Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 50 of 110Results Per Page: 10 20 50

Mit Haab og Trøst og al Tillid

Author: Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #114 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Mit Haab og Trøst og al Tillid Til Gud staar med stor Trygge, Herren er trofast, mild og blid, Paa hans Ord vil jeg bygge: At han for mig Miskundelig Sin søn lod Korset bære, Der ved sin Død Af alskens Nød Mig fører ud til Ære 2 Til dig saa raaber jeg med Hast I disse sidste Tide, At du af Naade vilde fast Selv for din Kirke stride. Hun trænges hart Af Djævlens Art, Og monne saare trykkes, O Krist, vort Skjold, Dit Ord saa bold Lad ei fra os bortrykkes! 3 Gud ske Lov, Pris for Naaden stor, Som monne mig tilfalde, At han mig ved sit rene Ord Lod til sit Rige kalde! O Helligaand, Gak mig til Haand Udi min sidste Ende! Tag, Herre fra mig Min Sjæl til dig, Den gives dig i Hænde! Languages: Norwegian Tune Title: [Mit Haab og Trøst og al Tillid]

Mit Haab og Trøst og al Tillid

Author: H. Thomissøn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #114 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Mit Haab og Trøst og al Tillid Til Gud staar med stor Trygge, Herren er trofast, mild og blid, Paa hans Ord vil jeg bygge: At han for mig Miskundelig Sin søn lod Korset bære, Der ved sin Død Af alskens Nød Mig fører ud til Ære 2 Til dig saa raaber jeg med Hast I disse sidste Tide, At du af Naade vilde fast Selv for din Kirke stride. Hun trænges hart Af Djæv'lens Art, Og monne saare trykkes, O Krist, vort Skjold, Dit Ord saa bold Lad ei fra os bortrykkes! 3 Gud ske Lov, Pris for Naaden stor, Som monne mig tilfalde, At han mig ved sit rene Ord Lod til sit Rige kalde! O Helligaand, Gaa mig til Haand Udi min sidste Ende! Tag, Herre fra mig Min Sjæl til dig, Den gives dig ihænde! Languages: Norwegian

Mit Haab og Trøst og al Tillid

Hymnal: Kirkesalmebog #114 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Mit Haab og Trøst og al Tillid Til Gud staar med stor Trygge, Herren er trofast, mild og blid, Paa hans Ord vil jeg bygge: At han for mig Miskundelig Sin søn lod Korset bære, Der ved sin Død Af alskens Nød Mig fører ud til Ære 2 Til dig saa raaber jeg med Hast I disse sidste Tide, At du af Naade vilde fast Selv for din Kirke stride. Hun trænges hart Af Djævlens Art, Og monne saare trykkes, O Krist, vort Skjold, Dit Ord saa bold Lad ei fra os bortrykkes! 3 Gud ske Lov, Pris for Naaden stor, Som monne mig tilfalde, At han mig ved sit rene Ord Lod til sit Rige kalde! O Helligaand, Gak mig til Haand Udi min sidste Ende! Tag, Herre fra mig Min Sjæl til dig, Den gives dig ihænde! Languages: Norwegian

Herre Jesu Krist!

Hymnal: Kirkesalmebog #80 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Herre Jesu Krist! Min Frelser du est, Til dig haaber jeg alene; Jeg tror paa dig, Forlad ikke mig Saa elendelig, Mig trøster dit Ord det rene. 2 Alt efter den Vilje, O Herre, mig stille, At jeg dig trolig kan dyrke; Du est min Gud, Lær mig dine Bud, Al min Tid ud Du mig i Troen styrke! 3 Nu vil jeg være, O Jesu kjære, Hvor du mig helft vil have, Jeg lukker dig ind I mit Hjerte og Sind, O Herre min, Med al din Naad og Gave! 4 Saa inderlig Forlader jeg mig Alt paa din Gunst og Naade, O Jesu sød, Hjælp mig af Nød For din haarde Død, Frels mig af alskens Vaade! 5 Al min Tillid Nu og al Tid Har jeg til dig, o Herre! Du est min Trøst, Dit Ord og Røst I al min Brøst Min Hjertens Glæde mon være. 6 Naar Sorgen mig trænger, Efter dig mig forlænger, Du kan mig bedst husvale; Den, du vil bevare, Han er uden Fare, Du mig forsvare, Dig monne jeg mig befale! 7 Nu veed jeg vist, Herre Jesu Krist, Du vil mig aldrig forlade; Du siger jo saa: Kald du mig paa, Hjælp skal du faa I al din Sorg og Vaade. 8 O give det Gud, Vi efter dine Bud Kunde os saa skikke tilsammen, At vi med dig Evindelig I Himmerig Kunde leve i Salighed! Amen. Languages: Norwegian

Herre Jesu Krist!

Author: Hans C. Sthen Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #80 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Herre Jesu Krist! Min Frelser du est, Til dig haaber jeg alene; Jeg tror paa dig, Forlad ikke mig Saa elendelig, Mig trøster dit Ord det rene. 2 Alt efter den Vilje, O Herre, mig stille, At jeg dig trolig kan dyrke; Du est min Gud, Lær mig dine Bud, Al min Tid ud Du mig i Troen styrke! 3 Nu vil jeg være, O Jesu kjære, Hvor du mig helft vil have, Jeg lukker dig ind I mit Hjerte og Sind, O Herre min, Med al din Naad og Gave! 4 Saa inderlig Forlader jeg mig Alt paa din Gunst og Naade, O Jesu sød, Hjælp mig af Nød For din haarde Død, Frels mig af alskens Vaade! 5 Al min Tillid Nu og al Tid Har jeg til dig, o Herre! Du est min Trøst, Dit Ord og Røst I al min Brøst Min Hjertens Glæde mon være. 6 Naar Sorgen mig trænger, Efter dig mig forlænger, Du kan mig bedst husvale; Den, du vil bevare, Han er uden Fare, Du mig forsvare, Dig monne jeg mig befale! 7 Nu veed jeg vist, Herre Jesu Krist, Du vil mig aldrig forlade; Du siger jo saa: Kald du mig paa, Hjælp skal du faa I al din Sorg og Vaade. 8 O give det Gud, Vi efter dine Bud Kunde os saa skikke tilsammen, At vi med dig Evindelig I Himmerig Kunde leve i Salighed! Amen. Languages: Norwegian Tune Title: [Herre Jesu Krist!]

Hvad er, som jager Jesum bort

Hymnal: Kirkesalmebog #184 (1893) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Hvad er, som jager Jesum bort Til fremmed Land og Steder? Det er min Synd, som har det gjort, Min Synd og onde Seder. Det Had, som hin Herodes bar, Deraf min Deel jeg ogsaa har Endskjønt jeg Kristen heder. 2 Min Gud, jeg har ei elsket dig Saaledes, som jeg skulde, Jeg ikke har hengivet mig Min Frelsermand tilfulde. Du kom – og jeg slog paa dig Vrag, Jeg mindes mangen Udyds-Dag, Og Synde-Hjertets Kulde. 3 Det Lys, som kom med dig herned, Har op hos mig ei daget, Guds Naades Røst og Hilsens Fred Har jeg og ei optaget! Guds Ord, som alt miskundelig Os viser, Herre Krist, til dig, Jeg hen i Veir har slaget. 4 Vor Stolthed staar dig hart imod, O Himlens dyre Gave! Hvad du har kjøbt os med du Blod, Det ville vi ei have! Du er blandt os med Vantro mødt, Ja hadet, spottet og udstødt Af von kalked' Grave. 5 Og gaar du bort, som Veien veed, Hvad skal der af os vorde? Vor Glæde, Trøst og Haab og Fred, Alt gaar med dig af Gaarde; Da slukkes ud alt Livsens Lys, Da blir det ret er øde Hus Og Hungers Dage haarde. 6 O Herre, straf os arme ei Udi din store Vrede! O Herre Krist, gak ei din Vei, Bliv hos os her! vi bede; Er vi end et uværdigt Folk Bliv her, du store Sandheds Tolk, Tag, Konge, her dit Sæde! Languages: Norwegian

Hvad er, som jager Jesum bort

Author: Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #184 (1897) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Hvad er, som jager Jesum bort Til fremmed Land og Steder? Det er min Synd, som har det gjort, Min Synd og onde Seder. Det Had, som hin Herodes bar, Deraf min Deel jeg ogsaa har Endskjønt jeg Kristen heder. 2 Min Gud, jeg har ei elsket dig Saaledes, som jeg skulde, Jeg ikke har hengivet mig Min Frelsermand tilfulde. Du kom – og jeg slog paa dig Vrag, Jeg mindes mangen Udyds-Dag, Og Synde-Hjertets Kulde. 3 Det Lys, som kom med dig herned, Har op hos mig ei daget, Guds Naades Røst og Hilsens Fred Har jeg og ei optaget! Guds Ord, som alt miskundelig Os viser, Herre Krist, til dig, Jeg hen i Veir har slaget. 4 Vor Stolthed staar dig hart imod, O Himlens dyre Gave! Hvad du har kjøbt os med dit Blod, Det ville vi ei have! Du er blandt os med Vantro mødt, Ja hadet, spottet og udstødt Af von kalked' Grave. 5 Og gaar du bort, som Veien veed, Hvad skal der af os vorde? Vor Glæde, Trøst og Haab og Fred, Alt gaar med dig af Gaarde; Da slukkes ud alt Livsens Lys, Da blir det ret er øde Hus Og Hungers Dage haarde. 6 O Herre, straf os Arme ei Udi din store Vrede! O Herre Krist, gak ei din Vei, Bliv hos os her! vi bede; Er vi end et uværdigt Folk Bliv her, du store Sandheds Tolk, Tag, Konge, her dit Sæde! Languages: Norwegian

Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad

Hymnal: Kirkesalmebog #189 (1893) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad, Han, ikke jeg, skal raade, Jeg kalder alle Tider, hvad Min Gud mig skikker Naade. Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaar jeg altid trøstig frem, Og paa hans Hjerte lider. 2 Hvor Gud mig fører, vil jeg frid Hans Trofasthed bekjende, Og takke for den trange Sti, Som har saa fød en Ende; Hans allerbedste Vilje ske! Paa den jeg vil alene se I Livet og i Døden. 3 Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganske overgive, Og synes Sagen underlig, Han veed dog nok at drive, Hvad han med mig nu fore har; Fra Moders Liv han ømt mig bar, Jeg er og ei min egen. 4 Hvor Gud mig fører, ei i Tro Og Haab mit Hjerte stille; I mig hans egen Kraft vil bo, Hvad kan mig fra ham skille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. 5 Hvor Gud mig fører, vil jeg gaa, Om Foden skulde brænde, Kan jeg det forud ei forstaa, Tilsidst jeg dag skal kjende, At det er ene Trofasthed, Hvor han mig fører og op ned; Det er mit Trøstens Anker. Languages: Norwegian

Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad

Author: L. Gedicke; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #189 (1897) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad, Han, ikke jeg, skal raade, Jeg kalder alle Tider, hvad Min Gud mig skikker, Naade. Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaar jeg altid trøstig frem, Og paa hans Hjerte lider. 2 Hvor Gud mig fører, vil jeg frid Hans Trofasthed bekjende, Og takke for den trange Sti, Som har saa fød en Ende; Hans allerbedste Vilje ske! Paa den jeg vil alene se I Livet og i Døden. 3 Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganske overgive, Og synes Sagen underlig, Han veed dog nok at drive, Hvad han med mig nu fore har; Fra Moders Liv han ømt mig bar, Jeg er og ei min egen. 4 Hvor Gud mig fører, ei i Tro Og Haab mit Hjerte stille; I mig hans egen Kraft vil bo, Hvad kan mig fra ham skille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. 5 Hvor Gud mig fører, vil jeg gaa, Om Foden skulde brænde, Kan jeg det forud ei forstaa, Tilsidst jeg dag skal kjende, At det er ene Trofasthed, Hvor han mig fører og op ned; Det er mit Trøstens Anker. Languages: Norwegian

Naar vi i største Nøden staa

Hymnal: Kirkesalmebog #220 (1893) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Naar vi i største Nøden staa, Og vide ei hvor vi skal gaa, Og finde ingen Hjælp og Raad, Om vi end græde Hjertens Graad; 2 Saa er vor Trøst i saadan Meen, At komme sammen hver og een, Dig at paakalde, Herre Gud, Om Hjælp efter dit Ord og Bud. 3 Vi vore Øine sørgefuld Til dig opløfte, Herre huld, Og søge Synds Forladelse Og alle Straffes Mildelse. 4 Som du forjætter naadelig Hver den, som derom beder dig I din Søns Navn, den Herre Krist, Vor Frelser og vor Talsmand vist. 5 Thi komme vi, o Herre sød, Og klage dig vor store Nød, Mens vi nu ganske er forladt Med Sorg og Fare omkringsat. 6 Sku ei vor Synd med Øiet dit, Siig os fra den af Naade kvit, Staa os i vore Trængsler bi, Gjør os fra alle Plager fri! 7 Paa det vi kan af Hjertens Grund Med Glæde takke dig hver Stund, Adlyde dig med største Flid Og love dig til evig Tid. Languages: Norwegian

Naar vi i største Nøden staa

Author: P. Eber; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #220 (1897) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Naar vi i største Nøden staa, Og vide ei hvor vi skal gaa, Og finde ingen Hjælp og Raad, Om vi end græde Hjertens Graad; 2 Saa er vor Trøst i saadan Meen, At komme sammen hver og een, Dig at paakalde, Herre Gud, Om Hjælp efter dit Ord og Bud. 3 Vi vore Øine sørgefuld Til dig opløfte, Herre huld, Og søge Synds Forladelse Og alle Straffes Mildelse. 4 Som du forjætter naadelig Hver den, som derom beder dig I din Søns Navn, den Herre Krist, Vor Frelser og vor Talsmand vist. 5 Thi komme vi, o Herre sød, Og klage dig vor store Nød, Mens vi nu ganske er forladt Med Sorg og Fare omkringsat. 6 Sku ei vor Synd med Øiet dit, Siig os fra den af Naade kvit, Staa os i vore Trængsler bi, Gjør os fra alle Plager fri! 7 Paa det vi kan af Hjertens Grund Med Glæde takke dig hver Stund, Adlyde dig med største Flid Og love dig til evig Tid. Languages: Norwegian Tune Title: [Naar vi i største Nøden staa]

Paa Gud alene

Hymnal: Kirkesalmebog #382 (1893) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Paa Gud alene Jeg haver sat min Lid, Hans Ord det rene Gjør Hjælp i rette Tid. Mit Lov og Ære, Mit Sind og ganske Sjæl Og andet mere, Som du mig undte vel, Skal givet være Dig Gud, Immanuel! 2 Ved Satans Liste Hvad mig var røvet bort, Det har du, Kriste! Opreist i Naade stort. Thi vil jeg give Mig fuldt udi din Vold, Du vil og blive Min klippe, Sol og Skjold I Død og Live, O Jesu Kristus bold! 3 Und mig at tjene Dig, kjære Herre Gud, I Troen rene Efter dit Ord og Bud! Naar mig forsager Al Verden, og er vred, Og Sygdom plager, Da give Taalmodighed, Til du mig tager Fra Verdens Usselhed! 4 Du kan mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløste Alt med din haarde Død; Jeg skal fornemme I Himmerig stor Trøst, Og da forglemme Al denne Ve og Brøst, Naar der min Stemme Klinger som Engle-Røst. 5 O Jesu fromme, Min allerstørste Ro, Lad mig ei komme I Mørkets Hus at bo! Løs du min Vaade Og før mig med dig hjem, Hjælp af din Naade, At jeg kan komme frem Til dit det gode Og ny Jerusalem! 6 Der da at være Hos dig til evig Tid I Fryd og Ære Med alle Helgen blid'! Lad mig saa føre Mit Liv i denne Dal, At jeg kan høre, Du venlig sige skal: Kom du, min Kjære, Med mig ind i min Sal! Languages: Norwegian

Paa Gud alene

Author: Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #382 (1897) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Paa Gud alene Jeg haver sat min Lid, Hans Ord det rene Gjør Hjælp i rette Tid. Mit Lov og Ære, Mit Sind og ganske Sjæl Og andet mere, Som du mig undte vel, Skal givet være Dig Gud, Immanuel! 2 Ved Satans Liste Hvad mig var røvet bort, Det har du, Kriste! Opreist i Naade stort. Thi vil jeg give Mig fuldt udi din Vold, Du vil og blive Min klippe, Sol og Skjold I Død og Live, O Jesu Kristus bold! 3 Und mig at tjene Dig, kjære Herre Gud, I Troen rene Efter dit Ord og Bud! Naar mig forsager Al Verden, og er vred, Og Sygdom plager, Da give Taalmodighed, Til du mig tager Fra Verdens Uselhed! 4 Du kan mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløste Alt med din haarde Død; Jeg skal fornemme I Himmerig stor Trøst, Og da forglemme Al denne Ve og Brøst, Naar der min Stemme Klinger som Engle-Røst. 5 O Jesu fromme, Min allerstørste Ro, Lad mig ei komme I Mørkets Hus at bo! Løs du min Vaade Og før mig med dig hjem, Hjælp af din Naade, At jeg kan komme frem Til dit det gode Og ny Jerusalem! 6 Der da at være Hos dig til evig Tid I Fryd og Ære Med alle Helgen blid'! Lad mig saa føre Mit Liv i denne Dal, At jeg kan høre, Du venlig sige skal: Kom du, min Kjære, Med mig ind i min Sal! Languages: Norwegian Tune Title: [Paa Gud alene]

O kjære Sjæl! fald ydmyg ned

Hymnal: Kirkesalmebog #515 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 O kjære Sjæl! fald yndmyg ned, Og kjend din Uformuenhed Paa Vilje og paa Kræfter Udi de Ting, som Gud angaar, I dem du intet selv formaar, Hvad du end stræver efter. 2 Den Tid, du udi Adam faldt, Blev alt det Gode hos dig kvalt, Nu rinder du af Rode Som den, der ond og aflægs er I Tanker, Ord og Gjerninger, Ja død udi det Gode. 3 Selv Guds Apostler klager saa, At af sig selv de ei formaa Guds Embede at drive, Men tro ham til, som al Ting kan, Han Evne, Vilje og Forstand Vil dem af Naade give. 4 Thi Evangeli' Tjeneste, Hvor al Guds Naade er at se I Jesu Krist vor Herre, Er overvættes æreklar, Langt meer end Lovens fordum var, Som os Guds Aand mon lære. 5 Vel skinned Moses Aasyn frid, Der han kom ned af Sinai Med Loven udi Hænder; Men Jesus fra sin Naadestol Omstraaler som al Verdens Sol Den ganske Jordens Ender. 6 Før Lovens Bogstav slog ihjel, Og hver Mand blev en Dødsens Træl, Som Loven ikke holdte, Dog Loven hellig er og pur, Men den fordærvede Natur Selv Dom og Død forvoldte. 7 Men se nu op, min kjære Sjæl! Du er ei mere Lovens Træl, Endog du er forbunden Med Pligt udaf de ti Guds Bud At holde dem og elske Gud, Dog er din Nød forvunden. 8 Thi Lovens Dom du frygter ei, Om du paa Bods og Bedrings Vei Din Jesum vil opsøge! Hans søde Evangelium Skal med saa stor en Naade-Sum Din Glæde snart forøge. 9 Han vil med sin Retfærdighed Tildække al din Synd saa leed, Og Livet dig tilsige; Om du i Troen stadig staar Med Tillid paa hans Død og Saar, Saa faar du Himmerige. 10 O søde Jesu, Frelsermand! Jeg uden dig dog intet kan Til Salighed udrette, Styrk selv min Tro, og giv mig Mod At træstes kraftig ved dit Blod, Som skal min Synd afvætte! Languages: Norwegian

O, kjære Sjæl, fald ydmyg ned

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #515 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 O kjære Sjæl! fald yndmyg ned, Og kjend din Uformuenhed Paa Vilje og paa Kræfter Udi de Ting, som Gud angaar, I dem du intet selv formaar, Hvad du end stræver efter. 2 Den Tid, du udi Adam faldt, Blev alt det Gode hos dig kvalt, Nu rinder du af Rode Som den, der ond og aflægs er I Tanker, Ord og Gjerninger, Ja død udi det Gode. 3 Selv Guds Apostler klager saa, At af sig selv de ei formaa Guds Embede at drive, Men tro ham til, som al Ting kan, Han Evne, Vilje og Forstand Vil dem af Naade give. 4 Thi Evangeli' Tjeneste, Hvor al Guds Naade er at se I Jesu Krist, vor Herre, Er overvættes æreklar, Langt mer end Lovens fordum var, Som os Guds Aand mon lære. 5 Vel skinned Moses Aasyn frid, Der han kom ned af Sinai Med Loven udi Hænder; Men Jesus fra sin Naadestol Omstraaler som al Verdens Sol Den ganske Jordens Ender. 6 Før Lovens Bogstav slog ihjel, Og hver Mand blev en Dødsens Træl, Som Loven ikke holdte, Dog Loven hellig er og pur, Men den fordærvede Natur Selv Dom og Død forvoldte. 7 Men se nu op, min kjære Sjæl! Du er ei mere Lovens Træl, Endog du er forbunden Med Pligt udaf de ti Guds Bud At holde dem og elske Gud, Dog er din Nød forvunden. 8 Thi Lovens Dom du frygter ei, Om du paa Bods og Bedrings Vei Din Jesus vil opsøge! Hans søde Evangelium Skal med saa stor en Naade-Sum Din Glæde snart forøge. 9 Han vil med sin Retfærdighed Tildække al din Synd saa leed, Og Livet dig tilsige; Om du i Troen stadig staar Med Tillid paa hans Død og Saar, Saa faar du Himmerige. 10 O søde Jesu, Frelsermand! Jeg uden dig dog intet kan Til Salighed udrette, Styrk selv min Tro, og giv mig Mod At træstes kraftig ved dit Blod, Som skal min Synd afvætte! Languages: Norwegian

Dristig nu, mit bange Hjerte

Hymnal: Kirkesalmebog #568 (1893) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesum ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og sterke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Settes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesu! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet, end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesu, Sjæleven! Thi jeg sørged mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smerte Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Siig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor, hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesu, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Sterke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære, her at ligge, Det er Rigdom her at tigge. Languages: Norwegian

Driftig nu, mit bange Hjerte

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #568 (1897) Topics: Tillid; Tillid Lyrics: 1 Dristig nu, mit bange Hjerte, Fat dig et frimodigt Sind! Skynd dig kun med al din Smerte Lige til din Jesum ind! Ja, jeg løber lige til, Lad kun spotte, hvem der vil, Sligt jeg ei kan se og høre, Har det kun med Gud at gjøre. 2 Som i Storm og sterke Vinde Skibet drives under Land, At det Rolighed kan finde, Settes der igjen i Stand, Saadan har nu Vredens Vind, Jesu! drevet mig herind, Da jeg før ei tænke kunde Andet, end at gaa til Grunde. 3 Du vil mig vist ei bortstøde, Søde Jesus, Sjæleven! Thi jeg sørget mig til Døde, Kom jeg ikke til dig hen. Ingen Hjort saa tørstig kan Skrige efter Kildevand, At jeg ei med større Smerte Længes efter dig af Hjerte. 4 Jeg vil ikke tigge længe Der, hvor intet er at faa, Ære, Rigdom, Gods og Penge– Siig mig dog, hvor langt de naa? Da jeg var i Sjæle-Nød, Da var hele Verden død, Ingen kunde, ingen vilde Den fortviled' Sorg formilde. 5 Jesus, ja min Jesus ene, Han alene kan og vil, Derfor hvad end andre mene, Ham jeg trænger mig hen til; Det er ham, min Sjæl, du maa Ene, ene lide paa, Ham jeg ogsaa fast vil holde, Til min' Hænder ere kolde. 6 Jesu, tak, at du tilsteder Mig at komme dig saa nær! Du har søde Ord, som glæder, Sterke Ord, som frelser her Fra al Sorg og Synd og Nød; Se, jeg er i Jesu Skjød! Det er Ære her at ligge, Det er Rigdom her at tigge. Languages: Norwegian

Jeg er hos Gud i Naade

Author: Simon Dach; Birg. Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #621 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg er hos Gud i Naade Ved Kristi Blod og Død, Jeg frygter ingen Vaade, Hvad agter jeg al Nød? Er Gud kun paa min Side, Som visselig han er, Skal seierrig jeg stride Mod Helveds hele Hær. 2 Hvad skal mig kunne skille Fra min Guds Kjærlighed? Fortræd, Nød, Sørgegrille Og Modgang mangeled? Lad Sværd og Armod true Med tusind Stød! man maa Som Slagtefaar mig skue! Jeg skal dog Seier faa. 3 Jeg kan ved Gud, mi Kjæmpe, Som haver mig forløst, Mit Sørgemod nok dæmpe, Og fatte Naad og Trøst; Thi den Tillid mig Følger, Det Haab ogfylder mig, Som skal for Modgangs Bølger Bestaa uryggelig. 4 Ei Liv, ei Død mig skrækker, Ei heller engle-Magt, Hvor vidt den end sig strækker Ei Fyrstendom, ei Pragt, Ei det, som er tilstede, Ei det Tilkommende, Ei nogen Høiheds Sæde Og ei det Dybeste. 5 Ja Intet her i Live Skal fra Guds Kjærlighed Formaa mig bort at rive; Thi den mig er bered Ved jesu Død og Pine; Ham søger jeg i Tro, Han ei forlader Sine, Thi skal jeg hos ham bo. Languages: Norwegian

Til dig alene, Herre Krist

Hymnal: Kirkesalmebog #16 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Til dig alene, Herre Krist, Staar alt mit Haab paa Jorden, Jeg veed, du er min Trøster vist, Du er min Frelser vorden. Fra Verdens første Tid ei kom Et Menneske paa Jord saa from, Der i min Nød kund' hjælpe mig, Jeg raaber til dig, Til dig mit Hjerte trøster sig. 2 Min Synd er stor og ganske svar, Deraf er Sorger mine, O Herre gjør mig fra dem klar Alt for din Død og Pine! Og siig det til din Fader god, At du mig frelste med dit Blod Saa bliver jeg af Synden løst, Herre, vær min Trøst, Giv det, du loved med din Røst! 3 Giv mig af din Barmhjertighed En kristen Tro til Ende Alt jeg din Sødhed ret derved Maa inderligen kjende, Og over al Ting elske dig, Min Næeste ligervis som mig. Staa hos mig, naar jeg slukner hen, Din Hjælp mig send, Og Djævlens List saa fra mig vend! 4 Gud Fader Lov og Ære vær, Som os alt Godt mon give, Og Jesu Kirst, vor Broder kjær, At han hos os vil blive, Deslige ag den Helligaand, Vor Trøster og vor Hjælper sand, At Gud vi tjene vel bered, Faa Hjertens Fred Og efter Døden Salighed! Languages: Norwegian

Til dig alene, Herre Krist

Author: Schnesing; H. Thomissøn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #16 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Til dig alene, Herre Krist, Staar alt mit Haab paa Jorden, Jeg veed, du er min Trøster vist, Du er min Frelser vorden. Fra Verdens første Tid ei kom Et Menneske paa Jord saa from, Der i min Nød kund' hjælpe mig, Jeg raaber til dig, Til dig mit Hjerte trøster sig. 2 Min Synd er stor og ganske svar, Deraf er Sorger mine, O Herre gjør mig fra dem klar Alt for din Død og Pine! Og siig det til din Fader god, At du mig frelste med dit Blod Saa bliver jeg af Synden løst, Herre, vær min Trøst, Giv det, du loved med din Røst! 3 Giv mig af din Barmhjertighed En kristen Tro til Ende Alt jeg din Sødhed ret derved Maa inderligen kjende, Og over al Ting elske dig, Min Næeste ligervis som mig. Staa hos mig, naar jeg slukner hen, Din Hjælp mig send, Og Djævlens List saa fra mig vend! 4 Gud Fader Lov og Ære vær, Som os alt Godt mon give, Og Jesu Kirst, vor Broder kjær, At han hos os vil blive, Deslige ag den Helligaand, Vor Trøster og vor Hjælper sand, At Gud vi tjene vel bered, Faa Hjertens Fred Og efter Døden Salighed! Languages: Norwegian Tune Title: [Til dig alene, Herre Krist]

Udi din Haand, o Fader blid

Author: J. Swedberg; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #88 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Udi din Haand, o Fader blid Jeg lægger nu til evig Tid Min arme Sjæl, og hvad jeg har, Tag du det alt i dit Forvar! 2 Min Sjæl og Liv dit Eie er, Det veed du selv, o Herre kjær, Hvad dit er, hegner du omkring, Thi frygter jeg for ingen Ting. 3 I dig er jeg af Hjertet glad, Du er min Trøst dit Ord min Mad, Til Hjælp i al min Usseldom Du kommer, som du altid kom. 4 Det er min Tro, o Fader blid, Hjælp, at jeg bli'r derved al Tid, Ifra dit Barn du aldrig vig, At jeg maa arve Himmerig! Languages: Norwegian

Befal du dine Veie

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #113 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Befal du dine Veie Og al din Hjertesorg Til hans trofaste Pleie, Som bor i Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde Og lede Bølgen glaa, Han kan og Veien finde, Hvorpaa din Fod kan gaa. 2 Paa Herren maa du agte, Hvis det dig vel skal gaa. Hans Gjerning du betragte, Hvis din skal vel bestaa. Ved Sorg og selvvalgt Plage Du Intet retter ud; Thi Intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud. 3 Din Trofasthed og Naade, O Fader, ved og ser, Hvad skade kan og baade Det skrøbelige Ler. Og hvad du har for Øie, Det sker, o st"rke Gud! Og Alting sig maa føie Dit Raad at føre ud. 4 Vei har du alle steder, Dig Midler sattes ei, Kin Naade du udspreder, Kun Lys er al din Vei; Din Gjerning kan ei hvile, Ei standses kan dit Fjed, Naar du til os vil ile Med Hjælp og Bistand ned. 5 Om alle Helvedmagter Her trodse og modstaa, det du for Intet agter, Vil ei tilbage gaa. Hvo kan mod dig vel stande, Som slynger Lynets Pil? Hvo vover at forbande, Naar du velsigne vil? 6 Saa haab da, haab mit Hjerte! Vær trøstig, uforsagt! Gud snart kan al din Smerte Borttage ved sin magt. Vent kun til Tiden kommer, Da han vil Hjælp bete, Da skal hans blide Sommer Du snart med Glæde se! 7 Op, op mit arme Hjerte, Sig Sorgen nu god Nat, Lad fare kun den Smerte, Dig tynger og gjør mat! Du er dog ei den Herre, Som Alting raade skal, gud monne Sceptret b"re, Han styrer Alting vel. 8 Ham, Ham du lade raade, Han er en Konge vis! Du love vil hans Naade Og sjunge høit hans Pris, Naar han ved sit det store Og underfulde Naad Aftørre vil din Taare Og standse al din Graad. 9 Maaske han noget bier, Før klart han viser sig, Og til dit Raad han tier, Som hørte han ei dig, Ja i din bitre Pine Maaske dig synes kan, At han forglemmer Sine, Som bo i Smertens Land. 10 Men, hvis han nu mon finde, At du ham bliver tro, Skal snart din Angest svinde Og skiftes om til Ro; Naar midst du selv det tænker, Han løser Hjertets Baand Og bryder selv de Lænker, Som trykke tungt din Aand. 11 O Herre, gjør en Ende Paa al vor sorg og Nød, Din Styrke du os sende, Og tag indtil vor DOd I din trofaste Pleie Vort legem, Sjæl og Sind, Da føre vore Veie Os vist i Himlen ind! Languages: Norwegian

Jeg løfter høit op Øine mine

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #137 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Jeg løfter høit op Øine mine, Naar jeg er stedt i Nød og Pine, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hjælp er min Begjær, Jeg tror paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. 2 Paa megen Styrke, Magt og Ære, Paa Rigdom, Visdom, Venner slere Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Han haver skabt Himmel og Jord, Han hjælper mig efter sit Ord. 3 Frygt Gud, saa skal du stadig staa, Din Fod skal dig ei glide fra, Dit Kors skal dig ei syndig gjøre, Dig ei fra Gud til Djævelen føre; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vandre frisk og fri. 4 Den Gud, som dig bevarer vel, Den, som bevarer Israel, Han sover ikke nogen Tid, Han slumrer ei, men med stor Flid Hans Øine altid aabne staar, Ser til, at du ei Skade faar. 5 Herren er selv din Frelser sand; Hvad du gjør med din høire Haand I Embed dit udi Guds Navn, Beskikker han til Nytte og Gav; Hans Skygge, Trøst Hjælp og Bistand Gjør, at dig Intet skabe kan. 6 Her er du paa den trange Vei, Men din Gud dig forlader ei; Hvad Ondt, som dig tilkomme maa, Vil Herren selv bevare dig fra; Skal du end her baade sukke og græde, Din Graad omvender dog Gud til Glæde. 7 Skal du end lide Sorrig og Nød, Om det end varer til din Død, Da tænk, det faar en salig Ende, Din Død vil Gud til Baade omvende, Din Sjæl vil han saa vel bevare, At du skal leve foruden al Fare. 8 Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du gjør efter guds Bud, Hvad Tid det er, og paa hvad Sted, Sin Leide Gud dig giver med, At han er din Beskjærmer blid, Og hjælper dig til evig Tid. Languages: Norwegian

Hvo ikkun lader Herren raade

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #138 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Hvo ikkun lader Herren raade Og paa ham sætter al sin Lid, Den vil han fri fra alslags Vaade Og redde af al Nød og Strid; Hvo al sin Lid til Herren slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage? Hvad hjælper os vor Ak og Ve? Hvad hjælper, at vi alle Dage Bejamre vor Bedrøvelse? Vi fylde kun vor Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, Christensjæl! kun lidet stille, Og vær fornøiet i dit Sind, Alt som vor Herres Naade-Villie Og Forsyn Alting retter ind; Den gode Gud og Skabermand Bedst skjønner, hvad os feile kan. 4 Han kjender, hvem det bedst kan fremme, Han ved den rette Frydetid; Naar han vor Troskab kan fornemme Og mærker ingen Hykle-Id, Saa kommer han, før videt se, Og vil os meget Godt bete. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og ene sig kun den antager, Som Lykken har i Alting fat; Ved Tiden meget ændrer sig, Den sætter Maal for mig og dig. 6 Det er jo Gud slet ingen Møie, Og koster hannem kun et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at styrte ned til Jord; Gud er den Undergjerningsmand, Som reise snart, snart fælde kan. 7 Syng, bed og lyd kun Herrens Stemme, Vær i dit Kald vindskibelig Og tænk, at Gud dit Værk vil fremme, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes

Hymnal: Kirkesalmebog #157 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var – det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesum frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, I hvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal tilhobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #157 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var – det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesum frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, Ihvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal til Hobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Igjennem Tidens Plager

Author: Gotfr. Sacer; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #169 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Igjennem Tidens Plager Og Verdens sure Nød, Igjennem Kamp og Klager Og manger tunge Stød Jeg har med Gud mig vovet, Det Prøve-Aar er endt, Gud være evig lovet For Hjælpen, han har sendt! 2 I dig, o Gud, jeg røres, Jeg lever og jeg er, Og af din Haand jeg føres Som Barnet, du har kjær, Din uforskyldte Naade Deraf er al min Trøst, Dig vil jeg lade raade, Du har min Sjæl forløst. 3 Dig vil jeg, kjære Fader, Paany mig binde til, Jeg gjerne gjør og lader Og lider, hvad du vil; Dig være Viljen givet, Den er ei mere min, Med al min Del i Livet Jeg er og bliver din. 4 Dig vil i alt jeg lyde, Hjælp, jeg det gjerne gjør! Skal Armods Brød jeg bryde, Og gaa for hver Mands Dør, Forfulgt, om jeg skal være, Og komme i Foragt, For Guds Skyld vil jeg bære, Hvad mig er forelagt. 5 Blir jeg forladt af alle, Jeg tier og er stil, Skal jeg i Angest falde, Min Frelser, som du vil! Skal Sot og Sygdom komme, Jeg vil mig lydig te, Og er min Livstid omme, Guds gode Vilje ske! 6 En liden Stund, saa siger Du naadig: Det er nok! Og Nøden salig viger Bort fra din Børne-Flok; Da vil du Hvile give, Til hver tro Tjener din Dit Trøste-Ord skal blive: Gak til min Glæde ind! 7 Idag et Aar er spundet, Et andet skrider ind, Din Naade ny oprundet Lad være, Herre min! O Jesus, lad til Grunde De gamle Synder gaa, At jeg ved dit saa kunde Et saligt Nyaar faa! Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Kirkesalmebog #183 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #183 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlending bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden rekke, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Give Gud, jeg efterhaanden

Hymnal: Kirkesalmebog #185 (1893) Topics: Tillid Lyrics: Give Gud, jeg efterhaanden Med Guds Naades Ord i Favn Og maa blive stærk i Aanden, Vokse op i Jesu Navn, I det sStille glæde mig Ved mit Haab om Himmerig, Lære Himmellivets Seder, Dele Jesu Barneglæder! Languages: Norwegian

Give Gud, jeg efterhaanden

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #185 (1897) Topics: Tillid Lyrics: Give Gud, jeg efterhaanden Med Guds Naades Ord i Favn Og maa blive stærk i Aanden, Vokse op i Jesu Navn, I det sStille glæde mig Ved mit Haab om Himmerig, Lære Himmellivets Seder, Dele Jesu Barneglæder! Languages: Norwegian

Hvad kan os komme til for Nød

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #186 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Hvad kan os komme til for Nød Mens Herren selv os føder, Bespiser os med Himmelbrød, Og til god Føde leder? Vor Sjæl og vederkvæger han, Og lædsker med det søde Vand, Som er den Hellig-Aands Naade. 2 For dit Navns Skyld den Hellig-Aand Paa Sandheds Vei os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorrig og Glæde; Thi have vi saa frit et Mod, Om Døden end for Øine stod, Thi du er med os, Herre! 3 Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist Os trøster her og Straffer, Naar Korset dæmper Kjødets Lyst, At det ei Skade skaffer Mod Sjælen ved den Synds Begjær, Som stedse udi Kjødet er Og altid lader sig kjende. 4 Naar Sorrig og Modgang er forhaand, Og Troen vil fordrive Dit hellige Ord os trøste kan, At vi bestandig' blive; I Sorrig vi have Hjertens Fred, Beskjærmes fast mod Djævlen vred, Trods dem, det ville forhindre. 5 Du haver os beredt et Bord, Som os maa vel behage, Det er dig hellige, sande Ord, Som vi i Hjertet smage; Naar os angriber Djævlens List, Da er dit Ord vor Sjæles Trøst Alt med din Aand og Naade. 6 Du salver os med Olie sand Og til det Gode skynder; Den Glædens Olie er din Aand, Som læger vore Synder; Du skjænker fast udi vort Bryst Fuld Hjertens Trøst og Aandens Lyst, Dermed vi Døden tvinge. 7 Din Godhed og Barmhjertighed Os følger her i Live, Fra nu og indtil evig Tid I Herrens Hus vi blive, Her i den christnen Menighed, Og efter Dødens Usselhed I Himmerig med Ære. 8 Dertil hjælp, Herre Jesu Christ! Du vil vore Hjerter optænde Med Tro og Kjærlighed allermest, At vi din Fader kjende Med dig ogsaa den Hellig-Aand, Det ønske vi baade Kvinde og Mand, Og singe af Hjertet Amen. Scripture: Psalm 23 Languages: Norwegian

Velt alle dine Veie

Hymnal: Kirkesalmebog #186 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Velt alle dine Veie Og al din Hertesorg Paa ham, som har i Eie Den hele Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde, Og bryde Bølgen blaa, Han skal og Veien finde, Hvorpaa din Fod kan gaa. 2 Paa Herren du dig støtte, Om dit dig vel skal gaa, Hans Gjerning maa du nytte, Om din skal kunne staa; Af Sorg og selvgjort Plage Der kommer intet ud, Thi intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud. 3 Din Trofasthed og Naade, O Fader, veed og ser, Hvad skade eller baade Kan vort det skjøre Leer; Hvad Raad du vælger gjøre, Det staar som Fjeld saa fast, Og det skal du udføre, Om Jord og Himmel brast. 4 Vei har du alle Steder, Paa Virke ingen Trang, Velsignelser du spreder Og Lys paa al din Gang, Din Agt kan ingen hindre, Din Omhu blir ei træt, Før Glædestraaler tindre I Øine, som har grædt. 5 Og om alt Satans Rige Vil stride Gud imod, Han kan dog ikke vige, Han staar dog der, han stod; Hvad han vil os til Fromme, Naar vi kun give Taal, Det skal tilsidst dog komme, Og naa sit Endemaal. 6 Haab da, min Sjæl, i Faren, Vær ingenlunde ræd, Gud frir dig ud af Snaren, Hvor ilde du er stedt; Det er et lidet Stykke, Saa lysner Himlens Grund, Saa rinder op din Lykke Og liflig Glædes Stund. 7 Paa Høiden op! se længer, Giv Sorgen en god Dag, Kast Tvilen bort, dig trænger, Og volder Hjerte-Nag! Er du ei her i Skolen? Høit over Himlens Hvelv Gud sidder end paa Stolen, Lad ham kun raade selv. 8 Ham bør at staa for Styre, Han er saa viis en Mand, Hans Domme ere dyre, Du undres skal paa Stand, Naar han, som snart skal hende, Med underlige Raad Har ført den Sag til Ende, Som fylder dig med Graad. 9 Han skal vel mellemstunder Fratage dig sin Trøst, Det lader, som han blunder, Og hører ei din Røst, Hvor høit den ogssa lyder Fra Dødsens dybe Vand, Som han sig ikke bryder Om dig det mindste Grand. 10 Skal Taarer da udøses, Og er dig Hjerte krænkt, Det sker, in Sjæl, du løses Den Tid, du mindst har tænkt. Da grønnes Hjerteblade, Den Sne, som tidner bort, Har ei den mindste Skade Guds fagre Blomster gjort. 11 Det sker, paa det vie stærke Skal gaa vor Pilgrimsgang, Og Troens Seier-Merke De frem med Trøste-Sang. Gud selv os rækker Palmen Og Seirens søde Frugt; Gak, syng ham Takke-Salmen, Som al din Sorg har slukt! 12 Gjør en lyksalig Ende, O Gud, paa al vor Nød, Du tage selv i Hænde Vor Sag indtil vor Død; Lad os din Naade eie, Og hjælp os Trin for Trin, Saa sankes vore Veie Tilsidst i Himlen ind! Languages: Norwegian

Velt alle dine Veie

Author: P. Gerhardt; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #186 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Velt alle dine Veie Og al din Hertesorg Paa ham, som har i Eie Den hele Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde, Og bryde Bølgen blaa, Han skal og Veien finde, Hvorpaa din Fod kan gaa. 2 Paa Herren du dig støtte, Om dit dig vel skal gaa, Hans Gjerning maa du nytte, Om din skal kunne staa; Af Sorg og selvgjort Plage Der kommer intet ud, Thi intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud. 3 Din Trofasthed og Naade, O Fader, veed og ser, Hvad skade eller baade Kan vort det skjøre Leer; Hvad Raad du vælger gjøre, Det staar som Fjeld saa fast, Og det skal du udføre, Om Jord og Himmel brast. 4 Vei har du alle Steder, Paa Virke ingen Trang, Velsignelser du spreder Og Lys paa al din Gang, Din Agt kan ingen hindre, Din Omhu blir ei træt, Før Glædestraaler tindre I Øine, som har grædt. 5 Og om alt Satans Rige Vil stride Gud imod, Han kan dog ikke vige, Han staar dog der, han stod; Hvad han vil os til Fromme, Naar vi kun give Taal, Det skal tilsidst dog komme, Og naa sit Endemaal. 6 Haab da, min Sjæl, i Faren, Vær ingenlunde ræd, Gud frir dig ud af Snaren, Hvor ilde du er stedt; Det er et lidet Stykke, Saa lysner Himlens Grund, Saa rinder op din Lykke Og liflig Glædes Stund. 7 Paa Høiden op! se længer, Giv Sorgen en god Dag, Kast Tvilen bort, dig trænger, Og volder Hjerte-Nag! Er du ei her i Skolen? Høit over Himlens Hvelv Gud sidder end paa Stolen, Lad ham kun raade selv. 8 Ham bør at staa for Styre, Han er saa viis en Mand, Hans Domme ere dyre, Du undres skal paa Stand, Naar han, som snart skal hende, Med underlige Raad Har ført den Sag til Ende, Som fylder dig med Graad. 9 Han skal vel mellemstunder Fratage dig sin Trøst, Det lader, som han blunder, Og hører ei din Røst, Hvor høit den ogssa lyder Fra Dødsens dybe Vand, Som han sig ikke bryder Om dig det mindste Grand. 10 Skal Taarer da udøses, Og er dig Hjerte krænkt, Det sker, in Sjæl, du løses Den Tid, du mindst har tænkt. Da grønnes Hjerteblade, Den Sne, som tidner bort, Har ei den mindste Skade Guds fagre Blomster gjort. 11 Det sker, paa det vi sterke Skal gaa vor Pilgrimsgang, Og Troens Seier-Merke De frem med Trøste-Sang. Gud selv os rækker Palmen Og Seirens søde Frugt; Gak, syng ham Takke-Salmen, Som al din Sorg har slukt! 12 Gjør en lyksalig Ende, O Gud, paa al vor Nød, Du tage selv i Hænde Vor Sag indtil vor Død; Lad os din Naade eie, Og hjælp os Trin for Trin, Saa sankes vore Veie Tilsidst i Himlen ind! Languages: Norwegian

O Jesu, som

Hymnal: Kirkesalmebog #187 (1893) Topics: Tillid Lyrics: O Jesu, som Udi Landflygtighed Paa Jorden kom, Foragt og Fattigdom Her i Verden for mig leed, Sødeste Gud! kom ihu, At jeg nu I Verden fremmed er Og har ei hjemme her! Tænk paa mig og hjælp mig frem; Med din Naade mig ei glem, Før mig til mit rette Hjem! Languages: Norwegian

O Jesu, som

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #187 (1897) Topics: Tillid Lyrics: O Jesu, som Udi Landflygtighed Paa Jorden kom, Foragt og Fattigdom Her i Verden for mig leed, Sødeste Gud! kom ihu, At jeg nu I Verden fremmed er Og har ei hjemme her! Tænk paa mig og hjælp mig frem; Med din Naade mig ei glem, Før mig til mit rette Hjem! Languages: Norwegian

Sørg, o kjære Fader, du

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #188 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Sørg, o kjære Fader, du, Jeg vil ikke sørge, Ikke med bekymret Hu Om min Fremtid spørge; Sør Gud for mig al min Tid, Sørg for mig on Mine, Gud almægtig, naadig, blid, Sørg for alle dine! 2 Sørg for Legem og for Sjæl, Medens her jeg blive, Jeg dem udi Ve og Vel I din Haand vil give! Sørg, o kjære Gud, med Flid For mit Sind og Tanke, At de aldrig nogen Tid Bort fra dig maa vanke! 3 Sørg for, at jeg gode Ord Til min Død adlyder, Af min Daab og Jesu Bord Evig Frugten nyder! Sørg for al vor Ørvighed Og for dem, som lære, Sørg for dem, som i sin Sved Her og der sig nære! 4 Sorg for os, du Sjæleven, Som for Lam en Hyrde, Sørg for Uven og for Ven, Sørg og for vor Byrde, Sørg du for vort Stykke Brød, Alle du forsørge, Som med mig er stedt i Nød, Og din Hjælp adspørge! 5 Sørg, naar jeg til Hvile gaar, Og mit Øie blunder; Sørg, naar jeg igjen opstaar Og til Arbeid' stunder! Sørg saa for mit Kald og Stand, Haand og Mund og Hjerte, For den Gjerning, som jeg kan, For min Fryd og Smerte! 6 Sørg for Gods og Hus og Hjem, For mit Navn og Ære, Sørg for mig, naar Verden slem Vil min fod besnære, Sørg du, naar mit svage Kjød Mig til Synd vil lede, Sørg og for mig i min Død Og mig vel berede! 7 Sørge ville du, naar her Satan mig anfalder, Og naar du tilsidst mig der For den Dom fremkalder, Sørg, o Gud, for hvert et Fjed, Som jeg her skal træde, Sørg, at jeg herfra i Fred Faver til din Glæde! Languages: Norwegian

Frisk op, min Sjæl, og giv dig ei

Hymnal: Kirkesalmebog #188 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Frisk op, min Sjæl, og giv dig ei, Gud vil sig nu forbarme, At hjælpe sige han ei nei, Han trøster vel de arme! Er Pinen haard, I Rosens-Gaard Kan man ei altid danse; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og taber ei sin Skanse. 2 Det Josef har, den fromme Mand, Vel mangen Gang forfaret, Om Job og David læses kan, Hvor er de vel bevaret! Dem hjalp ret Gud Af Nøden ud, Af Fiendens Haand den hadske; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Hvor høit end hine braske. 3 Trods Djævel dig, og Verden med, Mit Hjerte vil forføre! Paa Gud jeg tror til Salighed, Min Bøn vil han vel høre. Er Sorg og Graad, Hjælp, Trøst og Raad Han i sin Søn har lovet, Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Det er vel ofte prøvet. 4 Og om det lader til at se, Som Gud vil mig vi agte, Og Verden spotte vil og le, Med Ondt mig efter tragte, Saa veed jeg nok, I Ondes Flok Vil Gud mig ei forlade; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og tager ingen Skade. 5 Derfor glæd dig, min kjære Sjæl, Det skal ei have Fare; Synd, Død og Djævel fort farvel, Med Helveds hele Skare! Fordi Guds Søn med Blod og Bøn Har eder overvundet; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Krist haver Frelse fundet. 6 Han aldrig nogen har forladt, Som vandred ham til Vilje, Som al sin Tro til ham har sat, Vær Korset taalig, stille. Tro, haab og beed, Hav Kjærlighed, Saa giver Gud dig Naade; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og frelses af al Vaade. 7 Hvo lide vil paa Mandemagt, Og ei paa Gud, vor Herre Forbandet er, som Gud har sagt, Og kommer ei til Ære: Men Gud, til Gavn I Jesu Navn, Maa hjælpe allesammen; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Han bliver salig. Amen. Languages: Norwegian

Frisk op, min Sjæl, og giv dig ei

Author: Kasp. Schmucker; Hans Navn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #188 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Frisk op, min Sjæl, og giv dig ei, Gud vil sig nu forbarme, At hjælpe sige han ei nei, Han trøster vel de Arme! Er Pinen haard, I Rosens-Gaard Kan man ei altid danse; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og taber ei sin Skanse. 2 Det Josef har, den fromme Mand, Vel mangen Gang forfaret, Om Job og David læses kan, Hvor er de vel bevaret! Dem hjalp ret Gud Af Nøden ud, Af Fiendens Haand den hadske; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Hvor høit end hine braske. 3 Trods Djævel dig, og Verden med, Mit Hjerte vil forføre! Paa Gud jeg tror til Salighed, Min Bøn vil han vel høre. Er Sorg og Graad, Hjælp, Trøst og Raad Han i sin Søn har lovet, Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Det er vel ofte prøvet. 4 Og om det lader til at se, Som Gud vil mig vi agte, Og Verden spotte vil og le, Med Ondt mig efter tragte, Saa veed jeg nok, I Ondes Flok Vil Gud mig ei forlade; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og tager ingen Skade. 5 Derfor glæd dig, min kjære Sjæl, Det skal ei have Fare; Synd, Død og Djævel fort farvel, Med Helveds hele Skare! Fordi Guds Søn med Blod og Bøn Har eder overvundet; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Krist haver Frelse fundet. 6 Han aldrig nogen har forladt, Som vandred ham til Vilje, Som al sin Tro til ham har sat, Vær Korset taalig, stille. Tro, haab og beed, Hav Kjærlighed, Saa giver Gud dig Naade; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Og frelses af al Vaade. 7 Hvo lide vil paa Mandemagt, Og ei paa Gud, vor Herre Forbandet er, som Gud har sagt, Og kommer ei til Ære: Men Gud, til Gavn I Jesu Navn, Maa hjælpe allesammen; Hvo paa Gud tror, I Trygge bor, Han bliver salig. Amen. Languages: Norwegian Tune Title: [Frisk op, min Sjæl, og giv dig ei]

Guds Søn er kommen til os ned

Hymnal: Kirkesalmebog #190 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Guds Søn er kommen til os ned Af høie Himmerige, Fordi vi ingen Raad os veed Derop til ham at stige. Vor Gjerning ei retfærdiggjør, Men Kristus kommer, lider dør; Han har os Himlen vundet. 2 Hvad Gud i Loven budet har, Vi kunde ei opfylde, Vi derfor under Vreden var, Og monne Straf forskylde. Det hed: vær god af Hjertens Grund! Men vi er onde allen Stund, Vor Dyd den intet duer. 3 Dog maatte Loven holdes vist, Hvad heller vi fortabes, Thi sendte Gud os Jesum Krist, Lod ham for vor Skyld plages. Han enest har Guds Lov opfyldt; Vor Dom afvendt, Guds Vrede stilt, Af Naade er vi frelste. 4 Derpaa jeg tviler ingenlund;, Guds Ord kan ei bedrage, Det Ord af din velsigned' Mund Du rykker ei tilbage, At hver, som tror og bliver døbt, For hannem har du Himlen kjøbt, Han ikke skal vortabes. 5 Retfærdiggort ved Troen min Jeg Gud, min Frelser, priser, Den ter herfrem saa klart et Skin, I Gjerning god sig viser; Med Haab til Himlen ser min Sjæl, Af Kjærlighed gjør alle vel, Har Fred i Gud og Glæde. 6 Ved Loven vorder Synden kjendt, Den Hjertet sønderstøder, Men Naaden kommer himmelsendt, Og læger Saar, som bløder. O Synder, kom til Jesum Krist! I Lovens Gjerning sandt og vist Ei Frelse for dig findes. 7 Gud Fader, Søn i alle Land Vi Hjerte-Takken sender, Samt Helligaand, vor Trøstermand, Som Troen hs os tænder! Og den i os begyndte Sag Fuldende han til Kristi Dag, At vi maa frelses! Amen. Languages: Norwegian

Guds Søn er kommen til os ned

Author: Paul Speratus; Klaus Mortensøn; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #190 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Guds Søn er kommen til os ned Af høie Himmerige, Fordi vi ingen Raad os veed Derop til ham at stige. Vor Gjerning ei retfærdiggjør, Men Kristus kommer, lider dør; Han har os Himlen vundet. 2 Hvad Gud i Loven budet har, Vi kunde ei opfylde, Vi derfor under Vreden var, Og monne Straf forskylde. Det hed: Vær god af Hjertens Grund! Men vi er onde allen Stund, Vor Dyd den intet duer. 3 Dog maatte Loven holdes vist, Hvad heller vi fortabes, Thi sendte Gud os Jesum Krist, Lod ham for vor Skyld plages. Han enest har Guds Lov opfyldt; Vor Dom afvendt, Guds Vrede stilt, Af Naade er vi frelste. 4 Derpaa jeg tviler ingenlund;, Guds Ord kan ei bedrage, Det Ord af din velsigned' Mund Du rykker ei tilbage, At hver, som tror og bliver døbt, For hannem har du Himlen kjøbt, Han ikke skal vortabes. 5 Retfærdiggort ved Troen min Jeg Gud, min Frelser, priser, Den ter herfrem saa klart et Skin, I Gjerning god sig viser; Med Haab til Himlen ser min Sjæl, Af Kjærlighed gjør alle vel, Har Fred i Gud og Glæde. 6 Ved Loven vorder Synden kjendt, Den Hjertet sønderstøder, Men Naaden kommer himmelsendt, Og læger Saar, som bløder. O Synder, kom til Jesum Krist! I Lovens Gjerning sandt og vist Ei Frelse for dig findes. 7 Gud Fader, Søn i alle Land Vi Hjerte-Takken sender, Samt Helligaand, vor Trøstermand, Som Troen hs os tender! Og den i os begyndte Sag Fuldende han til Kristi Dag, At vi maa frelses! Amen. Languages: Norwegian Tune Title: [Guds Søn er kommen til os ned]

Jeg raaber fast, o Herre

Hymnal: Kirkesalmebog #191 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg raaber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vilde naadig være, Og gjerne høre mig! Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær. Merk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er! 2 Ak, vil du Agt paa give Den Synd, som vi begaa, Mens vi er her i Live, Hvo kan for dig bestaa? Men den, som det begjærer, Den har du Naade ted, Thi frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig, længes inderlige Ad dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød; Min Sjæl og Hjerte trænges Til dig med stor Attraa, Ja meer end Vægt'ren længes, At Dagen komme maa. 4 Sig Israel forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeleed Sit Folk udover øfer, Den fromme Herre Gud, Idet at han dem løser Af Synd op Sorger ud. Languages: Norwegian

Jeg raaber fast, o Herre

Author: Clement Marot; Ambr. Lobwasser; Steen Bilde Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #191 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg raaber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vilde naadig være, Og gjerne høre mig! Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær. Merk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er! 2 Ak, vil du Agt paa give Den Synd, som vi begaa, Mens vi er her i Live, Hvo kan for dig bestaa? Men den, som det begjærer, Den har du Naade ted, Thi frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig, længes inderlige Ad dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød; Min Sjæl og Hjerte trænges Til dig med stor Attraa, Ja meer end Vægt'ren længes, At Dagen komme maa. 4 Sig Israel forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeleed Sit Folk udover øfer, Den fromme Herre Gud, Idet at han dem løser Af Synd op Sorger ud. Languages: Norwegian Tune Title: [Jeg raaber fast, o Herre]

O Krist, du sande Lys og Vei

Hymnal: Kirkesalmebog #193 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 O Krist, du sande Lys og Vei, Oplys enhver, dig kjender ei, Dit Ord udsend, din Hjord formeer, At der maa frelses mange fleer! 2 Med Sandheds Magt til Fange tag De, som fornegter dig idag, Og kom til dem med Trøst og Raad, Som gaa med lønlig Hjerte-Graad! 3 Den, som er veget fra dig hen, O søg ham Herre, op igjen, Oplad hans Syn, forbind hans Saar, At salig Styrke-Stund han faar! 4 Den Døve, gjør hansHhørsel let, Den Stumme lær at take ret, Den, som ei frit bekjende tør Sin Tro, i Gud frimodig gjør! 5 Gjør Aanden sterk og Hjertet stilt, Før hid, hvo sig fra os har skilt, Sank sammen dem, som spredte gaa, Stadfæst dem, som i Tvilen staa! 6 At de med os go vi med dem Kan følge dig og finde hjem, Og der tilsidst med trøstet Sjæl Faa hvile født og vorde sæl! Languages: Norwegian

O Krist, du sande Lys og Vei

Author: J. Heermann; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #193 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 O Krist, du sande Lys og Vei, Oplys enhver, dig kjender ei, Dit Ord udsend, din Hjord formeer, At der maa frelses mange fleer! 2 Med Sandheds Magt til Fange tag De, som fornægter dig idag, Og kom til dem med Trøst og Raad, Som gaa med lønlig Hjerte-Graad! 3 Den som er veget fra dig hen, O søg ham Herre, op igjen, Oplad hans Syn, forbind hans Saar, At salig Styrke-Stund han faar! 4 Den Døve, gjør hansHhørsel let, Den Stumme lær at take ret, Den, som ei frit bekjende tør Sin Tro, i Gud frimodig gjør! 5 Gjør Aanden sterk og Hjertet stilt, Før hid, hvo sig fra os har skilt, Sank sammen dem, som spredte gaa, Stadfæst dem, som i Tvilen staa! 6 At de med os go vi med dem Kan følge dig og finde hjem, Og der tilsidst med trøstet Sjæl Faa hvile født og vorde sæl! Languages: Norwegian

Hvo ene lader Herren raade

Author: Georg Neumark; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #207 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Hvo ene lader Herren raade, Og sætter fuldt til ham sin Lid, Den vil han fri af alskens Vaade, Og redde af al Nød og Strid, Hvo al sin Lid til Himlen slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage? Hvad hjælper os vor Ak og Ve? Hvad hjælper, at vi alle Dage Bejamre vor Bedrøvelse? Vi fylde kun for Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, kristen Sjæl, kun lidet stille, Og vær fornøiet i din Gud, Alt som hans vise Naade-Vilje Og Forsyn deler al Ting ud; Den gode Gud, vor Skabermand Bedst skjønner, havd os fattes kan. 4 Han kjender det, vort Bedste fremmer, Han veed den rette Trøste-Tid, Naar han vor Troskab kun fornemmer, Og merker ingen Hykler-Id, Saa kommer han, før vi det se, Og vil da meget godt os te. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og sig af den alene tager, Som Lykken har i al Ting fat; Med Tiden meget vender sig, Den sætter Maal for mig og dig. 6 Det er og Gud slet ingen Møie, Og koster bare ham et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at støde ned til Jord; Gud er den Undergjernings-Mand, Snart reise op, snart fælde kan. 7 Syng, bed og lyd, hvad Herren siger, Vær i dig Kald vinskibelig, Og tro, ved Gud din Velfærd stiger, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian

Hvo ene lader Herren raade

Hymnal: Kirkesalmebog #207 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Hvo ene lader Herren raade, Og sætter fuldt til ham sin Lid, Den vil han fri af alskens Vaade, Og redde af al Nød og Strid, Hvo al sin Lid til Himlen slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage, Fordi vor Lykke er saa krank, Vi af os selv dog intet tage, Udrette intet med vor Ank, Vi fylde kun for Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, kristen Sjæl, kun lidet stille, Og vær fornøiet i din Gud, Alt som hans vise Naade-Vilje Og Forsyn deler al Ting ud; Den gode Gud, vor Skabermand Bedst skjønner, havd os fattes kan. 4 Han kjender det, vort Bedste fremmer, Han veed den rette Trøste-Tid, Naar han vor Troskab kun fornemmer, Og merker ingen Hykler-Id, Saa kommer han, før vi det se, Og vil da meget Godt os te. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og sig af den alene tager, Som Lykken har i al Ting fat; Med Tiden meget vender sig, Den sætter Maal for mig og dig. 6 Det er og Gud slet ingen Møie, Og koster bare ham et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at støde ned til Jord; Gud er den Undergjernings-Mand, Snart reise op, snart felde kan. 7 Syng, bed og lyd, hvad Herren siger, Vær i dig Kald vinskibelig, Og tro, ved Gud din Velferd stiger, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa Gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian

Hvo ene lader Herren raade

Author: G. Neumark; Fr. Rostgaard Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #207 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Hvo ene lader Herren raade, Og setter fuldt til ham sin Lid, Den vil han fri af alskens Vaade, Og redde af al Nød og Strid, Hvo al sin Lid til Himlen slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage, Fordi vor Lykke er saa krank, Vi af os selv dog intet tage, Udrette intet med vor Ank, Vi fylde kun for Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, kristen Sjæl, kun lidet stille, Og vær fornøiet i din Gud, Alt som hans vise Naade-Vilje Og Forsyn deler al Ting ud; Den gode Gud, vor Skabermand Bedst skjønner, havd os fattes kan. 4 Han kjender det, vort Bedste fremmer, Han veed den rette Trøste-Tid, Naar han vor Troskab kun fornemmer, Og merker ingen Hykler-Id, Saa kommer han, før vi det se, Og vil da meget Godt os te. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og sig af den alene tager, Som Lykken har i al Ting fat; Med Tiden meget vender sig, Den setter Maal for mig og dig. 6 Det er og Gud slet ingen Møie, Og koster bare ham et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at støde ned til Jord; Gud er den Undergjernings-Mand, Snart reise op, snart felde kan. 7 Syng, beed og lyd, hvad Herren siger, Vær i dig Kald vinskibelig, Og tro, ved Gud din Velferd stiger, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa Gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian Tune Title: [Hvo ene lader Herren raade]

Sorgen og Glæden de vander tilhobe

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #208 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Sorgen og Glæden de vandre tilhobe, Lykke og Ulykke gange paa Rad, Medgang og Modgang hinanden tilraabe, Solskin og skyer de følges og ad; Jorderigs Guld Er prægtigt Muld, Himlen er ene af Salighed fuld. 2 Alle Ting har sin foranderlig Lykke, Alle kan finde en Sorg i sin Barm, Tidt ere Bryst under dyrebart Smykke Fuld af Sorger og hemmelig Harm; Alle har Sit, Stort eller Lidt, Himlen alene for Sorgen er kvit. 3 Vælde og Visdom og timelig Ære, Styrke og Ungdom i blomstrende Aar Høit over andre kan Hovedet bære, Falder dog af og i Tiden forgaar; Alle Ting maa Enden opnaa, Himmelens Salighed ene skal staa. 4 Deiligste Roser paa Tornebusk gløde, Skjønneste Blomster har tærende Gift, Under en Rosenkind Hjertet kan bløde For at dog Skjæbnen saa sælsomt er skift; I Vaade-Vand Flyder vort Land, Himlen har ene Lyksaligheds Stand. 5 Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøie, Om ikke Verden gaar efter min Agt, Ingen Bekymring skal kunne mig bøie, Intet skal gjøre mig Hjerte forsagt: Sorgen skal dø, Glædernes Frø Blomstre paa Himle-Lyksaligheds Ø. 6 Angest skal avle en varende Glæde, Kvide skal vinde sin Tot udaf Teen, Armod skal prydes i rigeste Klæde Svaghed skal reises paa sundeste Ben, Avind skal staa Fængslet i Vraa, Himlen kan ene alt dette formaa. 7 Lad da min Lod og min Lykke kun falde, Hvordan min gud og min Herre han vil, Lad ikkun Avind udøse sin Galde, Lad kun og Verden fuld drive sit Spil; Tidernes Bon Bliver dog tom, Himlen skal vende det altsammen om. Languages: Norwegian

Jeg løfter høit til Herrens Borg

Author: H. Thomissøn; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #215 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg løfter høit til Herrens Borg Mit Syn, naar jeg er stedt i Sorg, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud am Hjælp er min Begjær; Jeg tror paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. 2 Paa megen Styrke, Magt og Mod, Paa Rigdom, Venner, Visdom god Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Han haver Himmel skabt og Jord, Han hjælper mig efter sit Ord. 3 Frygt Gud, saa skal du stadig staa, Din Fod skal dig ei glide fra, Dit Kors dig Meen ei gjøre skal Og føre dig i Syndefald; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vander frisk og fri. 4 Den Gud, som vogter dig saa vel, Han, som bevarer Israel, Han sover ikke nogen Tid. Han slumrer ei, men med stor Flid Hans Øine altid aabne staar, Ser til, at du ei Skade faar. 5 Gud Herren er din Frelser sand, Og hvad din Haand udrette kan I Embed dit udi Guds Navn, Det skikker han til Nytte, Gavn, Hans Skygge, Skjul og Hjælp og Fred Er hos dig hver en Stund og Sted. 6 Du skal ei føle Solens Brand, Og Natten dig ei skabe kan, Hvad ondt, som end kan komme paa, Vil Herren selv dig frelse fra; Og skal du græde Kinden vaad, Til Glæde vender Gud din Graad. 7 Skal du end lide Sorg og Nød, Og det saa varer til din Død, Da tænk, det salig Ende faar, Naar du til Gud fra Verden gaar, Din Sjæl ta'r han i godt Forvar, Da er den glemt den Sorg, du bar. 8 Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du gjør efter hans Bud, Hvad Tid det er, og paa hvad Sted, Sin Trygge Gud dig giver med, At han er din Beskjermer blid, Og hjælper dig til evig Tid. Scripture: Psalm 121 Languages: Norwegian

Pages

Export as CSV

User Links

User Links

Discover

Collections

Connect

Search

Collections

Discover

Pages