Instance Results

Topics:jesu+pine
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 21 - 30 of 48Results Per Page: 102050
TextPage scan

Over Kedron Jesus traeder

Hymnal: Kirkesalmebog #317 (1893) Topics: Jesu Pine Jesus i Urtegaarden Lyrics: 1 Over Kedron Jesus træder Med frivillig Aand og Mod, Græder, aller Øine, græder, Græder, om I kunne, Blod! Se, hvor Bladet er nu vendt, Aale Buer nu er spendt, Som paa Jesum Sigte tage, For at bringe ham af Dage. 2 David engang tung om Hjerte Gik henover Kedrons Vand, Fuld af Harm, af Graad og Smerte, Flygtig i sit eget Land; Men, o Jesu, maatte du Ikke ængstes mere nu! Du, som dig til Døden skynder, Bær al Verdens Sorg og Synder. 3 Gaar du ind udi en Have, Som er Folkets Frydested, Angest fat dig straks vil tage, Følger dig i Hælen med. Kom, o Adam, kom og se Ind udi Getsemane! Se, hvor Edens onde Lyster Helved-Angest af ham kryster! 4 Se, hvor skjælve Jesu Lemmer, Se, hvor ryster Gud og Mand! Tænk, hvor Syndens Byrde klemmer, Døden stormer Livsens Land, Trænger sig i Jesu Blod, Kniber ved hans Hjerterod, Og ham gjennem Sjælen stinger, Hør hans Suk, hvor saart det klinger! 5 Se, hvor vaandefuld han falder Ned med Bøn udi sin Nød, Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bitre Død Og den Kalk maa vige hen, Slaar sig straks til Taals igjen; Hvad hans Fader kun behager, Derimod han gjerne tager. 6 Se, hvor han med Døden strider, Ængstet i sin Hjerterod! Se, hvor Edder-Ormen bider, Og ophidser alt hans Blod! Se, o se! hvor ængstes han, Se, hvor giftig var den Tand, Som med Dødsens kolde Smerte Brød Guds Søns det rene Hjerte! 7 Ak, I Himle, vil I give Hid en Hjerte-Styrkning snart! Snart det endelig maa blive, Jesus dør – han dør med Fart! Græsset, hvor min Jesus laa, Fik en blodig Dug oppaa Af hans Aarers Purpur-Kilde,– Ak, hvor leed da Jesus ilde! 8 O, I Blomster, I som funde Jesu Sved for Dødsens Mord, I lyksalig Stund I runde Op udaf den tørre Jord! Blomsterne i Paradis Bær mod Eder ingen Pris, Thi det Blod, som eder farved, Gjør, at jeg har Himlen arvet. 9 Naar jeg som et Blomster visner, Naar jeg feldes skal som Hø, Naar at Blodet i mig isner, Naar jeg daane skal og dø, Naar den kolde Sved gaar ud Af min ganske Hold og Hud, Da min Jesu Svede-Draaber For min Sjæles Frelse raaber. 10 Endelig, naar Hjertet brister, Mine Øines Lys gaar bort, Naar min Tunge Mælet mister, Og min sidste Pust blir gjort, Stryg min Sjæl da med di Blod, Salv dermed min Hjerterod! Saa skal jeg i Dødsens Vaade Finde Salighed og Naade. Languages: Norwegian
Text

Over Kedron Jesus traeder

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #317 (1897) Topics: Jesu Pine Jesus i Urtegaarden Lyrics: 1 Over Kedron Jesus træder Med frivillig Aand og Mod, Græder, aller Øine, græder, Græder, om I kunne, Blod! Se, hvor Bladet er nu vendt, Aale Buer nu er spendt, Som paa Jesum Sigte tage, For at bringe ham af Dage. 2 David engang tung om Hjerte Gik henover Kedrons Vand, Fuld af Harm, af Graad og Smerte, Flygtig i sit eget Land; Men, o Jesu, maatte du Ikke ængstes mere nu! Du, som dig til Døden skynder, Bær al Verdens Sorg og Synder. 3 Gaar du ind udi en Have, Som er Folkets Frydested, Angest fat dig straks vil tage, Følger dig i Hælen med. Kom, o Adam, kom og se Ind udi Getsemane! Se, hvor Edens onde Lyster Helved-Angest af ham kryster! 4 Se, hvor skjælve Jesu Lemmer, Se, hvor ryster Gud og Mand! Tænk, hvor Syndens Byrde klemmer, Døden stormer Livsens Land, Trænger sig i Jesu Blod, Kniber ved hans Hjerterod, Og ham gjennem Sjælen stinger, Hør hans Suk, hvor saart det klinger! 5 Se, hvor vaandefuld han falder Ned med Bøn udi sin Nød, Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bitre Død Og den Kalk maa vige hen, Slaar sig straks til Taals igjen; Hvad hans Fader kun behager, Derimod han gjerne tager. 6 Se, hvor han med Døden strider, Ængstet i sin Hjerterod! Se, hvor Edder-Ormen bider, Og ophidser alt hans Blod! Se, o se! hvor ængstes han, Se, hvor giftig var den Tand, Som med Dødsens kolde Smerte Brød Guds Søns det rene Hjerte! 7 Ak, I Himle, vil I give Hid en Hjerte-Styrkning snart! Snart det endelig maa blive, Jesus dør – han dør med Fart! Græsset, hvor min Jesus laa, Fik en blodig Dug oppaa Af hans Aarers Purpur-Kilde,– Ak, hvor leed da Jesus ilde! 8 O, I Blomster, I som funde Jesu Sved for Dødsens Mord, I lyksalig Stund I runde Op udaf den tørre Jord! Blomsterne i Paradis Bær mod Eder ingen Pris, Thi det Blod, som eder farved, Gjør, at jeg har Himlen arvet. 9 Naar jeg som et Blomster visner, Naar jeg feldes skal som Hø, Naar at Blodet i mig isner, Naar jeg daane skal og dø, Naar den kolde Sved gaar ud Af min ganske Hold og Hud, Da min Jesu Svede-Draaber For min Sjæles Frelse raaber. 10 Endelig, naar Hjertet brister, Mine Øines Lys gaar bort, Naar min Tunge Mælet mister, Og min sidste Pust blir gjort, Stryg min Sjæl da med di Blod, Salv dermed min Hjerterod! Saa skal jeg i Dødsens Vaade Finde Salighed og Naade. Languages: Norwegian Tune Title: [Over Kedron Jesus traeder]
TextPage scan

Jesu giv mig Graad og Sukke

Hymnal: Kirkesalmebog #322 (1893) Topics: Jesu Pine Sankt Peders Fald Lyrics: Jesu, giv mig Graad og Sukke, Giv mig Sorg for mine Feil! Lad din Aand min Sjæl oplukke, Set deri din Naades Speil! Giv mig Trøst i sidste Nød Ved din Naade, Blod og Død, Lad min sidste Graad og Klage Mig til Himlens Glæde drage! Languages: Norwegian
Text

Jesu giv mig Graad og Sukke

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #322 (1897) Topics: Jesu Pine Sankt Peders Fald Lyrics: Jesu, giv mig Graad og Sukke, Giv mig Sorg for mine Feil! Lad din Aand min Sjæl oplukke, Set deri din Naades Speil! Giv mig Trøst i sidste Nød Ved din Naade, Blod og Død, Lad min sidste Graad og Klage Mig til Himlens Glæde drage! Languages: Norwegian
TextPage scan

Over Kedron Jesus træder

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #317 (1919) Topics: Jesu Pine Jesus i Urtegaarden Lyrics: 1 Over Kedron Jesus træder Med frivillig Aand og Mod, Græder, aller Øine, græder, Græder, om I kunne, Blod! Se, hvor Bladet er nu vendt, Aale Buer nu er spendt, Som paa Jesus Sigte tage, For at bringe ham af Dage. 2 David engang tung om Hjerte Gik henover Kedrons Vand, Fuld af Harm, af Graad og Smerte, Flygtig i sit eget Land; Men, o Jesus, maatte du Ikke ængstes mere nu! Du, som dig til Døden skynder, Bær al Verdens Sorg og Synder. 3 Gaar du ind udi en Have, Som er Folkets Frydested, Angest fat dig straks vil tage, Følger dig i Hælen med. Kom, o Adam, kom og se Ind udi Getsemane! Se, hvor Edens onde Lyster Helved-Angest af ham kryster! 4 Se, hvor skjælve Jesu Lemmer, Se, hvor ryster Gud og Mand! Tænk, hvor Syndens Byrde klemmer, Døden stormer Livsens Land, Trænger sig i Jesu Blod, Kniber ved hans Hjerterod, Og ham gjennem Sjælen stinger, Hør hans Suk, hvor saart det klinger! 5 Se, hvor vaandefuld han falder Ned med Bøn udi sin Nød, Trende Gange Gud paakalder, Beder, at den bitre Død Og den Kalk maa vige hen, Slaar sig straks til Taals igjen; Hvad hans Fader kun behager, Derimod han gjerne tager. 6 Se, hvor han med Døden strider, Ængstet i sin Hjerterod! Se, hvor Edder-Ormen bider, Og ophidser alt hans Blod! Se, o se! hvor ængstes han, Se, hvor giftig var den Tand, Som med Dødsens kolde Smerte Brød Guds Søns det rene Hjerte! 7 Ak, I Himle, vil I give Hid en Hjerte-Styrkning snart! Snart det endelig maa blive, Jesus dør–han dør med Fart! Græsset, hvor min Jesus laa, Fik en blodig Dug oppaa Af hans Aarers Purpur-Kilde,– Ak, hvor led da Jesus ilde! 8 Naar jeg som et Blomster visner, Naar jeg fældes skal som Hø, Naar at Blodet i mig isner, Naar jeg daane skal og dø, Naar den kolde Sved gaar ud Af min ganske Hold og Hud, Da min Jesu Svede-Draaber For min Sjæles Frelse raaber. 9 Endelig, naar Hjertet brister, Mine Øines Lys gaar bort, Naar min Tunge Mælet mister, Og min sidste Pust blir gjort, Stryg min Sjæl da med di Blod, Salv dermed min Hjerterod! Saa skal jeg i Dødsens Vaade Finde Salighed og Naade. Languages: Norwegian
TextPage scan

Rettens Spir det er alt brækket

Hymnal: Kirkesalmebog #327 (1893) Topics: Jesu Pine Jesus dommes til at korsfestes Lyrics: 1 Rettens Spir det er alt brækket, Kjærlighed er bleven kold, Al Retfærdighed er svækket, Uskyld lider Overvold, Løgn er ført i Sandheds Dragt, Sandhed er i Støvet lagt, Uret klæder Dommens Sæde, Stenen maa derover græde. 2 Aldrig under Himlens Bue Og det hvelvte Stjerne-Tag Var der slig en Dom at skue Udi slig en retvis Sag; Uden Skyld og alt Bevis Gaar det paa hans Livs Forlis, Folkets arge Raab indrømmes, Jesus hen til Korset dømmes. 3 Straks Pilatus sine Hænder Tvætter udi Hykler-Vand, Og sin Uskyld forevender, Mener, han er reen og gran; Nei, den Dom paa Jesu Blod Toes ei bort i nogen Flod, Hænderne maa tvættet være, Smitten skal dog Hjertet bære. 4 Jøderne sig frygte ikke For den Skyld i Jesu Død, Deres Sjæl det ei kan stikke, At hans Hjerteblod det flød, Derfor raabe de og paa, At hans Blode-Hevn den maa Dem og deres Æt vedrøre; Thi de veed vel, hvad de gjøre. 5 O min Gud, jeg bør ei dølge, At min Synd foruden Tal, Og var med, dig hen at følge Ind i Dommens Hus og Sal. Mine Synder dommen skrev, Og dig hen til Døden rev; Hvor jeg ser din Dom og Vunder, Ser jeg alt mit Segl derunder. 6 Ikke vil jeg Haanden vaske, Jeg vil ei undskylde mig, Men nedsætte mig i Aske, Græde, bede hjertelig, At, o Jesu, du ei vil Mig min Ondskab regne til, Men vil paa din Dom afskrive Al min Skyld og naadig blive! 7 Du foruden Skyld og Brøde Gav dig under Dødens Dom, Ja frivillig for mig døde, Derfor er du og saa from, At jeg for Guds Domstol maa Al min Tilflugt hos dig faa, Saa din Dom er mig en Baade, Og jeg bliver dømt i Naade! Languages: Norwegian
Text

Rettens Spir det er alt brækket

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #327 (1897) Topics: Jesu Pine Jesus dommes til at korsfestes Lyrics: 1 Rettens Spir det er alt brækket, Kjærlighed er bleven kold, Al Retfærdighed er svækket, Uskyld lider Overvold, Løgn er ført i Sandheds Dragt, Sandhed er i Støvet lagt, Uret klæder Dommens Sæde, Stenen maa derover græde. 2 Aldrig under Himlens Bue Og det hvelvte Stjerne-Tag Var der slig en Dom at skue Udi slig en retvis Sag; Uden Skyld og alt Bevis Gaar det paa hans Livs Forlis, Folkets arge Raab indrømmes, Jesus hen til Korset dømmes. 3 Straks Pilatus sine Hænder Tvætter udi Hykler-Vand, Og sin Uskyld forevender, Mener, han er reen og gran; Nei, den Dom paa Jesu Blod Toes ei bort i nogen Flod, Hænderne maa tvættet være, Smitten skal dog Hjertet bære. 4 Jøderne sig frygte ikke For den Skyld i Jesu Død, Deres Sjæl det ei kan stikke, At hans Hjerteblod det flød, Derfor raabe de og paa, At hans Blode-Hevn den maa Dem og deres Æt vedrøre; Thi de veed vel, hvad de gjøre. 5 O min Gud, jeg bør ei dølge, At min Synd foruden Tal, Og var med, dig hen at følge Ind i Dommens Hus og Sal. Mine Synder dommen skrev, Og dig hen til Døden rev; Hvor jeg ser din Dom og Vunder, Ser jeg alt mit Segl derunder. 6 Ikke vil jeg Haanden vaske, Jeg vil ei undskylde mig, Men nedsætte mig i Aske, Græde, bede hjertelig, At, o Jesu, du ei vil Mig min Ondskab regne til, Men vil paa din Dom afskrive Al min Skyld og naadig blive! 7 Du foruden Skyld og Brøde Gav dig under Dødens Dom, Ja frivillig for mig døde, Derfor er du og saa from, At jeg for Guds Domstol maa Al min Tilflugt hos dig faa, Saa din Dom er mig en Baade, Og jeg bliver dømt i Naade! Languages: Norwegian
TextPage scan

Sover I, hvor kan I sove

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #318 (1919) Topics: Jesu Pine De sovende Disciple Lyrics: 1 Sover I, hvor kan I sove, O I Sjæle-Vægtere! Hvor er eders Tro og Love? Sover I dog aller Tre! Er det Tid at sove nu, Da Guds Søn i Sjæl og Hu Ængstes hart og skjælver bange Som en ussel Dødsens Fange? 2 Kan I ei een Time vaage, Siger Jesus, er det ret, At den Trygheds Søvne-Taage Blinder Sjæl og Øie tæt? Lukker I da Hjertet til, Og med Søvnet slukke vil Al den Angest, Nød og Møie, Som jeg maa ufkyldig døie? 3 Peder, løfterige Peder! Hvor er nu dit Ord og Haand! Sover du, imens jeg sveder, Ængstet udi Sjæl og Aand? Satan vilde sigtet dig, Da jeg bad saa inderlig; Der du var i Havsens Fare, Holdt jeg Pagt, dit Liv at vare. 4 Vidste I den store Fare, Vidste I den store Nød, Saa I kun Ulykkens Snare, Som er lagt til eders Død, O, hvor fik I op at se, Vaage, raabe alle Tre, Bede, at I ikke alle Udi Fristelse henfalde! 5 O, min Jesus, o jeg klager Og bejamrer hjertelig, At mig Sikkerhed indtager Og saa tidt forblinder mig, At, om jeg end en Gang faar Tanker om dit Blod og Saar, Saa gjør Satan, naar det gjælder, At mig Søvnen overvælder. 6 Trende Gange du kun minder, At Disciplene skal se, Jeg ti tusind Gange finder Din Advarsel mer end de, Ligger dog saa lad og blind, Sovner dybt i Synden ind, Vil ei vaage, se og høre, Naar Guds Aand vil Hjertet røre. 7 Væk mig dog, og lad mig ikke Lukt i Døden sove hen! Løs du op min Trygheds Strikke, Søde Jesus Sjæleven! Lad mit Øie altid se Paa din Pine, Nød og Ve, Lad mig midt i Dødsens Taage Paa dig tænke, tro og vaage! Languages: Norwegian
TextPage scan

Ingen Høihed, ingen Ære

Hymnal: Kirkesalmebog #321 (1893) Topics: Jesu Pine Sankt Peders Fald Lyrics: 1 Ingen Høihed, ingen Ære, Ingen slig Fuldkommenhed Kan der under Solen være, At den fri for Fald sig veed; Ingen sig fordriste maa, Om han end idag kan staa, Thi han kan imorgen falde, Og sig ulyksalig kalde. 2 Store Helgen ogsaa haver Adams Kjød og Klæder paa, Deres høie Himmel-Gaver De i Leerkar bære maa. Kom og se, hvor Peder faldt! Der det om hans Troskab galdt, Jesus da hans Løfter savner, De fløi bort som Røg og Avner. 3 Han ved Ilden, naar han gyser, Veed sig vel at gjøre varm, Men Guds Kjærlighed dog fryser I hans Hjerte, Bryst og Barm. Naar en Pige spørger ham, Om han kjender det Guds Lam, Han tre Gange Jesus nægter, Og med Meen-Ed for sig fegter. 4 Hanen galer og forkynder Nattens Gang, men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede Vei; Han forbander sig og svær, At ham Jesus fremmed er, Og midt i hans Synd og Laster Jesus Øie paa ham kaster. 5 Peder, er du da en Klippe, Som Guds Kirke bygges paa? Hvor kan du da saadan glippe, Og i Storm ei bedre staa? Nei, vor Jesus Klippen er, Og hans Ord, som al Ting bær, Han staar fast og aldrig rygges, Paa hans Ord Guds Kirke bygges. 6 Ingen Hjertesorg og Møie Dig, o Jesu, hindre kan Fra at vende hen dit Øie Paa den usle, faldne Mand. Han og merked, at du saa Alt, hvad i hans Hjerte laa, Og hvad Skyld der i ham findes, Saa dit sande Ord han mindes. 7 Han dig nægted trende Gange, Og afsvor sin hjerte Gud, Mine Fald, de er saa mange Mod hvert Lovens Ord og Bud, At de overløbe kan Stjerners Tal og Havets Vand; Mund og Tunge, Hjerte, Øie Sig fra dig til Verden bøie. 8 Vel kan jeg i Synden rende Som en modig Hest i Strid, Men at jeg mig om kan vende, Det formaar ei al min Flid. Vend dig derfor til mig saa Med din Naade, at jeg maa Af dit Guddoms Øie skue Kraften af din Naade-Lue! 9 Peder faldt og blev oprettet Ved din Naades tore Arm, O min Jesu, det har lettet Synde-Stenen af min Barm; Du vil mig og ei forsmaa! Ihvor høit min Synd gaar paa, Vær med Trøstens Aand tilstede, Lær mig kun som han at græde! Languages: Norwegian
Text

Ingen Høihed, ingen Ære

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #321 (1897) Topics: Jesu Pine Sankt Peders Fald Lyrics: 1 Ingen Høihed, ingen Ære, Ingen slig Fuldkommenhed Kan der under Solen være, At den fri for Fald sig veed; Ingen sig fordriste maa, Om han end idag kan staa, Thi han kan imorgen falde, Og sig ulyksalig kalde. 2 Store Helgen ogsaa haver Adams Kjød og Klæder paa, Deres høie Himmel-Gaver De i Leerkar bære maa. Kom og se, hvor Peder faldt! Der det om hans Troskab galdt, Jesus da hans Løfter savner, De fløi bort som Røg og Avner. 3 Han ved Ilden, naar han gyser, Veed sig vel at gjøre varm, Men Guds Kjærlighed dog fryser I hans Hjerte, Bryst og Barm. Naar en Pige spørger ham, Om han kjender det Guds Lam, Han tre Gange Jesus nægter, Og med Meen-Ed for sig fegter. 4 Hanen galer og forkynder Nattens Gang, men Peder ei Kjender Gang i sine Synder, Han er paa den brede Vei; Han forbander sig og svær, At ham Jesus fremmed er, Og midt i hans Synd og Laster Jesus Øie paa ham kaster. 5 Peder, er du da en Klippe, Som Guds Kirke bygges paa? Hvor kan du da saadan glippe, Og i Storm ei bedre staa? Nei, vor Jesus Klippen er, Og hans Ord, som al Ting bær, Han staar fast og aldrig rygges, Paa hans Ord Guds Kirke bygges. 6 Ingen Hjertesorg og Møie Dig, o Jesu, hindre kan Fra at vende hen dit Øie Paa den usle, faldne Mand. Han og merked, at du saa Alt, hvad i hans Hjerte laa, Og hvad Skyld der i ham findes, Saa dit sande Ord han mindes. 7 Han dig nægted trende Gange, Og afsvor sin hjerte Gud, Mine Fald, de er saa mange Mod hvert Lovens Ord og Bud, At de overløbe kan Stjerners Tal og Havets Vand; Mund og Tunge, Hjerte, Øie Sig fra dig til Verden bøie. 8 Vel kan jeg i Synden rende Som en modig Hest i Strid, Men at jeg mig om kan vende, Det formaar ei al min Flid. Vend dig derfor til mig saa Med din Naade, at jeg maa Af dit Guddoms Øie skue Kraften af din Naade-Lue. 9 Peder faldt og blev oprettet Ved din Naades tore Arm, O min Jesu, det har lettet Synde-Stenen af min Barm; Du vil mig og ei forsmaa! Ihvor høit min Synd gaar paa, Vær med Trøstens Aand tilstede, Lær mig kun som han at græde! Languages: Norwegian

Pages


Export as CSV