min Sol min Glæde! Vil du dog i min Sorg og Brøst Bort fra mit Aasyn træde? Vil du mig ene lade gaa I Verdens Sorg og Møie, At dit Øie Jeg ikke skue maa? Hvor kan jeg dette døie? 2 Skal alt mit Levnet usselig Gaa hen i Sorg og Klage? Skal ingen Sol indfinde sig At klare mine Dage? Skal jeg af Avinds giftig' Hær Dog idelig omringes, Undertvinges, Og skal i Lidelser Ei nogen Hjælp mig bringes? 3 Skal for min Modgangs Vintervei Maimaaned aldrig dages? Skal og ved Himlens Straaler ei Min Grædesky bortjages? Skal ingen Honningdraabe mig Udi mit Bæger falde For den Galde, Som skjænkes idelig For mig og Guds Udvalgte? 4 O kjære Sjæl! dit Korses Pund Saa tungt du ei bør tegne, Du har din Frelsers Ord og Mund, Derefter kan du regne: En liden Stund det vare skal, Saa haver din Elende En god Ende, Og skal i Himlens Sal Til evig Fryd sig vende. 5 Lad da kun Verden glæde sig, Og sine Børn opamme I deres korte Himmerig! Lad dem af Ære bramme, Af Høihed, Magt og hvad som mer Lyksalighed kan skjænke! Jeg vil tænke: Naar Jesus til mig ser, Kan Resten mig ei krænke. 6 Lad Verdens Børn i Hjertet le, Naar mine Øine flyde Og for min Sjæles Sorg og Ve Mit Bryst og Barm begyde! Lad Verden trykke mig i Dag Med al sin Magt og Evne! Gud skal hvene, Thi han vil selv min Sag For sig i Rette stevne. 7 Kom Kors og Kummer, kom da hvad Den onde Verden giver! Vi gladelig skal skilles ad; Thi Jesus han indliver Udi min Sjæl saa kraftig Trøst, At med hver Øiedraabe Kan jeg raabe: Gud høre skal min Røst, Det kan jeg tro og haabe! Languages: Norwegian

Hos Gud er idel Glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #240 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Hos Gud er idel Glæde, Men før jeg kommer der, Jeg sukke maa og græde Og gaa nedbøiet her; Her trykker mange Plager, Her strider Jesu Brud, Her blandes Fryd med Klager, Kun Glæden er hos Gud. 2 Jeg bytter ei med Daarer, Som have Glæden her, Jeg heller mellem Taarer Og Sukke Sæden bær'; Naar jeg med Fryd kan høste Ved Enden af min Vei, Lad Daaren sig forlyste, Med ham jeg bytter ei. 3 Jeg Jesum skal beskue, Det er mit Haabes Grund, Lad Korset underkue, Det er en liden Stund; Snart Intet mig bedrøver, Snart ingen Modgang mer Min Glæde mig berøver, Snart jeg min Jesum ser. Languages: Norwegian

Forgjæves er Arbeid' og Konst

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #242 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Forgjæves er Arbeid' og Konst, Naar Gud ei Huset bygger, Al Menneskens Gjerning er omsonst, Vor Kraft os ei betrygger; Thi hvilken Stad Gud med sit Raad Ei hjælper selv og raader, Man gjør dertil, I hvad man vil, Det vist plat intet baader. 2 Hvad hjælper, at vie aarle opstaa, Belade os med stor Møie? Bort Anslag kan ei Fremgang saa, Vil Gud det saa ei føie; Endag dit Brød Med Sved og Nød I Arbeid' monne forhverves, Naar Gud ei vil Velsigne til, Dit Arbeid' dig fordærves. 3 Gud Fader ene gjør det faa, At Landene vel regjeres Vi dagligen det kjende maa, At hvor denn Hyrde undværes, Hvert Regiment Bli'r ilde endt, Hvor mægtigt det monne være; Gud naade det Land, Som af Guds Aand Og Ord ei dette vil lære. 4 At Gud Forældre Børn beskjær', Af Naade det monne være, Han dem opholder, faa eller fler Vor Sorg kan dem ei nære, Om end med Hast Vi str"be fast, Han ene Lykken vender, Som Pilens Frugt Maa følge smukt Hans Villie, som den sender. 5 Hver salig er den Stad og land, Som af gud selv regjeres, Det Hus, hvor baade Kvinde og Mand Af Herrens Aand veiledes! Derfor se til, Du from og stil' I Troen hem paakalder! Foruden hans Haand Hvert Hus og Land, Hvor stærkt det synes, falder. 6 Thi prise vi dig, o Fader sand, Som os din Hjælp mon sende, Derhos din Søn og Helligaand! Med Tak vi alle bekjende, At du saa vel Til Liv og Sjæl Vil dine Børn bevare. Ak, frels vort Land Alt ved din Haand Fra Vaade og fra Fare! Languages: Norwegian

Taalmodighed behøves

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #243 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Taalmødighed behøves, Naar Tro og Haabet skal Ved megen Trængsel prøves I denne Jammerdal, Du Guds udvalgte Flok! Taalmodighed maa læres, Om Kronen din skal bæres, Det kan ei siges nok. 2 Tallmodighed er ikke For Kjødet angenem, Det ved sig ei at skille, naar Riset kommer frem; Man har Frimodighed I Fred og gode Dage, Men kommer Kors og Plage, Da synker Modet ned. 3 Tallmodighed at lære Er ei saa let en Sag, Man vil en Christen være, Men i sin gode Mag. Da Gud det dog saa klart Udi sit Ord forkynder; Jeg straffer den, jeg nyder, Han bliver aldrig spart. 4 Taalmodigheden gives Af Gud den Hellig Aand, Naar Hjertet ret oplives I hans Forenings Baand; Den søde Himmelgjæst Formilder vores Plage Og vender Kjødets Klage Til Aandens Frydefest. 5 Taalmodigheden tændes I Troen paa Guds Ord, Naar Herrens Naade kjendes Mod dem, som paa ham tror, For Sjælens faste Borg, At man sig overlader, Og lader Gud, vor Fader, Kun bære al vor Sorg. 6 Taalmodigheden sikker Sig ser ved Christi Blod Mod Satans Magt og Strikker; Den taber ei sit Mod; Ei, tænkder den,hvad vil Den knuste Slange gjøre? Trods, at han mig skal røre! Jeg hører Jesum til. 7 Taalmodighed er stille, Naar ingen Hjælp hun ser, Og tænker: Herrens Villie Dog aldrig ilde sker; Den tænker:ad det gaa! Hvo kan sig mod ham spærre? Er han dog Husets Herre, Hans Villi gjælde maa. 8 Taalmodighed er rede At følge Herrens Bud, Kan taale andres Vrede, Og glæder sig i Gud; Lad fnyse, hvem der vil, Jeg bliver ei til Skamme, Gud skal vel Alting ramme; Jeg slaar min Lid dertil. 9 Taalmodigheden viger Ei fra vor Herre bort, Skjønt Korset daglig stiger, Og Alting bliver fort; Dentænker: frisk deran! Med Gud jeg Alting vover Og ham i Korset lover, Saa smager det som Mann'. 10 Taalmodighed forlænger De Frommes Leveaar, Alt det, hvad Hjertet trænge, Den bort af Sindet slaar; Den er et Kobberskjold For alle Frommes Hjerter. At ingen Ve og Smerter Kan bryde ind med Vold. 11 Taalmodigheden glæder, Gjør Sjælen frydefuld, Hun gaar i Brudeklæder Med Kronen paa af Guld Og Palmegren i Haand; Den Frygten har til Fange, Og trøster aller Bange, Og løser alle Baand. 12 Taalmodighed jeg ærer Og lyder hendes Bud, En Kjærlighed jeg bærer Til hende som en Brud; Gud, giv Taalmodighed Saa vil jeg intet mere Paa denne Jord begjære! Det er mit Øiemed. 13 Tallmodighed jeg leder I Bønnen stedje om, I hvad jeg ellers beder, Er det min Hovedsum, Og naar jeg skal engang Fra denne Jord mig vende, Da giv en taalig Ende Paa al min Verdens Trang! Languages: Norwegian

O Jesu, gaar du da din Vei?

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #251 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, gaar du da din Vei? Mig Kjød og Blod forstaar det ei; Du gaar dog kun til Faderen, O drag mig, jeg vil og derhen! 2 Igjennem Dødens mørk Dal, Igjennem Pine, Spot og Kval, Du, Jesu, gik frimodelig, O, gid jeg kunde følge dig! 3 Hvor jeg og i dit Fodspor gaar, Der ser jeg Jammer, Blod og Saar, Den hele Vei den banet er Med Kors og Torner her og der. 4 Al Verdens Synd i Veien stod, For den du skulde gjøre Bod, Ja Satands Vold og Vredes Baal Og Syndens galdegiftig Skaal. 5 Dog turde du, o Jesu, gaa, Hvorfor vil jeg da stille staa Og grue, naar jeg Døden ser, Ret som mig noget Fremmed sker? 6 Nei, nei, o Jesu, jeg har godt Udaf din Bortgang, Død og Spot, Du sendte mig, der du gik hen, En Talsmand i dit Sted igjen. 7 Naar Vantros Synd mig tager ind, Og min Selvklogskab gjør mig blind, Da viser han mig, at jeg faar Retfærdighed i Jesu Saar. 8 Han trøster mig, at Satans Magt Ved Jesu Død er ødelagt; Vel maa han bide i min Hæl, Men trods han skade kan min Sjæl! 9 O Sjæl, vær derfor fro og glad, Naar fra din Krop du skilles ad, Lad Synd og Satan med sin Svig Ei for et Haar forstrække dig! 10 Din Jesus dig har dyrekjøbt, Og tæt i sine Vunder svøbt, Der skal ei Satan faa dig ud, Thi du er Jesu kjære Brud. 11 Gak derfor med Frimodighed, Naar Stunden er, og vær bered At sige Verden et gode Nat, Og tage Livsens Krone fat! Languages: Norwegian

Nu nærmer sig vor Pintsefest

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #269 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Nu nærmer sig vor Pintsefest, Gud Hellig-Aand, vær du vor Gjæst! Du, som, en evig, mægtig Gud, Fra Fader og fra Søn gaar ud! 2 O helligste Treenighed, Mit arme Hjerte du bered, At det dit Tempel være maa, Der for dig kunde aabent staa! 3 Kom Hellig-Aand og Vidne giv I mig, at Jesus er mit Liv, Og at jeg intet andet ved End hannem mig til Salighed! 4 Kom Sandheds Aand, og lede mig Paa Sandheds Veie rettelig, At aldrig jeg fra Troens Grund Et Haarsbred viger nogen Stund! 5 Om jeg i Tryghed slumrer hen, O, væk mig snarlig op igjen, Din kraftig Naade staa mig bi, Og lede mig paa Sandheds Sti! 6 Jeg uden dig ei kjende kan Min Gud og søde Frelsermand, Lad derfor dine Straaler mig I Hjertet falde idelig! 7 I Kors og Kummer, Trang og Nød, I Fare, Fængsel og i Dod Du mig en Trøster given est, Min Tarv du kjender ogsaa bedst. 8 Om derfor jeg med Korset paa Skal gjennem Verdens Torne gaa Til Himmelen og Livsens Land, Dog er du med, min Trøstermand! 9 Du viser og, hvor Kronen mig Opbier udi Himmerig, Hvor evig Glæde jeg skal faa, Og stedse for Guds Ansigt staa. 10 O Hellig-Aand, o søde Gud, Styrk mig, at jeg kan holde ud, Opvarm mig med din Naades Glød, Og gjør mig trøstig i min Død! Languages: Norwegian

Jeg beder dig, Fader i Himmerig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #270 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jeg beder dig, Fader i Himmerig I Troen mig bevare, I denne forlige Kamp og Strid At stride mandelig Og vige ei fra dig I Fristelse og Fare. 2 O Herre Gud, trofast og Sand, Læg mig dit Ord i Munde! Jeg er nu stedt i Fiendens Haand Og under Løvers Tand, Dit Ord gjør mig Bistand, Naar Alting gaar ti Grunde. 3 Paa egen Magt jeg ingenlund; Tør fæste Tod med Trygge, Men Jesus Christ i Hjerte og Mund, Han er den rette Grund, Paa ham i allen Stund Jeg stadelig maa bygge. 4 Mig svared' Herren saa: du skal For ingen Fiende ræddes, Om du end gaar i Mørkheds Dal Blandt Drager uden Tal, Min Aand dig følge skal, Saa trøstes du og glædes. 5 Hvi vil du frygte da saa savart For Mennesken' dig habe? Paa Ørneving' jeg dig har ført, Som Øiesten bevart, Du er min Æt og Art, Dig skal slet Intet skade. 6 Vend dig til mig, mit Løftes Ed Skal ikke for dig lyve, Slet Intet skal du ræddes ved, Jeg være vil din Fred, Mit Ord den blive ved, Saa skal du salig blive. 7 Kom baade du og andre med, Som trænger her af Møde, Til mig, thi jeg har dig bered En evig Salighed Af blot Barmhjertighed, Thi maa du dig vel glæde. 8 Du er min Ven, om det, jeg bød, Du tro vil efterkomme; Jeg villig gik for dig i Død, Der du var i stor Nød, Mit Blod for dig jo stød Og stilled' Vredens Domme. 9 O Zion, hvad jeg led for dig, For din Skyld over Maade! Der du i fordum Tid mod mig I Synden førte Krig, Da har jeg udført dig Til evigt Liv og Naade. 10 O Zion kjær! jeg vil dig vel, Frygt dem da ikke mere, Som Legemet kan slaa ihjel Foruden Ret og Skjel; Din Sjæl, den bedste Del, Skal leve i Fryd og Glæde. 11 O Zion, hjertenskjære Brud! Jeg hor mig dig trolovet, Jeg er din rette Herre og Gud, Skik dig efter mit Bud, Saasom en lydig Brud Mod sin Husbond og Hoved! 12 Og lider du en stakket Tid I Verden stor Elende, Dog naadig er jeg dig og blid, Dertil slaa du din Lid, Jeg slukke vil din Kvid', Din Graad til Fryd omvende. 13 Den Pine, du maa her udstaa, Er Intet værd at agte Mod Glæden, som du der skal saa, Som intet Øie saa, Ei Øre hørte paa, Det skal du vel betragte. 14 Saa klar og blank, som Solen er, Saa deilig jeg dig pryder I Herlighedens Klader skjær', Med de udvalgtes Hær Din Brudgom Pris du bær Og evig Glæde nyder. 15 Saa vige da bort den syndens Nat, Hvor du af Mørket blindes; Se,Dag er kommen med Naadens Skat, SigVerden Gode Nat, Og vryd dig, at vi brat I Himmerigs Glæde findes! 16 Lov, Ære og Tak i Evighed Ske dig, Christe, vor Herre, Og den hellig' Tre-Enighed! Skjenk mig i Ro og Fred En christelig Afsked Til evig Ære! Amen. Languages: Norwegian

Kom, Talsmand, kom

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #271 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Kom, Talsmand, kom, O søde Hellig-Aand! Min Sjæl er tom, Og kan ei trøstes, om Du ei løser Sorgens Baand; Thi du selv ved, hvad for Nød Og hvad stød Den onde Verden vil Mig stedse føie til; Ved da for mig, at jeg maa Udi Troens Rustning staa, Og din kraftig Bistand faa! 2 Om jeg du skal I Verden tumles om, Og uden Tal I denne Jammerdal Friste Verdens onde Dom, Dog glæde skal meg hvert Saar, Som jeg faar, Thi Aanden trOster mig Med Jesu Himmerig, Og at jeg ved Jesu Blod For min Sorrig skal faa Bod Udi Glædens rige Flod. Languages: Norwegian

Zion klager med stor Smerte

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #272 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Zion klager med for Smerte, Zion, Guds udvalgte Stad, Den, som ligger ham paa Hjerte, Men dog under Verdens Had; Ak, hvi haver du, min Gud, Siger hun, forglemt din Brud, Hvi la'r du mig saa fortrykkes, Og min Fiendes Anslag lykkes? 2 Gud, som mig saa vist forjætter Bistand i al Sorg og Nød, Ser, at jeg mig daglig mætter Med min Graad og Askebrød; Ak, mon han dog altid saa Vil mit Suk og Bøn forsmaa? Vil hans Vrede sig ei vende Og pa Nøden gjøre Ende? 3 Zion, sødeste Veninde! Saadant Svar gav Herrens Mund: Jeg ser vel dit Øie rinde Af beklemte Hjertegrund, Men giv dig igjen tilfreds; Hvor er vel paa Jordens Krebs Saadan Moder, som kan hade Barnet sit, og det forlade? 4 Ja, om du end kunde finde Saadant unaturligt Sind, Og se Kjærlighed forsvinde, Hvor den mest er platnet ind; Jeg dog blive skal mod dig Trofast og miskundelig; Før skal Dal og Bjerge vige, End min Kjærlighed skal svige. 5 Lad ei Satan dig bedrage, Som han agter, tro mig vel, Lad ham ingen Frygt indjage I din sorrigfulde Sjæl! Dit Navn skal antegnet staa I min Haand, hvor kan jeg da Glemme dig? din Mur skal bygges Og i Evighed ei rygges. 6 Du er stedse for mit Øie, Ja du ligger i mit Skjød Som et lidet Barn, jeg nøie Skuer al din Brøst og Nød, Dig og mig skal ingen Strid, Nød og Fare nogen Tid, Ja ei Satan selv abskille, Fat det Løfte, og vær stille! Languages: Norwegian

Jo større kors, des mer til Himlen

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #314 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Jo større Kors, des mer til Himlen Sig nærmer den, som elsker Gud; Ak, alt for let i Verdensvrimlen Af Hjertet Gudsfrygt slettes ud. Lyksalig priser Jesus hver, Hvem Gud bestikker Trængsel her. 2 Jo større Kors, des mere Grøde, Den haarde Bund bli'er derved blød; Saa mangen Ager ligger øde, Hvor lingen Taare-Regn nedflød; Som Guldet udi Ildens Glød, Saa lutres vi ved Sorg og Nød. 3 Jo større Kors, des mere bliver Vor Tro alene sat til Gud; Som Byrden Palmetræet driver Til herlig Væxt med Stamme prud. Af Druen perses liflig Saft, Ved Korset voxer Sjælens Kraft. 4 Jo større Kors, des bedre brænder I Hjertet Kjærlighedens Ild; Igjennem Skyen Solen sender Sin Straale blank, sin Varme mild; Ved Olje Ilden Næring faar, Ved Veiret den mod Himlen slaar. 5 Jo større Kors, des flere Bønner Opstige til vor Fader god; Med Naade Gud sit Barn belønner, Som knæler ned ved Korsets Fod. I Sjælenød Kong Davids Sang Udstrømmede til Harpens Klang. 6 Jo større Kors, des mere Længsel; Paa vilden Sø man ser mod Land, I Ørkens Ensomhed og Trængsel Man higer efter Kanaan; Naar Duen her ei finder Ro, Da vil den helft i Arken bo. 7 Jo større Kors, des mere blinker Hist Kronen, som os smykke skal, Naar Herren paa sin Throne vinker Os hen blandt de Udvalgtes Tal; Klenodiet, som der vi faa, Gjør Lidelserne her saa smaa. 8 Korsfæstede! lad Korset blive Alt mer' og mere kjært for mig! Din gode Aand mit Hjerte give Den Tro, som hviler glad i dig, Indtil Forløsningstimen slaar, Og Kronen over Korset staar! Languages: Norwegian

Gud skal Alting mage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #322 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Gud skal Alting mage, Som mig alle Dage Favner i sit Skjød, Han som mig udvalgte, Og blandt Sine talte, Førend jeg blev fødd; Han, som veed saa god Besked, Udi Livet og i Døden, Hvad jeg har fornøden. 2 Gud skal Alting mage, Som saa mangen Plage Haver fra mig vendt, Underholdet Livet, Mad og Drikke givet, Som det mig har tjent, Og naar tidt en Anden sit Har med Suk og Sorg fordøiet, Har han mig fornøiet. 3 Gud skal Alting mage, Lad den gamle Drage Fnyse, hvad han kan! Lad kun Havet bruse, Alle vinde suse, Gud er Styremand! Jonas saa bevis derpaa; Naar Gud og til Jorden bøier, Han igjen ophøier. 4 Gud skal Alting mage, Dig ved Haanden tage, Naar du synke skal, Naar du vil fortvivle, Finder ingen Hvile Udi Modgangs Dal, Gud da vil selv trine til, Da skal al din Jammer endes, Som et Straa forbrændes. 5 Gud skal Alting mage, Mægtig i de Svage Han sig altid ter; Skulde eller kunde Nogen gaa tilgrunde, Som paa Herren ser? Allesteds da vel tilfreds, Alting staar udi hans Hænder, Al din Trang han kjender. 6 Gud skal Alting mage, Naar du skjønt skal smage Dødens bedske Skaal, Da vil han det gjøre, Selv vil han dig føre Til det rette Maal, Lad den Pagt kun staa ved Magt, At du skal til Graven drage, Gud vil Sjælen tage. 7 Gud skal Alting mage, Som den store Drage Mægtig overvandt; Fører han skjønt Sine Gjennem Kors og Pine Underlig iblandt: Vær bered til Strid og Fred, Til at give og at tage, Gud skal Alting mage. Languages: Norwegian

O Jesu, Livsens Herre

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #338 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, Livsens Herre, Kom mig til Hjælp og Trøst! En Synder monne jeg være, For dig jeg bekjender min Brøst. Min Synd kan jeg ei dølge, Den tynger Nat og Dag, Stor Sorrig monne jeg føle, Dertil gjøres jeg nu svag. 2 Den Stund, jeg er i Live, Herre Jesu, jeg beder dig, Du ville mig Naaden give, At jeg maa omvende mig; Jeg har meget ondt bedrevet I al min gnaske Tid, Og haver ret ilde levet, Det gjør mig Sorrig og Kvid'. 3 Mit Kors haver jeg og draget Med stor Møisommelighed, Som Gud det haver behaget,– Hvad os tjen', han bedst ved; Dog vil jeg mig ei overgive I denne min Sorrig og Brøst, Men altid hos Guds Ord blive, Som er min høieste Trøst. 4 Til hvem skal jeg ellers mig vende? Thi Tiden gjøres mig lang; Saa faa ere de, mig kjende, Naar jeg er Nød og Trang. Man kan sig ikke besinde, Naar Lykken vel skikker sig, Man siden skal selv befinde, Man levet har slemmelig. 5 Stor Sorrig lønlig at bære, Det gjør i Hjertet Ve, Jeg tør mig ingen kjære, Men du, Gud, Alt monne se, Du kan mig bedst husvale, Jeg klager for dig min Nød, Du vil mig ikke undfalde Hverken i Liv eller Død. 6 En stadig Tro mig skjænke Med at fast Haab til dig, Mig med dit Blod bestænke, Det beder jeg hjertelig! Din Vilje lad mig fuldgjøre, Dig altid frygte saa, At ingen skal mig forføre, Men salig jeg blive maa! 7 For din Døds Skyld alene Bønhør mig naadelig! Alt ved dit Ord det rene Jeg altid trøster mig. Naar jeg skal heden fare Af denne Jammerthal. Min Sjæl vil du bevare Udi din Himmelsal! Languages: Norwegian

O Jesu, som har elsket mig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #345 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O Jesu, som har elsket mig, Ja med saa overmaade Aldeles ubegribelig En Kjærlighed og Naade, O, tænd mit Hjerte op igjen Med Kjærlighedens Iver, At jeg giver Mig ganske til dig hen, Og altid hos dig bliver! 2 Din Kjærlighed havd er den sød, Og mest i Korsets Plager! Den gjør, at ikke Nod, ei Død Mig mere bitter smager; Saa giv, at jeg ei andet ved, Ei tænker, hører, lærer, Elsker, ærer, End denne Kjærlighed, Du, Jesus, til mig bærer! 3 O, at jeg dog trods Strid og Stød Din Kjærlighed maa kjende, O, at dog denne Himmelglød I mig maa stedse brænde! Ak, lad mig stedse staa paa Vagt Og denne Skat bevare for den Skare, Som frem mod os med Magt Fra Satans rige fare! 4 O, at mit Hjerte aabent stod For dine Piners Minde! O, at din Sved, dit Kors og Blod Mig aldrig dik af Sinde! Ja lad dit Blod med Kjærlighed Min arme Sjæl besprænge, Gjennemtrænge, at jeg ei andet ved End fast ved dig at hænge. 5 Min Trøst, mit Lys, min bedste Ven Og største Lyst i Livet, O, hav mig, tag mig ganske hen! Dig har jeg mig hengivet; Thi uden dig heg billig maa Den ganske Verden kalde, Gift og Galde, Et værd at tænke paa, Langt mindre fast at holde. 6 Du elske mig af evig Tid, Min Sag du vilde føre, Og før jeg viste mindste Flid, Din Villie at gjøre, Indfandt sig strax din Kjærlighed For mig ved Haand at tage Og ledsage I Verden op og ned, Som det dig kan behage. 7 Saa lad da, hvor jeg gaar og staar, Din Kjærlighed mig smykke Og, om jeg lidt af Veien gaar, Mig strax tibage rykke! Lad den i al min Vei og Daad Som Lyset for mig br"nde, At jeg kjende Og følge maa dit Raad Til Livets sidste Ende! 8 Lad den mig trøste i min Trang, I Svag heds Tid mig styrke, Og naar jeg endelig engang Skal ind i Dødens Mørke, Din Kjærlighed da staa mig bi, Sig stille ved min Side, Med mig stride! Saa gaar jeg glad og fri Fra hele Vedens Kvide. Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #380 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer, Naar Alting surt i Verden ser, Og Herrens store Domme For Syndens Skyld vil falde ind, Vær dog frimodig udi Sind, Lad hvad der vil kun komme, Gud kjender dog de Fromme! 2 Jeg gruer ei, om jeg end saa, Al Verden vilde undergaa, Og ei, om Himlens Vrede I Luft og Hav og Jorden skjød Fordærvelse og giftig Død, Min Jesus skal dog lede Mig ud, og for mig bede. 3 Thi jeg ved Herrens gode Aand Beseglet er, og i Guds Haand Indtegnet udaf Naade; Han aldrig mig forglemme kan, Det trot jeg vist, og beder, han Vil ene for mig raade I Velstand og i Vaade. 4 Og mens jeg er en Vandringsmand Paa Jorden, og til Himlens Land Meg Hu og Hjerte stunder, Jeg een udaf Guds Helgen er, Som udi Stridekirken her Paa Jesu Saar og Vunder Min Tro og Frelse grunder. 5 Imidlertid jeg frygte maa, Og idelig bevæbnet staa Mod Satan, Synd og Laster, Indtil min sidste Fiende faar Ved Jesu Død sit Banesaar, Som Døden fuldt omkaster, Naar den mig stærk antaster. 6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt Fra første Dag, at jeg blev født, Den skal jeg nok forglemme, Naar jeg i Seierskirken skal Blandt Englenes og Helgens Tal Guds evig' Ære fremme Med Englemaal og Stemme. 7 Min Kjortel tor min Jesus hvid Udi sit Blod i Naadens Tid, Han vil mig ogsaa give Den lange, hvide Kjortel paa Hvormed jeg skal for Thronen staa, Der Engle lig at blive Og al min Sorg fordrive. 8 Da skal jeg faa i Hænde fat Den Seierspalme, som er sat Til stor Triumf og Ære For Seieren, som Jesus lod Mig vinde ved sin Død og Blod: Den skal min Glæde være Som Seierstegn at bære. 9 Da skal jeg for den Salighed, Som ved Guds Lam er mig bered, Gud Fader Ære sige, Hvortil Guds Helgen stemme vil, Og lægge deres Amen til, Som udi Himmerige Al Sans skal overstige. 10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er Og længes, mens jeg lever her, O Jesu, til den Glæde, Hvor alle Helgen tjene dig, Udi dit søde Himmerig; O, naar vil du tilsted Mig did henop at træde? 11 Hvor Modgang, Sygdom,Sorgers Kval Til Glæde sig forandre skal, Og mig ei mer omspende, Men al min Graad skal tørres af; Saa gaar jeg trøstig til min Grav Af denne Tids Elende, Og faar en salig Ende. Languages: Norwegian

Var Gud ei med os denne Tid

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #384 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Var Gud ei med os denne Tid, Maa Israel nu sige, Var Gud ei med os denne tid, Forsagt vi maatte vige; Vi som en fattig Haandfuld er Og Manges Had og Vrede bær', Som mod os stta og storme. 2 De er paa os i Hu saa vred; Hvis Gud ei havde været, De havde gjerne flugt os ned, Og levende fortæret. Som Floden svømmer over Land, Og tager med sig Mand for Mand, Saa vare vi omkomne. 3 Gud være Lov, som os ei gav I deres Strikker fangne! Som Fugl, hvem Snaren kommer af, Saa ere vi undgangne; Thi Snaren brast, og vi er fri; Den Herre Gud han stod os bi, Som haver Alt at raade. Languages: Norwegian

Forfærdes ei, du lille Hob

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #385 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Forfærdes ei, du lille Hob, Skjønt Fiendeskarens Larm og Raab Fra alle Sider gjalde! De juble ved din Undergang, Men deres Fryd ei bliver lang, Thi lad ei Modet falde! 2 Din Sag er Guds, gak i dit Kald, Dig trøstig ham i Vold befal, Og frygt saa ingen Fare! Han vækker Kjæmper end paa Jord, Som Herrens Folk og Herrens Ord Skal mandelig forsvare. 3 I Jesu Navn vort Haab er vist, At Herrens Fienders Vold og List Dem selv i Graven fører: De vorde skal til Spot og Skam, Med os er gud, og vi med ham, Og Seiren os tilhører. Languages: Norwegian

Din, o Jesu, din at være

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #410 (1890) Topics: Cross andTribulation Lyrics: 1 Din, o Jesu, din at være, Er min Lyst og all min Ære, Din i Liv og din i Død; Derfor vil jeg gjennemstride, I dit Fodspor vil jeg skride, Finde Kampens Time sød. 2 Ja, jeg ved, kun den kan finde Ærens Krands, hvor du er inde, Ærens Krands og Livets Fred, Som, trods alle Livets Farer, Fiendens Svig og Mørkets Snarer, Trolig gaar i dinne Fjed. 3 Under Korset vil jeg træde, Være det med stille Glæde, Korset, Frelser! som er dit; Gaar min Vei i mørke Dale, Dog mit Maal i Himlens Sale Skuer Øiet fro og frit. 4 Før mig kun, hvor Døden truer, Før mig gjennem Trængsels Luer, Gjennem Storm paa vilden Hav, Som du vil, o Jesu kjære, Naar kun du, kun du vil være Selv min stærke Støttestav! 5 Af din Naades Lys omstraalet, Led mig selv paa Vei til Maalet, Mens jeg vandrer her paa Jord! Og, naar Korsets Tid er omme, Til din Himmel lad mig komme, Hvor i Herlighed du bor! Languages: Norwegian

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Connect

Search

Collections

Discover