Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 48Results Per Page: 10 20 50

Mørket stjuler Jorderige

Hymnal: Kirkesalmebog #319 (1893) Topics: Jesu Pine Jesus forraades og fanges Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu for Haand, Mørket vil mod Solen krige, Lægge Jesum hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa. Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesum denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Ormens Brod Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Blev for Jesu Ang'ster spundne, Og hans rene Hænder bundne. 4 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malki Øre Blodigt den paa Jorden faldt; Men Guds Engle tusindfold Skulde, hevne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5 Se, Disciplerne de lade Dig i Sorgen ene staa, Fly, og lade dem, dig hade, Gjøre, hvad de kan formaa, Den, der kun Linklæde bar, Slap det fra sig ræd og snar, Og løb nøgen bort med Glæde, Fra din Pine langt at træde. 6 Hjerte Jesu, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Hine grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørke bringe? 7 O min Jesu, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Er du da en Fange bleven, Vel! jeg og en Fange var, Er ved dine Baand dog reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Ind med dig til Livet gange! Languages: Norwegian

Mørket stjuler Jorderige

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #319 (1897) Topics: Jesu Pine Jesus forraades og fanges Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu for Haand, Mørket vil mod Solen krige, Lægge Jesum hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjendsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa. Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesum denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Ormens Brod Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Blev for Jesu Ang'ster spundne, Og hans rene Hænder bundne. 4 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten galdt, Ei alene Malki Øre Blodigt den paa Jorden faldt; Men Guds Engle tusindfold Skulde, hevne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5 Se, Disciplerne de lade Dig i Sorgen ene staa, Fly, og lade dem, dig hade, Gjøre, hvad de kan formaa, Den, der kun Linklæde bar, Slap det fra sig ræd og snar, Og løb nøgen bort med Glæde, Fra din Pine langt at træde. 6 Hjerte Jesu, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Hine grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørke bringe? 7 O min Jesu, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Er du da en Fange bleven, Vel! jeg og en Fange var, Er ved dine Baand dog reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Ind med dig til Livet gange! Languages: Norwegian

Søde Synd, du Vellyst-Engel

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #323 (1919) Topics: Jesu Pine Judas fortviler Lyrics: 1 Søde Synd, du Vellyst-Engel, Ak, hvad dog dit Spire-Frø Skyder først en yndig Stengel, Lover Blomster til at strø, Men din Frugt er Skam og Nød, Pine, Jammer, evig Død, Helved-Ild og bitter Hede Fra Guds strenge Dom og Vrede. 2 Judas han et Speil skal være For hver syndig Øiesten, Hvori Synderen skal lære Rædsel for hans Reb og Gren, Synd og Satan i ham gik Og sit Herredømme fik, Ak sin Frelsere han solgte, Mens han gik i Satans Bolte. 3 Der han merked, at hans Herre Forud var til Døde dømt, Angest vil ham da indspærre, Da blev Skalle-Hjertet ømt, Da Samvittigheden stak, Da sin Synde-Gift ham drak, Da hans Lyst til Galde vendtes, Og i evig Uferd endtes. 4 Naar han de Sølvpenge skuer, Hvorfor han sin Gud har solgt, Da hver Blode-Draabe gruer, Hjertet klapper, og er koldt. Mynt og Penge intet kan Hannem hjælpe for et Grand, Dødsens Stempel paa hans Hjerte Trykker sig med Helveds-Smerte. 5 Agt, min Sjæl, hvordan han løber Til de Jøde-Prester hen For Samvittighedens Svøber, Og bær Pengene igjen, Kaster dem i Templet ned, Aabner sin Samvittighed, Som er fuld af Gift og Pile, Og nu færdig at fortvile. 6 Se, hvor brast hans Ondskabs Kilde, Se, hvordan han selv tilstod, At han gjorde meget ilde Imod det uskyldig' Blod, Der han med Forræderi Bragte Guds Søn hen udi Baand og Kors og Døds Vanære; Denne Synd kan ham ei bære. 7 Men sit Hjerte hart han lukker For Guds rige Naade-Flod, Og sig under Satan bukker, Ei til Gud i Bøn go Bod; Alle Strømme, son der kan Læske Syndres Sjæle-Land, Dem han skammelig forskyder, Helved-Bække i ham flyder. 8 Jesus stod end for hans Øie Med al Verdens Synde-Baand, Fuld af Meen, af Spot og Møie,– Havde Judas kyst hans Haand, Og med Graad og Anger sand Faldet for hans Fod paa Stand, Raabt til Jesus i sin Vaade– Judas havde fanget Naade. 9 Men han, mer end en Forræder, Jesu Naade agter ei, Guds Søns Blod med Fødder træder, Løber hen ad Dødsens Vei, Glemmer bort hans Pines Fynd Til Forsoning for al Synd, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at drikke. 10 O, Gud lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand! Om end mine Feil de ere Flere end som Havets Sand, Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødsens Dynd, Og er skudt af Satans Pile, Gud lad mig dog ei fortvile! 11 Nei, o nei! min Jesu Naade Alle Synder overgaar, Alle Synd'res Ve og Vaade Læges ved hans Purpur-Saar; Og hans Værdskylds dybe Hav Er min Ondskabs Tvætte-Grav; Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd go Satans Lænke. Languages: Norwegian

Søde Synd, du Vellyst-Engel

Hymnal: Kirkesalmebog #323 (1893) Topics: Jesu Pine Judas fortviler Lyrics: 1 Søde Synd, du Vellyst-Engel, Ak, hvad dog dit Spire-Frø Skyder først en yndig Stengel, Lover Blomster til at strø, Men din Frugt er Skam og Nød, Pine, Jammer, evig Død, Helved-Ild og bitter Hede Fra Guds strenge Dom og Vrede. 2 Judas han et Speil skal være For hver syndig Øiesten, Hvori Synderen skal lære Rædsel for hans Reb og Gren, Synd og Satan i ham gik Og sit Herredømme fik, Ak sin Frelsere han solgte, Mens han gik i Satans Bolte. 3 Der han merked, at hans Herre Forud var til Døde dømt, Angest vil ham da indsperre, Da blev Skalle-Hjertet ømt, Da Samvittigheden stak, Da sin Synde-Gift ham drak, Da hans Lyst til Galde vendtes, Og i evig Uferd endtes. 4 Naar han de Sølvpenge skuer, Hvorfor han sin Gud har solt Da hver Blode-Draabe gruer, Hjertet klapper, og er koldt. Mynt og Penge intet kan Hannem hjælpe for et Grand, Dødsens Stempel paa hans Hjerte Trykker sig med Helveds-Smerte. 5 Agt, min Sjæl, hvordan han løber Til de Jøde-Prester hen For Samvittighedens Svøber, Og bær Pengene igjen, Kaster dem i Templet ned, Aabner sin Samvittighed, Som er fuld af Gift og Pile, Og nu færdig at fortvile. 6 Se, hvor brast hans Ondskabs Kilde, Se, hvordan han selv tilstod, At han gjorde meget ilde Imod det uskyldig' Blod, Der han med Forræderi Bragte Guds Søn hen udi Baand og Kors og Døds Vanære; Denne Synd kan ham ei bære. 7 Men sit Hjerte hart han lukker For Guds rige Naade-Flod, Og sig under Satan bukker, Ei til Gud i Bøn go Bod; Alle Strømme, son der kan Læske Syndres Sjæle-Land, Dem han skammelig forskyder, Helved-Bække i ham flyder. 8 Jesus stod end for hans Øie Med al Verdens Synde-Baand, Fuld af Meen, af Spot og Møie,– Havde Judas kyst hans Haand, Og med Graad og Anger sand Faldet for hans Fod paa Stand, Raabt til Jesum i sin Vaade– Judas havde fanget Naade. 9 Men han, meer end en Forræder, Jesu Naade agter ei, Guds Søns Blod med Fødder træder, Løber hen ad Dødsens Vei, Glemmer bort hans Pines Fynd Til Forsoning for al Synd, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at drikke. 10 O, Gud lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand! Om end mine Feil de ere Flere end som Havets Sand, Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødsens Dynd, Og er skudt af Satans Pile, Gud lad mig dog ei fortvile! 11 Nei, o nei! min Jesu Naade Alle Synder overgaar, Alle Synd'res Ve og Vaade Læges ved hans Purpur-Saar; Og hans Verdskylds dybe Hav Er min Ondskabs Tvætte-Grav; Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd go Satans Lænke. Languages: Norwegian

Søde Synd, du Vellyst-Engel

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #323 (1897) Topics: Jesu Pine Judas fortviler Lyrics: 1 Søde Synd, du Vellyst-Engel, Ak, hvad dog dit Spire-Frø Skyder først en yndig Stengel, Lover Blomster til at strø, Men din Frugt er Skam og Nød, Pine, Jammer, evig Død, Helved-Ild og bitter Hede Fra Guds strenge Dom og Vrede. 2 Judas han et Speil skal være For hver syndig Øiesteen, Hvori Synderen skal lære Rædsel for hans Reb og Gren, Synd og Satan i ham gik Og sit Herredømme fik, Ak sin Frelsere han solte, Mens han gik i Satans Bolte. 3 Der han merked, at hans Herre Forud var til Døde dømt, Angest vil ham da indsperre, Da blev Skalle-Hjertet ømt, Da Samvittigheden stak, Da sin Synde-Gift ham drak, Da hans Lyst til Galde vendtes, Og i evig Uferd endtes. 4 Naar han de Sølvpenge skuer, Hvorfor han sin Gud har solt Da hver Blode-Draabe gruer, Hjertet klapper, og er koldt. Mynt og Penge intet kan Hannem hjælpe for et Grand, Dødsens Stempel paa hans Hjerte Trykker sig med Helveds-Smerte. 5 Agt, min Sjæl, hvordan han løber Til de Jøde-Prester hen For Samvittighedens Svøber, Og bær Pengene igjen, Kaster dem i Templet ned, Aabner sin Samvittighed, Som er fuld af Gift og Pile, Og nu færdig at fortvile. 6 Se, hvor brast hans Ondskabs Kilde, Se, hvordan han selv tilstod, At han gjorde meget ilde Imod det uskyldig' Blod, Der han med Forræderi Bragte Guds Søn hen udi Baand og Kors og Døds Vanære; Denne Synd kan ham ei bære. 7 Men sit Hjerte hart han lukker For Guds rige Naade-Flod, Og sig under Satan bukker, Ei til Gud i Bøn go Bod; Alle Strømme, son der kan Læske Syndres Sjæle-Land, Dem han skammelig forskyder, Helved-Bække i ham flyder. 8 Jesus stod end for hans Øie Med al Verdens Synde-Baand, Fuld af Meen, af Spot og Møie,– Havde Judas kyst hans Haand, Og med Graad og Anger sand Faldet for hans Fod paa Stand, Raabt til Jesum i sin Vaade– Judas havde fanget Naade. 9 Men han, meer end en Forræder, Jesu Naade agter ei, Guds Søns Blod med Fødder træder, Løber hen ad Dødsens Vei, Glemmer bort hans Pines Fynd Til Forsoning for al Synd, Søger hen til Reb og Strikke, I sit Blod sin Dom at drikke. 10 O, Gud lad mig aldrig lære Ondt af denne onde Mand! Om end mine Feil de ere Flere end som Havets Sand, Om jeg med min slemme Synd Ligger dybt i Dødsens Dynd, Og er skudt af Satans Pile, Gud lad mig dog ei fortvile! 11 Nei, o nei! min Jesu Naade Alle Synder overgaar, Alle Synd'res Ve og Vaade Læges ved hans Purpur-Saar; Og hans Verdskylds dybe Hav Er min Ondskabs Tvætte-Grav; Naar jeg mig deri vil sænke, Drukner Synd go Satans Lænke. Languages: Norwegian

Pengene, som Judas slengte

Hymnal: Kirkesalmebog #324 (1893) Topics: Jesu Pine Pottermagerens Ager Lyrics: 1 Pengene, som Judas slengte I de onde Præsters Skjød, Og den Løn, hvorfor han hengte Som hans fule Indvold brød, Vil ei deres Hyklesind I Guds Kiste lægge ind; Kirke-Blokken vil de spare, Men ei Hjerterne forvare. 2 Derfor deres Naad behager, At de Penge gives skal For en Pottemagers Ager, Somfor denne Pris er fal, At og Pillegrime kan Faa et ringe Hvileland; Slige vil de der begrave, Som blandt Guds Folk Lod ei have. 3 O min Jesu, o mig fattes Sans i disse dybe Ting! Himlen kan mod dig ei skattes, Og ei hele Verdens Ring Fuld af Perler, Sølv og Guld, Dog kan nogle Fødders Muld Mod dit Kjøb, o Jesu settes– Aldrig af min Hu dit slettes! 4 Men jeg vil begynd' at lære Hos den Pottemagers Grav, At mit Leer, som jeg mon bære, Og den Krop, som Gud mig gav, Aldrig skal hovmode sig, Om den kunde endelig Udaf Guld og Perler braske, Thi den er dog Leer og Aske. 5 Jeg var fremmed (Gud det bedre!) Som jeg daglig mindes vel, Jeg saavelsom mine Fædre Fremmed var for Israel; Men nu har vi Deel og Part Blandt Guds egen Børne-Art, Nu har vi et Gravsted fundet, Som ved Jesu Blod er vundet. 6 Fremmed er vi alle Dage, Pillegrime i vor Færd; Naar vi engang skal afdrage Vanderklædet, som vi bær, Og i Graven lægge ned Al vor Pragt og Herlighed, Tak, o Jesu, vi maa eie Ved dit Blod et roligt Leie! 7 Det er nu mit Hjertes Glæde, Mens jeg bor i dette Leer, Ved hvert Fjed, som jeg mon træde, At jeg stunder meer og meer Til det Sted, hvor jeg en Vraa Skal udi Guds Ager faa, Hvor jeg mig til Ro kan give Som en Sæd, der saaes til Live. 8 Jesu, gjør det for din Pine, At hvor jeg i Verden gaar, Jeg varsommelig kan trine, Tænke, Graven aaben staar! Gid jeg dør i salig Tro, Naar jeg skal blandt Døde bo, Og naar dommens Dag skal være, Sank mit Leer til evig Ære! Languages: Norwegian

Pengene, som Judas slengte

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #324 (1897) Topics: Jesu Pine Pottermagerens Ager Lyrics: 1 Pengene, som Judas slengte I de onde Præsters Skjød, Og den Løn, hvorfor han hengte Som hans fule Indvold brød, Vil ei deres Hyklesind I Guds Kiste lægge ind; Kirke-Blokken vil de spare, Men ei Hjerterne forvare. 2 Derfor deres Naad behager, At de Penge gives skal For en Pottemagers Ager, Somfor denne Pris er fal, At og Pillegrime kan Faa et ringe Hvileland; Slige vil de der begrave, Som blandt Guds Folk Lod ei have. 3 O min Jesu, o mig fattes Sans i disse dybe Ting! Himlen kan mod dig ei skattes, Og ei hele Verdens Ring Fuld af Perler, Sølv og Guld, Dog kan nogle Fødders Muld Mod dit Kjøb, o Jesu settes– Aldrig af min Hu dit slettes! 4 Men jeg vil begynd' at lære Hos den Pottemagers Grav, At mit Leer, som jeg mon bære, Og den Krop, som Gud mig gav, Aldrig skal hovmode sig, Om den kunde endelig Udaf Guld og Perler braske, Thi den er dog Leer og Aske. 5 Jeg var fremmed (Gud det bedre!) Som jeg daglig mindes vel, Jeg saavelsom mine Fædre Fremmed var for Israel; Men nu har vi Deel og Part Blandt Guds egen Børne-Art, Nu har vi et Gravsted fundet, Som ved Jesu Blod er vundet. 6 Fremmed er vi alle Dage, Pillegrime i vor Ferd; Naar vi engang skal afdrage Vanderklædet, som vi bær, Og i Graven lægge ned Al vor Pragt og Herlighed, Tak, o Jesu, vi maa eie Ved dit Blod et roligt Leie! 7 Det er nu mit Hjertes Glæde, Mens jeg bor i dette Leer, Ved hvert Fjed, som jeg mon træde, At jeg stunder meer og meer Til det Sted, hvor jeg en Vraa Skal udi Guds Ager faa, Hvor jeg mig til Ro kan give Som en Sæd, der saaes til Live. 8 Jesu, gjør det for din Pine, At hvor jeg i Verden gaar, Jeg varsommelig kan trine, Tænke, Graven aaben staar! Gid jeg dør i salig Tro, Naar jeg skal blandt Døde bo, Og naar dommens Dag skal være, Sank mit Leer til evig Ære! Languages: Norwegian

Vil dog Himlen intet tale

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #326 (1897) Topics: Jesu Pine Jesus hudstryges, spottes og tornekrones Lyrics: 1 Vil dog Himlen intet tale Udi Jesu rene Sag? Skal da Løgn og Avind prale, Mørkne Sandheds Sol og Dag? Dommeren, i Retten sad, Veed, han frem er ført af Had, Og har med sit Hjerte Møie, Dog, nu vil han folket føie. 2 Ris og seige Pidste-Remmer Flettes nu til Jesu Hud, Dermed slaaes Led og Lemmer, Til at Blodet strømmer ud, Dernæst de med Raab og Skrig Henge paa ham Purpurslig, Og udi et Kongeklæde Ærens Gud i Støvet træde. 3 Til et Konge-Spir de rekke Ham et Rør med stor Foragt, Og en Tornekrone trykke Om hans Pande med al Magt, Saa hans Hoved rundt omkring Blodigt er af Hug og Sting, Fuldt af mere Meen og Kvale, End min Tunge kan udtale. 4 Spodske Knæfald maa han tage, Lide slag paa blodig Kind, Ja hver Skalk og Skarn fordrage, Ham i Øine spytter ind. Dog kan ei den Vredes Flod Dæmmes ved hans Skam og Blod, Korsets Død er det, de ville, Intet kan dem ellers stille. 5 O min Jesu, o jeg finder, At mit Hjerte bløde maa, Thi Samvittigheden minder, Jeg har dig hudflettet saa, Og min Synd saa stor og slem Hengte ved hvert Ris og Rem, Hvormed du blev slidt og slagen Og af megen Ve betagen. 6 Tornekronen, som dig stinger, Op udi min Lystgaard randt, Og min egen Udyds Finger Disse tornekviste bandt, Jeg dem vældig trykte ind Med et ondt, halsstarrigt Sind; For hvad Ondt i Hu mig rinder, Drypper Blod paa dine Kinder. 7 Derfor vil jeg daglig hugge Syndens Torn og Tidsel op, Lad dag over Hjertet dugge Blodet af din hellig' Krop! Min Synds Torn, dig Pine gav, Trøst min Sjæl, den brødes af, Og at Afgrunds Ormen stødte Brodden af sig, der du blødte! 8 Jeg har med al Magt og Velde Trykt dig Spottens Rør i Haand, Hjælp mig det igjen at felde, Hjælp mig ved din kraftig' Aand! Selv er jeg et usselt Rør, Men, o søde Jesu, hor: Har jeg syndet uden Maade, Refs mig du igjen med Naade! Languages: Norwegian

Vil dog Himlen intet tale

Hymnal: Kirkesalmebog #326 (1893) Topics: Jesu Pine Jesus hudstryges, spottes og tornekrones Lyrics: 1 Vil dog Himlen intet tale Udi Jesu rene Sag? Skal da Løgn og Avind prale, Mørkne Sandheds Sol og Dag? Dommeren, i Retten sad, Veed, han frem er ført af Had, Og har med sit Hjerte Møie, Dog, nu vil han folket føie. 2 Ris og seige Pidste-Remmer Flettes nu til Jesu Hud, Dermed slaaes Led og Lemmer, Til at Blodet strømmer ud, Dernæst de med Raab og Skrig Henge paa ham Purpurslig, Og udi et Kongeklæde Ærens Gud i Støvet træde. 3 Til et Konge-Spir de rekke Ham et Rør med stor Foragt, Og en Tornekrone trykke Om hans Pande med al Magt, Saa hans Hoved rundt omkring Blodigt er af Hug og Sting, Fuldt af mere Meen og Kvale, End min Tunge kan udtale. 4 Spodske Knæfald maa han tage, Lide slag paa blodig Kind, Ja hver Skalk og Skarn fordrage, Ham i Øine spytter ind. Dog kan ei den Vredes Flod Dæmmes ved hans Skam og Blod, Korsets Død er det, de ville, Intet kan dem ellers stille. 5 O min Jesu, o jeg finder, At mit Hjerte bløde maa, Thi Samvittigheden minder, Jeg har dig hudflettet saa, Og min Synd saa stor og slem Hengte ved hvert Ris og Rem, Hvormed du blev slidt og slagen Og af megen Ve betagen. 6 Tornekronen, som dig stinger, Op udi min Lystgaard randt, Og min egen Udyds Finger Disse tornekviste bandt, Jeg dem vældig trykte ind Med et ondt, halsstarrigt Sind; For hvad Ondt i Hu mig rinder, Drypper Blod paa dine Kinder. 7 Derfor vil jeg daglig hugge Syndens Torn og Tidsel op, Lad dag over Hjertet dugge Blodet af din hellig' Krop! Min Synds Torn, dig Pine gav, Trøst min Sjæl, den brødes af, Og at Afgrunds Ormen stødte Brodden af sig, der du blødte! 8 Jeg har med al Magt og Velde Trykt dig Spottens Rør i Haand, Hjælp mig det igjen at felde, Hjælp mig ved din kraftig' Aand! Selv er jeg et usselt Rør, Men, o søde Jesus, hor: Har jeg syndet uden Maade, Refs mig du igjen med Naade! Languages: Norwegian

Alle, I, som eder vende

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #329 (1919) Topics: Jesu Pine Jesus Korsfæstes Lyrics: 1 Alle, I som eder vende Paa den runde Jordens Bold, Lærer eders Skyld at kjende, Thi Guds Søn han lider Vold! Gud og Mand for vores Sag Bærer Dødsens Dom idag, Gud i Kjødet nu maa lide, Og sig gjennem Døden stride. 2 Nys er han fordømt til Døde,– Tænk, min Sjæl, han kommer der! Se, hvordan hans Saar de bløde! Se, hvordan han Korset bær! Se, hvor stribet er hans Hud! Se, hvor ussel ser han ud! Se, hvor Tornekronen stikker! Se, den Dødsens Kalk, han drikker! 3 Spørg dog ei, hvorfor hans Klæder De saa blode-føled' er, Han Guds Vredes Perse træder, Og al Verdens Blodskyld bær. Slangen ham i Hælen bed, Giften ham hans Hjerte sved Og hans Aarer gjennembruste Og ham for vor Ondskab knuste. 4 Tænk, hvordan de Korset reise, O min Sjæl forglem dog ei, Hvor de haarde Halse kneise, Og ham bane Dødsens Vei! Ædike og Galde maa De velsigned' Læber faa Paa sit Pinested at smage, O, in uhørt Synd og Plage! 5 Op ad Korset de ham trække, Og med Grusomhed gjør Meen, Ud hans kjærlig' Arm de række Og hans saare, møde Been, Nagle ham til Korset fast, Saa hans Sener sønder brast, Dermed lade de ham hænge, Til hans Pine at forlænge. 6 Staar dog stille, agter nøie Alle I, som gaa omkring, Merker dog, om noget Øie I den hele Verdens ring Haver skuet slig en Mand, Fuld af Herrens Vredes Brand, Der han hang og bar vor Pine, Saaregjort for Synder mine! 7 O, mit Legems Sol, mit Øie, Blues ved min Synde-Daad! Se paa Jesu megen Møie, Til du dimmes udaf Graad! Dog–min Jesus er forladt, At jeg ei i Dødens Nat Skal for mine synders Styrke Føie evig Helved-Mørke. Languages: Norwegian