Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 117Results Per Page: 10 20 50

Den Naade, Gud os haver ted

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #535 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den Naade, Gud os haver ted Af faderlig Barmhjertighed, At kalde os til Himmerig Og evigt Liv og Lyst hos sig, Den bør vi høit at skjønne paa, Og ei paa Onskabs Veie gaa. 2 Men, som det Kristne sømme kan, Der er i de Gjenfødtes Stand, Betænke vel vort Syndefald, Og agte Herrens Naade-Kald, Ja vandre for hans Aasyn saa, Vi Himlens Glæde nyde maa. 3 Af Hjerte, Sjæl og ganske Sind Vi endelig bør lægge Vind Paa Ydmyghed, og trykke ned Den Satans Synd Hovmodighed, Som i Guds Øine hadet er, Og evig Skjændsel til os bær. 4 Vor Næste bør vi ei forsmaa, Ei heller det fortryde paa, Om og hans Lykke, Sted og Stand Vor meget overstige kan, Men med et ydmygt Hjerte se, Vi ham al Hjælp og Miskund te. 5 Enhver af os sin Lyde har, Er ei saa engleren og klar, At han jo ofte sig forser I dette syndig' Legems Ler; Bedst derfor er, vi fare sagt', Og paa os selv har nøie Agt. 6 Sagtmodighed og Hjerte-Taal Bør være vores Øiemaal, Saa hastig Harm ei tænder Ild, Naar vor Jevnkristen farer vild, At skjæmme ham, men give Dag, Og se i Kjærlighedhans Sag. 7 Af Kjærlighedens rene Væld Oprinder alle Dyders Held; Thi Kjærlighed ydmyg er, Sagtmodig, taalig mod enhver, Og elsker altid Enighed Paa Troens Grund i Aandens Fred. 8 Og vi, som Navn af Kristus bær, Et Legeme med hannem er, Vi alle ved Guds gode Aand Bør holde fast ved Fredens Baand, Vi alle har et Livsens Haab, Een Herre og en tro, een Daab. 9 Een Gud vor Faders Navn og bær, Som over alle mægtig er, Og ved sin Søn har os gjenløst, Ja Kjærlighed ved Aanden øst I vore Hjerter rundelig, At danne os til Himmerig. 10 Saa bør da derfor Kjærlighed I vore Hjertet blive ved, Fordi vi alle Søskend er. O, gid vi sammenknyttes her, Saa vi kan Ærens Krone faa, Naar Dommens store Dag skal staa. Languages: Norwegian

Gud Faders Navn og Ære

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #197 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Guds Faders Navn og Ære, hans Huses Herlighed Skal Jesu Omhu være, Det er hans Fødsels Med. 2 Fra alle Jordens Ender Han dem forsamle skal, Som Herrens Ære kjender, Ja et utalligt Tal. 3 Et Tempel har han bygget Og grundet med sit Blod, Som Satan ei saar rygget, Det har saa stærk en Fod. 4 Hver Sjæl, som ham mon savne, Skal i Guds Kirkes Bo Ham søge og omfavne, Og finde Trøst og Ro. 5 Der vil han altid blive Forklaret i sit Ord Og Sakramenter give Af Naadens rige Bord. 6 Der vil han Sjæle løse Af alle Syndens Baand, Der vil han Trøst udøse I hver bekymret Aand. 7 Der, Jesus, vil du findes, Vel dem, som søge dig. Af dem skal Kronen vindes Udi dit Himmerig. Languages: Norwegian

En Gud og alles Fader!

Author: Bernh. S. Ingemann Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #536 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 En Gud og alles Fader! Er Hjordens og dens Hyrdes Raab; Et Livets Væld os bader, Og et er vores Sjæles Haab; En Røst fra sanddru Munde, En Aand i Alles Røst, En Fred, hvortil vi stunde, En Tro med evig Trøst, En Kjærlighed, en Længsel, En Kamp for Palmen hist, En Udgang af al Trængsel, Et Liv i Jesus Krist! 2 I Aandens Samfund vandre Vi da den store Pilgrimsgang, Og synge med hverandre Det frelste Zions Seierssang. Igjennem Nat og Trængsel, Igjennem Nød og Død, Med stille Haab og Længsel, Med dyb Forventnings Glød– Fra Kors, fra Grav vi stige Med salig Lov og Pris Til den Opstandnes Rige, Til Frelsens Paradis! Languages: Norwegian

Hvor deilig skal Guds Kirke staa

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #484 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor deilig skal Guds Kirke staa, Og i hans Aasyn Ynde faa, Naar alle Hjerter knytted' er Udi eet Sind og een Begjær: At elske ham og blive ved At vandre frem i Kjærlighed! 2 Hvad er vort Væsen, om vi ei Gaa Kjærligheds den rene Vei, Og broderlig hinanden vil Al velment Troskab byde til Med sligt et Hjerte og Attraa, Som Gud stod hos og saa derpaa? 3 Bort Vrede, Skjeldsord, daarlig Harm! I bør ei huses i dem Barm, Hvor Gud til Fred og salig Ro Vil, sin Velsignelse skal bo: Bort derfor alt, hvad skade kan Og hindre Enigheds Forstand! 4 Gid Tunge, Læber, Sind og Mund De kunde ret af Hjertens Grund Forsage Trædskhed, List og Svig, Og gjøre sig et Himmerig Udaf den søde Venskabs Fred Med hver Mand i Guds Kjærlighed! 5 Guds Øie ser dog al vor Daad, Vor Tanke, Paafund, Hjertens Raad; De Onde gaa ham ei forbi Paa deres Ondskabs skjulte Sti, Han ogsaa paa de Fromme ser, Al Hjælp og Naade han dem ter. 6 Min Sjæl, agt derfor lidet om Den Trusel, Had og Vrede, som Dig Verdens Børn kan lægge paa, Den skal saa snar en Vending faa, Gaa du kun frem paa Fredens Vei, Og agt al Verdens Tummel ei! 7 O søde Gud, o gid jeg maa Mit Hjerte ved dig dannet faa, At du kan heliges i mig, Til jeg dig ser i Himmerig, Hvor hellig, hellig, hellig da Jeg synger med Halleluja! Languages: Norwegian

Herre Gud, du er og bliver

Author: J. O. Wallin; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #233 (1897) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Herre Gud, du er og bliver Den, som jeg har hjertenskjær; I dit Hus een Dag mig giver Mere end som tusind her; Under Livets Strid og Nød Hvilen i det Ord hvor sød! Og hvor godt hos dig vor Hyrde, At saa glemme Dagens Byrde! 2 Udenfore Hjertet isner, Verden er saa koldt et Hjem, Troen kjølner, Haabet visner, Ukrud voxer frodig frem; Liv og Lykke varer kort, Venner skilles, vandre bort, Rakel sine Børn begræder, Trøstes ellers ingen Steder. 3 Men, naar til mig Ordet kommer Sterkt og trofast fra min Gud, Som de skjulte Tankers Dommer, Som et Trøstens Sendebud, Som en Torden, som en Ild, Som en Lustning sød og mild, Da min Sjæl til Himlen bæres, Tidens Sorg som Røg fortæres. 4 Og naar Salmesangen stiger Op mod Evighedens Kyst, Uro stilles, Angest viger, Hjertet banker høit af Lyst, Sjælen op fra Jordens Grus Længes til sin Faders Hus, Med sin Gud i Aanden taler, Og i Haabet sig husvaler. 5 O min Sjæl, du skal dig svinge Til det Salems Berg engang, Hvor Kerubers Harper klinge Til Forløstes Seierssang! Syng da nu, send Bønne-Bud Seent og tidlig hjem til Gud, Mens du end paa Jord en Fremmed Vandrer langt fra Fader-Hjemmet! 6 Dage komme, Tider flygte, Hold dig til Guds Ord og siig: Det er mine Fødders Lygte, Og et Lys her paa min Sti. Søg din Glæde i det Ord, Som fra Himmerig til Jord Bær den Naadeskat, der giver Trøst og Fred, som evig bliver. 7 Kristne, medens her vi vandre, Lader os paa Fædres Vis Bede sammen med hverandre, Glade synge Herrens Pris! Hør da, Gud, vor Bøn og Sang, Og velsign vor Kirkegang, Lad dit Aasyns Straaler falde Sødt i Hjertet paa os alle! Languages: Norwegian

O hvilken Ære

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #166 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O hvilken Ære, For Tanken alt for stor, Hans Barn at være, Som i det Høie bor! Naar man er bleven Til Herren ret omvendt, Fra Verden reven, Med Jesus ret bekjendt, I Himlen skreven Med Lammets røde Prent! 2 O hvilket Smykke Fra Himlene er det, O hvilken Lykke Er denne Barneret! Naar, hvad os skader, Vi kan for Thronen gaa, Og sige: Fader, dit Barn du hjælpe maa! O Gud, hvor lader Det deilig der at staa! 3 Hvo kan udsige, Hvad Kristi Kraft formaar, Naar Himlens Rige I Sjælen ret opgaar! Naar i mig brænder Men Jesu Kjærlighed, Og mig omspender Som Himlen selv saa bred, Hvor jeg mig vender Og tænker op og ned! 4 O, jeg har fundet Lyksalighedens Stand, Og sødt forvundet Min første Jødsels Band! O hvor fornøiet Er nu min arme Sjæl, Før dybt nedbøiet Til Jorden som en Træl, Nu høit ophøiet Med sin Immanuel! 5 O surt fortjente Min Sjæles Frydestund! O søde Rente Af Jesu Pinsels Pund! Er Førstegrøden Saa meget sød og kjær, Hvad Engle-Føden, Som mig skal times der, Naar efter Døden Jeg rigtig hjemme er! 6 Naar jeg skal tage Mod Dødens sidste Bud, Da kan jeg drage Med Glæde til min Gud, Hans Haand skal lindre Mig Dødens Kamp og Sved, Hvad kan det hindre, At Støvet falder ned, Hist skal det tindre I evig Herlighed! Languages: Norwegian

Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted

Author: Casper Boye Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #670 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor blev Guds Jord et deiligt Sted At bygge paa, naar Broderfred Var overalt at finde; Naar Tvedragt maatte mødig gaa Fra Hus til Hus, og danke paa, Og fik ei Ly derinde! 2 Der klages vel med Suk og Sorg, At Lykken ei sin gyldne Borg Paa Jorden ret vil bygge; Men hor der Fred i Hyttens Vraa, Da slumrer Armod sødt paa Straa, Guds Engle den betrygge. 3 Se, alle Nattens Stjerner smaa Sandrægtelig paa Himlen staa Og til hverandre smile; O, vandred' Alle saa i Fred, Naar Sorgens Skygger falde ned, Da fandt vel Hjertet Hvile! 4 Bøi selv mit Hjerte, du min Gud, At Fristeren jeg viser ud, Naar Vredens Tanker stige; Paamind mig om din Kjærlighed, Paamind mig, kristens, om din Fred, At jeg maa se Guds Rige! Languages: Norwegian

O søde Gud, din Kjærlighed

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #441 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge veed Den ikke ud at sige! Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsket Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden led i alles Sted, For alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til alles Frelse række; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord og ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Som kan fordærve al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor Byrd og Stamme, Den var elendig, som du veed, Vi kunde intet bramme Af Rigdom; thi vi arme var Ved Synd og Satan blevne, Og, af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskrevne. 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget Sligt vi aatte,) Det gjaldt aldeles Intet her, Og Intet de formaa'de; Vor Vilje og vor Kraft var død Og til alt Godt udu'lig, At frelse os fra evig Nød Det kunde de umulig. 7 Men, kjære Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde led I vor fortviled' Smerte, Din blotte Naade forekom Vor Død og evig Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, Mig Jesu Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa led Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 9 Jeg græder, og jeg griber til Med Angrers salte Taare, Og finder, hvor Gud kjærlig vil Se til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 10 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast, Ei Satan skal formene Paa Gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæle-Ro, Og sukker til mit Bedste. 11 O fromme Jesus, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne, En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone Languages: Norwegian

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #474 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne veed Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naades Favn, Og trodse paa sit Kristen-Navn. 3 Hvo agter Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesus til; At man sin Fiende sætte skal I medforløste Brødres Tal. 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær, Et Gosen i Ægyptens Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fødd, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Men det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverandre have hjertekjær, Paa dette visse Merke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det, og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesus har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere alle Et i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive alle som til een, De store jevnes med de smaa, At de mod Ild og Vand bestaa; Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som lidet veed, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da vokser Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud Og drager daglig Andres Sind I dette Himmel-Selskab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Søns udvalgte Flok, Saa veed han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Aandens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær! Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Ed! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os alle sagt, Og hver især paa Hjerte lagt, At hvo der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal. 15 O Jesus, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian

Den signed' Dag, o Frelser blid!

Author: Peder Paladius; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #533 (1919) Topics: Seventeenth Sunday after Trinity Sunday; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Den signed' Dag, o Frelser blid! Da du stod op af Døde, Da lysned der al Verden vid En ny Dags Morgenrøde; Den samme Dag du hilste Fred Til dem, som sad i Sorgen, Den Helligaand og sendte ned Hen signed' Søndags Morgen. 2 Thi hør von Bøn: vær du vor Gjæst, Frels os af vore Synder, Giv Naade, Fred og Glæde bedst, Fri os fra vore Fiender! Løft og vor Hu til Himlen op, Dit Lys lad paa os skinne, At ei vor Sjæl og syndig Krop I Mørke gaar og Blinde! 3 Dit hellig' Ord, din Helligaand Lad være Grund og Fæste! Forøg vor Tro, giv ret Forstand, Og Huldskab mod vor Næste! Al Verdens Svig kast under Fod, Løs os af Djæv'lens Snare, Og dæmp i os vort Kjød og Blod, Lad os ei mer vildfare! 4 Retvisheds Sol og Verdens Lys, Vi bede dig saa gjerne, Lad skinne her, dit Navn til Pris, Din klare Morgenstjerne, I Hjertets Hus dit hellig' Ord, At vi fra Ondt os skille Og gjør det Gode her paa Jord, Og leve i den Vilje. 5 Helbred vor syndige Natur, Og giv os Sjælens Føde, Tag bort den Udyd besk og sur, Der dømte os til Døde! Aands Ro og Legmes Hvil sød Lad os i Verden hændes, Ret Formaal, og en kristen Død, Naar dette Levnet endes! 6 Giv os tilmed en stadig Tro, At vi ret aldrig tvile Ved dig at faa den evig' Ro Og Himmeriges Hvile! Den evig' Sol og Sabbatstid Du os i Himlen tænde, Og giv os Glæde saa og Fryd Hos dig foruden Ende! Languages: Norwegian