Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 22Results Per Page: 10 20 50

Hvor stor er dog den Glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #125 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Hvor stor er dog den Glæde, At man med Jesu maa I Herrens Tempel træde, Og i hans Forgaard staa! Den Lyst, den Ro, den Ære Kan aldrig siges ud, Naar Sjælen den maa være Sin Frelsers Kirkebrud. 2 Op, Sjæl, og agt vel nøie Din Jesu Kirkefærd! Gud gaar for hver Mands Øie Og la'r sig lede her Udaf Forældres Hænder I Lydighedens Baand, Som selv al Jordens Ender Og Himlen har i Haand. 3 O Tempel! hvad din Lykke Paa denne Dag er stor, At Jesus selv vil smykke Din Helligdom og Chor! Gid Hjerterne kan vilde Annamme hannem saa, Som han, al Naadens Kilde, Vil gjerne i dem bo! 4 Men ak! Guds Tempels Ære Er lagt i Støvet ned, Enhver sig selv kan lære, Af Jesu Faa kun ved; Hans Ord, hans Himmeltale, Hans Prædiken, hans Flid Tør man med Spot betale, Og trodse Naadens Tid. 5 Iblandt de Lærdes Skare Sig Jesus sætter ned, At høre og forfare, Hvad de om hannem vee; De søge Skriften nøie, Men Jesus kjendes ei, Som staar for deres Øie, Thi Stolthed siger Nei. 6 O Jesu! gid du vilde Mit Hjerte danne saa, Det baade aarl' og silde Dit Tempel være maa! Du selv min Hjerne vende Fra Verdens kloge Flok, Og lær mig dig at kjende, Saa har jeg Visdom nok! Languages: Norwegian

Hvad er det for en Snekka

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #140 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirkesmakke Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning ved; Hvor Jesus synes, som Han ofte hart mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'er tumle om. 3 Den Flok, som Jesun haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Drømmeri Og egen Visdoms Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Saa lad Afgrunden øse Al Helved-Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin Tyranne-Trop, Lad Kirkeskibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Languages: Norwegian

Er Skibet nu

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #141 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Er Skibet nu Og Folk i Fare stedt, Hvi sover du? O Jesu, kom ihu, Du er inden Borde med! Vaag op og hjælp! vi forgaa, Om du saa, Vil slumre Hjælpen hen, O vaagn dog op igjen! Agt, min Sjæl, hvor han opstod, Truede den Stormeflod Og paa Sorgen raadte Bod. 2 Jeg ser vel, at Guds kirke flyde skal, Og som forladt Tidt frygte, at hun plat Drukne maa af Bølgers Tal; Dog frydes jeg, og er fro Ved den Tro, At Jesus selv er traad Udi sin Kirkebaad. Lad kun Vand og Vinde faa Magt at bryde hardt derpaa, Den skal aldrig dog forgaa. Languages: Norwegian

O Gud, hvor jammerlig

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #146 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 O Gud, hvor jammerlig Din Kirkerager sig I denne Tid befinder, Alt Ukrud fluc oprinder, Og tegner sig at sprede Og overgro din Hvede! 2 Du har jo ladet strø Dig Ords det rene Frø; Det Livsens Korn, du saa'de, Til alle Ender naa'de Udi din Kirkeager Hvor var din Sæd dog fager! 3 Dog skyder Klinten op Sin purpurkroned' Top, Den tyk i Agren brammer Og Hveden ofte lammer; Man ser den, mrn maa lide, Den brasker ved vor Side. 4 O Gud, hvor søvneblind Er Mennesket i Sind! De, som din Ager vare, Tidt vente ingen Fare, Men før de ud har blundet, Har Klinte-Fyrsten vundet. 5 Nu strør han vidt herud Et Kjætter-Klinte-Krud, Som vel udvortes praler, Og herlig sig udmaler, Ja mangen Sjæl forvender, Som Guds Ords Sæd ei kjender. 6 Nu spreder af sin Sæk Med alskens Sned og Tr"k Han Laster ud og Lyder, Opsminker dem som Dyber, Saa stolt de ind sig snige, Og høit i Veiret stige. 7 Hvor er vor Christendom, Naar vi os tænke om? Som Troende vi lade, Har dog kun Stilk og Blade, Vi kan vel Blomster vise, Men Frugten vi forlise. 8 Vor er nu Ret og Skjel, Som fordum voxte vel? Hvor Kjærlighed og Dyder, Som Christendommen pryder? Hvor er og nu Guds Ære? O, hvor mon den dog være? 9 Al, ak, desvær' man ved, At Søvn og Sikkerhed Har Hjerterne betaget! Imens har Satan jaget Al Skam og Last i Grøde, Som vil Guds Ære døde. 10 Her voxer Hovmod frem, Had, Gjerrighed saa slem, Hor, Mord og Løgn og Laster Al Ærbarhed omkaster, Al Synd, mod Tro og Love, Gror op som tykke Skove. 11 Dog kommer vel den Dag, Gud dømme vil sin Sag, Og samle ind sin Hvede, Og da med Klinten hebe I Helvedovnens Lue Og mørkheds evig' Stue. 12 O Gud, bevar dit Ord Fra Pavens Løgn og Mord, Fra al den vrange Lære, Som røver dig din Ære! Lad Ordets Sæd udspænde Sin Frugt til Verdens Ende! 13 Giv os din gode Aand, Som Sæden af din Haand Opelske kan og vande, Saa vore Hjertelande Utallig Frygt maa bære Dit store Navn til Ære! Languages: Norwegian

Op, Zions Vægt're, sover ei!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #147 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Op, Zion's Vægt're, sover ei! Kundgjører Folket Herrens Vei! At vise Josephs Saar og Sag, Er eders Omhu Nat og Dag; Lad Intet hindre eder fra, At ponse hjertelig herpaa. 2 Det Regnskab, som I engang skal Aflægge for, saa stort et Tal Af dyre Sjæle, maa jo vel Bekymre eders egen Sjæl; Har Jesus kjøbt dem med sit Blod, Da lignes intet derimod. 3 Ak vaager, beder, strider, staar Mod Løven, som saa listig gaar, Og søger, hvem han finde kan. Der slipper Guds trofaste Haand; Faar han først Hyrden i sin Magt, Er mange Lam og ødelagt. 4 Ak, Jesu, giv os Hyrder, som Ret sørge for din Helligdom! Beskjærme dem mod Verdens Vold, Og Satans List saa mangefold! Lad dem med dig i Samfund staa, Og evig Hvile hos dig faa! Languages: Norwegian

Behold os, Herre, ved dit Ord!

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #148 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Behold os, Herre, ved dit Ord! Styr Pavens Løgn og Tyrkens Mord, Som Jesus Christ, vor Frelsermand, Vil styrte fra din høire Haand! 2 Bevis din magt, o Jesu Christ! Du alle Herrers Herre est, Beskjærm din arme Christenhed, At den dig prise maa i Fred! 3 Gud Helligaand, sand TrOstermand, Giv alt dit Folk en ret Forstand! Staa med os i vor sidste Nød, Led os til Livet ind fra Død! 4 Kuldkast du dine Fienders Raab! Dem ramme selv den onde Daab! Og styrt dem selv i Graven ned, De grave til din Christenhed! 5 Saa faa de komme det ihu, Du, Herre, lever dog endnu, Og hjælper Dine vældelig, Som sig forlade vil paa dig. Languages: Norwegian

Ak Fader, lad dit Ord og Aand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #149 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Ak Fader, lad dit Ord og Aand Dog ret saa Overhaand! Og se, hvor fuld din Urtegaard Af Torn' og Tidsel staar! Din Væxt du her vel har, Men, ak, hvor tynd og rar, Hvor lidet er dog Kraften kjendt Af Ord og SaKrament! 2 O Jesu, Jesu, kom dog snart Og se din Vingaards Art! Af Døbte vrimler Stad og Land Men hvor er Troens Brand? Vel hedder det, vi ved, Hvad Død du for os led, Dog taales Satans fule Værk Iblandt os lige stærk. 3 O Hellig-Aand, til dig, vor Skat Vi sukke Dag og Nat, Kom, giv os samme Lys og Kraft, Vor' Fædre før har havt. Da Christendommen stod Som Træ med deiligst Rod Saa oven fuld af Frugters Sne Og Purpur; lad det ske! Languages: Norwegian

O Sjælehyrde, Gud og Mand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #232 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 O Sjælehyrde, Gud og Mand, Hvo kan dog nok udgrunde Din Kjærlighed, som alle Land' Maa prise alle Stunde! 2 Du havde Himlens Herredom I evig Arv og Eie, Mod hvilken Verden om og om Slet intet kunde veie. 3 Din Faders Lyst af Evighed Du altid var, og vilde Dog her paa Jorden komme ned, Og Satans Værk forspilde. 4 Din store Lyst du havde dog Til Mennesken' at føre Fra synd og Satans haarde Aag, Og dem at saliggjøre. 5 Du klædte dig udi vort Kjød, En tjener her at være, Og undergav dig Nød og Død For Mennesket at ære. 6 Du fandt saa vild en Hjord udi En slet fortvilet Vaade, Strax hegned' du en Faaresti Udaf din store Naade. 7 Didhen du kaldte hver og en Og vilde dennem lede Fra Satan, Synd og Dødsens Men Og fra din Faders Vrede. 8 Jeg kom og ind, og strax fornam Udaf dit Ord med Glæde, Hvor du, o Guds uskyldig' Lam, Var Døren at indtræde. 9 Den Hellig-Aand, Dørvogter der For Fattige og Rige, Oplukker villig for enhver, Som ret derind vil stige. –––––––––––– 10 Nu ved jeg Vei til Himmerig, Den bør jeg aldrib dølge, Det er, o søde Jesu, dig, Jeg vil dig ogsaa følge. 11 Du Veien er til Salighed Og Himlens Fryderige, Og ingen anden Sti jeg ved I Verden af at sige. 12 Jeg maa bejamre det, jeg gik Fra Paradisest Glæde, Og siden i forvirret Skik Ad Mørkheds fæle Stræde. 13 Paa denne Vei selv Satan laa Med Dødens giftig' Pile, Hvor Synd og Sorg og ond Attraa Mig undte ingen Hvile. 14 Min Jesus, som mig skuffer ei, Men vil mig trolig lære, Mig viser til sin Kirke Vei, Og selv min Dør vil være. 15 Jeg der saa frit gaar ud og ind Og finder Sjæleføde, Der himmelkvæger Sjæl og Sind Og lægger Synden øde. 16 Dørvogteren mig passer paa Og kraftelig mig minder, Om jeg udaf min Vei tør gaa, Min Salighed til Hinder. 17 Her kan jeg udi Fryd og Fred Hans Kirkes Gode nyde, Og siden i hans Salighed Evindelig mig fryde. 18 Jeg ser i ham en aaben Dør, En Dør til Himlens Throne; Jeg ser det, jeg ei vidste før, En uforvisnet Krone. 19 En Krone, som mig hen er lagt Udi Guds eget Gjemme, Paa den min Sjæl har nøie Agt, Gid jeg den aldrig glemme! Languages: Norwegian

Herren han er min Hyrde god

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #233 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Herren han er min Hyrde god, Min Vægter go min Nærer, Thi falder alting mig til Fod, Alt Godt han mig beskjærer: Mig sjal ei fattes Sjælens Fod', Og hvad der hør til dagligt Brød; Vel mig vor saadan Herre! 2 Som Hyrden driver ud sin' Faar Paa deilig' Græsgang' grønne, Og fører dem til rindende Aaer, Og til Vandstrømme skjønne, Saa gjør min Hyrde, Jesus Christ, Han føder Sjæl og legem vist, Hver faar sin Mad og Drikke. 3 Om jeg faar Lyst til verdslig' Ting, Min Sjæl han skal omvende, Og føre mig derfra omkring, Selv tage mig ved Hænde, Og lede mig saa tryg og fri Ved Ordet paa den trange Sti For sit Navns Skyld og Ære. 4 Hvad skal jeg derfor frygte mig? Din Almagt for mig freder, Dit Ord og Aand saa tryggelig Paa rette Vei mig leder; Trods Modgang og al Verdens Nød, Trods Helved' og den evig' Død, Din Kjep og Stav mig trøster. 5 Du er min Vært, jeg er din Gjæst, Din Dug du for mig breder, Og spiser mig med Føden bedst, Min Uven derved græder: Du sparer ingen Salve god, Den flyder fra min Top til Fod, Mit Væger og gaar over. 6 Jeg skal saa nyde mangeled Din Godhed her i Live, Og du med al din Kjærlighed Hos mig vil stedse blive; Derefter skal jeg evindelig Bo i dit Hus og Himmerig, Ei Ende faa de Dage. Scripture: Psalm 23 Languages: Norwegian

Saa from og god

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #234 (1890) Topics: Kriken Lyrics: 1 Saa from og god Min Hyrde Jesus er, At han sit Blod For mig paa Korset lod Til at frelse mig og hver; Han kjender mig blandt sin Flok, Det er nok! Jeg kjender ham igjen Som Sjælens bedste Ven, De mig vel forsørge skal, Og igjennem Dødens Dal Føre mig til Himlens Sal. 2 Hvor du gaar rem, Jeg følger ind og ud; Min Gang bestem, O Jesu, gjør mig nem, Du, min Konge og min Gud! Sank, Jesu, sank dine Faar, Som der gaar Adspredte her og der; O, sank dem en og hver Til din rette Faaresti, Staa dem ved din Naade bi, Gjør dem og fra Ulven fri! Languages: Norwegian