Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 31Results Per Page: 10 20 50

Her falder megen Trætte

Hymnal: Kirkesalmebog #217 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Her falder megen Trætte, Det volder Manges Meen. Vi har Guds Bud og Rette Til Skjel og Delesteen. Se til, du ikke glemmer, Vi er hverandres Lemmer I Kristo hver og een. 2 Ei Haanden skjelde Foden: Du fører mig ikuld! Ei Blommen skamme Roden, Som gror i sorten Muld. Vi alle hænge sammen, Det være største Gammen, At een er anden huld. 3 Hvi skulde vi og kives Og komme tungvidt frem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? Den Tid, vor Herre sender, O lad os række Hænder Og hjælpes trolig hjem! 4 Hvo ilde saa at tverke, Og tviste bort vor Stund, Saa vore Hjerter verke, Og spilde Guds Miskund! Een gjør' en anden Ære, Hverandres Byrder bære Med Godt af Hjertens Grund! 5 O Kriste, du vort Hoved Og Herre, send din Aand At knytte, som du loved, Fuldkommenhedens Baand, Hin Kjærlighed, som lider, Som gjennem Verden skrider Med himmeløftet Haand! Languages: Norwegian

Her falder megen Trætte

Author: Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #217 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Her falder megen Trætte, Det volder Manges Meen. Vi har Guds Bud og Rette Til Skjel og Delesteen. Se til, du ikke glemmer, Vi er hverandres Lemmer I Kristo hver og een. 2 Ei Haanden skjelde Foden: Du fører mig ikuld! Ei Blommen skamme Roden, Som gror i sorten Muld. Vi alle hænge sammen, Det være største Gammen, At een er anden huld. 3 Hvi skulde vi og kives Og komme tungvidt frem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? De Dage faa, som gives, Til Udyd bruge dem? Den Tid, vor Herre sender, O lad os række Hænder Og hjælpes trolig hjem! 4 Hvo ilde saa at tverke, Og tviste bort vor Stund, Saa vore Hjerter verke, Og spilde Guds Miskund! Een gjør' en anden Ære, Hverandres Byrder bære Med Godt af Hjertens Grund! 5 O Kriste, du vort Hoved Og Herre, send din Aand At knytte, som du loved, Fuldkommenhedens Baand, Hin Kjærlighed, som lider, Som gjennem Verden skrider Med himmeløftet Haand! Languages: Norwegian

I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #139 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 I Herrens Udvalgte, som Hellighed øve, Hvor staar det med Kjærligheds vigtige Prøve? Staa I ret forbundne ved Enigheds Aand? Har Intet forvirret det liflige Baand? Vor Fader i Himlen kan Hjerterne kjende, Hvor Kjærlighed fattes, har Troen en Ende, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde, Den Høiestes Flamme bør himmelhøit brænde. 2 Saa snart vi er ovenfra fødte og baarne, Af Jesu vi ere til Brødre udkaarne; Een Fader, een Tro og een Aand og een Daab, Een Vei til at vander, et eneste Haab Kan Brødrenes Hjerte aldeles forbinde, Vi kunne ei andet end Kjærlighed finde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde, Mistanke, Had, Vrede og Tvedragt maa svinde. 3 Vor Moder heroventil mener det samme, Og favner os alle i Kjærligheds Flamme; Paa Høihed i Verden her bliver ei set, Thi Samlingen er udi Ydmyghed sket; Hvor Tvedragt og idel Splidagtighed gjøres, Og Kjærlighed bare af Munden kun høres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres, Der kan man til Englenes Selskab ei søres. 4 De himmelforenede Brødre fornegter Naturlig og jordisk kun sindede Slægter; Hvo Verden kun bærer i Hjerte og Sind, Og vil sig dog hykle blandt Brødrene ind, Den kan de umulig for Broder erkjende, Han maa sig først grundig til Jesum omvende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende, Og Verdens Lyst i ham maa have en Ende. 5 Men, Brødre af himmelsk-høipresede Stamme, Vi tør ved vor Herkomst jo ikke os skamme; Ak, giver ham Ære, som ærer os nok, At kaldes hans egen velsignede Flok, Ak, lader os flokkes og sjunge tillige, Med samlede Munde og Hjerter at sige: Lof ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! Lov ske dig, vor Fader i Himmelens Rige! 6 Hvad jeg er, min Broder, det er du og bleven, Og begge vor' Navne i Himlen er skreven, Til Himlen er Alles vor Længsel og Tørst, Hver haster og stræber at komme der først, Dog elsker den Ene den Anden af Hjerte, Som Jesus, vor sødeste Broder, os lærte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte, Den Ene fornemmer den Anden hans Smerte. 7 Ak, lader os Alle hverandre erindre, At Ingen sig lader fra Kronen forhindre! Naar Verden og Satan vil bruge sin Magt, Saa staa vi forenede Alle, paa Vagt; Vor Fader han hører de samlede Sukke, Mod enige Hjerter tør Satan ei pukke, Hvo vil de forenede Aander udslukke? Hvo vil de forenede Aander udslukke? 8 Saa lader os glædes og elske af Hjerte, Forsøde hverandre den bitreste Smerte, Forbindes i Aanden tilsammen som een, At Kjærlighed findes oprigtig og ren, Og lader vor Fader en Frydesang hore! Det skal ham hans Hjerte usigelig røre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjøre, Skjønt Børnene kan det saa kunstig ei gjore. 9 I Himlen vi beder skal høie paa Tonen, Naar Brødrene samlede træde for Thronen, I heftigste Lue og deiligste Rang, Med lifligste Harper og sødeste Sang; Saa løfter op samlede Hjerter og Hænder, Og længes at sankes, hvor Striden sig ender, Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Og Kjærligheds Lue evindelig brænder! Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: Kirkesalmebog #165 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og stærkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser, Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den, som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som hygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Vor Tro er den Forvisning paa

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #165 (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa, At vi Guds Naade have, Som ingen af sig selv kan saa, Men som er Aandens Gave; Den faste Grund, i Hjertet lagt Ved Ordet om den Naadepagt, Som er i Kristo stiftet. 2 Den er et fast og sterkt Bevis, Som Gud i Hjertet skriver, At han os, sig til evig Pris, I Kristo Naade giver, Saa vi ei meer i Tvilen staa, Men gribe med stor Sjæls Attraa Til Jesu Død og Vunder. 3 Et eget Væsen er vor Tro, Et meget mægtigt Gode, Som kjendes udi Sjælens Ro Og gjør os vel til Mode, Hvad ingen ser, det ser den grant, Og veed, at det er evig sandt, Hvad Gud i Ordet lover. 4 Usynlige og høie Ting Kan Troen se og høre Og midt i Sukke Frydespring Mod Naadens Solskin gjøre: Gud er min Gud! og ved hans Aand Jeg har alt Himlen i min Haand, Thi Jesus i mig lever! 5 Hvad vil nu Satans hele Hær Med mine Synder gjøre? Lad ham den alle, hver især, Mig haardt til Hjertet føre; Jeg veed vel, at min Synd er stor, Men Jesus siger i sit Ord: De ere dig forladte. 6 Det Ord, det Ord mig giver Ro Og er mit faste Anker, Naar Satan stormer mod min Tro Med mange Tvilens Tanker. Hvad agter jeg hans Trusel meer! Min Tro Guds milde Hjerte ser Igjennem Jesu Vunder. 7 Er Troen ofte svag, især Naar jeg af Korset trænges, Saa maa dog Troen være der, Saafremt kun Sjælen længes At finde Hjælp, og merke kan Af Haabet kun det mindste Grand, Saa er der Tro i Hjertet. 8 Imidlertid formerer sig Vor Tro, des meer vi kjæmper, Især naar Gud tidt underlig Vor Fiende slaar og dæmper, Saa vi i Troen haabe kan, Om end i Korsets mørke Stand Vi ingen Hjælp kan skue. 9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat, Ham faar man mig at unde; Den som har Gud til Hjerte-Skat, Skal aldrig gaa til Grunde. Vel den, som bygger fast paa Gud, Lad det end tumles ind og ud, Han staar, naar al Ting falder. 10 Saa vil jeg da i denne Tro Mit ganske Levnet føre, I Jesu Værdskylds søde Ro Mit Hjerte trøstigt gjøre; Hans Aand er mig et Pant derpaa, At endelig min Tro skal faa En sød og salig Ende. Languages: Norwegian

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Hymnal: Kirkesalmebog #218 (1893) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Languages: Norwegian

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #218a (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Languages: Norwegian Tune Title: [Gjør Godt mod dem, som dig mon hade]

Gjør Godt mod dem, som dig mon hade

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #218b (1897) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Gjør Godt mod dem, som dig mon hade, Velsign dem, som forbande dig! Hans Banden kan dig intet skade, Den Stund du lever fredelig. Den Mand er sterker', som betvinger Og vinde kan sit eget Sind, End den, der over Muren springer, Og tager hele Steder ind. 2 Der staar, at hvo sin Broder hader, For Gud han en Manddraber er; Hvor kan den elske Gud, sin Fader, Som ikke har sin Broder kjær? Kan den ei elsket af dig være, Der dig for Øiet dglig staar, Hvad Hjertelag kan du da bære Til Gud, som du ei skue faar? 3 Du skal ei for din Broders Brøde Dig hevne selv paa ham igjen. Lad had og Avind lægges øde, Og sendes bort til Djævelen; Den kommen er fra Satans Rige, Didhen igjen den skikkes maa, Al Avind skal til Eier vige, At Satan kan sit eget faa. 4 Ja, hvis det muligt kunde være, Bør dig med hver Mand holde Fred, O salig' de Fredsæle ere! De kaldes Herrens egen Sæd. Ja, før du Freden skulde bryde, Da, hvis at En dig byde vil Et Øreslag paa høire Side, Vend hannem og den venstre til! 5 O lader aldrig Solen dale Ned over eders Vrede streng, Da kan du dig ei Gud befale, Ei sove rolig i din Seng. Du vil til andre Vrede bære, Og andre gjør' det samme Skjel, I skal indbyrdes jer fortære, Og slaa hverandres Fred ihjel. 6 Tvertom, naar Folk kan vel forliges, Og Brødre bo endrægtelig, Det er en Ting, som trygt kan siges At glæde Gud i Himmerig. Guds Engle ønske sig til Lykke, Naar Folk paa Jorden bo i Fred, Det er det skjønne Gyldenstykke, Som Kristi Brud staferes med. 7 Bort derfor, bort du arge Vrede, Bort Had og Avind galdefuld! Bort, bort med al din Ild og Hede, Gud slaa al Satans Magt omkuld! At vi vor fattig Ven og Næste Kan elske som os selver vel, Og saa den Tid, os end kan reste, Faa leve glad til Liv og Sjæl. Tune Title: [Gjør Godt mod dem, som dig mon hade]

Skal Kjærlighed sin Pøeve staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #304 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Skal Kjærlighed sin Prøve staa Da maa den til din Fiende naa; At du er mild, naar han er vred, Det er en christen Kjærlighed. 2 Den Lærdom er saa besk og sur Som Døden selv for vor Natur, Det synes alt for tungt og svart For Adams flintehaarde Art. 3 Dog gjelder her slet intet Nei, Saa sandt du vil den rette Vei; At elske dem, som elske dig, Det kan en Hedning magelig. 4 Men Jesus taker rene Ord, Som dog saa Faa i Verden tror; Undskyldning gjælder ikke her, Din Fiende skal du have kjær. 5 Er han forbitret, fur og vild, Saa skal du være from og mild; Vil han dig gjøre Ve og Spot, Du skal betale ham med Godt. 6 Du tænker: det kan aldrig ske, At elske dem, som os bele; At kunne ville den saa vei, Som vil os gjerne slaa ihjel. 7 Ja, se vi til vor egen Magt, Da er man let i Harnisk bragt Og finder ingen Kraft imod Den gamle Adams onde Blod. 8 Lad Hjertet komme ind i Bod, Og smelte hen i Jesu Blod, Da bliver Christi milde sind I Sjælen deilig prentet ind. 9 Naar vi ved Troens Lys og Brand Vor Jesu Hjerte skue kan, Hvor han for sine Mord're bad, Skjønt de kun stod og lo derad; 10 Naar vi betænke, hvor han gik, Vor Sjælehyrde, før han sik Os udaf Dødens Fare rykt, Hvor tidt og længe han har søgt; 11 Naar vi bese i Hjertets Grund De mange svare Syndens Pund, Som Gud saa gjerne os forlod For Jesu Pine, Død og Blod; 12 Naa Aanden gjør os dette klart, Da tændes udi Sjælen snart Den stærk Kjærlighedens Brand, At man sin Fiende elske kan. 13 Saa luestærk er Kjærlighed, Den slaar al Verdens Stolthed ned, Og drager Sjælen ind til Gud, Da lære vi der femte Bud. 14 Vil Nogen side da: Jeg kan Ei elske ret min Avindsmand, Han vidner, at han ei forstaar, Hvad Jesu Kjærlighed formaar. 15 Men siger du: Jeg gjerne vil, Men finder ingen Kraft dertil, Da bed og se til Jesum hen, Saa tændes Kjærlighed igjen. 16 At man saa lidt i Verden ved Af Jesu søde Kjærlighed, Det volder, at den bitre Aand Saa stærkt har taget Overhaand. 1y O lad mig hjertens-inderlig, Min søde Jesus, elske dig, Og komme dig i Troen nær, Saa faar jeg nok min Fiende kjær! Languages: Norwegian

Hvor ser det ud i Verdens Ørk

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #311 (1890) Topics: Love to the Almighty Lyrics: 1 Hvor ser det ud i Verdens Ørk, Hvad er den fæl og sur og mørk! Had, Vrede og Miskundelse Har dækket Verden som en Sne. Man neppe mer at nævne ved Den broderlige Kjærlighed. 2 Hvor gaar dog Bitterheden vidt! Man ser og træffer altfor tidt, At En er paa den Anden vred, Dog de i slig Uenighed Sig rose af Guds Naadesfavn, Og trodse paa sit christne Navn. 3 Hvo trot dog Jesu egne Ord, At Had i Hjertet er et Mord, At den, som ei tilgive vil, Kan aldrig høre Jesum til; At man sin Fiende sæte skal I medforløste Brødres Tal! 4 Da det er nu saaledes fat Blandt denne Verdens Torn og Krat, Saa har dog Gud i Himlen her Paa Jorden dem, som har ham kjær; Et Gosen i Ægypti Land, Som intet Mørke dæmpe kan. 5 Det er Guds sande Israel, Som baade tror og lever vel, En Slægt af Gud ved Ordet fød, En deilig Brud i Naadens Skjød, Paa Jorden en forborgen Skat, Og dog et Lys i Verdens Nat. 6 Og det er ret det Tegn, hvorpaa De ufeilbarlig kjendes maa, At de indbyrdes og især Hverander have hjertekjær, Paa dette visse Mærke man Vor Jesu Brødre kjende kan. 7 Man føler vel det onde Sind, Men dæmper det og trænger ind I Jesu søde Kjærlighed, Saa synker Hjertets Taage ned, At mellem dem des mer og mer I Gud en nær Forening sker. 8 Hver Gren af Jesu har sin Kraft, Dog ikke lige megen Saft, Som Forskjel er paa Sted og Tid, Paa hvers Forfarenhed og Flid; Dog ere Alle ei i Gud, Og følge Kjærlighedens Bud. 9 I Bygning sættes Sten paa Sten, De blive Alle som til En, De Store jevnes med de Smaa, At de mod Ild og Vand bestaa: Saa samles alle Frommes Sind, Og vies til Guds Tempel ind. 10 De Stærke med de Svage gaa, De Rige med de Arme staa, Forfarne med Lemfældighed Veivise den, som Lidet ved, At Alting passer sig saa net, Naar alles Kræfter samles ret. 11 Naar dette himmel-stærke Baand I Verden tager Overhaand, Da voxer Kjærlighed til Gud, Da bredes Jesu Rige ud, Og drager daglig Andres Sind I dette Himmelselfkab ind. 12 Des mindre kan man undres paa, At Satan derimod vil staa, Bevæger al den Del, han kan, At saa Fortræd og Misforstand Iblandt Guds Børns udvalgte Flok, Saa ved han, han har vundet nok. 13 I da, som føre Herrens Sverd, Staar sammen, ak, staar sammen nær; Forbindes ret i Kjærlighed, Og tænker paa vor Daabes Fred! Det er den allerstørste Sag, Saa har dit Fienden tabt sit Slag. 14 Forbinder eder nær i Gud, Og tænker paa det søde Bud, Som Jesus har os Alle sagt, Og Hver især paa Hjertet lagt: At hvo, der er i eders Tal, Af Kjærligheden kjendes skal! 15 O Jesu, du, som kom herned At stifte Fred og Kjærlighed, Udbred dit Rige vidt og bredt, Forbind os alle ret til Et, At vi med dig og Dine maa Til evig Tid i Samfund staa! Languages: Norwegian