Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 50 of 83Results Per Page: 10 20 50

O min Sjæl, du gaar og Vanker

Author: Ambr. Stub Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #240 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pilegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Sig mig dog, hvad er vel dette tabernakels jordisk' Hus? Sig mig dog, tør nogen sætte Lid paa smuldret Ler og Grus? Dette ældes, Dette fældes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Trods al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem! Languages: Norwegian

O min Sjæl, du gaar og vanker

Author: Ambr. Stub Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #240 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pillegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øie Agte nøie Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Siig mig dog, hvad er vel dette Tabernakels jordisk' Hus? Siig mig dog, tør nogen sette Lid paa smuldret Leer og Grus? Dette ældes, Dette feldes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øie Op til hiin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høie! Traads al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør, der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #484 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjeldsord, daarlig Harm! I bør ei huses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gaa du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

O kjære Sjæl, som vanker

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #498 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O kjære Sjæl, som vanker I Verdens Mørke om, Og har saa ringe Tanker Om Herrens strenge Dom, O tænk dig om engang! For Jesu Død og Smerte Læg denne Sag paa Hjerte, At Evighed er lang. 2 Her skal dit Sind forandres I Bøn og Kamp og Strid, Og anderledes vandres, End hid til denne Tid; Din Jesu Leve-Art Guds Ord dig ikke dølger, Saa lær, at du ham følger Sandfærdig, frisk og snart! 3 Den Vei, i Synd at glædes, Den Satans egen Sti, Den Vei skal ret begrædes Hver stund, man gik deri. Du vellystfulde Vei, Farvel med dine Gange, Om andre paa dig prange, Jeg siger evig nei. 4 Den rette Vei jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa den jeg og begynder At vandre, hvad jeg kan, At dræbe Kjød og Blod, Og syndens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 5 O Jesus, se, hvor farlig Er vores Vandringsfærd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og vær os altid nær! Viis os, hvordan vi skal I dine Fodspor træde, Saa kan vi snart os glæde I Himlens Brudesal! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #484 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjelsord, daarlig Harm! I bør ei hyses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gak du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Bort Verden, af mit Sind og Øie

Author: Joh. Scheffler; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #415 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Bort, Verden, af mit Sind og Øie, Din Lyst du selv beholde maa, Som mig ei mere kan fornøie End Støvet, som jeg træder paa! Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 2 Han er min Rigdom og min Ære, Min Hjertens Lyst og Tidsfordriv, I ham jeg ret kan salig være, Thi Jesus han er selv mit Liv. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 3 Naar Munden Smag og Mæle mister, Og mumler mod den mørke Grav, Naar Øinene i Døden brister, Hvor bliver Verdens Lyst da af? Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 4 I Svaghed bliver han min Styrke, Og gjør mig al min Trængsel sød, Han er mit Lys i Dødens Mørke, Han sviger ei i Liv og Død. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 5 Han hersker over alle Himle, Hans Throne i det Høie staar, Saa vidt som Skabninger de vrimle, Hans Herredom og Rige naar, Hver elske, hvad hans hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 6 Hans Slot kan ingen Magt bestride, det staar paa Evighedens Grund, Hans Fiender maa i Græsset bide, Naar han kun taler med sin Mund. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 7 Hans Liflighed er uden Lige, Som Verden dog ei kjende vil, Hans Rigdom ingen kan udsige, Og, hvad han har, mig hører til. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. 8 Lad mig kun her foragtet være, Og leve i en ringe Stand, Jeg skal i Himlen Kronen bære, Og herske med min Frelsermand. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesus elske vil. Languages: Norwegian

Et Trin jeg atter har idag

Author: Aug. Francke; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #675 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 At Trin jeg atter har idag Mod Evigheden vandret; Mit Sind, o Jesus, til dig drag I Troskab uforandret. O Kilde, hvoraf Livsens Vand Udstrømmer, øs dag Liv og Aand I mit afmægtig' Hjerte! 2 Jeg tæller Timer, Dage, Aar, Som synes mig saa lange; Før jeg fuldendes og opnaar Mit Maal, er jeg en Fange, Før du borttager udaf mig Den Del, som end er dødelig, Og jeg til Livet kommer. 3 Mit Hjerte blusser af den Glød, Din Kjærlighed antændte, Da du fra Verdens Favn og Skjød Mig drog og til dig vendte; Du er i mig, og jeg i dig, Dog søges endnu idelig En nærmere Forening. 4 O, at du kom, min Jesus, snart! Jeg tæller Øieblikke. Kom, førend jeg til Dødens Fart Og Afsked mig maa skikke! Kom dog udi din Herlighed, Se, hvor din Brud sig har bered Og Lænderne omgjordet! 5 Din hellig' Olje udgydt er, O Jesus, i mit Hjerte, Du er mig selv i Aanden nær, Skjønt jeg har Længsels Smerte. Din Brud sin lampe smykker har, Og daglig dit imødegaar Med Ønske dig at favne. 6 Kom! er den længselsfulde Røst, Kom! raaber din Veninde; Hun søger i dig al sin Trøst, Hun skriger: lad dig finde! O kom, du Guds enbaarne Søn! Du kjender mig, min Brudgom skjøn, Som haver mig trolovet. 7 Dog stiller Tid og Time jeg I dit Behag, o Herre; Jeg veed paa den, du vredes ei, Som gjerne vilde være Jo før jo hellere hos dig, Og derfor stræber idelig At vandre dig imøde. 8 Det er imidlertid min Ro, At Intet os kan skille, Du er min Brudgom huld og tro, Det kan al Sorg vel stille. Jeg veed dog, Dagen kommer snart, Da skal jeg holde Himmelfart Og Bryllupsfest med Glæde. 9 Jeg takker dig for hver en Dag, Som haster til sin Ende Foruden Nød og Hjertenag; O, at jeg ret maa kjende Din Godhed her, og haste frem Til dig i høie Himmelhjem, Hvor Dolen aldrig savnes! 10 Er Foden træt og Knæet mat Paa denne Himmelreise, Saa tag du mig ved Haanden fat, At Troen sig maa reise Med mere Mod og Munterhed At søge Himlens Hvilested Og daglig did opstige! 11 Min Sjæl, gaa frisk i Troen frem, Lad Intet dig forskrække! Dit Maal, som er Jerusalem Heroventil, lad trække Dit Sind fra Jordens Usselhed, Hast, hvad du kan, ja flyv afsted Med ivrig Længsels Vinger! 12 O Jesus, se, min Sjæl til dig, Sin Skat er alt opfaren! Skjønt Legemet er dødelig, Og kjødet altid Snaren, Det mig dog ikke hindre skal At søge dig i Himlens Sal; Jeg er alt hos min Jesus. Languages: Norwegian

Den Naade, som Gud haver gjort

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #426 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den Naade, som Gud haver gjort, Os at retfærdiggjøre, Den bør vi agte høit og stort, Og saa i Gjerning føre, At Troens Frugter kjendes maa, Og vi kan frem i Dyder gaa, Hvortil Guds Aand os røre! 2 Giv ærlige vi være kan, Naar vore Knæ vi bukke, Og til vor Gud og Frelsermand I vore Bønner sukke, Saa han os da bekvemme gjør, Og Himlens rige Naades Dør Vil selv for os oplukke! 3 Vor Næstes Feil vi skjule maa Med Kjærlighedens Kaabe, Og trøstesløs ei lade gaa Dem, som vor Hjælp anraabe Om Hus og om nødtørftigt Brød, Som Frelseren han selv os bød, Hvis Naadeløn vi haabe. 4 Gid udi Gjerninger og Ord Vi stedse lader kjende, At os guds Aand i Hjertet bor, At vi som Lys maa brænde, Og at i Dyd vi skinne maa! Saa skal Gud Ære af os faa Nu og foruden Ende. Languages: Norwegian

Bort, Verden, af mit Sind og Øie

Author: Brorson; J. Scheffler Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #415 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Bort, Verden, af mit Sind og Øie, Din Lyst du selv beholde maa, Som mig ei mere kan fornøie End Støvet, som jeg træder paa! Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 2 Han er min Rigdom og min Ære, Min Hjertens Lyst og Tidsfordriv, I ham jeg ret kan salig være, Thi Jesus han er selv mit Liv. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 3 Naar Munden Smag og Mæle mister, Og mumler mod den mørke Grav, Naar Øinene i Døden brister, Hvor bliver Verdens Lyst da af? Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 4 I Svaghed bliver han min Styrke, Og gjør mig al min Trængsel sød, Han er mit Lys i Dødens Mørke, Han sviger ei i Liv og Død. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 5 Han hersker over alle Himle, Hans Throne i det Høie staar, Saa vidt som Skabninger de vrimle, Hans Herredom og Rige naar, Hver elske, hvad hans hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 6 Hans Slot kan ingen Magt bestride, Det staar paa Evighedens Grund, Hans Fiender maa i Græsset bide, Naar han kun taler med sin Mund. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 7 Hans Liflighed er uden Lige, Som Verden dog ei kjende vil, Hans Rigdom ingen kan udsige, Og, hvad han har, mig hører til. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. 8 Lad mig kun her foragtet være, Og leve i en ringe Stand, Jeg skal i Himlen Kronen bære, Og herske med min Frelsermand. Hver elske, hvad hans Hu staar til, Jeg kun min Jesum elske vil. Languages: Norwegian

Salig er den Mand, som ikke

Author: Paul Gerhardt; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #501 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Salig er den Mand, som ikke Vanker i de Ondes Sag, Gaar ei efter Synde-Skikke, Sidder ei i Spotter-lag, Men hvis Lyst er Herrens Ord, Herrens Lov og Ret paa Jord, Og som alt sit Liv til Ende Grunder paa Guds Vei at kjende! 2 Som et Træ, der stander plantet Ved en Bæk i fagre Dal, Grønnes op fra Aar til andet, Og bær Frugter uden Tal, Saa den Fromme hos sin Gud Staar i Aanden frisk og prud, Med Velsignelser han smykkes, Hvad han gjør, da skal det lykkes. 3 Men, o Kristne! anderledes Vorder med de Onde gjort, De er Avner lig, som spredes, Og af Veieret blæses bort. Derfor ei, naar Dommen gaar Over Jorden, de bestaar, Men, hvor Fromme frelste mødes, Alle Syndere udstødes. 4 Thi de Godes Værk og Veie Kjendes Gud af Naade ved, Den Velsignelse, de eie, Vare skal i Evighed, Men de Ondes Agt og Id Skal forgaa til evig Tid. Hjælpe Gud da os i Naade Til ret Vei og Vandringsmaade! Scripture: Psalm 1 Languages: Norwegian

Salig er den Mand, som ikke

Author: Landstad; P. Gerhardt Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #501 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Salig er den Mand, som ikke Vanker i de Ondes Sag, Gaar ei efter Synde-Skikke, Sidder ei i Spotter-Lag, Men hvis Lyst er Herrens Ord, Herrens Lov og Ret paa Jord, Og som alt sit Liv til Ende Grunder paa Guds Vei at kjende! 2 Som et Træ, der stander plantet Ved en Bæk i fagre Dal, Grønnes op fra Aar til andet, Og bær Frugter uden Tal, Saa den Fromme hos sin Gud Staar i Aanden frisk og prud, Med Velsignelser han smykkes, Hvad han gjør, da skal det lykkes. 3 Men, o Kristne! anderledes Vorder med de Onde gjort, De er Avner lig, som spredes, Og af Veieret blæses bort. Derfor ei, naar Dommen gaar Over Jorden, de bestaar, Men, hvor Fromme frelste mødes, Alle Syndere udstødes. 4 Thi de Godes Verk og Veie Kjendes Gud af Naade ved, Den Velsignelse, de eie, Vare skal i Evighed, Men de Ondes Agt og Id Skal forgaa til evig Tid. Hjælpe Gud da os i Naade Til ret Vei og Vandringsmaade! Languages: Norwegian

Kommer, hvo vil Visdom lære

Author: Joh. Freylinghausen; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #694 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kommer, hvo vil Visdom lære, Kommer hid i Hobetal! Rette, vise Folk at være Er den Del, der læres skal. Hver vil have Navn derfor, Faa kun finde Visdoms Por, Og just de, som Visdom finde, Sees af Andre an for blinde. 2 Vise ere de, som kjende Deres Synd og Syndens Frugt, Se sin Daarskab og Elende, At Forstandens Lys blev slukt, Viljen til det gode dOd, Da sin Pagt med Gud de brød; Nu sin Daarskab der fortryde, medens Vedrings Taarer flyde. 3 Vise ere de, som trænge Sig i Jesu Vunder ind, Sig ved ham i Troen hænge Med at fuldt hengivet Sind, Verdens Visdom kaste bort, Og hvad Verden agter stort, Rette alle deres sinde Kun til Jesus ret at vinde. 4 Vise ere de, som bede Stedse om Guds Aand at faa, Og af ham sig lader lede Paa den rette Vei at gaa; Hvo af hannem føres ei, Vandrer paa den brede Vei, Skjønt han ved om Naadens Rige Mange store Ting at sige. 5 Vise ere de, sig speile I Guds Ord ved hvert et Trin At de ikke skulle feile I at skille Kraft fra Skin. Hvo vil den bedrage let, Som vil følge Ordet ret? Ordet sviger ingenlunde, Staar,naar Alting gaar til Grunde. 6 Vise ere de, som haste Bort fra det, man her kan se, Som forbande og forkaste Det, som foder evig Ve, Som i Verden elske ei Rigdom, Ære, Lysters Vei, Agte det for Daarskabs Sager, Hvormed Folk sig selv kun plager. 7 Vise ere de, som halte Ikke mer paa begge Ven, Gud til deres Skat udvalgte, vil ei have mer end een, Finde ei i Andet Smag, Men i ham kun al Behag, Ham alene ville glæde; De maa rette Vise hedde. 8 Vise ere de, ei skamme Sig ved Jesu Haand og Spot, Gladere hans Kors annamme End det bedst Herreslot. Kristi Kors har Herremagt, Lyser med en Himmelpragt; Hvo til Visdom sig vil skynde, Skal ved kristi Kors begynde. 9 Vise ere de, som tragte Efter deres rette Hjem, Vandre friske, uforsagte Alle Tiderbedre frem, Lader saa den store Flok Elske Verden længe nok, Som de havde den i Fæste, Men sig agte selv for Gjæste. 10 Gud, hvis Visdom ei indspændes I al Verdens snevre Egn, Lad dag klarlig hos mig kjendes Disse Visdoms rette Tegn, At jeg ser mit mørke Sind, Findes til min Jesus ind, Om din Aands Oplysning skriger, Og fra Ordet aldrig viger! 11 Giv mig, at jeg Verdensælger, Kalder dig min bedste Skat, Kristi Kors og spot udvælger, ser til Himlen Dag og Nat! Fader, her mig! hør Guds Son! Hør, o Helligaand, min Bøn! At jeg dog maa her paa Jorden Findes i de Vises Orden! Languages: Norwegian

I alle mine Sager

Author: Paul Flemming; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #651 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I alle mine Sager Til Gud jeg Tilflugt tager, Som mægtig raade kan; Til Alt, hvad jeg skal gjøre, Skal Herren mig tilføre Raad, Lykke og sin Hjælpehaand. 2 Hvad kan jeg mig tilføie Med al min Flid og Møie? Min Sorg forgjæves er. Det, som mig hør at gjøre, Skal Herren selv udføre, Det staar alt til min Fader kjær. 3 Alt, hvad Guds Forsyn giver, Mig ene sikkert bliver; Og hvad mig saligt er, Af Guds Haand jeg det tager, Alt, hvad ham vel behager, Kun det jeg ønsker og begjær'. 4 Jeg tror paa Herrens Naade, Som mig fra alskens Vaade Og Nød beskjærme vil! Og naar jeg ham adlyder, Alt Ondt han vige byder, Og hvad mig fattes, sender til. 5 Han vilde mig af Naade Al Syndens Skyld forlade Og ei mig være vred, Han over mine Synder Ei Dommen straks forkynder, Men haver god Taalmodighed. 6 Naar Dagens Lys forsvinder, Naar Morgenstund oprinder. Naar mig paa denne Jord Angst, Svaghed, Nød tilsendes, Og hvad der mig kan hændes, Da trøste mig hans hellig' Ord. 7 Vil Gud det saa beskikke, Min Kalk vil jeg da drikke, Og villig dertil gaa; Ei denne Tids Ulykke Mig altfor haardt skal trykke, Jeg vil det Alt med Gud udstaa. 8 Gud har jeg mig hengivet I Døden og i Livet; Saasnart han kalder mig, Nu eller om i Morgen, Han selv maa bære Sorgen,– Og han den bærer visselig. 9 O Sjæl, din Gud du tjene, Og trøst du dig alene Ved ham, som skabte dig! Det gaar, som det vil føie Din Fader i det Høie, Og saa gaar det vist lykkelig. Languages: Norwegian

Kor godt det er i Jesu Armar

Author: U. v. Bonin Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #754 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Kor godt det er i Jesu Armar Som Barn paa Fang aa sovna inn Og fri fraa alt, som Hjartat harmar, Ved Naaden verma Hug og Sinn! Kvi vil du so deg Otte gjera? Gud kann di sorg aaleine bera: Han er i Morgen som i Dag. Han, som so ten deg heve voret Og ved sitt Blod deg Kjærleik svoret, Eig enn det same Hjartelag. 2 Kor daarlegt daa det er aa fara Som Heidningar i Sorg og Sut! Du kunde deg all Kvida spara Og ved guds Hjarta kvila ut. Der Sorgi av som Dogg skal renna Og du den stille Sæla kjenna, Naar du fær Kristi Kjærleik sjaa, Som honom til din Frelsar vigde, Som brenn fraa Æva utan Brigde Og aldri, aldri fell ifraa. 3 Kvi vil du deg fyr Livet gremja Og det, som høyrer Livet til? Gud Livet gav, han kann det fremja Og deg all Velferd giva vil. Han, som deg Himmelbraudet byder Og deg med Kristi Klædnad pryder. Han og din Likam berga kann: Han vesst deg klæda vil og føda, So du med Sorg deg ei skal møda, Men rygt deg giva i Guds Hand. 4 Umælande deg kann det læra, Ja kvar ein skapning, smaa og stor. Dei um Guds allmagt Vitne bera Og syna klaart hans Forsyns Spor. Den vesle Fugl, som Herren nærer, Han aldri seg fyr Saknad kjærer, Er alltid glad og utan Gru, Med Song han vigjer Skog til Kyrkja: aa, kor den Lovsong skulde styrkja Og kveikja upp vaar veike Tru! 5 Sjaa, Lilja gror i grøne Dalar! Kven heve prydt den væne Brud? Ho herleg um sin Skapar talar Og angar nydig upp til Gud, I Klunger ser du Rosa bløma: Lat hennar Liv di Vantru døma, Og sjaa kvar Blom, som spring av Knupp, I Tal og Ynde utan Ende, Og alle er dei himmelvend Og visa til vaar Fader upp! 6 Og lat oss Von av Blomen læra, Som er so sagert klædd av Gud, At Salomon i all si Æra Var ikkje slik i Kongeskrud! Kann Gud eit Gras so herleg pryda, So maa det oss vel yvertyda, Kvat Herlegdom me vona kann, Som Gud med fagrast Gaava gledde Og vænt med kristi Purpur klædde, Det Blod som ned fraa Krossen rann! 7 So kvil, mitt Hjarta, utan Klaga So stillt i Jesu Frelsar-Fang! Lat ingen fraa den Trøyst deg draga, Men tru det glad paa all din Gang, At Gud i Kristus ut deg valde Og alle dine Taaror talde Og mælte ut din Gang og Veg. Naar du fraa Vegen ei vil vika, Din Gud han vil visst ikkje svika, Nei, Gud kann aldri svika deg! Languages: Nynorsk

Syrg, min kjære Fader, du!

Author: Ludaemillia Elisabet Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #755 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Syrg, min kjære Fader, du! Eg vil ikkje syrgja Og i viek og vefall Tru Um mi Framtid spyrja. Syrg du fyr meg all mi Tid, Syrg fyr meg og mine! Gud, allmegtug, god og blid, Syrg fyr alle dine! 2 Syrg fyr Saal og Likam her, Medan eg skal liva! I di Hand, som Allting ber, Vil eg trygt deim giva. Syrg, min Gud og Fader kjær, Mest fyr mine Tankar, At dei aldri kvar eg ser Villt ifraa deg vankar! 3 Syrg, at eg paa dine Ord Trutt maa Vare taka, Av min Daup og Jesu Bord Stødt maa Krafti smaka! Syrg fyr deim, som styra Land, Deim, som Ordet læra, Deim, som kvar uti sitt Stand Her og der jeg næra! 4 Syrg, naar eg til Kvial gjeng, Og mitt Auga blundar! Syrg, naar eg stend upp or Seng Og til Arbeid stundar! Syrg so fyr mitt Kall og Stand, Hand og Munn og Ande, Fyr den Gjerning, som eg kann, Syrg i Von og Vande! 5 Syrg fyr Hus go Heim og Bu, Fyre Namn og Æra! Syrg, at eg i tol og Tru Krossen her maa bera! Syrg fyr kvart eit Stig, eg her Enn paa Jord skal treda! Syrg, at so med Fred eg fer Hedan til di Glæda! Languages: Nynorsk

Er Gud for mig, saa træde

Author: Paul Gerhardt; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #225 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Er Gud for mig, saa træde Mig, hvad der vil, imod, Jeg kan i Bønnens Glæde Det trine under Fod; Vil Gud mig gjerne høre, Har Faderen mig kjær, Hvad kan mig Satan gjøre Med al sin Helvedhær? 2 Det kan jeg trøstlig sige, Det tror jeg fast og veed, At Gud i Himmerige Er ikke mere vred; Hans Kjærlighed mig følger, Hvor jeg gaar ud og ind, Og dæmper alle Bølger, Som bruse mod mit Sind. 3 Den Grund, hvorpaa jeg bygger, Er Kristus og hans Død, I Jesu Pines Skygger Er Sjælens Hvile sød; Der har jeg fundet Livet, Selv er jeg intet værd, Hvad Jesus mig har givet, Gjør mig for Gud saa kjær. 4 Min Jesus er min Ære, Han gjør mig smuk og sin, Men vilde han ei være Den milde Frelser min, Da turde jeg og kunde For Himlen ei bestaa, Jeg sank med Et til Grunde I Vredens dybe Aa. 5 Han, han har rent udslettet Alt, hvad mig var imod; Men Syndeskyld aftvættet Med sit uskyldig' Blod; Til ham i Troen kommen, Et freidigt Mod jeg faar, Og frygter ei for Dommen, Som over Synden gaar. 6 Hans Aand er i mit Hjerte, Og styrer selv mit Sind, For driver al min Smerte, Og bringer Lys derind, Befæster der sit Rige Og Naadens stærke Pagt, At jeg kan Abba skrige Af ganske Sjæle-Magt. 7 Naar Frygt og Fare pukke I Sorgens mørke Stand, Da virker Aanden Sukke, Som ei udsiges kan, Som Munden ei kan finde, Og ingen Sans forstaa, Kan Gud dog overvinde, Som ser sin Lyst derpaa. 8 Hans Aand til Sjælen taler Saa mangt et Trøstens Ord, Hvorledes Gud husvaler Og hjælper, den, som tror; Hvor sødt er Himmerige Gud sine har bered, Hvor godt det er at stige Nu snart derind i Fred. 9 Der er for Guds Udvalgte Den Rigdom, som bestaar, Lad mig kun dø og falde, Min Himmel ei forgaar; Skal jeg med Taarer væde Min Vei i Verdens Land, Min Jesus Lys og Glæde Det alt forsøde kan. 10 Lad hele Verden briste, Min Jesus er ved Magt, Hvo vil hans Haand opvriste Og bryde Himlens Pagt? Ei Hunger, Sværd og Lue, Ei Pine, Ve og Værk Fra Jesus mig skal true, Det Baand er alt for stærkt. 11 Ei Englekraft og Evne, Ei Fyrstendømmes Magt, Ei hvad man veed at nævne Af Skjændsel og Foragt, Ei Stort og ei det Ringe, Ei Skade eller Gavn, Ei nogen Ting skal tvinge Mig ud af Jesu Favn. 12 Mit Hjerte lystig springer I Salighedens Trin, Og Frydesangen klinger Ved naadens blide Skin; Den Sol, som Sjælen fryder, Min Jesus straaler frem, Og al min Sang den tyder, At Himlen er mit Hjem. Languages: Norwegian

O Naadens Sol og Glæde

Author: Ludvig Gotter; Wexels Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #280 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Naadens Sol og Glæde, O Jesus, Livets Liv! Dit Lys, din Trøst, din Glæde Mig i mit Hjerte giv! Lad mig din Godhed nyde, Lad den min Aand nu pryde, Min Lyst og Ære bliv! 2 Fra dig mit Haab begynder, Og bliver kun hos dig, Forlad mig mine Synder, Og hjælp mig maadelig! Ak, lad dit Hjertes Tale Min trætte Sjæl husvale, O Herre, hør du mig! 3 Fordriv af Hu og Sinde Den gamle Adams Lyst, Og byg dig selv derinde Dit Tempel i mit Bryst, At alt mit Liv maa være Opofret dig til Ære, Som dyrt mig har forløst! 4 O, lad mig altid findes I Lysets rette Dragt, Og lad mig altid mindes Min Daabs den dyre Pagt, At jeg i Død og Live Dig huld og tro maa blive Trods Helveds List og Magt! 5 Lær mig at elske, Herre, Lær mig at elske dig! Mit Hjerte det vil være Kun dit evindelig! Kun dig saa vil jeg følge Alt over Dybets Bølge, O, drag og hold du mig! 6 Ja, Jesus, giv mig Evne, Giv Styrke mig og Mod, Alt Ondt, du veed at nævne, At træde under Fod! Jeg intet kan udrette, Kun du kan gjøre dette, Min Frelser stor og god! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Hymnal: Kirkesalmebog #484 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velmeent Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjelsord, daarlig Harm! I bør ei hyses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gak du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Salig er den Mand, som ikke

Hymnal: Kirkesalmebog #501 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Salig er den Mand, som ikke Vanker i de Ondes Sag, Gaar ei efter Synde-Skikke, Sidder ei i Spotter-Lag, Men hvis Lyst er Herrens Ord, Herrens Lov og Ret paa Jord, Og som alt sit Liv til Ende Grunder paa Guds Vei at kjende! 2 Som et Træ, der stander plantet Ved en Bæk i fagre Dal, Grønnes op fra Aar til andet, Og bær Frugter uden Tal, Saa den Fromme hos sin Gud Staar i Aanden frisk og prud, Med Velsignelser han smykkes, Hvad han gjør, da skal det lykkes. 3 Men, o Kristne! anderledes Vorder med de Onde gjort, De er Avner lig, som spredes, Og af Veieret blæses bort. Derfor ei, naar Dommen gaar Over Jorden, de bestaar, Men, hvor Fromme frelste mødes, Alle Syndere udstødes. 4 Thi de Godes Verk og Veie Kjendes Gud af Naade ved, Den Velsignelse, de eie, Vare skal i Evighed, Men de Ondes Agt og Id Skal forgaa til evig Tid. Hjælpe Gud da os i Naade Til ret Vei og Vandringsmaade! Scripture: Psalm 1 Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #523 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde mer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umuligt an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalgte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesus efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #523 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

Kven vil no meg klaga

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #740 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Kven vil no meg klaga Og til Doms meg draga Fram til Sinai? Saart mi Synd eg kjenner, Men til Jesus renner: Han meg gjerer fri. Kom med Krav Ved Jesu Grav! Han meg vil ein Fristad laga, Kven vil der meg klaga? 2 Kven vil no meg saka Og paa meg tilbaka Føra Skuld go Skam? Med Guds Log meg aga, Mine Synder draga Atter mot meg fram? Jesu Saar Mi Sak gjer klaar. Han mi skuld paa seg vil taka, Kven vil so meg saka? 3 Kven vil meg fordøma? Jesu Rettferds Søma Løyner Syndi mi. Klagaren maa tegja, Domaren vil segja: Du er frelst og fri! Jesu Blod Er Soning god. So maa synd og Satan røma. Kven vil meg fordøma? Languages: Nynorsk

Den Naade, som Gud haver gjort

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #426 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Den Naade, som Gud haver gjort, Os at retfærdiggjøre, Den bør vi agte høit og stort, Og saa i Gjerning føre, At Troens Frugter kjendes maa, Og vi kan frem i Dyder gaa, Hvortil Guds Aand os røre! 2 Giv ærlige vi være kan, Naar vore Knæ vi bukke, Og til vor Gud og Frelsermand I vore Bønner sukke, Saa han os da bekvemme gjør, Og Himlens rige Naades Dør Vil selv for os oplukke! 3 Vor Næstes Feil vi skjule maa Med Kjærlighedens Kaabe, Og trøstesløs ei lade gaa Dem, som vor Hjælp anraabe Om Hus og om nødtørftigt Brød, Som Frelseren han selv os bød, Hvis Naadeløn vi haabe. 4 Gid udi Gjerninger og Ord Vi stedse lader kjende, At os Guds Aand i Hjertet bor, At vi som Lys maa brænde, Og at i Dyd vi skinne maa! Saa skal Gud Ære af os faa Nu og foruden Ende. Languages: Norwegian

Vor Trængsel, hvor besværlig

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #425 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vor Trængsel, hvor besværlig Den ogsaa synes kan, Er for Guds Folk en herlig Og uskatterlig Stand. Vor Trængsel, naar vi træde I Jesu Fodspor ned, Bereder os en Glæde Og evig Herlighed. 2 Vor Trængsel er en Gave Af Jesu milde Haand, Et Tegn, som de skal have, Der drives af Guds Aand. Vor Trængsel er en Ære, Som Gud os dertil gav Vor Jesus lig at være, Det rose vi os af. 3 Vor Trængsel gjør os trætte Af Verdens Slaveri, Og derimod saa lette At gaa paa Livets Sti. Vor Trængsel gjør bestandig I Jesu rene Sind, Frimodig, stærk og mandig At gaa i Kompen ind. 4 Vor Trængsel er det Merke, Hvorefter Jesus ser, Naar Torden af den stærke Guds Doms Basune sker; Da skal vor Trængsel give Sin fulde Glædes Frugt, Vor bitre Myrra blive En evig Livsens Lugt. 5 Hvem vilde da ei lide, Og gjerne takke til? Hver skynde sig at stride, Som vist til Himlen vil! Saa skulle selv I finde, Hvad de for Ære faa, Som der i Verden vinde, Naar Kronen sættes paa. 6 O søde Kors, min Lykke Og skjønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke Og deilige Juvel! Her vil jeg glad dig bære Med Kys og Favnetag, Og siden fange Ære Af dig paa Dommens Dag. Languages: Norwegian

O Naadens Sol og Sæde

Author: L. A. Gotter; W. A. Wexels Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #280 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Naadens Sol og Sæde, O Jesu, Livets Liv! Dit Lys, din Trøst, din Glæde Mig i mit Hjerte giv! Lad mig din Godhed nyde, Lad den min Aand nu pryde, Min Lyst og Ære bliv! 2 Fra dig mit Haab begynder, Og bliver kun hos dig, Forlad mig mine Synder, Og hjælp mig maadelig! Ak, lad dit Hjertes Tale Min trætte Sjæl husvale, O Herre, hør du mig! 3 Fordriv af Hu og Sinde Den gamle Adams Lyst, Og byg dig selv derinde Dit Tempel i mit Bryst, At alt mit Liv maa være Opofret dig til Ære, Som dyrt mig har forløst! 4 O, lad mig altid findes I Lysets rette Dragt, Og lad mig altid mindes Min Daabs den dyre Pagt, At jeg i Død og Live Dig huld og tro maa blive Traads Helveds List og Magt! 5 Lær mig at elske, Herre, Lær mig at elske dig! Mit Hjerte det vil være Kun dit evindelig! Kun dig saa vil jeg følge Alt over Dybets Bølge, O, drag og hold du mig! 6 Ja, Jesu, giv mig Evne, Giv Styrke mig og Mod, Alt Ondt, du veed at nævne, At træde under Fod! Jeg intet kan udrette, Kun du kan gjøre dette, Min Frelser stor og god! Languages: Norwegian

Vor Trængsel, hvor besværlig

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #425 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Vor Trængsel, hvor besværlig Den ogsaa synes kan, Er for Guds Folk en herlig Og uskatterlig Stand. Vor Trængsel, naar vi træde I Jesu Fodspor ned, Bereder os en Glæde Og evig Herlighed. 2 Vor Trængsel er en Gave Af Jesu milde Haand, Et Tegn, som de skal have, Der drives af Guds Aand. Vor Trængsel er en Ære, Som Gud os dertil gav Vor Jesu lig at være, Det rose vi os af. 3 Vor Trængsel gjør os trætte Af Verdens Slaveri, Og derimod saa lette At gaa paa Livets Sti. Vor Trængsel gjør bestandig I Jesu rene Sind, Frimodig, sterk og mandig At gaa i Kompen ind. 4 Vor Trængsel er det Merke, Hvorefter Jesus ser, Naar Torden af den sterke Guds Doms Basune sker; Da skal vor Trængsel give Sin fulde Glædes Frugt, Vor bitre Myrrha blive En evig Livsens Lugt. 5 Hvem vilde da ei lide, Og gjerne takke til? Hver skynde sig at stride, Som vist til Himlen vil! Saa skulle selv I finde, Hvad de for Ære faa, Som her i Verden vinde, Naar Kronen settes paa. 6 O søde Kors, min Lykke Og skjønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke Og deilige Juvel! Her vil jeg glad dig bære Med Kys og Favnetag, Og siden fange Ære Af dig paa Dommens Dag. Languages: Norwegian

Den Naade, som Gud haver gjort

Hymnal: Kirkesalmebog #426 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Den Naade, som Gud haver gjort, Os at retfærdiggjøre, Den bør vi agte høit og stort, Og saa i Gjerning føre, At Troens Frugter kjendes maa, Og vi kan frem i Dyder gaa, Hvortil Guds Aand os røre! 2 Giv ærlige vi være kan, Naar vore Knæ vi bukke, Og til vor Gud og Frelsermand I vore Bønner sukke, Saa han os da bekvemme gjør, Og Himlens rige Naades Dør Vil selv for os oplukke! 3 Vor Næstes Feil vi skjule maa Med Kjærlighedens Kaabe, Og trøstesløs ei lade gaa Dem, som vor Hjælp anraabe Om Hus og om nødtørftigt Brød, Som Frelseren han selv os bød, Hvis Naadeløn vi haabe. 4 Gid udi Gjerninger og Ord Vi stedse lader kjende, At os Guds Aand i Hjertet bor, At vi som Lys maa brænde, Og at i Dyd vi skinne maa! Saa skal Gud Ære af os faa Nu og foruden Ende. Languages: Norwegian

Sørg, o kjære Fader, du

Author: Ludæmilie Elasabet; Birgitte Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #525 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Sørg, o kjære Fader, du, Jeg vil ikke sørge, Ikke med bekymret Hu Om min Fremtid spørge; Sør Gud for mig al min Tid, Sørg for mig on Mine, Gud, almægtig, naadig, blid, Sørg for alle Dine! 2 Sørg for Legem og for Sjæl, Medens her jeg bliver! Jeg dem udi Ve og Vel Til dig overgiver. Sørg, o kjære Gud, især For mit Hjertes Tanker. At de, hvorsomhelst jeg er, Aldrig fra dig vanker! 3 Sørg for, at jeg dine Ord Til min Død adlyder, Af min Daab og Jesu Bord Stedse Kraften nyder! Sørg for al vor Ørvighed Og for dem, som lære, Sørg for dem, som i sin Sved Her og der sig nære! 4 Sørg, naar jeg til Hvile gaar, Og mit Øie blunder; Sørg, naar jeg igjen opstaar Og til Arbeid skynder! Sørg saa for mit Kald og Stand, Haand og Mund og Hjerte, For den Gjerning, som jeg kan, For min Fryd og Smerte! 5 Sørg for Gods og Hus og Hjem, For mit Navn og Ære! Heller ikke Korset glem, Som jeg her maa bære! Sørg, o Gud, for hvert et Fjed, Som jeg her skal træde, Sørg at jeg herfra i Fred Farer til din Glæde! Languages: Norwegian

Et er nødigt; dette Ene

Author: Joh. Schrøder; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #534 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesus efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den træske Slange ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesus, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspændte; Der har jeg de Klæder, der smykker mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesus, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen veed af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesus, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesus i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jegmig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde–han ene er nok Languages: Norwegian

Et er nødigt, dette Ene

Author: Brorson; J. H. Schröder Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #534 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Et er nødigt; dette Ene Lær mig, Gud, at kjende ret! Verden kan mig intet tjene, Tynger kun og gjør mig træt; Den er kun er Byrde, som nager og plager, Hvor Sjælen dog ingen ret Liflighed smager, Men faar jeg det Ene for al Ting kun fat, Da bliver mig en Ting for al Ting min Skat. 2 Vil du dette Ene tage, Søg det ei paa denne Jord! Lad, hvad jordisk er, tilbage, Søg det oppe, søg det, hvor Sig Guddom og Manddom forenede finde, Og hvor al Fuldkommenheds Fylde er inde; Der, der er det ene Nødvendige ret, Der, der ei mit Ene, mit Alting i Et. 3 Som Marias Hjerte-Rødder Søgte denne ene Skat, Da hun sig ved Jesu Fødder Fuld af Længsel havde sat; (Hans Tale var liflig i Hjerte og Øre, Hun vilde saa gjerne hans Vilje faa høre, Hun smagte den Sødhed, i Frelseren laa, Han ene for hende var Alting at faa): 4 Saadan længes jeg med Smerte, Søde Jesu, efter dig; Lad dig finde i mit Hjerte, Overgiv dig dog til mig! Og ville end mange til Verden sig vende, Saa vil jeg dog efter dig løbe og rende, Du haver det evige Saligheds Ord, I dig hele Himmeriges Herlighed bor. 5 O, al Visdoms Vælde-Kilde, Lad den trædske Satan ei Mig forføre og forvilde Fra den rene Sandheds Vei! Men at jeg enfoldig i Ydmygheds Gange Din Visdom kan søge og finde og fange, At kjende dig, Jesu, og have dig kjær! Saa er jeg til Himlen og Evighed lærd. 6 Jeg for Gud kan intet bringe Uden dig og dine Saar, Under din Forsonings Vinge Jeg for Gud frimodig staar; En evig Retfærdighed du os fortjente, Der Pinen og Døden dit Hjerte omspendte; Der har jeg de Klæder, der smykke mig ud, At prange for Thronen som deiligste Brud. 7 Nu, saa lad mig her opvækkes Til et helligt Liv i dig, At det Onde daglig svækkes Ved din store Kraft i mig! Thi hvad mig til gudelig Vandring i Livet Kan tjene, er i dig, min Jesu, mig givet; Riv fra mig al Kjødets forfængelig Lyst, Saa lever jeg dig, du min eneste Trøst! 8 Ja, hvad skal jeg mere sige? Her er Naadens fulde Flod! Du gik ind i Himmerige For mig engang med dit Blod, Du derved en evig Forløsning har funden, Hvorved jeg er hjulpen og reddet i Grunden; Guds Hjerte er aabnet ved denne din Gang, Thi synger jeg Abba med frydelig Klang! 9 Sjælen ved af ingen Byrde, Har er frit og lystigt Mod, Den er ført udaf sin Hyrde Ind til Livsens Eng og Flod. Ei nogen Forfriskning mod denne kan veie, At have sin Jesum, ham evig at eie, Slet intet mig glæder og dæmper min Ve Foruden min Jesum i Troen at se. 10 Derfor Jesus, han mit Ene Og mit Alting være skal. Prøv om jeg det ret vil mene, Eller er blandt Hykler-Tal; Se om jeg mig vender i Sikkerheds Leie, Og før mig paa Livets de evige Veie, At agte for Skade al Vellysters Flok Og Jesus at vinde – han ene er nok Languages: Norwegian Tune Title: [Et er nødigt, dette Ene]

I prægtige Himle og Jorden tillige

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #201 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I prægtige Himle og Jorden tillige Skal samstemme med mig og vidne og sige, At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne, Er Jesus at eie og elske og favne. 2 Lad Verden kun true og Tænderne vise, Jeg vil min livsaligste Jesus dog prise, Lad buldre og lyne og tordne tillige, Jeg tænker fra Jesus dog aldrig at vige. 3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer, Og Jorden og Havet staa begge i Luer, Saa skal dog min Jesus mig altid behage, Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage. 4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter, Forsøder med Glæde de bitreste Smerter, Det veed jeg, thi vil jeg ham aldrig forsage, Men steste hans Liflighed søge og smage. 5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter, Til ham jeg mig ganske og evig forpligter Ham har jeg udvalgt mig for alle at have, Den sødeste Rose og yndigste Gave. 6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne, At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være, Ham ene og evigt at elske og ære. Languages: Norwegian

I prægtige Himle og Jorden tillige

Author: Ukj.; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #201 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 I prægtige Himle og Jorden tillige Skal samstemme med mig og vidne og sige, At alt det, et Hjerte kan glæde og gavne, Er Jesum at eie og elske og favne. 2 Lad Verden kun true og Vaande mig vise, Jeg vil min livsaligste Jesum dog prise, Lad buldre og lyne og tordne tillige, Jeg tænker fra Jesu dog aldrig at vige. 3 Lad Luften omspændes af giftigste Buer, Og Jorden og Havet staa begge i Luer, Saa skal dog min Jesus mig altid behage, Ham intet skal kunne mit Hjerte fratage. 4 Thi Jesus har Øie til ængstede Hjerter, Forsøder med Glæde de bitreste Smerter, Det veed jeg; thi vil jeg ham aldrig forsage, Men stedse hans Liflighed søge og smage. 5 Al Gjerning og Tanke paa hannem kun sigter, Til ham jeg mig ganske og evig forpligter Ham har jeg udvalt mig for alle at have, Den sødeste Rose og yndigste Gave. 6 Naar Læber og Kinder i Døden skal blegne Da vil jeg til Slutning med Sukke betegne, At Jesus, kun Jesus, min Jesus skal være, Ham ene og evigt at elske og ære. Languages: Norwegian Tune Title: [I prægtige Himle og Jorden tillige]

Her lignes Trængsels-tiden

Author: Henrik Vemmeløv Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #381 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Her lignes Trængsels-Tiden Kun ved en stakket Stund, Saa følger Trøsten siden, Saa taler Sandheds Mund. O Sjæl, bliv derfor ved! Bliv ved at kjæmpe, raabe, Bliv ved at tro og haabe I al Taalmodighed! 2 Se, Stunden snart skal komme, Da Jesus vil sin Brud Til de udvalgte Fromme Af Trængsel føre ud, Og hente til det Sted, Hvor Synd og Død ei mere, Ei Graad og Skrig skal være, Men evig, evig Fred. 3 Min Sjæl, vær du kun stille, Og bliv i Troen ved, Lad ingen Nød dig skille Fra Kristi Kjærlighed! Du veed jo til din Trøst, Guds Børn som saa med Taare, Dem visselig staar fore En salig Glædes Høst. 4 Saa trøst dig da, mit Hjerte, Med disse dyre Ord, Og vid, at al den Smerte, Du lider her paa Jord, Ei værd at lignes er Med al den Glæde hisset, Dig Jesus har forvisset, Vort Borgerskab er der. Languages: Norwegian

Her lignes Trængsels-Tiden

Author: H. K. Vemmeløv Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #381 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Her lignes Trængsels-Tiden Kun ved en stakket Stund, Saa følger Trøsten siden, Saa taler Sandheds Mund. O Sjæl, bliv derfor ved! Bliv ved at kjæmpe, raabe, Bliv ved at tro og haabe I al Taalmodighed! 2 Se, Stunden snart skal komme, Da Jesus vil sin Brud Til de udvalte Fromme Af Trængsel føre ud, Og hente til det Sted, Hvor Synd og Død ei mere, Ei Graad og Skrig skal være, Men evig, evig Fred. 3 Min Sjæl, vær du kun stille, Og bliv i Troen ved, Lad ingen Nød dig skille Fra Kristi Kjærlighed! Du veed jo til din Trøst, Guds Børn som saa med Taare, Dem visselig staar fore En salig Glædes Høst. 4 Saa trøst dig da, mit Hjerte, Med disse dyre Ord, Og viid, at al den Smerte, Du lider her paa Jord, Ei værd at lignes er Med al den Glæde hisset, Dig Jesus har forvisset, Vort Borgerskab er der. Languages: Norwegian

O Gud, du fromme Gud

Author: Birg. Kaas; J. Heermann Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #526 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, Du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, Af dig vi al ting have. Mit Legem Helbred giv, Og giv mig dertil med En ubesmittet Sjæl, Og god Samvittighed! 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg findes tro, Gjør altid Ret og Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, At det maa lykkes vel! 3 Hjælp, at jeg taler saa, At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Mig ud af Munden fare; Lad mig min Fiende Godt Af ganske Hjerte te, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at se! 4 Lad mig og med enhver I Fred og Venskab blive, Og unde alle vel; Vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At intet blandes maa Med Uretfærdighed! 5 Skal jeg i Verden her Maaske end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn Jeg lægges i min Grav! 6 Lad mig paa Kristi Død I Naade herfra skilles, Tag Sjælen op til dig, I Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum Hos fromme Kristne und, At det maa hvile stilt Hos dem til sidste Stund! 7 Naar du de Døde skal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrekke, Din Røst mig hore lad, Opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort Til de Udvaltes Sted! Languages: Norwegian Tune Title: [O Gud, du fromme Gud]

O Gud, du fromme Gud

Author: Joh. Heermaan; Birg. Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #526 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Gud, du fromme Gud, Du Kilde til al Gave! Af dig er alt, hvad er, Af dig vi al ting have. Mit Legem Helbred giv, Og giv mig dertil med En ubesmittet Sjæl, Og god Samvittighed! 2 Giv, at jeg gjør med Flid Alt, hvad jeg bør at gjøre, Hvortil mig dine Bud Udi mit Kald kan føre; Giv, at jeg findes tro, Gjør altid Ret og Skjel, Og havd jeg gjør, saa giv, At det maa lykkes vel! 3 Hjælp, at jeg taler saa, At jeg det kan forsvare, Lad intet syndigt Ord Mig ud af Munden fare; Lad mig min Fiende Godt Af ganske Hjerte te, Lær mig, som raadvild er, De bedste Raad at se! 4 Lad mig og med enhver I Fred og Venskab blive, Og unde alle vel; Vil du mig noget give Af Rigdom, Penge, Gods, Saa giv mig og derved, At intet blandes maa Med Uretfærdighed! 5 Skal jeg i Verden her Maaske end leve længe, Med mange sure Trin Til Alderdom fremtrænge, Saa giv Taalmodighed, Vend Synd og Skam kun af, At med et ærligt Navn Jeg lægges i min Grav! 6 Lad mig paa Kristi Død I Naade herfra skilles, Tag Sjælen op til dig, I Glædens Sol at stilles, Og Legemet et Rum Hos fromme Kristne und, At det maa hvile stilt Hos dem til sidste Stund! 7 Naar du de Døde skal Paa Dommedag opvække, Saa vilde du din Haand Og til min Grav udrække, Din Røst mig hore lad, Opvæk mit Legem med, Og før det herliggjort Til de Udvalgtes Sted! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #352 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan; Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo vil mig klæde mer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa maa oplyste Sjæle Dog bedre det forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Helvedslaver kjøbe Med Jesu eget Blod! Skal vi os give i Den haarde Verdens Plage, Og ofre vore Dage Til evigt Slaveri? 4 Vil man ei Andet have End Verden til sin Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er der Lidet vunden, Med Frygt er Sjælen bunden, At det igjen skal gaa. 5 Det værste er, at Slige Af Verdens egen Art I Søde Himmerige Har ingen Del og Part; De gaa den brede Vei Og vil i Himlen havne, Naar de skal Verden savne; Men Jesus siger Nei. 6 Nei, aldrig tOr du tænke, Som Jesus har forladt, At Gud dig der vil skjænke Den store Himmelskat. Er Verden dig saa skjøn Og Himlen dig saa liden, Saa tag tiltakke siden Med Helvede til Løn! 7 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar; Hver Hykler dette kan: Af Mammon Alting haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar vel dette an? 8 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa er han, han alene Dig over Alting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og feiler uden Ror. 9 Nei! Fred og Ro I vinde, Som Jesum har udvalgt, Som kjende, søge, finde I eders Jesu Alt; I bygge ei paa Sand, Thi Verdens Gods og Evne Er ikke værd at nævne Mod eders Herrestand. 10 Naar I har den til Fader, Som er at lide paa, Og eders Kald ei lader Som Dovne ledig staa: Hvad da unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saalænge Gud vil sørge Og være eders Borg? 11 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette Meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om vel vort Lives Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 12 Kom dao, I fromme Hjerter, Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalgte Flok, Stræb kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok! Languages: Norwegian

O Menneske, vil du betænke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #353 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Menneske, vil du betænke Min bitre Pine og Død, Jeg vil dig igjen skjænke Liv for den evig' Død; Til mig skal du dig holde, Jeg haver Alt at volde, Jeg er den, dig har frelst. 2 Jeg har dig ikke betalet Med Sølv eller Guld saa rød, Men dig fra Djævelen taget Alt med min Pine og Død; Hvi est du da saa blinder, Og ei min Godhed kjender? Du selv forkaster dig. 3 Du attraar Verdens Ære, For den gjør du dig Flid, Man mine Bud at lære, Dertil har du ei Tid; Thi Verden, som dig skal daare, Den har du kjær saa saare, Mig har du slet forgjet. 4 Hvo Rigdom elsker mere End min Naade og Godhed, Hans Anslag skal ham besnære, Og blive ham evig led; Den Rigdom, som ei kan svige, Den findes i Himmerige, Os alle til Salighed. 5 Derfor lad dig nu nøie, O Menneske, hvo du est! Jeg skal dig vel tilføie Alt det dig tjener bedst; Din Salighed ei forsømme! Jeg skal dig ei forglemme Hos mig til evig Tid. 6 Se Liljerne i Enge, Hvor deilig' de mon staa! De har ei kjøbt for Penge Den Herlighed, de har paa: Selv Salomon var ikke Udi sit Kongesmykke Klædt saa som en af dem. 7 Se og til Himlens Fugle, Hvor Gud forsyner dem, De Dyr i deres Hule Har deres Føde af ham, Navnunger i deres Rede Han gier nok at æde, At ei de sulte ihjel. 8 Thi sørger ei og græder, I, mine Tjener kjær, For Føde og for Klæder! Jeg eders Sorrig b"r; Jeg vil eder vel forsyne, Agt I kun Ordene mine, Og hav eders Tro til mig. 9 Er Himmel og Jord da mine, Al Herlighed dertil, Hvi skulde jeg ei forsyne Dem, paa mig lide vil? Jeg Israel har bespiset, Og rette Vei dem viset Til det forjætted' Land. 10 Lad eder da paaminde, Og agt det ei for Skjemt! I skal det aldrig befinde, At jeg mit Folk har glemt; Forgjævers har Ingen raabet, Som paa mig haver haabet: Thi blive kun fast hos mig! 11 Tak, Lov, Pris, Hæder og Ære Ske Gud i Evighed For sin guddommelig' Lære, Som han har os beted! Han unde os, at vi kunde Hans Godhed ret begrunde Os alle til Salighed! Languages: Norwegian

Hvor godt er det i Jesu Arme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #354 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor godt er det i Jesu Arme Som Skjødebara at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene b"re, Hans Trofasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forbleven Og har sig med sit Blod forskreven At fOre dig den rette Vei. 2 Hvo vilde som en Hedning fare I alle Kummers Torne ind? Du kunde jo den Møie spare Og favne Jesum i dit Sind, Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme At se, hvad han fra Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jon nu indnu er ubeskaaret Og evig, evig bliver ved. 3 Hvad vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det Første givet, Dig og det Andet give vil; Den, Sjælen Himmelspise rækker Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Skal ogsaa legemet betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Naar du dig dem kun stiller for, Da ser du i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor; Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjær Mark og Skov til Paradiser Og mer end vi vor Herre priser. O, skam dig dog, bekymret Sjæl! 5 Se Lilien i grønne Dale, Hvo har vel smykket denne Brud? Den skulde, om den kunde tale, Dig skjelde for en Tidsel ud; Blandt torne ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomstres fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende Og vise dig til Gud hen op. 6 Der ser man dem i deres Smykke Til alle tider mildt at le, Saa Salomon i al sin Lykke Mod dem kun ringe var at se; KanGud et græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her ilive, Er ikke megen Kummer værd, En Ting er nødig ret at drive Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, nar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalgte Og alle dine Taarer talte, Har maalet al din Gang og Vei. O, lad dig det dog engang sige: Din Gud, han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei! Languages: Norwegian

Forsøger eder selv

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #355 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesus bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjelen frydefuld, Anselig, deilig rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesu lig. 3 Den øser altid af Sin Jesu rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesu kan den faa Alt hvad den ønsker sig, Hans Gunst opholder den Og gjør den seierrig. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i ordet lover, Og derfor, naar Gud vil, Sig ind i Modgang vover, Thi Troen føder Haab Af det, den har og ser, Gjør sig forsikret om, At finde altid mer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man ret befinder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Guds Fiender vare vi, Dog vilde han os skjænke Sin egen kjære Søn; Hvor Faa, som det betænke! Naar denne Kjærlighed I Hjertet bliver tændt, I Øieblikket er alt Had og Nid bortbrændt. 7 Hvad Gud gjør os, det bOr Vi gjøre mod vor Næste; Naar Nogen gjør os Ondt, Vi søge deres Bedste, At bøde Andres Trods, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og altid gjøre Godt. 8 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve sætter, Tro gjør Taalmodighed, Som alt det Tunge letter; Den dæmper Kjødets Knur Og tager Bønnen fat, Og ved, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 9 Man lærer derudi Sin egen Magt at kjende, I Bønnen Nat og dag Til Jesum sig at vende, Foragter da sig selv, Forbander Verdens Lyst Og søger Trøst og Kraft Af Jesu milde Bryst. 10 Man holder sig til det, Som Jesus os fortjente, Faar derved Kraft sit Pund Og Gaver at forrente, Staar af fra Verdens Skik Og Kjødets frækkesind, Og ser kun alt paa Gud, Hvor man gaar ud og ind. 11 Prøv, om til saadant Liv Du haver Troens Kræfter, Thi det er christi Liv, Som Troen str"ber efter; Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Til Godt: er dette nu At finde i dit Bryst? 12 O lad mig, Jesu, mig I Troen daglig øve, Saa skal mig ingen Ting Et helligt Liv berOve; Hvor Lyset er, der maa Jo Glandsen ytre sig. O, lær mig, at jeg ret Og altid følger dig! Languages: Norwegian

Farvel med dine Gange

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #356 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Farvel med dine Gange, Du vellystfulde Vei! Lad Andre paa dig prange, Jeg siger evig nei, Din Ende er for haard, Mig lyster ei at trine Paa Roser til den Pine, Som ingen Ende faar. 2 Farvel, du brede Stræde, Du ser mig aldrig mer! Bort, syndigt Selskabs Glæde, Som i din Jammer ler! Du er mig altfor led, Lod Andre tænke andet, Jeg kalder dig forbandet, Saa stor du er og bred. 3 Dig, rette Vie, jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa dig jeg nu begynder At trine, hvad jeg kan, At dræbe Kjød go Blod, Og Verdens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 4 Velan, I fromme Hjerter! Jeg følger eders Trop Igjennem mange Smerter Til Himlens Glæde op; Lad møde, hvad der maa, Det har slet ingen Fare, Naar vi den Ondes Snare Kun ret forbi kan gaa. 5 O Jesu, se, hvor farlig Er vores Vandringsfærd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og vær os altid nær! Vis os, hvordan vi skal I dine Fodsport ile, Saa kan vi snart os hvile I Himlens Brudesal! Languages: Norwegian

O, vilde du betænke

Author: Ukjendt; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #522 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evig; Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom her begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Gran, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O vilde du betænke

Hymnal: Kirkesalmebog #522 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O, vilde du betænke

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #522 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Kirkesalmebog #523 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og fegler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok. Languages: Norwegian

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: Ulrik von Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #524 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Hymnal: Kirkesalmebog #524 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524a (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rekker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524b (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og havd der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomster fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Sørg, o kjære Fader, du

Hymnal: Kirkesalmebog #525 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Sørg, o kjære Fader, du, Jeg vil ikke sørge, Ikke med bekymret Hu Om min Fremtid spørge; Sørg du for mig al min Tid, Sørg for mig on Mine, Gud, almægtig, naadig, blid, Sørg for alle Dine! 2 Sørg for Legem og for Sjæl, Medens her jeg bliver! Jeg dem udi Ve og Vel Til dig overgiver. Sørg, o kjære Gud, især For mit Hjertes Tanker. At de, hvorsomhelst jeg er, Aldrig fra dig vanker! 3 Sørg for, at jeg dine Ord Til min Død adlyder, Af min Daab og Jesu Bord Stedse Kraften nyder! Sørg for al vor Ørvighed Og for dem, som lære, Sørg for dem, som i sin Sved Her og der sig nære! 4 Sørg, naar jeg til Hvile gaar, Og mit Øie blunder; Sørg, naar jeg igjen opstaar Og til Arbeid skynder! Sørg saa for mit Kald og Stand, Haand og Mund og Hjerte, For den Gjerning, som jeg kan, For min Fryd og Smerte! 5 Sørg for Gods og Hus og Hjem, For mit Navn og Ære! Heller ikke Korset glem, Som jeg her maa bære! Sørg, o Gud, for hvert et Fjed, Som jeg her skal træde, Sørg, at jeg herfra i Fred Farer til din Glæde! Languages: Norwegian

Pages

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Connect

Search

Collections

Discover

Pages