Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 24Results Per Page: 10 20 50

Det runde Himlens Stjernetelt

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #122 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings; Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Det runde Himlens Sjernetelt Skal og et Vidne bære Om den nyfødte Barnehelt Og om hans Guddoms Ære! En Stjerne blev i Østen tændt Hvorved de Vises Øie Om Jesu Fødsel bekjendt Og søgte ham med Møie. 2 De reiste til Jerusalem, Og vented' ham at finde, De spurgte om hans Fødsels Hjem, Og hvor han hviled' inde; Herodes her forskrækkes ved, Og Salem lige Maade, Den Barne-morder tog Fortræd Af ham, som fører Naade. 3 Her kastes op hvert Blad og Brev, Som var om Jesu tegnet, Og udaf det, Profeten skrev, Hans Fødested blev regnet. O Daarlighed, sin gode Gud I Brev og Bog at hjemme, Naar han af Hjertet lukkes ud, Og Sindet ham vil glemme! 4 Saa lægger Hedninger en Skam Paa Herrens Folk og Frænder, Som dette Guds uskyldig' Lam Og deres Gud ei kjender. De Vise gaa, hvor Stjernen vil, I Mørke gaa de andre Og i sin Vanarts blinde Spil Ved Middags-Solen vandre. 5 De Vise finde Stjernen staa Ret over Jakobs Stjerne, Og over Huset, hvor han laa, Vor Jesus Frohheds Kjerne. O salig vist den Visdom er, Som ved Guds Søn at finde! Al anden Visdom Intet er Mod Jesu Kundskabs Minde! 6 Saasnart de kaster Øine paa Den Gud og Mand tillige Strax rykkes de med Hjerte saa, Som til hans Himmerige! De falde strax paa Jorden ned, For hannem at tilbede; Saa naar den Sjæl sit Hjertes Med, Som Jesum vil oplede! 7 Guld, Røgelse og Myrra de For hannem da frenbare, I Gaven Hjertet var at se, Som Gud , han elsker saare. Bort med al Verdens Gods og Guld Som Visdom ei regjerer! Bort med den lumpne Mammons Muld, Som aldrig Jesum ærer! 8 Ak, at vi af de Vise maa Den gode Visdom fatte, Vi over Verdens Visdom saa Vor Jesu Kundskab skatte, At vi ved Ordets Stjerne kan Os nær til hannem føie, Med alt vort Guld, vor Magt og Stand Os under hannem bøie! 9 Kom arme Sjæl, som Intet har Af Verdens Guld i Hænde, Tænk ei, fordi din Haand er bar, Din Gud dig ei vil kjende! Kom, bær ham kun dit Hjerte til Med Tro og falte Taare; Han dem saa nænsom gjemme vil, Som de Klenoder vare! 10 Farvel da, du Jerusalem, Din Pragt du selv maa bære! Far Verden vel, vi reise hjem, Og af de Vise lære At vandre did, hvor Gud han vil, Og lade Verden være, Saa finde vi nok Veien til Vort Land og Himlens Ære! Languages: Norwegian

Kom, Hellige Aand, Herre Gud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #277 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Kom, Hellige Aand, Herre Gud! Gyd dine Naadegaver ud, I Sjæl og Hjerte os dem send, Og Kjærlighednes Ild optænd! O, Herre ved din Glød faa klar Til Troen ind du samlet har Al Verdens Folk og Slægter mange Og Tungemaal med Takkesange! Halleluja, Halleluja! 2 Du hellige Lys, lad paa Jord Oplyse os dit Livsens Ord, Og lær os Gud at kjende grant, Med Faders Navn ham kalde sandt! O Herre, vogt vor Lærdoms Vei, At andet vi forkynde ei End Jesum og hans Ord det rene, Og sætte Tro til ham alene! Halleluja! Halleluja! 3 Du hellige Ild, søde Trøst, Gjør brændende af Mod vort Bryst, At fra den Pagt, med Gud er gjort, Os Korset aldrig skræmmer bort! O Herre, med din Kraft os hærd, Og styrk vor Vanmagt paa vor Færd, At mandelig vi stride sammen I Liv og Død til Himlen! Amen. Halleluja, Halleluja! Languages: Norwegian

O Hellig-Aand kom til os ned

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #274 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 O Hellig-Aand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered ved Ordets Lys og Stjerne! Du Himmellys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Ved dig maa følge gjerne! Dit Skin Hvert Trin Os ledsage, Og forjage Mørkheds Tanker, Som i vore Hjerter vanker! 2 Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned til Jord, Lad det som Luset brænde, At vi Gud Fader og Guds Søn Og Aanden, vores Del saa skjøn, Treenig Gud maa kjende! Giv Tro, Giv Ro!, Lær at haabe, Hjælp at raabe, Og paakalde Gud, som hannem kan befalde! 3 Du Visdoms rige Kildervæld, Som fylder hver oprigtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi ved Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maa godt Exempel give! Bøi du Vor Hu Til din Lære, Dig til Ære Hjælp at prise Gud, og hver Mand godt bevise! 4 Stat du os i vor Vandring bi, Før os selv paa den rette Sti, Lad Foden ikke glide! Giv i vort Løb Bestandighed, Lær os dit Kors med Taalighed I Troens Kraft at lide! Trøst selv Vor Sjæl, I al Sorrig Vær du Borrig, Som vi trygge Kan i Nødens Tid paabygge! 5 O byre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjertestyrkning give, Naar vore Fienders Pileskud Bil os i Striden fordre ud, At vi mag stærke blive! Vor Sjæl Fuld vel, At de Plager, Som den nager, Kan forsvinde, Og vi Lægedom maa finde! 6 Du yndig' Dug, fald til os ned, Velsigne os med Frugtbarhed, Lad Kjærlighed tiltage, At hver en Sjæl forbunden maa I Pagten med sin Næste staa I alle Livets Dage! Men Strid Og Splid, Som bedrøver Og berøver Dig din Ære, Ville du fra os afværge! 7 Lad os i Troens Hellighed Opnaa vort Lives Maal og Med, Og giv os denne Naade, At vi herefter kjende maa, Hvor vi umulig kan bestaa, Om Kjødet selv maa raade. Drag du Vor Hu,Lad mig Syndig Lyst foragte Og kun tragte Til det Høie, Du til dig vort Hjerte føie! Languages: Norwegian

Drag ind ad dine Porte

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #280 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Drag ind ad dine Porte, Mit dyre Sjælepant, Som mig, der jeg var borte, I Daabens Vande fandt, O, du Gud Faders Aand, Som er Guds Søns tillige, Og har det samme Rige Med dem i Magt og Haand! 2 Drag ind, lad Sjælen finde Din Guddom, Trøstermand, Som Syndens Kræfter binde Og overvinde kan! Gjør Sjælen syndefri, Gjør mine Tanker rene, At søge dig alene Paa Livsens rette Sti! 3 Jeg er som vilde Grene Forvendt og visnet hen, Din Guddoms Kraft alene Mig giver Liv igjen; Du har i Daabens Flod Min Død til Grunde sænket, Mig renset og bestænket Med Jesu røde Blod. 4 Du søde Salve flyder Saa liflig i mit Sind, At jeg den Ære nyder Ved dig at vies ind Til Præst, at staa for Gud, Til Kongemagt og Ære, Til guds Prophet at være, Til Jesu Skat og Brud. 5 Du er en Aand, som fører Os ret i Bønnen frem, Din Bøn Guds Hjerte rører, Din Sang er angenem, Den op i Himlen gaar, Den virker i det Høie, Og lader sig ei nøie, Før Hjælpen red staar. 6 Du er en Aand, som giver Hvert bange Hjerte Trøst, Det lædsker og opliver Med Himlens Lys og Lyst; Ak ja, hvor mangen Ve Har du min Sjæl betaget, Og Aanden sødt hendraget I Himlen ind at se. 7 Du er en Aand, som lader Os smage Kjærlighed, Er ei hos den, som hader, Som truer og er vred; Du søger, søde Aand, Al Trætte at formene, Og Sjæle at forene Ved Kjærlighedens Baand. 8 Du, Herre, har i Hænde De Store med de Smaa, Den lede kan og vende, Som Bækkens Vande gaa; Lad Naaden blive stor Til Alle at forlige, Som med hverandre krige Paa hele Verdens Jord. 9 Bryd frem, at Verdens Plage, Dog engang bliver endt; Vend om, og før tilbage Alt, hvad som er forvendt; Se dog i Verdens Land Saa mange Lande skjændte, Saa mange Kirker brændte, Og sæt dem selv istand! 10 Lad Ørvigheden smykkes Med Himlens Lys og Ret, Lad Regimentet lykkes, Gjør alt det Tunge let; Gjør Alderdommen vis, De Unge Tugt at lære, At begge Frugt maa bære Til Herrens Lov og Pris! 11 Lad hver en Sjæl sig fryde I Jesu sande Tro; Lad alle Huse nyde Velsignelse og Ro; Fordriv den onde Aand, Sommod din Virkning strider, At Naaden alle Tider Kan have Overhaand! 12 Giv Tapperhed at kjæmpe Mod Satans grumme Magt, Og al hans Vold at dæmpe Paa Troens stærke Vagt, Og stride mandelig, Som det den Christne sømmer, Der ei i Verdne drømmer, Men vældig værger sig! 13 Lad al vor Vandring v"re Dig kjær og angenem, At naar man os skal bære Engang i Døden hjem, Naar her er sagt Godnat, Da lad os salig drage Fra denne Verdens Plage Til Himlens Frydeskat! Languages: Norwegian

Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #283 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind! Nu blæser Guds Aands kraftig' Vind, Vor Pintsefest vi holde nu, Kom Jesum Christum her ihu, At Herrens Løfter en og hver I hannem Ja og Amen er! 2 O Helligaand, o sande Gud, Som udaf Evighed gaar ud Fra Faderen og fra Guds Søn, Du gjorde denne Fest saa skjøn, At hele Verden fik derved Oplysning til al Salighed! 3 I Tangers brændende Gestalt Du paa de tolv Apostle du faldt; Strax Jesus dem paa Tungen laa De kunde tale og forstaa Hvert Tungemaal, hvorhen de kom, At brede ud hans Herredom. 4 Almægtig Lue, fald og ned, Og tænd mig an i Kjærlighed! I Jesu Tro jeg til dig gaar, Og dig i Bøn mit Hjerte faar, O læg mig til din Guddoms Barm Og gjør mig med din Naade varm! 5 O Guddoms Lue, alt mit Sind Det sukker efter dig: kom ind! Du ser, hvor jeg i Haabet staar Og fælder mangen modig Taar', O, kom da ind, at Sjælen maa Din Guddoms kraftig' Kvægning faa! 6 Du ved og bedst, hvor kold jeg er, Hvor syndekrænket mit Begjær; O Guddoms Sol, opklar dog snart, At dine Straaler faa sin Fart Ind i min dybe Hjerterod, At hellige min Aand og Blod! 7 O Himmellys, lad dog dit Skin Mig følge i hvert Fodetrin! Naar Mørkheds Fyrste og hans Art Forfølger mig i Verden hart, De mig til deres Hjerteve Af dig maa ombestraalet se! 8 O Guddoms Glands, tænd du mig an, At paa min Vei og Vandrings Plan Iblandt GudsBbørn jeg kjendes kan, At du har klaret min Forstand, Og at i hvert mit Fodefjed Dit Naades Lys gaar stedse med! 9 Om Fristelse mig kommer paa, Naar jeg af Verden bort skal gaa, Og Satan, den urene Aand, Staar trodsig hos min høire Haand, O Helligaand, med Trøst da kom, Og hjælp mig af din Helligdom! 10 Om jeg og mod min sidste Stund Fortaler mig, o lad min Mund Og Tunge da bestyrkes af Den Tro og Naade, du mig gav Den Tid, jeg døbtes i dit Navn, Tænk paa det Forbund, mig til Gavn! 11 Naar det er da mod Dødsens Nat, O, hjælp min Sjæl, den faar dig fat, Imedens den fra Verdens Land Til Himmelen opfare kan, Hvor i Guds Haand den Hvile faar Indtil det evig' Samlings-Aar! 12 Da skal Høitiden ret angaa, Naar Sjæl og Legem Samling faa, Og de skal udi Glæde se Din Guddom i Persone tre, Og Evighed skal klinge da Med et saa sødt Halleluja! Languages: Norwegian

O søde Gud, din Kjærlighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #285 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 O søde Gud, din Kjærlighed Den haver ingen Lige, Min Sjæl, min Mund, min Tunge ved Den intet ud at sige; Jeg i en bundløs Afgrund er, Naar jeg vil der beskue, Hvordan du kunde faa mig kjær, Som intet kunde due. 2 Men du har elsk't al Verden saa, At før den skulde blive Fordømt og ganske undergaa, Den Søn du vilde give, Som Døden led i Alles Sted, For Alles Synd at bære, Jeg derfor er i Tallet med, Des ske dig evig Ære! 3 Din Kjærlighed almindelig Til Alle vilde strække, Og Jesu Værdskyld vilde sig Til Alles Frelse række; Den Aands Oplysning er for hver, Som selv ei Lyset slukker, Dit Ord slet ingen Mennesker Ud fra din Kundskab lukker. 4 Men hvad har dog bevæget dig, O hjerte Gud og Fader, Saa inderlig at elske mig Og Verden som aflader Dog ei at synde, men hver Dag Har Brøst i mange Maade, Der kan forværre al vor Sag, Og spilde os din Naade? 5 Det ikke var vor Deilighed, Og ei vor byrd og Stamme, Den var elendig, som du ved, Vi kunde intet bramme Af Rigdom, thi vi arme var' Ved Synd og Satan bleven, Og af Naturen Vredens Kar, Til Død og Skam opskreven 6 Vor Dyd og gode Gjerninger, (Om noget Sligt vi aatte). Det gjaldt aldeles intet her, Og intet de formaatte; Vor Villie og vor Kraft var død Og i det Gode svækket, At frelse os fra evig Nød Det kunde ei tilstrække. 7 Men, hjerte Gud, din Miskundhed, Dit bundløs gode Hjerte Saa til os, der vi ilde led I vor fortvilet Smerte; Din blotte Naade forekom Vor Død og evig Fængsel, Du haver fyldestgjort vor Dom, Det var din Lyst og Længsel. 8 O Glæde over Glæde stor! Jeg kan mig selv ei finde Udi den Fryd, som i mig bor, Og Sjælen haver inde Udaf min Jesus, som selv gik I Borgen for min Brøde Og holdt det ud til sidste Rik, Der han paa Korset dOde. 9 Det er ei nogen Drøm og Tant, Naar jeg mig deri glæder; Thi det er baade vist og sandt, At mig hans Uskyld klæder; Min Dom, min Død, min synd saa led Den lod han sig tilegne, Men mig igjen Retfærdighed Lod han ved sig tilregne. 10 Jeg græder over Syndens Nød Med mange salte Taare, Og tror, at Gud for Jesu Død, Ser til mig usle Daare, Og i sit Aasyn agte mig For Jesu Skyld retfærdig, Som af mig selv evindelig Til Dødsnes Dom var værdig. 11 Paa hannem har jeg Troen kast', Og ved den Tro alene Jeg paa min Salighed er fast; Ei Satan skal formene paa gud og paa hans Søn at tro, Og der mit Anker fæste, Hvor Aanden til min Sjæles Ro, Selv sukker til mit Bedste. 12 Og om end min Samvittighed Mig overlydt beviste, At Gud mig for min Synd var vred, Saa Troen jeg forliste, Et Lidet varer denne Nød; Jeg snart ved jesu Pine Og ved hans Saar og Blod og Død Kan Vantro undertrine. 13 Slet Intet under Vantro kan Fordømme mig og fælde, Thi Jesus Alles Frelsermand, Sig lader mest angjælde Dem, som i Troen blive ved Og ud til Enden holde; Jeg fægter og for Salighed Med disse stærke Skjolde. 14 O fromme Jesu, lad din Aand Mig herudi bekræfte I Dødens Stund, at Troens Haand Saa fast ved dig kan hefte, At Sjælens sidste Sukke maa Optrænge til Guds Throne! En naadig Gud jeg da skal faa Og Livsens herlig' Krone. Languages: Norwegian

Vær trøstig, Zion, Jesu Brud

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #123 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Vær trøstig, Zion, Jesu Brud, Nok har du grædt og grundet, Og gjør dig rede, se herud, Dit Lys er nu oprundet, Og Herrens store Herlighed, Din Jesus, er nu kommen ned; Nu har du Naade fundet! 2 Vanvittighedens Mulm og Mørk' Er stort paa Jorderige; Folk gaa som i en taaget Ørk, Ved lidt af Gud at sige. Men Jesus, Verdens Lys, er set, Som i vort Kjød har sig betet, Thi skal al Mørkhed vige. 3 Han skal for dem, der nu i Slum Og Sjæleblindhed vanke, Ved Glædens Evangelium Oplyse Sind og Tanke, Saa Hedninger skal eftertraa Udi dit store Lys at gaa, Og salig Trøst at sanke. 4 Luk Øine op, giv nøie Agt, Hvor hedninger de komme Til Herrens store Naadepagt Blandt andre mange Fromme; Som Sønner og som Døtre de Sjal Abgang faa til Gud at se,– O dybe Herrens Domme! 5 Da skal dit Hjerte flyde ud I store Glædestrømme, Naar du skal se en christen Brud Af hedensk Herredømme, Der skal med Guld og Røgelse For Jesu Christo sig bete Hans Manddom at berømme! 6 O Jesu, du, som Manddom tag, Hjælp os at se og kjende, At du os skrev i Livsens Bog, Giv og, vi kunde vende Vort Guld og Gods, vor Sind og Sjæl Til alt det, dig behager vel, Indtil vor sidste Ende! Languages: Norwegian

O Helligaand du Skat saa skjøn

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #276 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 O Helligaand, du Skat saa skjøn, Som gjør os evig rige, Du, som med Fader og med Søn I Guddoms Magt er lige, Og gaar saa fra dem begge ud Fra Evighed en mægtig Gud, Som alle Christne prise! 2 Med Bøn vi falde dig til Fod, O, lær du os alene Af ganske Hjerte, Hu og Mod Vor Frelsermand at tjene, Og hannem udi al vor Nød For Herre over Liv og Død At kjende og at prise! 3 Gjør vores Levnets Vandel ny, Og vore Hjerte rene! Hjælp os Forargelser at fly, Og tjene Herren ene, At vi kan Jesu Christi Tro For Verdens Børn, som hos os bo, med kristen Idræt vise! 4 Din Naadedug lad til enhver Guds Kirkes Lem nedflyde, Lad hver en Sjæl, som saaret er, Din søde Salve nyde! Giv Kraft i Korsets haarde Tid, Lad Kjærlighed i al vor Id Imod vor Næste vises! 5 Giv Styrke og et freidigt Mod At træde mod vor Fiende, At vi mod Verden, Kjød og Blod Og Satan Seier vinde! Naar Døden løsner Livets Baand, Lad Sjælen gjemmes i din Haand, Og Kroppen rolig hvile! Languages: Norwegian

Kom, Gud og Skaber, Helligaand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #279 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Kom, Gud og Skaber, Helligaand, Besøg vort Hjerte med din Miskund, Med Naaden din forny vort Sind, At i os kjendes Skabning din! 2 Du, som kaldes vor Trøstermand, Den høieste Gave af Guds Haand, Din aandelig' Salve selv os med, Gjør til Guds Naade os bered! 3 Din Guddoms Ild i os optænd, Vor onde Villie du omvend, Giv os et Hjerte rent og purt, Og styrk i os det, du har gjort! 4 Du est syvfold i Gaver skjøn, Guds Finger paa hans høire Haand, Du byder Gud Faders hellig Ord At prædikes over den ganske Jord. 5 Driv langt bort fra os Djævlens List, Lær os at kjende Jesum Christ, Og Korset af hans milde Haand At tage med en villig Aand1 6 Lær os at kjende Faderen vel, Som sørger for vort Liv og Sjæl, Sin Søn for os i Døden gav, At vi skal ei faa evig Straf! 7 Gud Fader og hans kjære Søn, Som os forhverved' evig Løn, Og Trøsteren, den Helligaand, Ske Lov og Pris i alle Land! Languages: Norwegian

Nu fryde sig hver en christen Mand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #286 (1890) Topics: Psalms at Mission Meetings Lyrics: 1 Nu fryde sig hver en christen Mand Nu juble hvert Hjerte, hver Tunge, At Alle som En vi trøstig kan Med Lyst og Kjærlighed sjunge Om det, som Gud imod os har ted Af sin den store Barmhjertighed: Forløst han haver os dyre. 2 I Djævelens Vold jeg fangen laa, Fortabt og fordømt til Døde, Min' Synder mig Dag og Nat laa paa, Jeg havde stor Angst og Møde Og altid sank jeg dybere ned, Der var ingen Raad, ei Salighed, Jeg var i Synden undfangen. 3 Min' gode Gjerninger hjalp mig ei Til Døden at overvinde, Den stærke Djævel han sagde Nei, Og vil ei lade sig binde Af mig eller noget Kreatur, Jeg var i hans Vold af min Natur, Fordømt til den evige Pine. 4 Der var og Ingen i Verden til, Mig Arme forløse kunde, Jeg ved ret aldrig, hvorhen jeg vil, Jeg maa til Helvedes Grunde Alt for Guds Vrede, mig over er, Og Syndens Byrde, som jeg nu bær, Forvist saa maa jeg fortabes. 5 Da ynkedes Gud i Evighed Saa saare ved mig Elende, Han tænkte paa sin Barmhjertighed, Og vilde mig Hjælpen sende; Sit Faderhjerte han vendte til mig, Og kostede paa mig uden Svig Det Kjæreste, som han havde. 6 Han talede til sin kjære Søn: Det er nu Tid at forbarme, Far hen, du min Hjertens Krone skjøn, At fri og frelse de Arme, Og løse dem ud af Syndens Nød, Og dræbe den haarde, bitre Død, Og lade dem med din leve. 7 Guds Søn sin Fader lydagtig var, Han kom hid til mig paa Jorden, Og født af en Jomfru ren og klar, Han vilde min Broder vorde; Saa lønlig førte han her sin Magt, Og vandrede om i min arme Dragt, For Djævlen vilde han fange. 8 Guds Søn han sagde: Hold dig til mig, Saa trygt paa mig du maa lide, Jeg giver mig ganske hen for dig, For dig saa vil jeg nu stride; Thi nu er jeg din, og du er min, Og hvor jeg er, jeg tager dig ind, Den Fiende skal os ei skille. 9 Paa Jorden udflyde skal mit Blod Og Livet det maa jeg miste, Men dette sker dig til Syndebod, Derpaa skal du tro og trøste; Mit Liv beseirer din Død med Magt, Al Verdens Synder paa mig er lagt, Derved er du salig vorden. 10 Til Himmels igjen til Fader min Jeg farer fra dette Elende, Men der vil jeg være Mester din, Og dig den Helligaand sende, Han trøste i Angest skal din Sjæl, Og lære dig mig at kjende vel, Og dig i al Sandhed lede. 11 Hvad jeg paa Jorden har lært og gjort, Det skal du gjøre og lære, Saa voxer Guds rige og bliver stort, Hans hellige Navn til Ære. For Menneske-Lærdom vagte dig, Thi den er falsk os fordærvelig, Guds Ord evindelig bliver. Languages: Norwegian