Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 117Results Per Page: 10 20 50

Den yndigste Rose er funden

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #153 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den yndigste Rose er funden Blandt stiveste Torner oprunden, Vor Jesus, den deiligste Pode, Blandt syndige Mennesker grode. 2 Alt siden vi tabte den Ære, Guds Billedes Frugter at bære, Var Verden forvildet og øde, Vi alle i Synden bortdøde. 3 Som Tidsler ei mere kan due End kastes i brændende Lue, Saa tjente ei Verden til andet, End vorde til Ilden forbandet. 4 Da lod gud en Rose opskyde, Og Sæden omsider frembryde, At rense og ganske forsøde Vor Vekstes fordærvede Grøde. 5 Saa blomstrer Guds Kirke med Ære, Og yndige Frugter kan bære, Thi Jesus dens Grøde opliver, Og Vædske i Veksterne giver. 6 Al Verden nu burde sig fryde, Med Salmer mangfoldig udbryde, Men Mangen har aldrig fornummet, At Rosen i Verden er kommet. 7 Forhærdede Sjæle, som blive Som torner og Tidsler saa stive, Hvi holde I eder saa ranke I Stoltheds frodærvede Tanke? 8 Ak, søger de nederste Steder, I Støvet for Frelseren græder! Saa faa I vor Jesus i Tale, Thi Roserne vokse i Dale. 9 Nu, Jesus, du stedse skal være Mit Smykke, min Rose og Ære, Du ganske mig Hjerte indtager, Din Sødhed jeg finder og smager. 10 Min Rose mig smykker og pryder, Min Rose mig glæder og fryder, De giftige Lyster den døder, Og Korset saa liflig forføder. 11 Lad Verden mig al Ting fratage, Lad Tornene rive og nage, Lad Hjertet kun daane og briste, Min Rose jeg aldrig vil miste. Languages: Norwegian

O Menneske, bereder

Author: Valentin Thilo; Aegidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #121 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O Menneske, bereder Nu Hjertet med Forstand, At Krist, som Frelser heder, Den store Undersmand, Som Gud af Fadersind, Og Naade os har givet, Som Lyset er og Livet, Kan gaa til Eder ind! 2 Bereder Himlens Herre Med Flid den rette Vei, Hans Sti skal ryddet være, Forhindrer hannem ei! Men gjører Banen slet, Den dybe Dal ophøies, Det høie Berg nedbøies, Alt Kroget gjøres ret! 3 Det Hjerte, som sig bøier, Hos Gud i Naade staar, Men det, som sig ophøier, Med Angst til Grunde gaar; Det Hjerte og dit Sind, Af Gud sig lader lede, Det kan sig ret berede, Til det gaar Jesus ind. 4 Dig over mig miskunde, O Gud, hver Tid og Sted, Din Helligaand mig unde, Og gjør mig vel bered! O Jesus, kom til mig! Da skal min Mund og Tunge Af Hjertens Grund dig sjunge: Lov, Tak evendelig! Languages: Norwegian

Nu kjære menige Kristenhed

Author: Luther; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #9 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Nu kjære menige Kristenhed, Du komme med Lyst og Glæde, At vi forsamled' i Herrens Fred Kan takke vor Gud, og kvæde Om Naaden, som han mod os har gjort, Det Frelsens Underverk sandt og stort, Dyrt haver han det og kostet. 2 I Djævelens Vold jeg fangen laa, Fordømt saa var jeg til Døde, Og mine Synder de laa mig paa, Jeg havde stor Angest og Møde, Jeg sank og dybere altid ned, Der var ei Raad eller Salighed, I Synden var jeg undfangen. 3 Og mine Gjerninger hjulpe ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde nei, Han lader sig ikke binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og ingeni Verden al, Mig Arme forløse kunde, Jeg veed ret aldrig, hvorhen jeg skal, Maa gange til Helveds Grunde, Alt for Guds Brede mig over er, Og Syndens Byrde som tungt jeg bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Ved denne min store vaade, Han tænkte paa sin Barmhjertighed Og vilde mig Hjælpen raade; Han vendte faderlig Hu til mig, Og kosted derpaa foruden Svig Det kjæreste, som han aatte. 6 Han talte til sin kjære Søn: Det er nu Tid af forbarme, Saa gak da, min Hjertens Krone skjøn, At frelse og fri den Arme! Du løse ham ud af Syndens Nød Og knuse for ham den haarde Død Og lade ham med dig leve! 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og fød af en Jomfru ren og klar, Mind Broder arm er han vorden. Saa lønlig førte han her sin Magt, Led alskens Nød, for det vor hans Agt, At tage Djævelen fangen. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa skal du ei Skade lide, Jeg ganske giver mig hen for dig, Og stander for dig at stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, tager jeg dig ind, Den Fiende skal os ei stille. 9 Mit Blod det rinder paa Jorden ud, Og Livet det maa jeg miste, Det sker til Soning for dig hos Gud, Derpaa skal du tro og trøste; Uskyldig lider jeg her din Dom, Mit Liv dog kaster al Døden om,– Og saa der din Frelse vundet. 10 Til Himmels igjen, til Fader min, Jeg far fra dette Elende, Der vil jeg være Forbeder din, Den Hellige Aand dig sende, Som trøste i Trængsel skal din Sjæl Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det gjøre du skal og lære, Da kommer Guds Rige herligt, stort, Hans hellige Navn til Ære. Men vogt dig for Menn'skelærdoms Bud, Som skjæmmer Guds ædle Sandheb ud! Der lægger jeg dig paa Hjerte 12 Thi vil vi prise af Hjertens Grund Og love foruden Ende Gud Fader, at han af sin Mistkund Sin Søn vilde til os sende, Og nedslog i Jesu Kristi Død Synd, Helvede og al Døbsens Nød. Gud lade os dette kjende! Languages: Norwegian

Gud Faders Navn og Ære

Hymnal: Kirkesalmebog #197 (1893) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Guds Faders Navn og Ære, hans Huses Herlighed Skal Jesu Omhu være, Det er hans Fødsels Meed. 2 Fra alle Jordens Ender Han dem forsamle skal, Som Herrens Ære kjender, Ja et utalligt Tal. 3 Et Tempel har han bygget Og grundet med sit Blod, Som Satan ei saar rygget, Det har saa stærk en Fod. 4 Hver Sjæl, som ham mon savne, Skal i Guds Kirkes Bo Ham søge og omfavne, Og finde Trøst og Ro. 5 Der vil han altid blive Forklaret i sit Ord Og Sakramenter give Af Naadens rige Bord. 6 Der vil han Sjæle løse Af alle Syndens Baand, Der vil han Trøst udøse I hver bekymret Aand. 7 Der, Jesu, vil du findes, Vel dem, som søge dig. Af dem skal Kronen vindes Udi dit Himmerig. Languages: Norwegian

Gud, jeg tror og det bekjender

Hymnal: Kirkesalmebog #248 (1893) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Gud, jeg tror og det bekjender, At du fra al Verdens Ender Har en Kirke samlet dig, Hellig og almindelig. 2 Med den kristne Kirke menes Folk, som i een Tro forenes, Som ihvor de monne bo, Har een Daab, een Gud, een Tro. 3 Kristus rensed den for Lyde, Lod sit Blod for hende flyde, Forsted, frelste, valgte ud, Og tog hende til sin Brud. 4 Dog der findes mangelunde Blandt de Gode ogsaa Onde, Verdens Sind og Vantro nok Blandt den synlig' Kirkeflok. 5 Ondt og Godt sig sammenblander, Alt saa længe Verden stander, Klinten gror blandt Hvede-Sæd Vokser indtil Høsten med. 6 Kirkens rette sande Lemmer Du af Liv of Lære nemmer, Som bekjender sandt og tror, Har reent Sakrament og Ord. 7 Du, som Kristi Faar vil være, Kristi Røst du bør at lære, Er du døbt i Herrens Navn, Da gjør Herrens Verk og Gavn! 8 Ellers hjælper det dig ikke, At du Herrens Kalk vil drikke; Den er dømt, som ikke tror, Det er Guds sandfærdig' Ord. Languages: Norwegian

Gud, jeg tror og det bekjender

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #248 (1897) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday For Evening Lyrics: 1 Gud, jeg tror og det bekjender, At du fra al Verdens Ender Har en Kirke samlet dig, Hellig og almindelig. 2 Med den kristne Kirke menes Folk, som i een Tro forenes, Som ihvor de monne bo, Har een Daab, een Gud, een Tro. 3 Kristus rensed den for Lyde, Lod sit Blod for hende flyde, Forsted, frelste, valgte ud, Og tog hende til sin Brud. 4 Dog der findes mangelunde Blandt de Gode ogsaa Onde, Verdens Sind og Vantro nok Blandt den synlig' Kirkeflok. 5 Ondt og Godt sig sammenblander, Alt saa længe Verden stander, Klinten gror blandt Hvede-Sæd Vokser indtil Høsten med. 6 Kirkens rette sande Lemmer Du af Liv of Lære nemmer, Som bekjender sandt og tror, Har reent Sakrament og Ord. 7 Du, som Kristi Faar vil være, Kristi Røst du bør at lære, Er du døbt i Herrens Navn, Da gjør Herrens Verk og Gavn! 8 Ellers hjælper det dig ikke, At du Herrens Kalk vil drikke; Den er dømt, som ikke tror, Det er Guds sandfærdig' Ord. Languages: Norwegian

Mørket skjuler Jorderige

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #319 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Mørket skjuler Jorderige, Natten den er nu for Haand, Mørket vil mod Solen krige, Lægge Jesus hen i Baand. Slig en Nat var aldrig før, Himlen haver lukt sin Dør, Jesus, al vor Sol og Ære, Skal nu Nattens Skjændsel bære. 2 Den Forræder, Judas, tager Mørkheds Vaaben villig paa, Og i Aag med Satan drager, Som udi hans Hjerte laa. Dog ei Blus, ei Spyd, ei Stang Fanger Jesus denne Gang, Men at Kys og kjærlig Mine Ham forraader til sin Pine. 3 Kysset har alt Jesus borte, Kysset haver ham forraadt, Kysset vil hans Liv forkorte, Under Kysset Slangens Braad Skal ham med en giftig Pil; Under Dækket af et Smil Blev for Jesus Ang'ster spundne, Og hans rene Hænder bundne. 4 Var det kun om Sverd at gjøre, Og det kun om Magten gjaldt, Ei alene Malki Øre Blodigt den paa Jorden faldt; Men Guds Engle tusindfold Skulde, hevne denne Vold, Men han vil sig taalig skikke, Og Guds Vredes Kalk uddrikke. 5 Se, Disciplene de lade Dig i Sorgen ene staa, Fly, og lade dem, dig hade, Gjøre, hvad de kan formaa, Den, der kun Linklæde bar, Slap det fra sig ræd og snar, Og løb nøgen bort med Glæde, Fra din Pine langt at træde. 6 Hjerte Jesus, kjære Broder, Lysets Herre, hvorfor skal Natten, Syndens mørke Moder, Natten, Lasters Skjul og Dal, Dække dig med Mulm og Mørk? Hvorfor skal af Helved-Ørk Hine grumme Ulve springe, Dig til Gravens Mørke bringe? 7 O min Jesus, o jeg mindes, At jeg er et Mørkheds Barn, Og paa deres Talstok findes, Som i Lyders Natte-Garn Viklet var til evig Død, Derfor du dig villig bød For min Sjæles Lys at vaage Udi Døds og Nattens Taage. 8 Er du da en Fange bleven, Vel! jeg og en Fange var, Er ved dine Baand dog reven Fra de Lænker, som jeg bar; Jeg er bleven fri ved dig, Bind, mig til dig hjertelig, Lad mig og, o store Fange, Ind med dig til Livet gange! Languages: Norwegian

Den signed' Dag, o Frelser blid

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #362 (1890) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den signed' Dag, o Frelser blid, Da du stod op af Døde, Da lysned' der al Verden vid En ny Dags Morgenrøde; Den samme Dag du hilste Fred Til dem, som sad i Sorgen, Den Helligaand og sendte ned Hen signed' Søndags Morgen. 2 Thi hør von Bøn: vær du vor Gjest, Frels os af vore Synder, Giv Naade, Fred og Glæde bedst, Fri os fra vore Fiender! Løft og vor Hu til Himlen op, Dit Lys lad paa os skinne, At ei vor Sjæl og syndig Krop I Mørke gaar og Blinde! 3 Dit hellig' Ord, din Helligaand Lad være Grund og Fæste! Forøg vor Tro, giv ret Forstand, Og Huldskab mod vor Næste! Al Verdens Svig kast under Fod, Løs os af Djæv'lens Snare, Og dæmp i os vort Kjød og Blod, Lad os ei mer vildfare! 4 Retvisheds Sol og Verdens Lys, Vi bede dig saa gjerne, Lad skinne her, dit Navn til Pris, Din klare Morgenstjerne, I Hjertets Hus dit hellig' Ord, At vi fra Ondt os stille Og gjør det Gode her paa Jord, Og leve i den Villie. 5 Opret vor kranke Synds-Natur, Og giv os Sjælens Føde, Tag bort den Banart bedsk og sur, Der dømte os til Døde! Aands Ro og Legmes Hvil sød Lad os i Verden hændes, Ret Formaal, og en christen Død, Naar dette Levnet endes! 6 Giv os tilmed en stadig Tro, At vi ret aldrig tvile Ved dig at faa den evig' Ro Og Himmeriges Hvile! Den evig' Sol og Sabbatstid Du os i Himlen tænde, Og giv os Glæde saa og Fryd Hos dig foruden Ende! Languages: Norwegian

Alene paa Gud fortrøster

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #363 (1890) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Alene paa Gud fortrøster Jeg mig udi min Angst og Nød; Hvo Lid til hannem fæster, Skal aldrig se den evig' Død. Endskjønt min Sjæl er bange, Jeg er kun Støv og Jord, Og mine Fiender mange, Dog tror jeg af Guds Ord, At Gud min Sjæl skal tvæge Alt paa sit Tilsagn god, Og være selv min Læge Og raade min Angest og Blod. 2 Din Sti berde mig, Herre, Vis mig din Vei til Salighed, I al min Nød du være Hos mig med din Barmhjertighed! Du est alt fuld af Naade, Vil ingen Synders Død; Derpaa jeg mig forlader, Saa har det ingen Nød. Din Søn har mig forhvervet Liv, Glæde, Himmerig, Og med sin Død fordærvet Min Død har han visselig. 3 Til dit Ord, Herre kjære, Staar al min Attraa og mit Sind; De, det ei følge, ere Med al sin egen Visdom blind'. Gud, hjælp mig arme Synder Paa denne vildsom' Ø, At jeg din Pris forkynder I Live og i Død! Du vil mig ei forlade, Du tro og gode Gud! Giv mig, at jeg maa hade Alt, som er mod dit Bud! 4 Se, Herre, fort Elende: Vi Mennesker i Fare staar, Paa Jammer er ei Ende, Som hver en Dag os overgaar. StOv, Muld vi ere Alle, Vor Tid den er saa kort, Som Grasset flux vi falde, Det er saa hatig gjort; Alt inden stalket Stunde, Naar som vi maindst det tro, Da gaar vort Liv tilgrunde,– Hvo kan imod Døden staa? 5 Derfor af Hjertens Grunde Paakalder jeg, o Herre, dig, At du vil dig miskunde Og aldrig vige bort fra mig1 Hjælp os i Dødsens Fare Og i vor sidste End', Løs os fra Djævlens Snare, Din Helligaand os send1 Vor Sjæl annam, o Herre, Udi din høire Haand! Dig ske Lov, Pris og Ære, Gud Fader og Søn og Aand! Languages: Norwegian

Den Naade, Gud har os beted

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #364 (1890) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Den Naade, Gud har os beted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Ondskabs Veie gaa. 2 Men som det Christne sømme kan, Der er' i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og anse Herrens Naadekald, Ja vandre for hans Ansigt saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd, Hovmodighed, Som i Guds Øine habet er Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om Andres Lykke, Sted og Stand Her vores overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, At vi ham Gunst og Hjælp bete. 5 Enhver af os sin Mangel har, Og ingen er saa ren og klar, At han sig ofte jo forser I dette syndig' Legems Ler; Vel derfor den, som sagte far, Og paa sin Sjæl skarpt Øie har! 6 Sagtmodighed og Hjertetaal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnchristen farer vild, At skjæmme ham, men med Fordrag Anse i Kjærlighed hans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Opringer alle Dyders Held, Thi Kjærligheden ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod Enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Christo bær', Eet Legeme med hannem er', Vi Alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Og Alle har eet Livets Haab, Een Herre og een Tro, een Daab. 9 Gud selv i Christo Fader er, Som skabte os og styrer her Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjerter blive ved, Fordi vi alle Sønskend' er'; O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa! Languages: Norwegian