Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 10 of 306Results Per Page: 10 20 50

Synes det i Kors og Pine

Author: Kristoffer Tietze; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #278 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Synes det i Kors og Pine, Som Gud tidt forglemte Sine, Dog er jeg forsikret paa, Hjælpen vist engang at faa. 2 Som en Fader straks ei giver Altid det, som bedet bliver, Saa har Gud sin Tid dertil, Naar han Sine hjælpe vil. 3 Gud kan al min Trang formilde, Om det aldrig saa gik ilde, Bær til mig den tyngste Dag Mer end Faders Hjertelag. 4 Trods den gamle Helveds Drage, Trods al Verdens Ve og Plage, Bort al Frygt udaf min Hu, Gud han lever dog endnu! 5 Levnes intet mig tilbage, Himlen skal mig ingen tage, Eier ikke jeg et Straa, Himlen er mig nok at faa. 6 Verden, jeg dig glad undværer, Om alt dit jeg mig ei kjærer, Tag det alt til sidste Klud, Lad mig kun beholde Gud! 7 Fader, vil du min forblive, Maa alt andet gjerne drive, Skal og Graven gjemme mig, Gjerne, naar jeg kun har dig! Languages: Norwegian

Hvo ene lader Herren raade

Author: Georg Neumark; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #207 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Hvo ene lader Herren raade, Og sætter fuldt til ham sin Lid, Den vil han fri af alskens Vaade, Og redde af al Nød og Strid, Hvo al sin Lid til Himlen slaar, Hans Hus paa sandig Grund ei staar. 2 Hvad hjælper os vor Sorg og Klage? Hvad hjælper os vor Ak og Ve? Hvad hjælper, at vi alle Dage Bejamre vor Bedrøvelse? Vi fylde kun for Modgangs Skaal Med sligt unyttigt Klagemaal. 3 Staa, kristen Sjæl, kun lidet stille, Og vær fornøiet i din Gud, Alt som hans vise Naade-Vilje Og Forsyn deler al Ting ud; Den gode Gud, vor Skabermand Bedst skjønner, havd os fattes kan. 4 Han kjender det, vort Bedste fremmer, Han veed den rette Trøste-Tid, Naar han vor Troskab kun fornemmer, Og merker ingen Hykler-Id, Saa kommer han, før vi det se, Og vil da meget godt os te. 5 Tænk ei i dine store Plager, At Herren haver dig forladt, Og sig af den alene tager, Som Lykken har i al Ting fat; Med Tiden meget vender sig, Den sætter Maal for mig og dig. 6 Det er og Gud slet ingen Møie, Og koster bare ham et Ord, Den, som er fattig, at ophøie, En Rig at støde ned til Jord; Gud er den Undergjernings-Mand, Snart reise op, snart fælde kan. 7 Syng, bed og lyd, hvad Herren siger, Vær i dig Kald vinskibelig, Og tro, ved Gud din Velfærd stiger, Saa sker det ogsaa visselig; Thi hvo sin Lid paa gud har sat, Han vorder ei af ham forladt. Languages: Norwegian

I alle mine Sager

Author: Paul Flemming; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #651 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 I alle mine Sager Til Gud jeg Tilflugt tager, Som mægtig raade kan; Til Alt, hvad jeg skal gjøre, Skal Herren mig tilføre Raad, Lykke og sin Hjælpehaand. 2 Hvad kan jeg mig tilføie Med al min Flid og Møie? Min Sorg forgjæves er. Det, som mig hør at gjøre, Skal Herren selv udføre, Det staar alt til min Fader kjær. 3 Alt, hvad Guds Forsyn giver, Mig ene sikkert bliver; Og hvad mig saligt er, Af Guds Haand jeg det tager, Alt, hvad ham vel behager, Kun det jeg ønsker og begjær'. 4 Jeg tror paa Herrens Naade, Som mig fra alskens Vaade Og Nød beskjærme vil! Og naar jeg ham adlyder, Alt Ondt han vige byder, Og hvad mig fattes, sender til. 5 Han vilde mig af Naade Al Syndens Skyld forlade Og ei mig være vred, Han over mine Synder Ei Dommen straks forkynder, Men haver god Taalmodighed. 6 Naar Dagens Lys forsvinder, Naar Morgenstund oprinder. Naar mig paa denne Jord Angst, Svaghed, Nød tilsendes, Og hvad der mig kan hændes, Da trøste mig hans hellig' Ord. 7 Vil Gud det saa beskikke, Min Kalk vil jeg da drikke, Og villig dertil gaa; Ei denne Tids Ulykke Mig altfor haardt skal trykke, Jeg vil det Alt med Gud udstaa. 8 Gud har jeg mig hengivet I Døden og i Livet; Saasnart han kalder mig, Nu eller om i Morgen, Han selv maa bære Sorgen,– Og han den bærer visselig. 9 O Sjæl, din Gud du tjene, Og trøst du dig alene Ved ham, som skabte dig! Det gaar, som det vil føie Din Fader i det Høie, Og saa gaar det vist lykkelig. Languages: Norwegian

Igjennem Tidens Plager

Author: Gotfr. Sacer; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #169 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Igjennem Tidens Plager Og Verdens sure Nød, Igjennem Kamp og Klager Og manger tunge Stød Jeg har med Gud mig vovet, Det Prøve-Aar er endt, Gud være evig lovet For Hjælpen, han har sendt! 2 I dig, o Gud, jeg røres, Jeg lever og jeg er, Og af din Haand jeg føres Som Barnet, du har kjær, Din uforskyldte Naade Deraf er al min Trøst, Dig vil jeg lade raade, Du har min Sjæl forløst. 3 Dig vil jeg, kjære Fader, Paany mig binde til, Jeg gjerne gjør og lader Og lider, hvad du vil; Dig være Viljen givet, Den er ei mere min, Med al min Del i Livet Jeg er og bliver din. 4 Dig vil i alt jeg lyde, Hjælp, jeg det gjerne gjør! Skal Armods Brød jeg bryde, Og gaa for hver Mands Dør, Forfulgt, om jeg skal være, Og komme i Foragt, For Guds Skyld vil jeg bære, Hvad mig er forelagt. 5 Blir jeg forladt af alle, Jeg tier og er stil, Skal jeg i Angest falde, Min Frelser, som du vil! Skal Sot og Sygdom komme, Jeg vil mig lydig te, Og er min Livstid omme, Guds gode Vilje ske! 6 En liden Stund, saa siger Du naadig: Det er nok! Og Nøden salig viger Bort fra din Børne-Flok; Da vil du Hvile give, Til hver tro Tjener din Dit Trøste-Ord skal blive: Gak til min Glæde ind! 7 Idag et Aar er spundet, Et andet skrider ind, Din Naade ny oprundet Lad være, Herre min! O Jesus, lad til Grunde De gamle Synder gaa, At jeg ved dit saa kunde Et saligt Nyaar faa! Languages: Norwegian

Jeg løfter høit til Herrens Borg

Author: H. Thomissøn; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #215 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Jeg løfter høit til Herrens Borg Mit Syn, naar jeg er stedt i Sorg, Naar al min Trøst forsvunden er, Til Gud am Hjælp er min Begjær; Jeg tror paa hannem visselig, Han vil og kan forsvare mig. 2 Paa megen Styrke, Magt og Mod, Paa Rigdom, Venner, Visdom god Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Han haver Himmel skabt og Jord, Han hjælper mig efter sit Ord. 3 Frygt Gud, saa skal du stadig staa, Din Fod skal dig ei glide fra, Dit Kors dig Meen ei gjøre skal Og føre dig i Syndefald; Gud holder dig paa Sandheds Sti, Der skal du vander frisk og fri. 4 Den Gud, som vogter dig saa vel, Han, som bevarer Israel, Han sover ikke nogen Tid. Han slumrer ei, men med stor Flid Hans Øine altid aabne staar, Ser til, at du ei Skade faar. 5 Gud Herren er din Frelser sand, Og hvad din Haand udrette kan I Embed dit udi Guds Navn, Det skikker han til Nytte, Gavn, Hans Skygge, Skjul og Hjælp og Fred Er hos dig hver en Stund og Sted. 6 Du skal ei føle Solens Brand, Og Natten dig ei skabe kan, Hvad ondt, som end kan komme paa, Vil Herren selv dig frelse fra; Og skal du græde Kinden vaad, Til Glæde vender Gud din Graad. 7 Skal du end lide Sorg og Nød, Og det saa varer til din Død, Da tænk, det salig Ende faar, Naar du til Gud fra Verden gaar, Din Sjæl ta'r han i godt Forvar, Da er den glemt den Sorg, du bar. 8 Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du gjør efter hans Bud, Hvad Tid det er, og paa hvad Sted, Sin Trygge Gud dig giver med, At han er din Beskjermer blid, Og hjælper dig til evig Tid. Scripture: Psalm 121 Languages: Norwegian

Hvad kan os komme til for Nød

Author: Andr. Knøpken; Ukj. Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #287 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Hvad kan os komme til for Nød Mens Herren selv os føder, Bespiser os med Himmel-Brød, Og til god Føde leder? Vor Tørst og vederkvæger han, Og lædsker med det søde Vand, Som er der Guds Aands Naade. 2 For dit Navns Skyld den Helligaand Paa Sandheds Vei os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorg os glæder; Thi have vi saa frit et Mod, Om Døden end for Øine stod, Thi du er med os, Herre! 3 Vor Hyrdes Kjep og Stav forvist Den trøster og den tvinger, Naar Korset dæmper Kjødets Lyst, At det ei Skade bringer, Men Aanden over Kjødet maa I Striden Seiervinding faa, Guds barn til Fred og Glæde. 4 Naar Sorg og Modgang er for Haand, Og Ulven os vil rive, Din Hyrdestav os trøste kan, At vi bestandig blive, Hos dig vi have Hjertens Ro, Og værges vel udi vor Tro, Trods dem, det vil forhindre. 5 Du haver os beredt et Bord, Som os maa vel behage, Dit hellige og sande Ord, Som vi i Hjertet smage; Naar hart os ængster Djævlens List, Da er dit Ord vor Sjæles Trøst Alt med din Aand og Naade. 6 Du salver os med Olje sand Vort Hoved mangelunde, Den Glædens Olje er din Aand, Som læger vore Synder; Du skjænker sødt udi vort Bryst Fuld Hjertens Trøst og Aandens Lyst, Dermed vi Døden tvinge. 7 Din Godhed og din Miskund blid Os følger her i Live, Fra nu og indtil evig Tid I Herrens Hus vi blive, Her i den kristne Menighed, Og efter Dødens Usselhed I Himmerig med Ære. 8 Dertil hjælp, Herre Jesus Krist, Du op Hjertet tænde Din Kjærlighed og Troens Gnist, At vi Gud Fader kjende Med dig og med den Helligaand, Det Kvinde ønsker og hver Mand, Af Hjertet sige: Amen! Scripture: Psalm 23 Languages: Norwegian

Skulde jeg min Gud ei prise

Author: Paul Gerhardt; Fr. Rostgaard Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #459 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Skulde jeg min Gud ei prise, Og ham takke hjertelig, Som i al Ting, lader vise, Han det mener godt med mig? Af hans frommer Hjerte flyde Kjærlighedens Strømme frem, Hvormed han opholder dem, Som hans Ord og Bud adlyde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 2 Som en Ørn med sine Vinger Skjuler sine Unger smaa, Saa har og Guds Almagts Finger Sig mit Forsvar taget paa, Mig i Moders Liv bevaret, Fra det første Øieblik, Da jeg Liv og Aande fik, Ja til denne Time sparet. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 3 Sin enbaarne Søn han ikke Sparede, men ofres lod, At han mig af Satans Strikke Kunde frelse ved hans Blod. O hvorledes skal jeg kunne Med min Aand og svage Sind, Udi Mørkhed viklet ind, Saadant Naade-Dyb udgrunde! Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 4 Han sin Aand mig gi'r til Eie, Og ved Ordet fører han Frem mig paa de trange Veie Ind til det forjætted Land. Aanden og mit Hjerte fryder Med en salig Troes-Pagt, Som forstyrrer Satans Agt, Ja selv Dødens Magt nedbryder. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 5 Alt det, som min Sjæl kan gavne, Har han sørget for med Flid, Lader ei mit Legem savne Raad og Hjælp i Nødens Tid; Naar min Kraft, min Magt, min Styrke Intet mægter, intet kan, Tager Gud mig ved min Haand Og begynder selv at virke. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 6 Jorden med alt, hvad den eier, Himlen med sin ganske Hær, Hvor mit Øie hen sig dreier, Alt til gode dannet er. Dyr og Urter, Sædens Grøde, Skove, Fjelde, Mark og Lund, Ferske Vand, med Havets Grund Skulle række mig min Føde. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 7 Naar jeg sover, Herren holder Vaagent Øie over mig, Og ved hver Dags Morgen volder, Naaden den fornyer sig. Havde Gud ei taget vare, Og mig trolig staaet bi, Var jeg ikke sluppen fri Fra saa megen Nød og Fare. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 8 Som en Faders Hjerte ikke Straks tillukker Naadens Dør For sit Barn, som ei vil skikke Sig saa lydigt, som det bør, Saa min fromme Gud og Fader Gjor mod mig paa samme Vis, Straffer mine Feil med Ris, Og sit Sværd ei raade lader. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 9 Omendskjønt den Straf og Plage, Som af Gud min lægges paa, Noget bitter monne smage, Bør jeg derom tænke saa, At han som min Ven vil gjøre Mig fra Verdens Strikker fri, Som jeg end gaar hildet i, Og ved Korset til sig føre. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 10 Det i Sandhed jeg erfarer, Som mig ei af Minde gaar, Kristnes Kors det længe varer, Men omsider Ende faar; Naar den kolde Vinter endes Følger bliden Sommer paa, Saa til Glæde Korset maa For en taalig Kristen vendes. Alt tilsidst en Ende faar, Men Guds Kjærlighed bestaar. 11 Som da ingen kan udgrunde Herrens store Kjærlighed, Saa vil vi med glade Munde Ret som Børn i Ydmyghed Bede dig, vor Gud og Fader, At vi her maa timelig Takke og velsigne dig, Indtil du tilsidst tillader, At vi maa evendelig Love, ære, elske dig. Languages: Norwegian

Hvor lystelig og yndig

Author: Joh. Petersen; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #517 (1919) Topics: Sunday after New Years Lyrics: 1 Hvor lystelig og yndig Er deres Fødders Lyd, Som i Guds Ærind syndig Udraabe Fred og Fryd For dem, som er i Vaade Og føle Syndens Byld, At Gud dem byder Naade For Jesu Pines Skyld! 2 Den Lov, som Gud har givet, Er vel et helligt Bud, Men giver ingen Livet, Gjenføder ei til Gud. Naar vi den Gift fornemmer Af Kjødets onde Lyst, Og Satan Hjertet klemmer Veed Loven ingen Trøst. 3 Den vil, at Sjælen efter Guds Vilje fuldt skal gaa, Dog dertil ingen Kræfter Hos Loven er at faa; Den siger, vi skal høre Den Gud, som os har skabt, Men Evne det at gjøre, Har Sjælen ganske tabt. 4 Den Syndere kan vække Med sine Tordenslag, Samvittigheden skrække Med Dommens store Dag, Hvordan Guds Vrede brænder, Naar den er overtraad; Men naar man dette kjender, Veed Loven ingen Raad. 5 Saa tager da, I Arme, Det Ord i Hjertet ind, At Gud vil sig forbarme Med mer end Faders Sind, Og gjøre eder rene I Jesu dyre Blod, Og Livets Kraft forlene I eders Hjerte-Rod! 6 Gud, som os skulde straffe, Har selv udi sin Søn Os Redning villet skaffe, Da Syndens beske Løn Blev lagt paa Jesu Hjerte, Da han for Verdens Flok Led Dødens haarde Smerte, Det var Betaling nok. 7 Nu er vor Gud forsonet Og al vor Skyld forladt, Vor Jesus han er kronet Og Gud ved Siden sat, Og Satan han maa høre Den Sag med Skjæmsel paa, Hvad vil han os nu gjøre? Ham kan han ikke naa. 8 I Kristus fri vi blive Fra Lovens Torden-Sky, Gud vil i Hjertet give Sit eget Sind paany; Hans Aand vil Hjertet sætte I Kjærlighedens Brand, Og al vor Vandring rette Til Himlens Frydeland. 9 Den Naade vil jeg prise Til Døden inderlig, I Gjerning vil jeg vise, Hvad Gud har gjort mod mig; Jeg vil ham evig tjene, Og den Retfærdighed, Han vilde mig forlene, Er al den Pryd, jeg veed. Languages: Norwegian

Den Blomstertid nu kommer

Author: Israel Kolmodin; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #402 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 Den Blomstertid nu kommer Med Lyst og Glæde stor, Den kjære, søde Sommer, Da Græs og Grøde gror, Nu varmer Sol i Lide Alt, som har været dødt, Med hver den Dag, som stride, Bli'r al Ting som gjenfødt. 2 De fagre Blomsterenge Og Agre Rad paa Rad, De grønne Urtesenge Og Skov, som skyder Blad, De skulle os paaminde, hvor Gud han dog er from, Som Naaden lader rinde Og række Aaret om. 3 Vi høre Fugle sjunge Med mangehaande Lyd, Skal ikke da vor Tunge Lovsynge Gud med Fryd? Min Sjæl, ophøi Guds Ære Med Lov og Glædesang, Han vil os naadig være Nu, som saa mangen Gang! 4 Men, kjære Jesus Kriste, Vor Glædesol og Skin, Lad Hjerte-Isen briste Og smelte i vort Sind! Lad Kjærlighedens sæle Og søde Aande gaa Igjennem vore Sjæle, At kvæge Blomster smaa! 5 Du Sarons rene Lilje, Guds Blomst i grønne Dal, Du vende dig til Vilje Mit Hjertes Attraa al; Lad Dug af Zion komme, At min fortørred Aand Maa staa som Rosens Blomme I Lys paa Libanon! 6 Gud signe Aarets Grøde, Og frugtbargjør vort Land! Giv os nødtørstig Føde, Velsigne Land og Strand! Lad dine Budord følges, Og fød os med dit Ord, Lad Naadens Lys ei dølges For os paa denne Jord! Languages: Norwegian

O, at jeg havde tusind Munde

Author: Johan Mentzer; Fr. Rostgaard; Birgitte Kaas Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #514 (1919) Topics: Sunday after New Years; Sunday after New Years Lyrics: 1 O, at jeg havde tusind Munde, Og tusind Tunger i hver Mund, O, at jeg efter Ønske kunde Udaf mit Hjertes dybe Grund Ret prise Gud, som det sig bør, For alt det gode, han mig gjør! 2 Tak være dig, min fromme Fader, Til evig Tid for Liv og Sjæl, Tak ske dig for, hvad du tillader, Og sender til mit sande Vel, For alt, hvad mig til Nytte staar, Saa vidt som Solens Straaler gaar! 3 Hvis Omhu er det, som mig favner, Og lader hvile i sit Skjød? Hvo gjør at jeg slet intet savner, Hvo giver mig mit daglig Brød? Du, du, o Herre Zebaot, Mig overøser med alt Godt! 4 Min søde Jesus, dig ske Ære, At du af idel Miskundhed Mod mig saa naadig vilde være, Mig ved din Død og blodig Sved At redde ud af Satans Garn, Og mig antage til dit Barn! 5 Ei mindre Lov og Tak og Ære, O Helligaand, dig ydes bør, Som ved din Trøst og Himmellære Mig til en Livsens Arving gjør; Hvis der er noget Godt i mig, Det jo alene er af dig. 6 Fra spæde Ungdoms første Dage Har det behaget dig, min Gud, Igjennem Surt og Sødt at drage Min Sjæl fra Verdens Lyster ud; Jeg midt i al min Nød blev var, At du selv Omhu for mig bar. 7 Hvi skulde jeg da ei med Glæde Bestandig love Herrens Navn, Og midt i Modgangs Vande kvæde Hans Pris, som er min Sjæle Havn! Om Himlens Hvælving end faldt ned, Jeg ikke blinkede derved. 8 Thi vil jeg mig paa Andagts Vinge Fra Jordens tunge Klode op Med alle Sjælens Kræfter svinge Imod den høie Himmel-Top, Og raabe: Gud, evindelig Ske Tak op Pris og Ære dig. 9 Med Sang paa Sang jeg dig vil ære, Saa længe Tungen rører sig; Jeg vil dig Takke-Offer bære, Saa længe Hjertet slaar i mig, Naar Munden ei er mer istand, Jeg stammer sukke, hvad jeg kan. 10 Ak, tag imod, hvad jeg kan bringe Af Lov og Pris fra Jorderig! I Himlen skal det bedre klinge, Naar jeg er bleven Engle lig, I høie Kor jeg synger da Dig Evigheds Halleluja! Languages: Norwegian