Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 50 of 102Results Per Page: 10 20 50

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Author: Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #531 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalgt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesus, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian

O Jesus, du er min!

Author: Henrik Neusz; Ukjendt Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #532 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Jesus, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig mer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de udvalgtes Kor. 3 O Jesus, drag du mig, At løbe efter dig, Ak lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler mer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesus, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesus, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din; Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfægte, Naar Jesus kun er min. Languages: Norwegian

Jesu, din søde Forening at smage

Author: Ukj.; P. J. Hygom Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #310 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Viis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Viis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Leed mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Rek mig tillige din kraftige Haand, At jeg herefter min Vandring maa føre Ret som en Kristen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog det Aasyn ei evig for mig! Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe, Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe, Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt! Fordum du sagde: De maatte vansmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa,– Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu, nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, saa faa I og finde! Saa har de sanddrue Læber jo sagt. Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian Tune Title: [Jesu, din søde Forening at smage]

Ak Fader lad dit Ord, din Aand

Author: Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #230 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Ak Fader, lad dit Ord, din Aand Dog ret saa Overhaand! Og se hvor fuld din Urtegaard Af Torn og Tidsel staar! Din Vekst du har vel her, Men, ak, hvor tynd den er! Hvor lidet er dog Kraften kjendt Af Ord og Sacrament! 2 O Jesu, Jesu, kom dog snart At se din Vingaards Art! Af Døbte vrimler Stad og Land Men hvor er Troens Brand? Hvad hjælper det, vi veed, Du Døden for os leed, Naar vi ei staa mod Satans Verk I Troen frisk og sterk? 3 O Helligaand, for dig vor Skat Vi græde Dag og Nat, Kom, giv os samme Lys og Kraft, Vor' Formænd før har havt. Da Kristendommen stod Som Træ med sterkest Rod Og Krone fuld af Frugters Sne Og Purpur! Lad det ske! Languages: Norwegian Tune Title: [Ak Fader lad dit Ord, din Aand]

Gladelig vil vi Halleluja kvæde

Author: M. B. Landstad; J. Agricola Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #512 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Gladelig vil vi Halleluja kvæde, Hjertet skal lege for Herren af Glæde; Gud giver Synderne til og udsletter, Tungeste Sorgen af Hjertet os letter! 2 Alt, hvad der lever paa Jorden, skal love Herren saa liflig som Fuglen i Skove; Veien og Livet i Kristus er fundet, Døden og Djævelens Magt overvundet! 3 Alle, som tro, gjør han Miskund og Naade Trøster og hjælper i værende Vaade, Trofast i alle de Evigheds Dage Efter sit Ord, som kan aldrig bedrage. 4 Gud være lovet, os løste af Vaanden! Gud være lovet med Sønne og Aanden, Han, som har været og er uden Ende, Sand Gud, for Syndere salig at kjende! Languages: Norwegian Tune Title: [Gladelig vil vi Halleluja kvæde]

Med Sorgen og Klagen hold Maade

Author: P. Hegelund; Prudentius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #528 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen hold Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det Guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian Tune Title: [Med Sorgen og Klagen hold Maade]

Naar jeg betænker Tid og Stund

Author: Niels Pedersen Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #530 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag, Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Been Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Ormens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist' sin Brod, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Traads Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesus Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Stat du med mig, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Dauden gjenom Verdi gjeng

Author: Blix Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #756 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Sixteenth Sunday after Trinity Sunday; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Dauden gjenom Verdi gjeng Og vil rydja Liv or Lande, Mansens Barn som Blom i Eng Bleiknar fyr hans kalde Ande. Under denne kalde Ande. Under denne myrke Magt Er alt Liv paa Jordi lagt. 2 Ja vaart Liv er veikt som Høy, Og som Graset all vaar Søma. Graset visnar, Blomar døy Og fyr alle Vindar røma: Mannen døyr, men n"ste Vaar Blomen Gull paa ravi straar. 3 Jesus gjenom Verdi gjeng, Han kann Dauden slaa med Velde! Livet han til Løysepeng Gav fyr oss, som burt var felde. Difyr Livet paa hans Ord Fagert fram or Gravom gror. 4 Jesus ut til Nain fer, Paa sin Veg han Dauden møter. Sjaa ein mann til Jord dei ber, Og det syn hans Hjarta grøter: Enkja fylgjer ut sin Son, Ber til Grav si sidste Von. 5 Vonlaus Veg er tung og lang. Moderhjartat maa vel graata, Der ho gjeng den tunge Gang, Grundar paa den myrke Gaata: Kvi detunge Livet brest, Som det stend i Bløming best. 6 Jesus segjer: "Ikkje graat!" Med eit ord han stiller Taara, Vender Graat til Gledelaat; Sjaa, der skrid han fram til Baara, Segjer: "Upp du Daude statt!" Og til Liv han vaknar att. 7 Jesus, naar min Time slær, Og eg hardt i Striden stender, Statt meg daa i Naade nær, Lyst til Versa dine Hender! Seg eit Ord og Dauden driv! Spæv meg inn til evigt Liv! 8 Fylg meg, Frelsar, i den Stund, Naar eg vandrar her or Stova! Fylg meg til den stille Lund, Der eg til din Dag skal sova! Paa mi Grav det Merke skriv: "Ed Uppreisning er og Liv." 9 So eg skal i heilag Ro Kvila til den store Dagen, Daa di GrOda upp skal gro Herleg i den vigde Hagen, Brydda so med dine Born Som eit Livsens Sædekorn. Languages: Nynorsk

Ver glad, mi Saal, og far med Fred

Author: Jak. Joh Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #757 (1897) Topics: Hymns for the Church Year Sixteenth Sunday after Trinity Sunday; Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Ver glad, mi Saal, og far med Fred, Naar eingong du skal stiga ned Imillom Daudens Skuggar! Fylg med din Frelsar Jesus Krist! Han aldri vil deg leida mist. Hans Kjærleik mildt deg huggar Og inn til Ro deg ruggar. 2 Naar veik eg ligg paa Sottarseng, Og Daudens Dimma um meg heng, Og kaldt eg skjelv og svitar, Skal Jesus med sin Hyrdingstav Meg trufast føra gjenom Grav. Han ei sin Arm meg neittar, Naar hadast paa det leitar. 3 Han til Guds Høgje Soning fann, Mi store Sak han herleg vann Og førde vel til Ende. Sitt Liv fyr meg han gav i Bot, Og Logi, som meg var imot, Gud Fader fullnøgd kjende Og upp mitt Skuldbrev brende. 4 Alt det, som her eg missa kann I Skilnads og i Saknads Land, Det litet segja vilde. Vert eg fraa mine kallad burt, Den Skilnad vert daa fulla kort. Vaar Gud og Fader milde Han samla skal dei Skilde. 5 Her ligg i Myrker min Forstand, Her gjeng eg i eit Skuggeland; Den tronge Hytta stengjer Fyr Hugen som til Himmels ber. Der ser eg Herren, som han er. Der Anden Hutta sprengjer Og stig med løyste Vengjer! 6 Han er vel saar, den Yvergang; Men vert enn Stigen trong og lang, Han daa til Livet fører. Ved Naadens Ljos eg Vegen finn Til Himmelen og Herren inn, Der ingen Trong meg rører, For Herren sjølv meg nører. 7 Aa store Dag og sæle Tid, Daa eg f"r sjaa Guds Aasyn blid, Som ingen her kanntentja! Der Heilage forutan Tal I Jesu ljose Straalar skal Som klaare Soler blenkja, Og aldri Sky deim krenkja! 8 Kvat skal eg sjaa og skyna daa, Naar Dusti, som eg ser ifraa, Mi Syn skal ikkje skyggja! Der skal eg, vigd til evig Fred, Meg i Guds Kjærleik søkkja ned Og der faa du og byggja Og inkje annat hyggja. 9 Du Trøyst, kor er du ljuv og blid! Og naar eg strider sidste Strid, Du gjenom meg skal strøyma! So skal eg giva glad me And Uti min store Skapars Hand Og Jesus aldri gløyma. Den Bon eg trutt vil gjøyma. Languages: Nynorsk

Jesus er mit Haab og Trøst

Author: Fr. Rostgaard; Luise Henriette Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #565 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Jesus er mit Haab og Trøst, Han, min Frelser, er i Live, Derfor jeg med Fryd og Lyst Al Tid mig tilfreds vil give, Hvad endog mig Dødens Stund Gi'r for Tanker mangelund. 2 Jesus Krist, min Frelsermand, Lever vist, og jeg skal skue Ham i det forjætted' Land, Hvorfor skulde jeg da grue? Han er Hoved, jeg et Lem, Han med sig mig fører hjem. 3 Jeg til ham med Haabets Baand Uopløselig er bunden, Saa skal og minTroes Haand Fæstet i ham blive funden, Saa mig aldrig Døden kan Skille fra min Frelsermand. 4 Jeg er Kjød og ganske vist Maa til Støv og Aske vorde, Men min Frelser, Jesus Krist, Skal opvække mig af Jorde, At jeg maa i Evighed Se ham i hans Herlighed. 5 Da skal atter denne Hud Disse Lemmer omkringgive, Ja i dette Legem Gud Skal af mig tilbedet blive, Og i dette Kjød jeg skal Jesus se i Himlens Sal. 6 Disse mine Øine og Ham, min Frelser, skulle kjende, Jeg, jeg selv–forklaret dog– Af hans Kjærlighed skal brænde, Saa at ingen Deel hos mig Være skal forkrænkelig. 7 Hvad her findes sygt og svagt, Friskt og herligt der skal møde, Jordisk vorder jeg nedlagt, Himmelsk staar jeg op af Døde, Her jeg bort naturlig gaar, Der et evigt Liv jeg faar. 8 Mine Lemmer, værer fro! Kristus bærer eder alle; Skal I end i Graven bo, Han herud vil eder kalde, Naar Basunens sterke Lyd Høres til de Frommes Fryd. 9 I kan le ad Satans List Og ad Dødens Falde-Snare, Thi igjennem Luften vist I til Jesum skulle fare, Da skal sorg og Vedermod Ligge under eders Fod. 10 Kun at eders Aand sig maa Ud fra Verdens Lyster rive, Sjælens himmelske Attraa I maa eder overgive! Helliger da eder til Himlen, hvor I være vil! Languages: Norwegian Tune Title: [Jesus er mit Haab og Trøst]

Salig' er de Døde, hine

Author: Landstad; F. G. Klopstock Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #632 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Salig' er de Døde, hine Som dø i Herren, ingen Pine Skal nodensinde røre dem; Aanden siger, at de hvile, Og brudte ere Dødens Pile, De fundet har et Fredens Hjem! Og deres Gjerning al Dem hisset følge skal. Lover Herren! som vel har gjort; Dem, som gik bort, Han favner inden Himlens Port. 2 Tak, Tilbedelse og Ære, Magt, Visdom, Herlighed skal være Guds Lam, som Verdens Synder bar! Skare, som har overvundet, Som har din Seiers-Krone fundet, Pris Lammet, som opofret var! Han gik for os i Grav, Vi staa med ham deraf, Synge Seier-og Glaædeskvad I Englerad, I Herrens Lys og Himlens Stad! 3 Ikke Maanen, ikke Solen, Et bedre Lys fra Naadestolen Er Krist, Guds Søn, vor Herre bold; Dagen, hvortil vi har stundet, Nu, Gud ske Lov, er den oprundet, Vor Herre self er Sol og Skjold! Nu græde vi ei meer, Det Gamle ude er, Halleluja! Her er det Ny! Bort Gravnats-Sky! Rind op, Guds store Morgengry! Languages: Norwegian

Med Sorgen og Klagen hold Maade

Author: Aurel. Prudentius; Peder Hegelund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #528 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen hold Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian

Naar jeg betænker Tid og Stund

Author: Niels Pedersen Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #530 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag', Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Ben Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Slangens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist sin Braad, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Trods-Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesus Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Staa du med mig, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Drag, Jesu, mig

Author: F. Fabricius; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #414 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Drag, Jesu, mig Op efter dig! Saa følger jeg med Længsel, Siden du, o Jesu, gik Ud af Verdens Trængsel. 2 Drag, Jesu, mig Op efter dig Fra Verdens Myre-Tue, At jeg ikke mere skal Al dens Jammer skue! 3 Drag, Jesu, mig Op efter dig Med Zions Brudeskare! Thi jeg kunde ellers let Vild i Verden fare. 4 Drag, Jesu, mig Op efter dig Til Himlens Fryde-Bolig! Verden er for dine Børn Vildsom og urolig. 5 Drag, Jesu, mig Op efter dig, Til Himmels op at fare, Der at staa med Glædesang I Guds Børneskare!

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #531 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian

Jesu, din søde Forening at smage

Hymnal: Kirkesalmebog #310 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Viis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Viis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar, Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Leed mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er, jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg herefter min Vandring maa føre Ret som en Kristen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due, Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Rense mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog det Aasyn ei evig for mig! Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømte, Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe, Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe, Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt! Fordum du sagde: De maatte vansmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa,– Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu, nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt: Beder og leder, saa faa I og finde! Saa har de sanddrue Læber jo sagt. Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian

At sige Verden ret Farvel

Hymnal: Kirkesalmebog #547 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian

At sige Verden ret Farvel

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #547 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 At sige Verden ret Farvel I Livets Gry og Livets Kvæld Er lige tungt at nemme; Det lærtes aldrig her paa Jord, Var, Jesus, ei du i dit Ord Hos os, som du er hjemme. 2 Hvor tidt hos dig end Trøst jeg fandt, Naar Hjertet skalv og Graaden randt, Og Verdens Bølger bruste, Ved Støvet hænger dog min Sjæl, Og Ormen bider i min Hæl, Skjønt du dens Hoved knuste. 3 O Jesu, Herre, Broder sød, Du kjender bedst den bitre Død, Du har den overvundet; Vor Skabning grandt og kjender du, Og veed, vi alle se med Gru Vort Timeglas udrundet. 4 O kom du, som engang jeg veed, Du i din Faders Herlighed Skal klart dig aabenbare, Var det i Gry, var det i Kvæld, Jeg skyndte mig med kort Farvel I Sky til dig at fare. 5 Men kommer Døden førend du, Kom da i Løn, og kom ihu, Hvor mørkt der er i Graven; Omstraal mig, saa jeg glemmer den, Salv Øiet paa din syge Ven, Saa jeg kan se Gudshaven! 6 Kom i den sidste Nattevagt I en af mine Kjæres Dragt, Og set dig ved min Side; Og tal med mig som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igjen Og glemme al vor Kvide! 7 Kom som du vil! jeg veed det vist, Du selv har sagt, at her og hist Du kjendes vil paa Røsten, Den Røst, hvorved, traads Verdens Larm, Os Hjertet brænde kan i Barm Og smelte hen i Trøsten. 8 O, lad mig i min sidste Stund Det høre af din egen Mund, Som Aand og Liv kan tale, Hvor godt der er i Himmerig, Og at du Rum har redt til mig I dine lyse Sale! 9 Før Døden med en iskold Haand Gjør Skjel imellem Støv og Aand, Bortvifter Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, Som Barnet ved sin Moders Bryst, I dine Frelserarme. Languages: Norwegian

Med Bøn jeg Støv og Muld

Hymnal: Kirkesalmebog #407 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med Bøn jeg Støv og Muld For Gud fremtræder, Jeg beder ei om Guld Og Verdens Glæder, Men jeg har større Ting min Gud, at sige, Ei mindre end som saa: Jeg beder om at faa Alt Himmerige! 2 Jeg kommer her til dig, Min kjære Fader, Thi Jesus sender mig, Og hilse lader, At du for hans Skyld mig vil naadig høre, Jeg kommer i hans Navn, Det vil udi din Favn Som Barn mig føre. 3 Jeg kysser paa din Haand, Om Naade beder, At du ved Sandheds Aand Ret Vei mig leder! Mit Hjertes Mulm og Mørke meer opkalrer, Og sender Lyset ind, Som alle mine Trin Fra Fald bevarer! 4 Mit Hjerte vides ud Af Tak og Bønner, Du selv, o kjære Gud, Dem ser og skjønner; Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde, Der er jeg glad og stil, Gjør med mig hvad dit vil, Al Naadens Kilde! 5 Naar du et Reisebud Til mig vil sende, Naar Lyset slukkes ud, Mit Liv har Ende, Da lad din Aand den søde Trøst mig give, At jeg i Himmerig, Som Jesus kjøbte mig, Skal evig blive! 6 Da kan med Ro og Fred Jeg gaa til Hvile, I Dødens kolde Sved Forklæret smile, Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde, Og gaa med vunden Sag En evig Sabbatsdag At helligholde! Languages: Norwegian

Jesus! the very thought of Thee

Author: Bernard of Clairvaux; Edward Caswell Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #284a (1908) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus! the very thought of Thee With sweetness fills my breast; But sweeter far Thy face to see, And in Thy presence rest. 2 Nor voice can sing, nor heart can frame, Nor can the mem'ry find A sweeter sound than Thy blest Name, O Savior of mankind! 3 O hope of ev'ry contrite heart, O Joy of all the meek! To those who fall, how kind Thou art, How good to those who seek! 4 But what to those who find? ah, this Nor tongue nor pen can show. The Love of Jesus, what it is, None but His loved ones know. 5 Jesus, our only Joy be Thou! As Thou our Prize wilt be: Jesus, be Thou our Glory now, And through eternity! Languages: English Tune Title: EVAN

Naar jeg betænker Tid og Stund

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #357 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Naar jeg betænker den Tid og Stund, Som jeg af Verden skal fare, Mit Hjerte fryder saa mangelund Som Fuglen ved Dagen den klare. Det er den Dag, Da al min Klag', Min Sorrig og Jammer faar Ende, Til Glæden sød I Abrahams Skjød Kommer jeg fra dette Elende. 2 Jeg ved, men Frelser Jesus Christ I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde opvækker vist, Med denne min Hud omgiver, Mit Kjød og Ven Uden Bræk og Men Skal skinne som Solen den klare, Guds Ansigt blid Skal jeg altid Beskue aabenbare. 3 Er jeg end fuld af Synd og Last, Som jeg haver her bedrevet, Dermed det evige Liv forkast, Og Dødens Fange er blevet; Det er min Trøst, At Jesus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Han traadde for mig Mod Døden i Krig, Min Frelser er han vorden. 3 Ligesom vi alle af Adams Fald Ere Dødens Skyldnere vorden, Saa haver Christus vor Synd betalt Alt med si Død eden haarde; Min Synd og Last Er paa ham kast, For dennem han Fyldest gjorde; Jeg ved hans Død Og blod saa rød Med Gud forligt er vorden. 5 Slangens Hoved er søndertraadt Af Kvindens Sæd den rene, Den grumme Død haver mist sin Braad, Den borttog Christus alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Over mig skal den ei raade. Trods Satan og Død Og Helvedes Glød, De kunne mig Intet skade. 6 Paa Korset døde Christus for mig Og lad sit Legem begrave, At jeg skal leve evindelig, Med hannem Himmerige have; Til min Retfærdighed, jeg ved, Er han igjen opstanden, Min Jammer og Nød, Min Synd og Død tog han alene til Fange. 7 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Christo din Herre! Thi Døden, som før var Syndens Sold, Til Gode skal dig nu være; Straf var din før, Nu er den en Dør, En Gang til Himmerigs Rige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorrig med den bortviger. 8 Du tø ei frygte, hvor du kommen hen, Naar du af Verden vige, Dig favner en tryg og fuldtro Ven, Som dig vil aldrig svige, Christus, Guds Søn, Gjorde for dig Bøn, At du skulde hos hannem blive, I Glæden og Ro Han altid bor, Den vil han dig og give. 9 Et Sovekammer skal være min Grav, Mit Legem sig der skal hvile, Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler; Gak ind min Sjæl, Og hvil dig vel, Det Onde lad overfare, Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 10 Retfærdig Gud og Fader blid, Din Visdom kunde det raade, At Nade og Retfærdighed Ved Magt kunde blive haade; Hvo Synden gjør, Han rettelig bør, det kan ei andet være; Vor Død og Grav Er Syndens Straf, Retfærdighed det begjærer. 11 Saa vilde og Guds Barmhjertighed, Vi skulle igjen opstande Til evigt Liv og Salighed Alt i de levendes Lande; Lide vi her Nød Og blive død, Vi maa dog ei fordærves, Vi skulle opstaa, I Himmerig gaa, Det haver os Christus forhvervet. 12 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter foringen Vaade; Christus mit Liv er visselig, Og Døden er mig en Baade, Dør jeg end her, Jeg lever dog der, Mit Liv der først der begyndes Med Glæde stor I Englechor, Som aldrig skal forsvinde. 13 Naar du vil kalde, o Herre sød, Tilrede vil jeg da være, Min Sjæl med Fryd i Abrahams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesu Christ, Som Døden vist For mig paa Korset taalte, I Dødens Krig Du stat mig bi, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #358 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Herre Jesu Christ, sand Menneske og Gud, Som Banghed, Pine og sorrigfuldt Mod For mig led indtil Korsets Død Og frelste mig fra den evige Død: 2 Jeg beder for din Pines Skyld, Vær mig arme Synder naadig og huld, Naar jeg er stedt i Dødens Nød, Og strider med den bitre Død; 3 Naar Øinene briste og Synet forgaar, Naar Ørene ei længer at høre formaar, Naar Tungen kan ei tale mer, Og Hjertet af Angest forknuset er; 4 Naar mig forgaar al min Forstand, Og intet Mennesk' mig hjælpe kan, Din Hjælp, o Jesu Christ, mig send, Stat mig bi i min sidste End'! 5 Og før mig af denne Jammerdal, Forkort mig ogsaa Dødens Kval; De onde Aander fra mig driv, Og med din Aand steds' hos mig bliv! 6 Indtil af Legemet gaar min Aand, Herre annam den da i din Haand; Lad Legemet sove sove uden al Plag' I Jorden til den yderste Dag! 7 En glædelig Opstandelse mig giv, Min Talsmand du paa Dommedag bliv, Og paa min Synd ikke mere tænk, Det evige Liv mig naadig skjænk! 8 Som du og haver tilsagt mig I dit Ord, derfor tror jeg dig: Jeg eder siger sandelig: Hvo mit Ord holder og tror paa mig. 9 Til Dom ei kommer sig til Nød, Og skal ei smage den evige Død, Om han endskjønt dør timelig, Dog er det ham ei skadelig; 10 Men jeg vil selv med kraftig Haand UdfOre hannem af Dødens Baand, Og til mig tage i met Rog' Der skal han da med mig tillig' 11 I Glæde leve evindelig, Dertil hjælp os, Herre, naadelig! O Herre, forlad os al vor BrOst, Og styrk os vel med Skriftens Trøst, 12 At vi med god Taalmodighed Med Tro, med Haab, med Flittighed Dit Ord beholde stadige, Til vi hensove salige! Languages: Norwegian

Kom, Menneske, betragte mig!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #359 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Kom, Menneske, betragte mig! Du er, jeg var ilive, Paa Jorden har jeg lignet dig, Hvad jeg er, skal du blive; Jeg gik foran, mig følger du, Tænk derfor ei i Sid og Hu, At du kan Død undvige! 2 Bered dig, gak fra Verden ud, Betænk dit Lives Ende! Naar man foragter Dødens Bud, Har man den tidt ihænde! I Dag er det tilfaldet mig, I Morgen kan det gjælde dig, Ja mulig denne Aften. 3 Sig ei: jeg er af Ungdoms Flok, Jeg kan her længe blive; Ak nei, du snart er gammel nok Den Aand fra dig at give; Det meget snart med dig er gjort, Ei Døden agter Alder stort; Hvi vil du Andet tænke? 4 Ak, ak, det er at klage værd, Og maa vel Sindet krænke, At Mangen ei sin Sjæl har kjær, Ja vel iblandt tør tænke, Han ei i Ungdoms Blomster dør, Da dog vi tidt Exemple hør, At Døden Unge gjæster. 5 Hver Gang du aander, du en Part Af Livet fra dig giver; Naar mindst du venter Dødens Fart, Dens Følgesvend du bliver; Du Regning gjør paa tusind' Fjed, Fra Graven knap en Fingers Bred, Du Døden bær i Barmen. 6 Sig ei: jeg er ret frisk og fund, Mig smager det, jeg spiste; Ak, det kan ske, at denne Stund Afpasses din Ligkiste; Hvo ved, lm du i Dag ei nød Den sidste Mad, det sidste BrOd, Bered dig da til Døden! 7 Du levnet er en Røg, en Svamp, Et Glas, en Sne, en Skygge, En Drøm, en Gnist, et Løv en Damp, Hvorpaa man ei kan bygge; Naar man sin Tanke midst har sat Til Døden, heder det god Nat, Jeg engang her har været. 8 Idet du lever, lev da saa, At du kan salig blive1 Du ved ei, naar og hvor du maa Dig Døden overgive; Ak, tænk dig om, dit Hus beskik, Tænk dog, du om et Oieblik Kan staa i Evigheden! 9 Du er da færdig eller ei, Du ligevel maa vandre, Naar du skal gaa al Kjødets Vei, Det gaar dig som de Andre; Lad derfor det erindre dig: Opstandelsen vil vorde lig Din Død og Livets Ende. 10 Ak, tænk ei, det har ingen Nød, Jeg Pønitens' vil gjøre, Naar Sygdom varsler om min Død, Gud skal mig ve bønhøre; Hvo ved, om du en Sygdom faar, Om du ei brat fra Tiden gaar, Hvor gaar det da dig Arme! 11 Tilmed, hvo som i Sikkerhed Frit synder paa Guds Naade, Han paa det Sidste stødes ned I Helved-Ve og Vaade; Dø derfor daglig, før du dør, At du kan undgaa Stans Klør, Naar Gud vil Verden dømme! 12 I hvad du gjør, gjør hvert et Fjed I Dødens søde Tanker, O tænk: mon jeg og er bered, Om han paa Døren banker? Kan jeg og glad i Graven gaa? Kan jeg og for min Gud bestaa? Saa er din Død til Livet. 13 Saa bliver du fra Døden fri, Naar Gud til Doms vil komme, Til Fred og Fryd lodtagen i Guds rige hos de Fromme; Vær færdig da, at Døden kan Afslutte al din Jammerstand; Tænk Menneske, paa Enden! Languages: Norwegian

Jesu, din søde Forening at smage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #360 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Jesu, din søde Forening at smage Længes og trænges mit Hjerte og Sind; Riv mig fra alt det, mig holder tilbage, Drag mig i dig, min Begyndelse, ind! Vis mig ret klarlig min Jammer og Møie, Vis mig Fordærvelsens Afgrund i mig, At sig Naturen til Døden kan bøie, Aanden alene maa leve for dig! 2 Styrk mig ret kraftig i Sjælen derinde, At jeg kan finde, hvad Aanden formaar; Tag dig til Fange min Tale og Sinde, Led mig og lok mig, saa svag som jeg gaar! Mig, og hvad mit er jeg gjerne vil miste, Naar du alene i Sjælen maa bo, Og sig omsider paa Døren maa liste, Hvad som forstyrrer min inderlig' Ro. 3 O, hvo der kunde det Ene kun lære, Sig at opofre med Hjerte og Hu! O, maatte Jesus mit Alting kun være! Jeg er, desværre, langt borte endnu; Jesu, som gav mig et hørende Øre, Ræk mig tillige din kraftige Haand, At jeg Vandrig herefter maa føre Ret som en Christen i Helligheds Aand! 4 Hør dog, o Jesu, din kurrende Due! Hyrde, opsøg dit vildfarende Lam! Bær mig blandt Myrrha en lædskende Drue, Lutre mit Hjerte fra Synd og fra Skam! Lad mig i Bogstavens Væsen ei blive, Som kun udvortes gjør ærbar og sin; Aanden lad Loven i Hjertet indskrive, At jeg i Sandhed maa kalde mig Din! 5 Jesu, naar vil du dog skaffe mig Hvile? Byrden den trykker, ak, tag mig den af! Naar skal jeg se dig ret venlig at smile? Reis dig at true det brusende Hav! Kjærligste Jesu, du maa dig forbarme, Skjul dog dit Ansigt ei evig for mig, Ædleste Rigdom for aandelig Arme, Fyld mit, det udtømmede Hjerte med dig! 6 Lad mig, o Jesu, forgjæves ei raabe! Se dog hvor Sjælen er hungrig og træt! Lad os, Immanuel, være tilhobe! Har jeg dig ene, saa bliver jeg mæt; Fordum du sagde: De maatte forsmægte, Dersom jeg lader dem hungrige gaa; Evige Kjærlighed, kan du da nægte Sjæle, der hungre, en Smule at faa? 7 Naadigste Jesu! nu vil jeg mig binde Ved din den dyre Forjættelses Pagt! Beder og leder, saa faa I og finde; Saa har de sanddrue Læber jo sagt; Jeg vil med Kvinden af Kanaans Egne Raabe dig efter, og bliver ei stil, Før du paa Bønnen til Slutning maa tegne: Amen, ja Amen, dig ske, som du vil! Languages: Norwegian

Troen, Haabet, Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #361 (1890) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Troen, Haabet, Kjærlighed Ere gode Dyder, Og det Ærezir, hvormed Christne bedst sig pryder; Der kanIntet lignes ved Af det, Verden haver; Troen, Haabet, Kjærlighed Ere stor Gaver. 2 Troen en en fast Tillid, At man ikke tviler, Men i Christ vor Frelser blid Roligen sig hviler; Troen er den stærke Haand Og det trygge Anker, Som fra Jesum, Gud og Mand, Ingenlunde vanker. 3 Troen sønderbryde kan Djæv'lens gloend' Pile, Troen lader ingen Mand I sin Synd fortvile, Troen ved sin Frelsers Blod Stiller Herrens Vrede, At en Synder i sit Mod Finder Trøst og Glæde. 4 Troen til den Herre Christ Verdenovervinder, Og forsager Kjødets Lyst, Hvilken snart forsvinder; Troen udi Angst og Nød Fast ved Jesum hænger Og til Gud i Liv og Død Sig igjennemtrænger. 5 O min Jesu, mig forlen Troen i mit Hjerte, Naar den svære Syndens Sten Gjør mig Angst og Smerte; Lad ei Lyst, Frygt og Fortræd Mig fra Troen vende, Giv mig god Bestandighed Til min sidste Ende! 6 Haabet ved den sande Tro Altid sig befinder, Og til Hjertefryd og Ro Al Nød overvinder; Haabet udi Angst og Brøst Sig ved det opretter, Som Gud os til Sjæletrøst I sit Ord forjætter. 7 Haabet, hvad som man ei ser, Venter af Guds Naade, At han vil, som ogsaa sker, Hjælpe udaf Vaade; Det er sandt, et stadigt Haab Lader ei beskjæmme, Hvo derved gjør Bønnes Raab, Han tOr sig ei græmme. 8 Haabet udi Nød og Strid, Naar vi bittert gr"de, Bier efter Herrens Tid, Naar han selv vil redde; Varer det end Dag og Nat, Haabet dog saa siger: Jeg er ei af Gud forladt, Han fra mig ei viger. 9 O min Jesu, Tro paa dig Ingen gjør til Taabe; Giv, at jeg kan inderlig Paa din Godhed haabe, Lad mig med Tallmodighed Din Hjælp altid vente, Indtil du mig vil i Fred Op til Himlen hente! 10 Kjærlighed af Troens Kraft Ind i Hjertet flyder Og som gode Træers Saft Ud i Frugter bryder; Kjærlighed gaar ind til Gud Og er altid rede Til at vandre i hans Bud Med stor Lyst og Glæde. 11 Kjærlighed og vender sig Til sin arme Næste, Tjener hannem uden Svig Paa det Allerbedste; Kjærlighed er ikke lad Dennem Godt at gjøre, Som imod os Strid og Had Uden Aarsag føre. 12 O min Jesu, du jo kan, Ville du mig lære, Til min Gud og til hver Mand Kjærlighed at bære; Du, som for mig Døden led, Elsk mig her ilive, Lad mig udi Kjærlighed Evig hos dig blive! Languages: Norwegian

Med Bøn jeg Støv og Muld

Author: Landstad; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #407 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med Bøn jeg Støv og Muld For Gud fremtræder, Jeg beder ei om Guld Og Verdens Glæder, Men jeg har større Ting min Gud at sige, Ei mindre end som saa: Jeg beder om at faa Alt Himmerige! 2 Jeg kommer her til dig, Min kjære Fader, Thi Jesus sender mig, Og hilse lader, At du for hans Skyld mig vil naadig høre, Jeg kommer i hans Navn, Det vil udi din Favn Som Barn mig føre. 3 Jeg kysser paa din Haand, Om Naade beder, At du ved Sandheds Aand, Ret Vei mig leder! Mit Hjertes Mulm og Mørke meer opkalrer, Og sender Lyset ind, Som alle mine Trin Fra Fald bevarer! 4 Mit Hjerte vides ud Af Tak og Bønner, Du selv, o kjære Gud, Dem ser og skjønner; Jeg lægger mig ind til dit Hjerte milde, Der er jeg glad og stil, Gjør med mig hvad dit vil, Al Naadens Kilde! 5 Naar du et Reisebud Til mig vil sende, Naar Lyset slukkes ud, Mit Liv har Ende, Da lad din Aand den søde Trøst mig give, At jeg i Himmerig, Som Jesus kjøbte mig, Skal evig blive! 6 Da kan med Ro og Fred Jeg gaa til Hvile, I Dødens kolde Sved Forklæret smile, Da kan med Fryd jeg mine Hænder folde, Og gaa med vunden Sag En evig Sabbatsdag At helligholde! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Emilie Juliane; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #527 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hænde, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesus intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesus jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: F. Rostgaard Hymnal: Kirkesalmebog #527 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi, medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskeds-Time god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskeds-Time god! Languages: Norwegian

Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?

Author: Fr. Rostgaard; Aemilie Juliane Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #527 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvo veed, hvor nær mig er min Ende? Se Tiden meget hastig gaar! Hvor let, hvor snart kan det sig hende, At jeg herfra at vandre faar? Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 2 Det kan langt anderledes blive Med mig, før Dagen vorder endt, Thi medens jeg er her i Live, Jeg med Døds Fare er omspendt. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod, Min sidste Afskedstime god! 3 Lær mig, o Gud, ret at betænke Min Død, og, naar jeg segner ned, Min Sjæl i Jesu Saar at sænke, Og dø i sand Bodfærdighed! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 4 Fra Verden, som er fuld af Fare, Lad mig i Tide sondre mig, At, naar du kalder, jeg kan svare: Mit ske, som det behager dig! Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 5 Dæk al min Synd, o milde Fader, Med Kristi dyre Værdskyld til! Min Tro paa den sig fuldt forlader, I den jeg Hvile finde vil. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 6 Fra Jesu intet mig skal rive, Ei Livet og ei Dødens Bud, Hans Ord min Trøster-Stav skal blive, Thi han min Herre er og Gud. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 7 Min Jesum jeg mig iført haver, Da jeg blev døbt i Daabens Vand, Du derfor mig med Trøst begaver, Og som dit Barn mig tager an. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 8 Mig Jesus æde lad og drikke Sit sande Legeme og Blod, Thi glemmer han mig vistnok ikke, Jeg bliver hans, han er mig god. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 9 Saa lad mit Endeligt kun komme! Min Jesus Omhu for mig bær, At det skal vorde mig til Fromme, Som med hans Blod saa prydet er. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! 10 Imidlertid jeg mig fornøier I ham, og dør i største Ro; Jeg er tilfreds, som Gud det føier, Og har til ham en stadig Tro. Min Gud, gjør dog for Kristi Blod Min sidste Afskedstime god! Languages: Norwegian Tune Title: [Hvo veed, hvor nær mig er min Ende?]

Med Sorgen og Klagen holde Maade

Hymnal: Kirkesalmebog #528 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Med Sorgen og Klagen holde Maade, Lad Guds Ord dig trøste og raade, Lad Hjertet i Sorgen ei synde! Ved Døden vi Livet begynde. 2 Vi indsvøbe Liget med Taare, Og lægge det stille paa Baare; Men Svøbet og Baaren betyder: Han slumrer, til Dagen frembryder. 3 Lad Hjerte og Øie kun briste, Og Legemet lægges i Kiste, Den Time ei borte skal blive, Da Herren det kalder til Live. 4 Ved Døden al Ynde berøvet De Legemer blandes med Støvet, Men herlig opreises de skulle Af Livs-Aand og Yndighed fulde. 5 Se Kornet i Jorden hin sorte! Det synes saa visselig borte, Min Stunden dog kommer, det skyder, I gyldneste Grøde frembryder. 6 O Jord! vi en Gave dig skjænke, Med Graad i dig Skjød vi den sænke; En dyrebar Sæd du modtager, Vi derfor dig kalde Guds Ager. 7 En Sjæl i den Støvhytte bode, En Sjæl, som paa Frelseren trode, Som længtes med Haab mod der Høie, Med Gud og hans Glæde for Øie. 8 Tag varlig det Guld udi Gjemme! Gud vil ei den Bolig forglemme, Hvor Aanden har sukket og smilet, Han kræver det, naar det faar hvilet. 9 Snart skue vi Dagen at gylde, Da Kristus vort Haab vil opfylde, Ei Jorden dem mere skal dølge, Guds Villeder glade ham følge. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: Jakob Lund Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #529 (1919) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesus Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesus aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjæmme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Hymnal: Kirkesalmebog #529 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjelver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i Gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian

Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei

Author: J. J. Lund Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #529 (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Vær glad, o Sjæl, og frygt dog ei, For du skal vander ad den Vei, Hvorpaa alt Kjød forsmægter! Omfavn din Brudgom, Jesum Krist, Hans Kjærlighed dig trøster vist, Han ei sin Troskab nægter Da, naar du intet mægter. 2 Naar jeg, paa Sygeseng lagt ned, End skjælver i den kolde Sved, Og ei et Ord kan tale, Skal Jesus med sin Hyrdestav Ledsage mig, forbi min Grav, Hans Livsens Ord husvale, I Dødsens mørke Dale. 3 Han til sin Faders Velbehag Har udført al min svære Sag, Han har Forsoning fundet, Og den for mig, for mig indbragt I Himlen, hvor han fik al Magt; Paa ham min tro er grundet, Til jeg har Seier vundet. 4 Alt, hvad jeg her forlise kan I Ufuldkommenheders Land, Vil jeg for intet skatte; Udrives jeg af Venners Favn, Det er mit Bedste; deres Savn Et Forsyn vil erstatte, Gud samler de Forladte. 5 Her er dog al min Kundskab mørk, Her gik jeg i en vildsom Ørk; Min Andagt i ein Hytte Af Synd og Sorg forstyrres her, Der skal jeg se Gud, som han er. Vel mig, at jeg maa flytte Fra en brøstfældig Hytte! 6 Den Smerte er en Overgang, Og bliver Stien end saa trang, Den dog til Livet fører; Ved Naaden vil jeg stride frem Til Herren og til Himlen hjem, Hvor ingen Pine rører, Hvor Glæden ei ophører. 7 Hvad skal jeg da forstaa, o da, Naar Støvet, som jeg iler fra, Ei hindrer i at tænke! Indviet i den dybe Fred Til evig, evig Salighed, Skal jeg i gud mig sænke, Den Kjærlighed kun tænke! 8 O Trøst, som er mig altid sød! Og naar jeg kjæmper med in Død, Skal jeg dens Kraft fornemme, Og overgive da min Aand I min trofaste Skabers Haand, Og Jesum aldrig glemme, Det Haab kan ei beskjemme. Languages: Norwegian

Naar jeg betænker Tid og Stund

Hymnal: Kirkesalmebog #530 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Naar jeg betænker Tid og Stund, Jeg skal af Verden fare, Mit Hjerte frydes mangelund Som Fugl ved Dagen klare; Det er den Dag, At al min Klag, Min Sorg og Ank faar Ende, Til Glæden sød I Abrams Skjød Gaar jeg fra al Elende. 2 Jeg veed, men Frelser Jesus Krist I Guddoms Ære lever, Han mig af Døde vækker vist, Med denne Hud omgiver, Mit Kjød og Been Skal uden Meen Som Solen skinne klare, Guds Aasyn blid Skal jeg al Tid Beskue aabenbare. 3 Itu er Ormens Hoved traadt Af Kvindens Sæd hin rene, Den grumme Død har mist' sin Brod, Den borttog Krist alene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Den faar mig løs at lade, Traads Satan, Død Og Helveds Glød, De kan mig intet skade. 4 Eia, min Sjæl, vær frisk og bold, Glæd dig i Krist, din Herre! Thi Døden, som var Syndens Sold, Til Gode skal dig være; Straf var din før, Er nu en Dør, En Gang til Himmerige, Nu er min Død En Søvn saa sød, Al Sorg med den skal vige. 5 Sørg ikke, hvor du kommen hen, Naar du af Verden viger! Dig favner da en fuldtro Ven, Som dig vist aldrig sviger, Kristus, Guds Søn, Han gjorde Bøn, At du hos ham skal blive, I Glæden stor Han al Tid bor, Den vil han dig og give. 6 Et Sovekammer er min Grav, Mit Legem der sig hviler; Paa Dommedag staar jeg deraf, Derpaa jeg ikke tviler. Gaa ind med Gud, Og hvil dig ud, Det Onde lad omfares! Luk Døren til! Naar Gud han vil, Da skal du aabenbares. 7 Eia, saa dør jeg gladelig, Jeg frygter ingen Vaade! Mit Liv er Kristus visselig, Og Døden mig en Baade; Dør jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv først der begynder Med Glæde stor I Englekor, Som aldrig mer forsvinder. 8 Naar du vil kalde, Herre sød, Til Rede vil jeg være, Min Sjæl med Fryd i Abrams Skjød Lad dine Engle bære! O Jesu Krist, Som Døden vist Paa Korset for mig taalte, I Dødsens Krig Stat du med mig, At jeg kan Seir beholde! Languages: Norwegian

Med dig, min Frelser, vil jeg lide

Hymnal: Kirkesalmebog #531 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Med dig, min Frelser, vil jeg lide, Og gjennem Verdens Trængsel gaa, De, her i Tro taalmodig stride, De have Godt at vente paa; Her gaar du selv med dem i Strid, Og gi'r dem hisset evig Fryd. 2 Slaa ned hos mig al jordisk Tanke, Sluk alle Kjødets Lyster ud, At jeg i dig maa daglig sanke Din Aands og Dyders Skat, min Gud! Du er min Perle og mit Alt, Dig ene har jeg mig udvalt. 3 Men lær mig nøie eftertænke, At være din, hvad dette er, Mig i din Kjærlighed at sænke Ei følge mit, men dit Begjær, Fornægte alt og vælge dig, Dig elske, og forglemme mig! 4 Da du dig gav for mig i Døden, Fornedred du dig selv for mig, Og saa for min Skyld ufortrøden I Sjælekval nedsænkte dig, Hvi skulde jeg mig da undslaa, Fra mig, min Gud! til dig at gaa? 5 Hjælp mig at vandre i din Vilje, I din trofaste Kjærlighed, At intet mig maa kunne skille Ifra dit Venskabs Salighed, At intet mig maa kunne stille Ifra dit Venskabs salighed, Indtil min Sjæl kan naa sin Havn For evig i din kjærlig' Favn! 6 Mig værdig gjør, med dig at lide, Læg paa dit Kors, det søde Aag, Og hjælp mig i din Kraft at stride, Mit Navn det staar i Livsens Bog, I Haanden har du tegnet mig, Og jeg er din evindelig! 7 Lad i dit Navn mig Seier vinde, Du, som først Seier for mig vandt! Og, naar jeg dør, da lad mig finde Din Døds-Draft mig til Seiers Pant! Kom, milde Jesu, du er min, Kom, naar du vil! jeg er og din. Languages: Norwegian

O Jesus, du er min!

Hymnal: Kirkesalmebog #532 (1893) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de Udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din, Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Languages: Norwegian

O Jesu, du er min!

Author: H. G. Neuss; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #532a (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din; Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Languages: Norwegian Tune Title: [O Jesu, du er min!]

O Jesu, du er min!

Author: H. G. Neuss; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #532b (1897) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 O Jesu, du er min! Jeg vil og være din, Se, Hjerte, Sjæl og Livet Har jeg, min Gud, dig givet, O, tag da ganske mig! Gjør, hvad dig kan behage, Af mig i mine Dage, Til jeg dig bliver lig! 2 Min Attraa, Gud, du ser, At jeg nu aldrig meer Mit Kjød vil tro og høre, Og ei dets Vilje gjøre, Men at din Aand, dit Ord Mit Liv og Lys skal være, Og saa mig Stien lære Til de udvaltes Kor. 3 O Jesu, drag du mig, At løbe efter dig, Ak, lad din Haand oplette Og løfte min den trætte, Af Verden trykte Sjæl; Riv selv de Baand i Stykker, Som mig fra Himlen rykker Og gjør til Jordens Træl! 4 Thi her er ingen ro I denne Syndens Bø; Dens Rigdom snart bortrinder, Dens Herlighed forsvinder, Og glæder ei min Aand! Hvad Verden høiest skatter, Det kvæler meer og matter, End det fornøie kan. 5 Du, Jesu, er min Trøst, Mit Hjertes bedste Lyst; For Taarer, Angst og Møie, Gi'r du mig evig Nøie Og Herlighed for Brøst; Men hvo sig Verden vælger Og til dens Lyst sig sælger, Han sig bedrager vist. 6 Jeg vil, i Hjertens Tro Til dig, faa Sjæle-Ro, Og mig fra dig ei vende Indtil min sidste Ende. Men paa dig fæste mig. O Jesu, styrk mig Svage, At ingen mig bedrage Og skille maa fra dig! 7 Har jeg kun, Herre, dig, Kan intet rokke mig; Ei Jorden og dens Fagter, Ei Himlen jeg da agter, Maa jeg kun blive din; Om Liv og Sjæl forsmægte, Skal det mig ei anfegte, Naar Jesus kun er min. Tune Title: [O Jesu, du er min!]

Rest of the weary! Thou

Author: Solomon Frank; Miss Winkworth Hymnal: Church Book #186 (1890) Meter: 6.6.10 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Rest of the weary! Thou Thyself art resting now, Where lowly in Thy sepulchre Thou liest; From out her deathly sleep My soul doth start, to weep So sad a wonder, that Thou, Saviour, diest! 2 Thy bitter anguish o'er, To this dark tomb they bore Thee, Life of life--Thee, Lord of all creation! The hollow rocky cave Must serve Thee for a grave, Who wast Thyself the Rock of our salvation! 3 O Prince of Life! I know That when I too lie low, Thou wilt at last my soul from death awaken; And thus I will not shrink From the grave's awful brink; The heart that trusts in Thee shall ne'er be shaken. 4 To me the darksome tomb Is but a narrow room, Where I may rest in peace, from sorrow free. Thy Death shall give me power To cry in that dark hour, O Death! O Grave! where is your victory? 5 The grave can naught destroy; Only the flesh can die, And e'en the body triumphs o'er decay: Clothed by Thy wondrous might In robes of dazzling light, This flesh shall burst the grave at that Last Day. 6 My Jesus, day by day, Help me to watch and pray, Beside the tomb where in my heart Thou'rt laid. Thy bitter Death shall be My constant memory, My guide at last into death's awful shade. Languages: English Tune Title: EASTER EVE

Jesus, Thy soul, for ever blest

Author: Isaac Williams Hymnal: Church Book #187 (1890) Meter: 8.6.8.6 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus, Thy soul, for ever blest, Hath gone among the dead, And to his peaceful place of rest The dying thief hath led. 2 And all for us; that when, ere long, We shall resign our breath, We may not fear to go among The unseen shades of death. 3 In death's dark vale I soon must be, But I will nothing fear; Thy rod and staff will comfort me; Thou hast Thyself been there. Languages: English Tune Title: DOMINE CLAMAVI

Lord Jesus, who, our souls to save

Author: George Werner; Miss Winkworth Hymnal: Church Book #188 (1890) Meter: 8.8.8.8 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Lord Jesus, who, our souls to save, Didst rest and slumber in the grave, Now grant us all in Thee to rest, And here to live as seems Thee best. 2 Give us the strength, the dauntless faith, That Thou hast purchased with Thy Death, And lead us to that glorious place, Where we shall see the Father's face. 3 O Lamb of God! who once wast slain, We thank Thee for that bitter pain. Let us partake Thy Death, that we May enter into Life with Thee. Languages: English Tune Title: ERHALT UNS, HERR, BEI DEINEM WORT

Hail, all hail, Thou Lord of glory!

Author: Arthur Cleveland Coxe Hymnal: Church Book #189 (1890) Meter: 8.7 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Hail, all hail, Thou Lord of glory! Thee our Father, Thee we own! Abraham heard not of our story, Israel ne'er our name hath known: 2 But Redeemer, Thou hast sought us, Thou hast heard Thy children's wail; Thou with Thy dear Blood hast bought us; Hail, Thou mighty Victor, hail! Languages: English Tune Title: ARUNDEL

Jesus Christ, my sure defence

Author: Miss Winkworth; Louisa Henrietta of Brandenburg Hymnal: Church Book #195 (1890) Meter: 7.8.7 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus Christ, my sure defense And my Saviour, ever liveth; Knowing this, my confidence Rests upon the hope it giveth, Though the night of death be fraught Still with many an anxious thought. 2 Jesus, my Redeemer, lives! I too, life must waken: He will have me where He is; Shall my courage then be shaken? Shall I fear? Or could the Head Rise and leave its members dead? 3 Nay, too closely am I bound Unto Him by hope for ever; Faith's strong hand the Rock hath found, Grasped it, and will leave it never; Not the ban of death can part From its Lord the trusting heart. 4 What now sickens, mourns, and sighs, Christ with Him in glory bringeth: Earthly is the seed and dies, Heavenly from the grave it springeth. Natural is the death we die, Spiritual our life on high. 5 Saviour, draw away our heart Now from pleasures base and hollow, Let us there with Thee have part, Here on earth Thy foot-steps follow. Fix our hearts beyond the skies, Whither we ourselves would rise. Languages: English Tune Title: JESUS, MEINE ZUVERSICHT

Welcome, Thou Victor in the strife

Author: Miss Winkworth; Benjamin Schmolk Hymnal: Church Book #197 (1890) Meter: 8.6.8.6 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Welcome, Thou victor in the strife, Now welcome from the cave! To-day we triumph in Thy life Around Thine empty grave. 2 Our enemy is put to shame, His short-lived triumph o'er; Our God is with us, we exclaim, We fear our foe no more. 3 The dwellings of the just resound With songs of victory; For in their midst Thou, Lord, art found, And bringest peace with Thee. 4 O let Thy conquering banner wave O'er hearts Thou makest free; And point the path that from the grave, Leads heavenward up to Thee. 5 We bury all our sin and crime Deep in our Saviour's tomb, And seek the treasure there, that time or change can e'er consume. 6 Fearless we lay us in the tomb And sleep the night away, If Thou art there to break the gloom, And call us back to day. 7 Death hurts us not: his power is gone, And pointless all his darts: God's favor now on us hath shone, Joy filleth all our hearts. Languages: English Tune Title: DIE HELLE SONN IST NUN DAHIN

When gathering clouds around I view

Author: Sir Robert Grant Hymnal: Church Book #212 (1890) Meter: 8.8.8.8 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 When gathering clouds around I view, And days are dark and friends are few, On Him I lean, who, not in vain, Experienced every human pain; He sees my wants, allays my fears, And counts and treasures up my tears. 2 If aught should tempt my soul to stray From heavenly wisdom's narrow way, To fly the good I would pursue, Or do the sin I would not do; Still He, who felt temptation's power, Shall guard me in that dangerous hour. 3 When vexing thoughts within me rise, And sore dismayed, my spirit dies, Still He, who once vouchsafed to bear The sickening anguish of despair, Shall sweetly soothe, shall gently dry, The throbbing heart, the streaming eye. 4 When sorrowing o'er some stone I bend, Which covers what was once a friend: And from his voice, his hand, his smile, Divides me for a little while; Thou, Saviour, seest the tears I shed, For Thou didst weep o'er Lazarus dead. 5 And, O, when I have safely past Through every conflict but the last, Still, still unchanging, watch beside My painful bed, for Thou hast died; Then point to realms of cloudless day, And wipe the latest tear away. Languages: English Tune Title: WER NUR DEN LIEBEN GOTT LÄSZT WALTEN

O mean may seem this house of clay

Author: Thomas H. Gill Hymnal: Church Book #233 (1890) Meter: 8.6.8.6 Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 O mean may seem this house of clay, Yet 'twas the Lord's abode; Our feet may mourn this thorny way, Yet here Emmanuel trod. 2 This fleshly robe the Lord did wear; This watch the Lord did keep; These burdens sore the Lord did bear; These tears the Lord did weep! 3 This world the Master overcame; This death the Lord did die: O vanquished world! O glorious shame! O hallowed agony! 4 O vale of tears, no longer sad, Wherein the Lord did dwell! O holy robe of flesh that clad Our own Emmanuel! 5 Our very frailty brings us near Unto the Lord of heaven; To every grief, to every tear, Such glory strange is given. Languages: English Tune Title: TALLIS' ORDINAL

God of mercy, God of grace!

Author: Henry Francis Lyte Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #366 (1908) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 God of mercy, God of grace! Show the brightness of Thy face; Shine upon us, Saviour, shine; Fill Thy Church with light divine, And Thy saving health extend Unto earth's remotest end. 2 Let the people praise Thee, Lord! Be by all that live adored; Let the nations shout and sing Glory to th' eternal King; At Thy feet their tribute pay, And Thy holy will obey. 3 Let the people praise Thee, Lord! Earth shall then her fruits afford: God to man His blessing give, Man to God devoted live; All below and all above One in joy, in light, in love. Languages: English Tune Title: SABBATH REST

Shall man, O God of light and life

Author: Timothy Dwight Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #451 (1908) Topics: Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Shall man, O God of light and life, Forever moulder in the grave? Canst Thou forget Thy glorious work, Thy promise and Thy pow'r to save? 2 Shall life revisit dying worms, And spread the joyful insect's wing! And, oh! shall man awake no more To see Thy face, Thy name to sing? 3 Cease, cease, ye vain desponding fears! When Christ, our Lord, from darkness sprung, Death, the last foe, was captive led, And heav'n with praise and wonder rung. 4 Him, the First-Fruits, His chosen sons Shall follow from the vanquished grave; He mounts His throne, the King of kings, His Church to quicken and to save. 5 Faith sees the bright, eternal doors Unfold to make His children way; They shall be clothed with endless life, And shine in everlasting day. 6 The trump shall sound, the dust awake; And from the tomb the slumb'rers spring; Through heav'n the joyful myriads rise, And hail their Savior and their King. Languages: English Tune Title: OLIVE'S BROW

Heaven is my home

Author: Thomas R. Taylor Hymnal: The Lutheran Hymnary #462 (1913) Meter: 6.4.6.4.6.6.6.4 Topics: The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity; The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity First Line: I'm but a stranger here Lyrics: 1 I'm but a stranger here, Heaven is my home; Earth is a desert drear; Heaven is my home. Danger and sorrow stand Round me on every hand, Heaven is my fatherland, Heaven is my home. 2 What though the tempest rage? Heaven is my home; Short is my pilgrimage, Heaven is my home; And time's wild wintry blast Soon shall be overpast, I shall reach home at last; Heaven is my home. 3 There at my Savior's side, Heaven is my home; I shall be glorified, Heaven is my home; There are the good and blest, Those I love most and best, Grant me with them to rest; Heaven is my home. 4 Therefore I murmur not, Heaven is my home; Whate'er my earthly lot, Heaven is my home. And I shall surely stand There at my Lord's right hand, Heaven is my fatherland: Heaven is my home! Tune Title: [I'm but a stranger here]

Jesus wept! those tears are over

Hymnal: The Lutheran Hymnary #463 (1913) Meter: 8.7.8.7.7.7 Topics: The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity; The Church Year Sixteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Jesus wept! those tears are over, But His heart is still the same; Kinsman, friend, and elder brother, Is His everlasting name. Savior, who can love like Thee, Gracious One of Bethany? 2 When the pangs of trial seize me, When the waves of sorrow roll, I will lay my head on Jesus, Refuge of the troubled soul. Surely, none can feel like Thee, Weeping One of Bethany! 3 Jesus wept! and still in glory He can mark each mourner’s tear; Loving to retrace the story Of the hearts He solaced here; Lord, when I am called to die, Let me think of Bethany. 4 Jesus wept! that tear of sorrow Is a legacy of love; Yesterday, today, tomorrow, He the same doth ever prove. Thou art all in all to me, Living One of Bethany. Tune Title: [Jesus wept! those tears are over]

Pages

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Connect

Search

Collections

Discover

Pages